L 5 - svar på spm. 2 om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, fra erhvervsministeren

1
Bilag 1 – L5 – spm. 2
Element/definition (gældende reg-
ler)
Element/definition (forslag til lov) Bemærkninger
§ 1 – Lovens anvendelsesområde § 1 – Lovens anvendelsesområde.
”[…] Fonden yder bistand i henhold
til §§ 5, 5 a og 6, når en kunde har
indgået aftale med en registrerings-
pligtig rejseudbyder eller formidler
[…]”
”Fonden yder bistand i henhold til §§ 5
og 6, når en rejsende har indgået aftale
om en pakkerejse eller et sammensat
rejsearrangement med en rejseudbyder
eller formidler for en udenlandsk rejsear-
rangør, der på tidspunktet for aftalens
indgåelse er registreret i fonden. ”
I dag er loven uklar på lovens anvendelsesområde, herunder om Rejsegarantifon-
den alene skal dække rejseudbydere, der er registrerede eller om Rejsegarantifon-
den skal dække rejseudbydere, der er registreringspligtige.
Ændringen indebærer, at Rejsegarantifonden fremover kun vil dække tab, som
følger af aftaler indgået med registrerede rejseudbydere og formidlere for uden-
landske rejsearrangører.
§ 2 og § 8, stk. 6 – Rejseydelse og
undtagelse fra garantistillelse
§ 2, stk. 2 – Undtagelser fra lovens an-
vendelsesområde
§ 2
”Ved en rejseydelse forstås:
1) En pakkerejse […], såfremt den
samlede ydelse har en varighed på
over 24 timer eller omfatter overnat-
ning […]
§ 8, stk. 6
Almennyttige foreninger mv. der som
led i deres virksomhed udbyder rej-
seydelser, skal ikke stille garanti. Det
gælder dog kun, hvis rejsevirksom-
heden kun udgør en mindre del af
foreningens almennyttige aktiviteter.
”Loven gælder ikke for pakkerejser og
sammensatte rejsearrangementer, der
1) Er af en varighed på under 24 timer,
medmindre de omfatter overnatning,
2) udbydes eller formidles lejlighedsvis
og på nonprofitbasis, til udelukkende en
begrænset gruppe rejsende, eller
3) købes på grundlag af en generel aftale
mellem erhvervsdrivendes køb af forret-
ningsrejser.
I dag er der i henhold til § 2 tale om en pakkerejse, når den samlede ydelse har en
varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning, og en række øvrige omstæn-
digheder er til stede.
I dag skal almennyttige foreninger, der som led i deres virksomhed udbyder rejse-
ydelser ikke stille garanti, hvis rejsevirksomheden kun udgør en mindre del af
foreningens almennyttige aktiviteter.
Fremover fremgår anvendelsesområdet for Rejsegarantifonden i lovens § 2. Af §
2, stk. 2, fremgår det, hvilke pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der
ikke er omfattet af loven. Med lovforslaget undtages visse pakkerejser og sam-
mensatte rejsearrangementer fra lovens anvendelsesområde, når betingelserne i
lovforslagets § 2, stk. 2, er opfyldt.
For almennyttige foreninger ændres retstilstanden, idet det vil bero på en konkret
vurdering af, om foreningen er omfattet af de kumulative betingelser i lovforsla-
gets § 2, stk. 2, om foreningen er undtaget fra at skulle stille garanti.
Der er tale om tre kumulative betingelser for, at en rejse ikke er omfattet af loven,
og hvert enkelt af disse skal derfor være opfyldt for, at en rejse ikke er omfattet af
loven. Forslaget ændrer dermed den gældende retstilstand, idet der ikke længere
kan foretages en samlet konkret vurdering. Der må derimod foretages en separat
vurdering af de ovennævnte kriterier.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 5 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Bilag 1 – L5 – spm. 2
For det første undtages pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer med en
varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning, jf. forslagets § 2,
stk. 2, nr. 1. For så vidt angår pakkerejser er der således på den baggrund tale om
en videreførelse af den gældende retstilstand.
For det andet er pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der udbydes og
formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til en begrænset gruppe rejsende,
undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr. 2. Lovforsla-
get ændrer på retstilstanden for almennyttige foreninger, idet det vil bero på en
konkret vurdering af, om foreningen er omfattet af de kumulative betingelser i
lovforslagets § 2, stk. 2.
For det tredje undtages pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der købes
på grundlag af en generel aftale med henblik på forretningsrejser mellem er-
hvervsdrivende. Loven vil derimod finde anvendelse på øvrige rejser, der opfyl-
der betingelserne for at være en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement,
uanset om køberen er en forbruger eller en erhvervsdrivende.
Erhvervsdrivende, der udbyder rejser, som er omfattet af de tre kumulative betin-
gelser, er således ikke omfattet af Rejsegarantifonden og skal dermed ikke lade sig
registrere eller stille garanti.
§ 4 – Kunde § 4 - Rejsende
”Som kunde anses enhver, der køber,
eller i hvis navn der købes en rejse-
ydelse. Overdrager kunden rejseydel-
sen, anses tillige den, der får overdra-
get rejseydelsen, som kunde. Den, der
køber en rejseydelse med henblik på
erhvervsmæssigt salg, anses dog ikke
som kunde.”
”Som rejsende anses enhver person, som
søger at indgå en aftale inden for lovens
anvendelsesområde, eller som har ret til
at rejse på grundlag af en aftale omfattet
af loven. Den, der køber en pakkerejse
eller et sammensat rejsearrangement
med henblik på erhvervsmæssigt salg
anses ikke som rejsende efter denne
lov.”
”Kunde” ændres til ”Rejsende”. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende
retstilstand på dette punkt. En person anses dog allerede for rejsende, når denne
søger at indgå en aftale inden for lovens anvendelsesområde.
En rejsende kan således fortsat både være en juridisk person, f.eks. en erhvervs-
drivende, og en forbruger. Hvis en ansat i en juridisk person, f.eks. hos en er-
hvervsdrivende bestiller en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement med
fly og hotel og betaler med sit firmakreditkort, vil både den juridiske person, som
har indgået aftalen med sælgeren, og dermed bliver part i aftalen, og den ansatte,
som rent faktisk har ret til at rejse på grundlag af aftalen, således være rejsende i
direktivets forstand. Det forudsætter naturligvis, at aftalen ikke er indgået på
grundlag af en generel aftale om forretningsrejser, som omtalt oven for i forbin-
delse med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 3.
3
Bilag 1 – L5 – spm. 2
§ 2, nr. 1 - Pakkerejse § 2 a - Pakkerejse
”En pakkerejse, som består af en
kombination af mindst to af følgende
elementer, såfremt de af rejseudbyde-
ren udbydes samlet eller har været
udbudt på forhånd og sælges samlet,
og såfremt den samlede ydelse har en
varighed på over 24 timer eller om-
fatter overnatning:
a) Transport.
b) Indkvartering.
c) Anden turistmæssig ydelse, der
ikke er direkte knyttet til transport
eller indkvartering, men som udgør
en væsentlig del af pakkerejsen.”
”Ved en pakkerejse forstås i denne lov
en kombination af mindst to forskellige
typer rejseydelser, jf. § 2 c, nr. 1, med
henblik på den samme rejse, hvis
1) ydelserne sammensættes af en enkelt
erhvervsdrivende, inden der indgås en
enkelt aftale om alle ydelserne, eller
2) ydelserne, uanset om der indgås sær-
skilte aftaler med forskellige leverandø-
rer af rejseydelser,
a) er købt fra et enkelt salgssted og ud-
valgt, inden den rejsende accepterer at
betale,
b) udbydes, sælges til eller faktureres til
en samlet pris,
c) annonceres til salg eller sælges under
betegnelsen ”pakkerejse” eller lignende,
d) sammensættes efter indgåelsen af en
aftale, hvori den erhvervsdrivende giver
den rejsende ret til at vælge blandt et
udvalg af forskellige rejseydelser, eller
e) købes fra forskellige erhvervsdrivende
gennem forbundne onlinebestillingspro-
cedurer, når den rejsendes navn, beta-
lingsoplysninger og e-mailadresse er
videregivet fra den erhvervsdrivende,
med hvem den første aftale er indgået, til
andre erhvervsdrivende, og der senest 24
timer efter bekræftelsen af bestillingen
af den første rejseydelse er indgået en
aftale med sidstnævnte erhvervsdriven-
de.
Stk. 2. En kombination, som nævnt i stk.
1, der består af én type rejseydelse, jf. §
Ændringen indebærer overordnet set en udvidelse af pakkerejsebegrebet, idet en
pakkerejse fremover vil kunne opstå på flere måder end i dag og nye rejseydelser
kan indgå i en pakkerejse (biler eller motorcykler). For Rejsegarantifonden bety-
der det, at flere virksomheder omfattes af ordningen og skal lade sig registrere og
stille garanti mv.
Lovforslaget medfører, at en pakkerejse - som i dag – vil skulle bestå af mindst to
forskellige rejseydelser med henblik på samme rejse. De rejseydelser, der kan
indgå i kombinationen er passagerbefordring (svarer til transport), indkvartering
og (som noget nyt) udlejning af biler, store motorcykler eller andre motorkøretø-
jer, og endelig enhver anden turistydelse.
Lovforslaget medfører endvidere, at en pakkerejse – modsat i dag – vil kunne
opstå, uanset om ydelserne indgås som særskilte aftaler med forskellige erhvervs-
drivende. Uanset om der indgås særskilte aftaler med flere erhvervsdrivende er det
arrangøren, der er ansvarlig for levering af rejseydelserne.
I forhold til den gældende retstilstand er der tale om en udvidelse af pakkerejsebe-
grebet, idet særskilte aftaler med forskellige erhvervsdrivende ikke tidligere har
kunnet udgøre en pakkerejse.
Der er således fortsat tale om en pakkerejse, selv om ydelserne indgås som sær-
skilte aftaler med forskellige erhvervsdrivende. En sådan aftale om en pakkerejse
skal indgås under visse særlige omstændigheder. Det gælder hvis ydelserne købes
fra et enkelt salgssted og udvælges, inden den rejsende accepterer at betale rejse-
ydelserne sælges eller faktureres til en pris, hvor alt en inkluderet, rejseydelserne
annonceres til salg under betegnelsen pakkerejse eller lign. betegnelse, e eller den
erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge mellem en række ydelser.
Lovforslaget medfører endelig, at en pakkerejse vil kunne opstå, hvis rejsen under
nærmere omstændigheder købes fra forskellige erhvervsdrivende gennem for-
bundne onlinebestillingsprocedurer, og den rejsendes data (navn, betalingsoplys-
ninger og e-mailadresse) videregives fra den erhvervsdrivende, med hvem den
første aftale er indgået til andre erhvervsdrivende senest 24 timer efter, at den
første aftale er bekræftet.
4
Bilag 1 – L5 – spm. 2
2 c, nr. 1, litra a-c, og en eller flere tu-
ristydelser, jf. § 2 c, nr. 1, litra d, er kun
en pakkerejse, hvis turistydelserne udgør
en væsentlig andel af kombinationens
værdi eller annonceres som, eller på
anden måde udgør, en væsentlig be-
standdel af kombinationen, og er udvalgt
og købt inden leveringen af rejseydelsen
er påbegyndt.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde af såkaldte ”click through-køb”, hvor den
rejsende først køber en rejseydelse hos en erhvervsdrivende, bliver ”stillet videre”
til eller opfordret til at besøge en anden hjemmeside, og herefter på denne hjem-
meside ikke behøver at angive sit navn eller betalingsoplysninger, fordi den første
erhvervsdrivende har videreført disse oplysninger til den anden erhvervsdrivende.
Den måde, hvorpå pakkerejsen i dette tilfælde opstår på, har visse ligheder med
den måde et sammensat rejsearrangement kan opstå på, jf. nedenfor. Det er der-
med afgørende for, at der opstår en pakkerejse (og ikke et sammensat rejsearran-
gement), at der overføres både den rejsendes navn, betalingsoplysninger og e-
mailadresse.
Fremover kan der således indgås aftaler om pakkerejser både hvis rejseydelserne
sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende, inden der indgås aftale om pakkerej-
sen og – som noget nyt – hvis rejseydelserne, uanset om der indgås særskilte afta-
ler med forskellige erhvervsdrivende om forskellige rejseydelser, hvis de købes
under de ovennævnte omstændigheder.
Eksisterer ikke i dag § 2 b – Sammensat rejsearrangement
”Ved et sammensat rejsearrangement
forstås i denne lov to eller flere forskel-
lige typer rejseydelser, jf. § 2 c, nr. 1,
som skal indgå i den samme rejse, og
som ikke udgør en pakkerejse, og om
hvilke der indgås særskilte aftaler med
hver leverandør, hvis en erhvervsdriven-
de
1) formidler, at den rejsende særskilt
udvælger og betaler for hver rejseydelse
under en enkelt kontakt med dennes
salgssted, eller
2) på målrettet vis formidler køb af
mindst én yderligere rejseydelse fra en
anden erhvervsdrivende, når aftalen med
en sådan anden erhvervsdrivende indgås
senest 24 timer efter bekræftelsen af
bestillingen af den første rejseydelse.
Stk. 2. En kombination, som nævnt i stk.
1, der består af én rejseydelse, jf. § 2 c,
nr. 1, litra a-c, og en eller flere turist-
Der er tale om et nyt begreb, der introduceres i det nye pakkerejsedirektiv. Sam-
mensatte rejsearrangementer kendes således ikke i gældende ret.
Med det nye begreb ”sammensatte rejsearrangementer” udvides Rejsegarantifon-
dens anvendelsesområde ved, at de virksomheder, der formidler et sammensat
rejsearrangement, skal lade sig registrere i ordningen og stille garanti mv. Det
betyder, at flere virksomheder bliver omfattet af Rejsegarantifonden. Det betyder
også, at flere rejser og dermed flere rejsende bliver dækket i tilfælde af en regi-
streringspligtig (formidler)virksomheds konkurs. Den enkelte leverandør er alene
ansvarlig for korrekt opfyldelse af sin aftale/rejseydelse, og derfor skal garantien
kun dække risikoen for den erhvervsdrivendes egen konkurs eller insolvens.
I det følgende beskrives, hvordan et sammensat rejsearrangement kan opstå.
Modsat en pakkerejse, hvor der som udgangspunkt er én erhvervsdrivende, der
som rejsearrangør er ansvarlig for, at hele pakken leveres i overensstemmelse med
aftalen, indgås der ved et sammensat rejsearrangement særskilte aftaler med hver
enkelt leverandør af rejseydelserne. I et sammensat rejsearrangement kan indgå de
samme rejseydelser som i en pakkerejse. Et sammensat rejsearrangement kan
opstå på to forskellige måder.
5
Bilag 1 – L5 – spm. 2
ydelser, jf. § 2 c, nr. 1. litra d, er kun et
sammensat rejsearrangement, hvis tu-
ristydelserne udgør en væsentlig andel af
kombinationens værdi eller annonceres
som, eller på anden måde udgør, en
væsentlig bestanddel af kombinationen.”
Et sammensat rejsearrangement kan for det første opstå, hvis en erhvervsdrivende
formidler den rejsendes særskilte udvælgelse og særskilte betaling for hver rejse-
ydelse under et enkelt besøg på dennes salgssted eller i forbindelse med en enkelt
kontakt med dennes salgssted. Der vil dermed f.eks. være tale om sammensat
rejsearrangement, hvis en rejsende under et besøg på en bookingportal på internet-
tet køber en rejseydelse og betaler den, og herefter køber en ny rejseydelse gen-
nem rejsebureauet hos en anden erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis den rejsende, efter at have købt den første rejseydelse på rejsebureauets
hjemmeside, bliver præsenteret for en række tilbud på en eller flere yderligere
rejseydelser, som formidles for en anden erhvervsdrivende, f.eks. via et pop up-
vindue, som fremkommer efter betalingen af den første rejseydelse.
Et sammensat rejsearrangement kan for det andet opstå, hvis en erhvervsdrivende
formidler køb af mindst én yderligere rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende
på målerettet vis, når aftalen med den anden erhvervsdrivende indgås senest 24
timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse. Det kunne f.eks.
være, hvor en rejsende har bestilt en fly- eller togrejse, og sammen med bekræftel-
sen på rejsen modtager en opfordring til at bestille yderligere en rejseydelse med
et link til det websted, hvor der kan foretages bestilling af f.eks. hotelophold eller
biludlejning, som er tilpasset flybillettens destination og rejsedatoer m.v.
Hvis den erhvervsdrivende derimod har indgået en aftale med en virksomhed om
placering af annoncer på hjemmesiden, vil der på den anden side ikke være tale
om målrettet formidling, såfremt der ved bekræftelsessiden efter køb af en flybil-
let vises en annonce for hoteller på destinationen, hvis denne annonce vises på
grundlag af såkaldte cookies, der indeholder data om den rejsendes tidligere søg-
ninger. En sådan annonce vil således ikke være baseret på data om den rejsendes
netop indgåede aftale, men på cookies indeholdende data om den rejsendes tidli-
gere søgninger, og den erhvervsdrivende, som har placeret annoncen på bekræftel-
sessiden, vil som udgangspunkt ikke være bekendt med, at den rejsende ved klik
på annoncen er blevet ”stillet videre” efter køb af en bestemt rejseydelse.
§ 2 - Rejseydelse § 2 c, nr. 1 - Rejseydelse
”Ved en rejseydelse forstås:
1) En pakkerejse, som består af en
kombination af mindst to af følgende
elementer, såfremt de af rejseudbyde-
”Ved en rejseydelse forstås:
a) passagerbefordring,
b) indkvartering,
c) udlejning af biler, store motorcykler
Rejsegarantifondsloven definerer i dag en ”rejseydelse” enten som en pakkerejse,
enten som en ydelse, der omfatter transport og indkvartering, som er aftalt med
den samme udbyder, men ikke er en pakkerejse (fordi den ikke er udbudt eller
solgt samlet), eller som transport og anden turistmæssig ydelse, der koster over
1.000 kr., men ikke varer over 24 timer.
6
Bilag 1 – L5 – spm. 2
ren udbydes samlet eller har været
udbudt på forhånd og sælges samlet,
og såfremt den samlede ydelse har en
varighed på over 24 timer eller om-
fatter overnatning:
a) Transport.
b) Indkvartering.
c) Anden turistmæssig ydelse, der
ikke er direkte knyttet til transport
eller indkvartering, men som udgør
en væsentlig del af pakkerejsen.
2) En ydelse, der omfatter transport
og indkvartering, som er aftalt med
samme rejseudbyder eller formidler,
men som ikke er omfattet af nr. 1.
3) Transport og anden turistmæssig
ydelse, som ikke har en varighed over
24 timer, men har en samlet pris på
over 1.000 kr.
4) Flytransport. […]”
eller andre motorkøretøjer, eller
d) enhver anden turistydelse, der ikke er
en uløselig del af en rejseydelse, som
defineret i litra a-c, eller
e) særskilt flytransport, der ikke indgår i
en pakkerejse eller et sammensat rejsear-
rangement.”
Med lovforslaget udmøntes direktivets definition af rejseydelser. Det medfører, at
de ”rejseydelser”, som kan indgå i en pakkerejse eller et sammensat rejsearrange-
ment efter direktivet og dermed lovforslaget vil være passagerbefordring, indkvar-
tering, som ikke er en uløselig del af befordringen af passagerer, og som ikke er
for at tage varigt ophold, udlejning af biler, andre motorkøretøjer eller store mo-
torcykler og enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en af de øvri-
ge tre typer rejseydelser.
Leje af bil er ikke efter gældende ret en rejseydelse, men kan under visse omstæn-
digheder være en turistmæssig ydelse. Lovforslaget indebærer således på dette
punkt en ændring af den gældende retstilstand.
Det bemærkes, at såfremt en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement
udgøres af kun to rejseydelser, og den ene rejseydelse er ”en anden turistmæssig
ydelse, der ikke er en uløselig del af den anden rejseydelse”, udgør det kun en
pakkerejse, hvis turistydelserne udgør en væsentlig andel af kombinationens værdi
eller annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kom-
binationen. Turistydelser, der udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi,
anses for at udgøre en væsentlig andel af kombinationens værdi..
I dag har vi nationale særregler om konkursbeskyttelse i rejsegarantifondsloven,
der - udover pakkerejser – også omfatter visse rejsearrangementer. De nationale
særregler har lighed med pakkerejser, men svarer ikke til pakkerejselovens defini-
tion. Det er fx rejsearrangementer, hvor de enkelte dele ikke er solgt samlet, eller
rejsearrangementer, der ikke varer over 24 timer, men har en samlet på pris på
over 1.000 kr.
Da der med implementeringen af det nye pakkerejsedirektiv indføres nye, detalje-
rede definitioner på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, og beskyttel-
sen udvides, foreslås det med lovforslaget at ophæve de nationale særregler med
det formål at få en regelforenkling og en ensartet beskyttelse i hele EU.
Ikke defineret i dag § 2 c, nr. 4 - Erhvervsdrivende
”Enhver fysisk eller juridisk person, der
handler som led i sit erhverv, sin virk-
somhed, sit håndværk eller sin professi-
on i forbindelse med aftaler omfattet af
Begrebet er ikke i dag defineret i rejsegarantifondsloven, men svarer til den al-
mindelige definition af en erhvervsdrivende i dansk ret.
I overensstemmelse med direktivet er det ikke et krav, at den fysiske eller juridi-
7
Bilag 1 – L5 – spm. 2
denne lov.” ske person tilsigter en økonomisk gevinst ved driften af sit erhverv, sin virksom-
hed, sit håndværk eller sin profession. Definitionen omfatter både offentlige og
private juridiske personer. Herudover følger det af almindelige fuldmagtsregler, at
en erhvervsdrivende, der handler via en anden person, der optræder på den er-
hvervsdrivendes vegne, bliver bundet af en aftale, som mellemmanden indgår på
den erhvervsdrivendes vegne.
Eksisterer ikke i dag § 14 – Centralt kontaktpunkt
”Rejsegarantifonden er centralt kontakt-
punkt og medvirker til at lette det admi-
nistrative samarbejde og tilsyn med
rejsearrangører og erhvervsdrivende,
som formidler sammensatte rejsearran-
gementer, der opererer i de forskellige
medlemsstater inden for EU/EØS, med
hensyn til de forpligtelser, der følger af
loven eller regler udstedt i medfør af
loven.
Stk. 2. Fonden stiller alle nødvendige
oplysninger om rejsegarantifondslovens
krav om garantistillelse til rådighed for
andre kontaktpunkter. Fonden besvarer
sådanne henvendelser hurtigst muligt.
Stk. 3. Fonden offentliggør elektroniske
lister over rejseudbydere og formidlere
for udenlandske rejsearrangører, som
opfylder deres forpligtelser efter
rejsegarantifondsloven.”
Det er et krav efter pakkerejsedirektivet, at der udpeges centrale kontaktpunkter,
der skal lette det administrative samarbejde og tilsyn med rejsearrangører, der
opererer i forskellige medlemsstater.
Med lovforslaget foreslås det, at Rejsegarantifonden udpeges som centralt kon-
taktpunkt for Danmark.
En vigtig opgave bliver at sikre, at de rejsende kan få information om, hvorvidt en
rejseudbyder eller formidler er omfattet af Rejsegarantifonden eller en anden
godkendt garantiordning i EU.
§ 20 - Registreringspligt § 20, stk. 2 - Registreringspligt
”Pligten at lade sig registrere omfat-
ter her i landet etablerede rejseudby-
dere og formidlere for udenlandske
rejseudbydere”.
”Rejseudbydere, der er etableret uden
for EU/EØS-området, som sælger eller
udbydere pakkerejser eller sammensatte
rejsearrangementer til salg her i landet,
er tilsvarende registreringspligtige og
skal stille garanti i overensstemmelse
med reglerne i denne lov. Rejsegaranti-
fonden dækker krav, jf. § 5, som hidrø-
I dag skal her i landet etablerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske
rejseudbydere lade sig registrere i Rejsegarantifonden. Lovforslaget ændrer ikke
på denne retstilstand, idet dette udgangspunkt fastholdes i den nye lov i det om-
fang man er etableret i Danmark, jf. dog nedenfor om gensidig anerkendelse.
Med lovforslaget indføres som noget nyt derudover en registreringspligt for 3-
landes udbydere, i det omfang disse markedsfører sig mod Danmark. Dette sker
for at gennemføre direktivets krav om, at udbydere fra 3-lande skal stille garanti i
8
Bilag 1 – L5 – spm. 2
rer fra aftaler indgået med registrerings-
pligtige rejseudbydere, i det omfang de
har stille garanti efter denne lov.”
overensstemmelse med de medlemslande, som disse udbydere markedsfører sig i.
§ 22, stk. 2 og 3– Krav om tilstrække-
lig garanti
§ 22 – Gensidig anerkendelse
”Stk. 2. Enhver, der fra udlandet
markedsfører pakkerejseydelser her i
landet, skal stille tilstrækkelig garanti
til i tilfælde af insolvens eller konkurs
at sikre tilbagebetaling af erlagte
beløb og hjemtransport af kunden.
Garantistillelse, der opfylder betin-
gelserne i en af et andet EU/EØS-
land godkendt ordning, anses som
tilstrækkelig.
Stk. 3. Såfremt fonden anmoder her-
om, skal vedkommende dokumente-
re, at de i stk. 1 og 2 nævnte krav om
sikkerhed er stillet. Tilsvarende do-
kumentation skal efter anmodning
gives til en udenlandsk myndighed,
der fører kontrol med regler, der er
fastsat til gennemførelse af Rådets
direktiv 90/314/EØF om pakkerejse-
ydelser, herunder pakkeferier og
pakketure”
”Garanti, som en rejseudbyder har stillet
i overensstemmelse med reglerne i det
land inden for EU/EØS, hvor rejseudby-
deren er etableret, træder i stedet for
garanti stillet efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Rejseudbydere, som er etableret i
et andet EU/EØS-land, som sælger pak-
kerejser eller sammensatte rejsearran-
gementer eller udbyder sådanne til salg
her i landet, eller som på en hvilken som
helst måde retter deres virksomhed mod
rejsende her i landet, underretter Rejse-
garantifonden om omfanget af denne
salgsaktivitet, og oplyser, i hvilket
EU/EØS-land garantien er stillet. Rejse-
udbyderen skal efter anmodning frem-
lægge dokumentation for, at den fornød-
ne garanti er stillet.
Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for
rejseudbydere, der foruden at være etab-
leret her i landet, er etableret i et eller
flere andre lande inden for EU/EØS, og
som har valgt at anvende en anden ga-
rantiordning end Rejsegarantifonden.”
Loven er i dag uklar om, hvor en eventuel garanti skal stilles i forbindelse med
grænseoverskridende handel fra eller mod Danmark. Loven indeholder dog allere-
de i dag en bestemmelse om, at garantistillelse, der opfylder betingelserne i et
andet EU/EØS-land, anses som tilstrækkelig.
Direktivet indeholder et eksplicit krav om gensidig anerkendelse, som er gennem-
ført ved § 22.
Det betyder, at rejseudbydere, der er etableret i et andet EU-land, og som hører
under en anden garantiordning, skal sikre, at deres garanti også omfatter grænse-
overskridende handel f.eks. rettet mod Danmark. Omfatter garantien grænseover-
skridende handel, er der krav om gensidig anerkendelse, så en rejseudbyder ikke
skal stille garanti i flere medlemsstater. Rejseudbyderen er derfor forpligtet til at
underrette Rejsegarantifonden om omfanget af en sådan aktivitet. Den gensidige
anerkendelse gælder imidlertid også i det tilfælde, hvor en erhvervsdrivende er
etableret i et eller flere EU-lande. I så fald kan den erhvervsdrivende vælge det
EU-land, hvor garantien skal stilles.


ERHVERVSMINISTEREN
13. november 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 5 stillet af udvalget den 20. oktober
2017 efter ønske fra Hennning Hyllested (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige
elementer og definitioner i lovforslaget, og for hver enkelt ele-
ment/definition beskrive henholdsvis gældende regler og nye regler samt
betydningen af ændringerne?
Svar:
Til besvarelse af udvalgets spørgsmål er der blevet udarbejdet en oversigt.
Der henvises til vedhæftede skema, jf. bilag 1.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 5 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt