L 35 - svar på spm. 5 om ministeren kan gøre det muligt at indbringe et opholdsforbud for retten til fornyet prøvelse efter endt afsoning, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L35/spm/5/svar/1443008/1817974.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børne- tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (L 35), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2017. Søren Pape Poulsen / Thomas Tordal-Mortensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg Slot 1 1218 København K DK Danmark Dato: 14. november 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2017-0037-0002 Dok.: 558617 Retsudvalget 2017-18 L 35 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (L 35): ”Vil ministeren gøre det muligt at indbringe et opholdsforbud for retten til fornyet prøvelse efter endt afsoning samt pålægge anklagemyndigheden at tage opholdsforbuddet op til vurdering med henblik på forbuddets fortsatte omfang og nødvendighed, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder anfører i sit hørings- svar, og vil ministeren i benægtende fald begrunde sit svar?” Svar: Den dømte kan ifølge det foreslåede § 79 a, stk. 5, 1. pkt., 3 år efter løsla- delsen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om op- holdsforbuddets opretholdelse for retten. Efter det foreslåede § 79 a, stk. 5, 2. pkt., kan justitsministeren tillade, at nødvendigheden af opholdsforbud- dets fortsatte opretholdelse indbringes for retten tidligere end 3 år efter løs- ladelsen. Som anført i bemærkningerne til bestemmelsen vil der ved vurde- ringen af, om forbuddet bør ophæves, navnlig skulle lægges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har forladt det kri- minelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, at gruppen, som den pågældende var tilknyttet, ikke længere eksisterer, uden at den er erstattet af en ny gruppe. Det bemærkes i øvrigt, at politiet i medfør af det foreslåede § 79 a, stk. 3, kan meddele konkrete tilladelser til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes administreret således, at der træffes afgø- relse om at meddele tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kræver dette. Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage ændringer i adgangen til at få en ny prøvelse af et idømt opholdsforbud.