L 40 - svar på spm. 2 om en status for drøftelserne med oliebranchen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 7. november 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 2 til L 40, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Poll, ALT.
Spørgsmål 2
Vil ministeren oversende en status for drøftelserne med oliebranchen med henblik
på at øge oliebranchens forpligtelser fra 2018 med afsæt i branchens andel af
energiforbruget, jf. Aftale om afskaffelse af PSO-ordningen?
Svar
Drøftelser med EOF blev indledt i juni 2017. Det blev her aftalt at nedsætte en ar-
bejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen og EOF, som skulle belyse
en række tekniske forhold i forbindelse med en evt. øget energispareforpligtelse for
olie. Redegørelsen fra denne gruppe, som jeg netop har modtaget, er vedlagt dette
svar.
På baggrund af denne redegørelse vil jeg drøfte en større forpligtelse, end den der
indgår i energispareaftalen af 16. december 2016, med EOF. I forlængelse heraf vil
jeg drøfte sagen med de partier, som er en del af energiaftalen fra 2012.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
14. november 2017
J nr. 2016-1525
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


Side 1/6
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Notat om energispareindsatsen
Oliebranchens fremtidige energispareforpligtelser
Baggrund
Det fremgår af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016, at ”der
indledes drøftelser med oliebranchen med henblik på at øge oliebranchens forplig-
telser fra 2018 med afsæt i branchens andel af energiforbruget”.
Disse drøftelser blev indledt i juni 2017 med et møde mellem EOF, Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriets departement og Energistyrelsen.
På dette møde blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra EOF og Energistyrelsen, som skulle belyse en række tekniske forhold i forbin-
delse med en evt. øget energispareforpligtelse for olie. Dette notat udgør afrappor-
teringen fra denne arbejdsgruppe.
Nuværende forpligtelse
Der er ikke i dag en lovhjemmel, som giver mulighed for at pålægge oliebranchen
en energispareforpligtelse, men branchen har frivilligt påtaget sig en forpligtelse,
senest i energispareaftalen af 16. december 2016. Forpligtelsen er i 2016 og 2017
på 0,28 PJ.
Størrelsen af forpligtelsen er fastsat efter forhandling med udgangspunkt i salget af
fyringsolie. Forpligtelsen er således ikke – som det er tilfældet for de øvrige energi-
arter - beregnet, som 3,18 pct. af det korrigerede endelige energiforbrug af fyrings-
olie. Udviklingen i forpligtelsens størrelse afspejler, at forbruget af fyringsolie, siden
olieselskaberne i 2006 frivilligt indtrådte i Energispareaftalen, er faldet fra cirka
930.000 m
3
til omkring 330.000 m
3
. I perioden har der desuden været en række
offentligt støttede indsatser, der specifikt har rettet sig mod udfasningen af oliefyr,
I den gældende aftale indgår bestemmelser om, at olieselskabernes mål indeksere-
res ud fra salget af fyringsolie i 2014.
Kontor/afdeling
Systemanalyse, Energief-
fektivisering og Global
Rådgivning
Dato
9. november 2017
J nr. xxx
PB/
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2/6
Olieforbruget og dets fordeling på energiarter
Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i olieforbruget i 2015, som er det seneste
år, hvor der foreligger en færdig energistatistik. Gruppen har dog også inddraget
EOF’s data om fordeling af salget i 2016. Fordelingen af olieforbruget i 2015 fordelt
på kategorier og sektorer fremgår af tabel 1. Det skal bemærkes, at olieforbruget til
transport ikke er en del af Energispareaftalen, og derfor ikke har indgået i analysen.
Tabel 1: Endeligt energiforbrug af olie i 2015
TJ Hushold-
ninger
Handel
og ser-
vice
Landbrug
og skov-
brug
Fiskeri Fremstillings-
erhverv
Bygge
og an-
læg
I alt ekskl.
transport
LPG 773 383 186 12 914 70 2.337
Motorbenzin 885 60 0 6 7 958
Petroleum 10 5 0 18 0 32
Gas/dieselolie 8.774 2.286 13.772 5.193 2.508 4.739 37.272
Heraf fyringsolie 12.141
Fuelolie 15 21 70 1.766 1.872
Spildolie 658 33 691
Petroleumskoks 4 1 6.570 6.575
I alt 11.115 2.698 14.090 5.205 11.814 4.816 49.738
Kilde: Energistatistik 2015
Hvis olien skulle have en årlig forpligtelse på 3,18 pct. af det endelige forbrug af
olie, ville det, som det fremgår af tabel 2, svare til et årligt mål på 1,58 PJ.
Tabel 2: 3,18 pct. af olieforbruget i de forskellige sektorer
PJ 3,18%
Husholdninger 0,35
Handel og service 0,09
Landbrug og skovbrug 0,45
Fiskeri 0,17
Fremstillingserhverv 0,38
Bygge og anlæg 0,15
I alt 1,58
Kilde: Beregnet ud fra tal i tabel 1
Som det fremgår af tabel 1 er langt det største olieforbrug i produktionserhvervene,
hvor olien anvendes til procesformål, samt til drift af maskiner mv., herunder trakto-
rer, andre landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, fiskekuttere mv.
Ca. 40 pct. af fyringsolien anvendes til boligopvarmning, og ca. 60 pct. til bygnings-
opvarmning i landbrug, handel og service samt procesvarme i industrien.
Side 3/6
Bortset fra LPG anvendes stort set alle de øvrige olieprodukter i produktionserhver-
vene og i mindre grad i handels- og serviceerhvervene. Det betyder, at en evt. for-
pligtelse i forhold til al olieforbrug (ekskl. transport) primært vil belaste produktions-
erhvervene.
Det må antages, at olieselskabernes omkostninger til opnåelse af et større ener-
gisparemål må blive overvæltet i priserne for de forskellige produkter. Ud fra de
gældende markedspriser til opnåelse af de nuværende energisparemål er det ar-
bejdsgruppens vurdering, at en forøgelse af energisparemålet for olieselskaberne
fra 0,28 PJ til 1,58 PJ vil øge olieselskabernes omkostninger til energispareindsat-
sen med cirka 150 millioner kroner og dermed de samlede omkostninger med min-
dre de andre branchers mål reduceres tilsvarende.
3,18 pct. af forbruget for fyringsolie svarer til 0,39 PJ. Hvis fyringsolie isoleret blev
pålagt en øget forpligtelse svarende til 0,39 PJ vil det ud fra ovenstående forud-
sætninger pålægge fyringsoliekunderne en yderligere omkostning på cirka 10 milli-
oner kroner.
Tabel 3 indeholder en beskrivelse af anvendelsen af de forskellige olieprodukter
samt en vurdering af hvem der er leverandør.
Tabel 3: Anvendelsen og leverandør af de forskellige olieprodukter
Produkt Anvendelse Leverandør
LPG Husholdningernes forbrug af LPG
er i form af flaskegas, der primært
anvendes til fritidsbrug, havegrill-
ning, ukrudtsafbrænding og tilsva-
rende. I industrien, handel og ser-
vice er en stor del af forbruget til
procesvarme og tilsvarende. En
del af forbruget er også i form af
flaskegas til for eksempel tag- og
vejbelægning
100 % af forbruget leveres af
medlemmer af EOF
Motorbenzin Forbruget i husholdninger, som
virker meget stort, er i energistati-
stikken beregnet som en andel af
salg fra tankstationer. En del er
forbrug til plæneklippere, motor-
save og tilsvarende motoriseret
udstyr.
100 % af forbruget leveres af
medlemmer af EOF
Petroleum Anvendes til opvarmning. Meget
af forbruget i husholdningerne er
100 % af forbruget leveresgen-
nem medlemmer af EOF, men
Side 4/6
til små mobile petroleumskaminer
og lignende, der anvendes som
supplerende varme i sommerhuse
og tilsvarende. Meget af indkøbet
sker gennem byggemarkeder og
lignende.
salget til slutforbrug er ikke fra
et medlem af EOF
Gas/dieselolie
udover fyrings-
olie
En stor del af forbruget sker i
landbrugssektoren – cirka 1/3 – i
form af landbrugsdiesel til trakto-
rer og andre landbrugsmaskiner.
Andre store forbrug er marinedie-
sel til fiskekuttere, diesel til entre-
prenørmaskiner og øvrige maski-
ner i industrien og handels og
serviceerhvervene, der ikke bru-
ges til vejtransport.
Bortset fra marinediesel til fi-
skekuttere, så leveres 100 % af
forbruget af medlemmer af
EOF. En mindre del af forbru-
get af marinediesel leveres af
medlemmer uden for EOF’s
medlemskreds. Det er med det
foreliggende datagrundlag ikke
muligt at opgøre det mere præ-
cist.
Fyringsolie Forbruget fordeler sig på cirka 40
% til boligopvarmning og 60 % til
bygningsopvarmning i landbrug,
industrien og handel og service,
samt som procesvarme i industri-
en
100 % af forbruget leveres af
medlemmer af EOF
Fuelolie Forbruget af fuelolie er koncentre-
ret hos få større virksomheder.
Anvendes som procesvarme.
Cirka 2/3 af forbruget leveres af
medlemmer af EOF. Den sidste
1/3 importerer virksomhederne
selv eller køber fra olieselska-
ber uden for EOF’s medlems-
kreds
Spildolie Husholdningernes forbrug vurde-
res at være i større varmeblokke i
boligejendomme. Spildolie er
brugt smøreolie og tilsvarende,
der ikke er egnet til regenerering
til ny smøreolie
Leverancen sker gennem de
etablerede indsamlingsordnin-
ger for spildolie. EOF’s med-
lemmer er ikke direkte involve-
ret i indsamlingen og salget af
spildolie
Petrokoks Forbruget af petrokoks er koncen-
treret på en enkelt energiintensiv
virksomhed.
Virksomheden står selv for
importen.
Hvem leverer de forskellige olieprodukter og hvem skal
dermed have en evt. forpligtelse?
Leverandørerne af de forskellige olieprodukter fremgår af tabel 3. Som det fremgår
viser arbejdsgruppens analyser, at EOF’s medlemmer ikke er involveret i leveran-
Side 5/6
cer af petroleumskoks. Forbruget heraf er koncentreret hos én større virksomhed,
som selv står for importen.
Analysen viser også, at forbruget af fuelolie er koncentreret hos få større virksom-
heder, hvoraf kun en del leveres af EOF’s medlemmer. Hvis fuelolie, som leveres
af EOF’s medlemmer, blev pålagt en energispareforpligtelse vil disse virksomheder
forholdsvis let selv kunne forstå importen af fuelolien eller selv blive godkendt som
lagerpligtige virksomheder og dermed slippe for energispareforpligtelsen. Alterna-
tivt kunne andre leverandører uden for EOF’s medlemskreds overtage leverancen,
idet de opnår en konkurrencefordel ved ikke at være pålagt en energispareforplig-
telse. Det vil af konkurrencemæssige hensyn være betænkeligt.
De øvrige olieprodukter leveres i dag fortrinsvis af EOF’s medlemmer, men med en
større forpligtelse kan der evt. opstå et incitament til, at virksomhederne, der for-
bruger olieprodukter, finder alternative leverancer.
Forbruget af petroleumskoks og fuelolie udgjorde i 2015 ca. 15 pct. af det samlede
olieforbrug (ekskl. transport), jf. tabel 1. I 2016 var denne andel steget til knap 20
pct.
Hvis petroleumskoks skal omfattes af en energispareforpligtelse, vil denne skulle
pålægges forbrugerne heraf. Tilsvarende til det være nødvendigt at virksomheder,
som ikke køber deres fuelolie hos medlemmer af EOF, får en direkte energispare-
forpligtelse.
En udmøntning af en energispareforpligtelse i forhold til al forbrug af olie vil således
kræve, at den ikke blot omfatter olieselskaber, men også forbrugere af olie, som
enten selv importerer eller på anden måde selv står for forsyningen. Det vil medfø-
re reguleringsmæssige komplikationer, og det kan politisk være vanskeligt at på-
lægge store energitunge virksomheder en energispareforpligtelse.
Lovgrundlag
Det er vurderingen, at olieselskaberne ikke frivilligt vil påtage sig en større energi-
spareforpligtelse baseret på øvrige olieprodukter. Det ville skabe en ulige konkur-
rence mellem nuværende medlemmer af EOF og leverandører af olieprodukter
uden for EOF’s medlemskreds. Tilsvarende ville det give et incitament til at stå
uden for brancheorganisationen. Endelig vil det åbne op for uhensigtsmæssige
forsyningsstrukturer på markedet for olieprodukter, hvor virksomheder fik et incita-
ment til selv at stå for import af deres forbrug af olieprodukter.
På den baggrund har udgangspunktet for arbejdsgruppens analyse været, at en
øget energispareforpligtelse for olie vil kræve, at der etableres en lovgivning, der
pålægger olieselskaberne en energispareforpligtelse på tilsvarende vis, som der i
Side 6/6
dag er lovgivning, der kan pålægge net- og distributionsselskaberne inden for el,
naturgas og fjernvarme en energispareforpligtelse.
Som nævnt er der i dag ikke en lovhjemmel, som giver mulighed for at pålægge
olieselskaber samt leverandører og forbrugere af olie en energispareforpligtelse.
Der eksisterer ikke, som på el-, gas- og fjernvarmeområderne, en olieforsyningslov,
hvor der kan indføjes en energspareforpligtelse. Der vil derfor enten skulle udarbej-
des en ny lov eller også skal en energispareforpligtelse indføjes i en gældende lov,
som f.eks. lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser
(biobrændstofloven).
Det er vurderingen, at udarbejdelsen af en lovhjemmel, som giver mulighed for at
pålægge ikke bare olieselskaber, men også forbrugere af f.eks. petroleumskoks og
fuelolie en spareforpligtelse, vil være forholdsvis kompliceret. Et nyt lovgrundlag vil
derfor under ingen omstændigheder kunne træde i kraft fra 2018. Det er vurderin-
gen, at et gennemarbejdet lovforslag tidligst kan træde i kraft medio 2019 og sand-
synligvis først fra 2020.