Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. november 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 18

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L18/bilag/8/1817213.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. november 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer,
    registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af
    motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
    (Krav om sovepladser i campingbiler, afgiftsgrundlag for veterankøretøjer, brug af prøveskilte og prøvemærker, fastsættelse af
    lovregler om registrering og afgiftsfritagelse for visse køretøjer, kørsel i uregistrerede køretøjer m.v. som led i offentligt hverv,
    adgang for forsvaret til at registrere og afmelde egne køretøjer og nedsættelse af afgiftssats for gas til motorbrændstof m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 30. juni 2017
    dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 235, folke-
    tingsåret 2016-17. Den 4. oktober 2017 sendte skattemini-
    steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
    get.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Motorhistorisk Samråd.
    Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
    skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
    kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken
    for eller imod de stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de
    trods flere gode elementer i lovforslaget ikke ønsker at give
    bedre forhold for veterankøretøjer i forhold til registrerings-
    afgift, da veterankøretøjer alt andet lige må formodes at væ-
    re mere forurenende end nye biler.
    Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    SF’s medlemmer af udvalget påpeger, at lovforslaget ik-
    ke sidestiller biogas og diesel. Biogas afgiftspålægges stadig
    hårdere end diesel, når det leveres fra naturgasnettet. Biogas
    har dobbelt CO2-effekt, som ikke bare gør biogassen CO2-
    neutral, men faktisk CO2-negativ i det omfang biogas for-
    trænger fossile brændsler i transportsektoren (jf. Energisty-
    relsen). Ifølge Energistyrelsen og Energinet.dk er biogas
    samfundsøkonomisk set den mest optimale måde at reducere
    CO2-udledningen for den tunge transport. SF er skuffet
    over, at lovforslaget ikke tager højde for dette.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    Til lovforslag nr. L 18 Folketinget 2017-18
    AX020590
    Skatteudvalget 2017-18
    L 18 Bilag 8
    Offentligt
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af EL og SF):
    Til § 2
    1) Nr. 3 affattes således:
    »3. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »brugsværdi« til: »alminde-
    lige pris ved salg til bruger her i landet indbefattet mervær-
    diafgift, men uden afgift efter denne lov«, og efter 1. pkt.
    indsættes:
    »Afgiften beregnet efter 1. pkt. kan ikke overstige afgif-
    ten beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris ind-
    befattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.««
    [Præcisering af reglerne om afgiftsgrundlag for veterankøre-
    tøjer]
    Til § 6
    2) I stk. 3 indsættes efter »§ 5 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«: », i
    registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7.
    september 2017,«.
    [Præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at reglerne
    om veterankøretøjer ikke medfører højere registreringsafgift
    end de almindelige regler om brugte køretøjer.
    Efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, fastsættes
    den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer til køretøjets al-
    mindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden regi-
    streringsafgift, ved salg til bruger her i landet.
    Er der tale om et veterankøretøj, dvs. et køretøj, der er
    mere end 35 år gammelt, og som fremtræder som ved første
    registrering, følger det af registreringsafgiftslovens § 10, stk.
    4, at den afgiftspligtige værdi er køretøjets brugsværdi. Det
    fremgår endvidere af § 33, stk. 1, i bekendtgørelse om regi-
    streringsafgift, at den afgiftspligtige værdi af et veterankøre-
    tøj ansættes til 40 pct. af nyprisen.
    I praksis forstås reglerne i registreringsafgiftsloven og
    den tilhørende bekendtgørelse sådan, at brugsværdien af et
    veterankøretøj er 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet
    merværdiafgift, men uden registreringsafgift, hvorfor den
    afgiftspligtige værdi af et veterankøretøj ansættes til 40 pct.
    af nyprisen indbefattet merværdiafgift, men uden registre-
    ringsafgift.
    Ved beregningen af registreringsafgiften for sædvanlige
    brugte køretøjer reduceres alle komponenter – f.eks. skala-
    knæk og tillæg for dårlig brændstoføkonomi – efter køretø-
    jets konkrete værditab. Det er derimod ikke tilfældet for ve-
    terankøretøjer, hvor beregningskomponenterne ikke reduce-
    res efter værditab.
    Såfremt den afgiftspligtige værdi af et veterankøretøj –
    som det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3 – fastsættes til
    køretøjets almindelige pris fastsat efter salg til bruger her i
    landet indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsaf-
    gift, dog maksimalt 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet
    merværdiafgift, men uden registreringsafgift, vil veterankø-
    retøjsejeren derfor ikke nødvendigvis betale den laveste af-
    gift, da beregningskomponenterne for registreringsafgiften
    reduceres efter køretøjets værditab, hvis afgiftsgrundlaget
    fastsættes til den almindelige pris, hvorimod dette ikke er
    tilfældet, hvis afgiftsgrundlaget fastsættes til 40 pct. af ny-
    prisen.
    Således er det efter den foreslåede formulering i lovfor-
    slaget muligt, at veterankøretøjsejeren betaler registrerings-
    afgift af det laveste af to mulige afgiftsgrundlag, selv om
    ejeren ikke nødvendigvis ender med at betale den laveste re-
    gistreringsafgift.
    Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi for veterankø-
    retøjer bør derfor formuleres, så det i alle tilfælde sikres, at
    reglerne om veterankøretøjer ikke medfører højere registre-
    ringsafgift end de almindelige regler om brugte køretøjer,
    som det er hensigten med lovforslaget.
    Det foreslås derfor at indsætte i registreringsafgiftslovens
    § 10, stk. 4, at den afgiftspligtige værdi af et veterankøretøj,
    dvs. et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, og som
    fremtræder som ved første registrering, fastsættes til køretø-
    jets almindelige pris ved salg til bruger her i landet indbefat-
    tet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Afgiften
    beregnet efter 1. pkt. kan ikke overstige afgiften beregnet på
    grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet mervær-
    diafgift, men uden afgift efter denne lov. Det sikres herved,
    at reglerne om veterankøretøjer ikke medfører højere regi-
    streringsafgift end de almindelige regler om brugte køretø-
    jer.
    Til nr. 2
    Med § 6, stk. 3, foreslås det, at lovens § 2, nr. 2, også har
    virkning for køretøjer afgiftsberigtiget efter reglerne i § 5 a,
    stk. 2, 2. og 3. pkt., før den 1. januar 2018, uanset at der på
    registreringstidspunktet var krav om fire egentlige soveplad-
    ser.
    Det foreslås, at det præciseres, at § 5 a, stk. 2, 2. og 3.
    pkt., henviser til registreringsafgiftsloven.
    Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
    2
    Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
    Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
    René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 18
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Henvendelse af 18/10-17 fra Motorhistorisk Samråd
    4 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 1. udkast til betænkning
    6 Ændringsforslag, fra skatteministeren
    7 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 18
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag om
    at fritage biogas fra CO2-afgift, til skatteministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/10-17 fra Motorhistorisk
    Samråd, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om en afgiftsligestilling mellem dieselolie og biogas til trans-
    portformål målt pr. kilometer kørt vil medføre en afgiftssats på 63 kr.
    pr. GJ, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om redegørelse for det forventede mindreprovenu forbundet
    med at nedsætte afgiftsgrundlaget, til skatteministeren, og ministerens
    svar herpå
    5 Spm. om en beregning, der viser, at forslaget om at nedsætte afgifts-
    satsen ikke har nævneværdige miljømæssige konsekvenser, til skatte-
    ministeren , og ministerens svar herpå
    4