L 35 - svar på spm. 4 om ministeren kan præcisere i bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, hvilke kriterier der skal indgå i proportionalitetsvurderingen i forbindelse med opholdsforbud, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L35/spm/4/svar/1443010/1817978.pdf
Retsudvalget 2017-18 L 35 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (L 35): ”Vil ministeren præcisere i bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, hvilke kriterier der skal indgå i proportionalitetsvurderin- gen i forbindelse med opholdsforbud, som bl.a. Institut for Men- neskerettigheder anfører i sit høringssvar, og vil ministeren i be- nægtende fald begrunde sit svar?” Svar: Den foreslåede bestemmelse i § 79 a, stk. 1, om opholdsforbud er fakultativ, og nedlæggelse af et opholdsforbud beror på domstolenes nærmere vurde- ring af omstændighederne i den konkrete sag. Der er dog i lovforslagets al- mindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, fastsat udgangspunkter for, hvornår op- holdsforbuddet i almindelighed forudsættes anvendt. Der er i lovbemærkningerne fastsat udgangspunkter for opholdsforbuddets tidsmæssige og geografiske udstrækning, men vurderingen heraf beror i øv- rigt på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om- stændigheder i sagen. Som anført i lovforslagets almindelig bemærkninger pkt. 2.1.3.4 vil der ved vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, navnlig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet. Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter. Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet anled- ning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk bredt fastlagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede krimi- nalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere min- dre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og færden de steder, hvor den dømte har sin bopæl og sine sædvanlige legitime gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor den eller de pågældende lovovertrædelser er begået, og/eller hvor den gruppe af perso- ner, som den dømte er tilknyttet, opholder sig. 3 Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.5, vil også den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. Opholdsforbuddets længde skal således afspejle den begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminalitet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes. Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domstole- nes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og udgangspunkterne vil kunne fraviges i op- eller nedadgående ret- ning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage en yderligere præcisering af, hvilke kriterier der kan indgå i proportionalitets- vurderingen.