L 5 - svar på spm. 6 om begrundelsen for, at ministeren foreslår, at grænsen for at blive fritaget for garantistillelse hæves fra 250.000 kr. til 1. mio. kr., fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 5 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L5/spm/6/svar/1442595/1817239.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 13. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 5 stillet af udvalget den 20. oktober 2017 efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at ministeren foreslår, at grænsen for at blive fritaget for garantistillelsen hæves fra 250.000 kr. til 1. mio. kr., henset til at det er i den nedre ende af skalaen, at de fleste konkurser finder sted? Svar: Baggrunden for, at grænsen for fritagelse for garantistillelse hæves fra 250.000 kr. til 1 mio. kr. er, at der med lovforslaget er lagt op til en garan- tiordning, hvor der er bedre balance mellem på den ene side de admini- strative og økonomiske omkostninger, som virksomhederne har ved at stille garanti og på den anden side det potentielle tab, som virksomheder- ne kan påføre fonden. I dag risikerer de mindste virksomheder nemlig at skulle stille en garanti, der er større end deres omsætning. Det er rigtigt, at der historisk set har været flere konkurser i den nedre ende af skalaen. Justeringen af skalaen er imidlertid foretaget efter en risikovurdering, hvor det både er relevant at se på antallet af konkurser og størrelsen på de tab, som en konkurs kan medføre. Frem til og med 2016 har fonden tabt ”netto” (efter fradrag af stillede garantier) 68 mio. kr. på konkurser, hvor 31,5 mio. kr. kan henføres til to større konkurser, hvor rejseudbyderen på konkurstidspunktet havde en pakkerejseomsætning på mere end 100 mio. kr. årligt. Det er således ikke kun de små virksomheder, som belaster fonden med konkurser. Hertil kommer, at konkurs hos bare ét enkelt af de store rejseselskaber vil kunne ændre den samlede tabsstatistik markant og vil kunne påføre fonden me- get store tab, som heldigvis ikke er set tidligere. Endelig vil jeg gerne understrege, at det med lovforslaget er lykkedes at give alle selskaber en garantilempelse, og at de største selskaber også vil få den største lempelse målt i kroner og øre. Med venlig hilsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 5 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2/2 Brian Mikkelsen