Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. november 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 17

    http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L17/bilag/7/1817207.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. november 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og
    opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet
    tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven
    (Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 23. juni 2017
    dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 225, folke-
    tingsåret 2016-17. Den 4. oktober 2017 sendte skattemini-
    steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
    get.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at A. P.
    Møller – Mærsk A/S i april 2016 udsendte en pressemed-
    delelse, hvor det fremgik, at man ville nedlægge store dele
    af Tyrafeltet og dermed lukke ned for langt den største del
    af den danske gasproduktion i Nordsøen, hvis man ikke in-
    den den 1. januar 2017 fik en aftale om lavere skat. Enheds-
    listen opfatter dette som ren revolverpolitik fra A. P. Møller
    – Mærsk A/S, hvor man tog en stor del af den danske ener-
    giforsyning som gidsel. Desværre har aftalepartierne bøjet
    sig for kravet fra A. P. Møller – Mærsk A/S. I marts 2017
    indgik disse partier en aftale om at lempe beskatningen af
    olieselskaberne. Ikke bare for A. P. Møller – Mærsk A/S og
    de andre selskaber i Dansk Undergrunds Consortium
    (DUC), men for alle olieselskaber i den danske del af Nord-
    søen. Enhedslisten undrer sig over, hvordan A. P. Møller –
    Mærsk A/S kunne komme igennem med den lempelse og få
    så stort et flertal med. I 2003 var der kun et snævert flertal
    (V, DF, K og RV) for en problematisk skatteaftale, der bl.a.
    indførte et skattestop for olieselskaberne. Hvis et flertal i
    Folketinget skulle beslutte at sætte skatten på olien op, skal
    A. P. Møller – Mærsk A/S og DUC kompenseres fuldt ud.
    Det er en form for aftale, der kun kendes fra bananrepublik-
    ker. Den aftale var Enhedslisten selvfølgelig imod, og det
    var S og SF også. Derfor er det overraskende, at S og SF nu
    er med til at vedtage en lempelse af skatten, der går videre
    end aftalen fra 2003. Begrundelsen for den nye skattelettelse
    påstås at være, at oliepriserne er faldet, men selv om prisen
    er faldet fra store højder, er den fortsat meget højere, end
    dengang 2003-aftalen blev indgået. Oliepriserne er ikke fal-
    det, de er steget – og er højere end det, der lå til grund for
    Nordsøaftalen i 2003. I et notat fra forhandlingerne i 2003
    vurderede regeringen, at olieprisen ville være på 22 dollar
    pr. tønde stigende til 36 dollar pr. tønde i 2042, hvor 2003-
    aftalen udløber. Men umiddelbart efter 2003 steg olieprisen
    markant, og i flere år har olieprisen været over 100 dollar pr.
    tønde. Prisen for en tønde olie ligger i dag på omkring 50
    dollar. Det er således yderst diskutabelt, når A. P. Møller –
    Mærsk A/S påstår, at firmaet skal have en skatterabat på
    Til lovforslag nr. L 17 Folketinget 2017-18
    AX020589
    Skatteudvalget 2017-18
    L 17 Bilag 7
    Offentligt
    grund af faldende oliepriser, især set i lyset af at de i årevis
    har tjent milliarder af kroner mere, end de havde forventet.
    Skatteklausulen fra 2003 er skræddersyet til A. P. Møller –
    Mærsk A/S og DUC, og den er så skræddersyet, at den oven
    i købet ikke automatisk følger med, når A. P. Møller –
    Mærsk A/S nu vil sælge videre til franske Total. Dette emne
    har Enhedslisten tænkt sig at forfølge. Enhedslisten kan ikke
    støtte, at skatteborgerne med dette lovforslag endnu en gang
    skal betale for skatterabatter til olieproducenterne oven i
    skatter, der i forvejen er for lave – og markant lavere end
    f.eks. i Norge, og kan derfor ikke støtte lovforslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af EL og ALT):
    Til § 2
    1) I den under nr. 6 foreslåede § 9 A indsættes i stk. 1, 3.
    pkt., efter »efter«: »kulbrinteskattelovens«.
    [Præcisering af henvisning]
    2) I den under nr. 6 foreslåede § 9 A indsættes i stk. 1, 4.
    pkt., efter »reglerne i«: »kulbrinteskattelovens«.
    [Præcisering af henvisning]
    Til § 5
    3) I stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »1. pkt.«
    [Rettelse af henvisning]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Det foreslås, at det i § 9 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., præcise-
    res, at henvisningerne til henholdsvis § 20 G, stk. 1, og kapi-
    tel 3 B er til kulbrinteskattelovens regler.
    Til nr. 3
    Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, 2. pkt., henvises til 1. pkt.
    i § 5, stk. 3, og ikke til hele § 5, stk. 3. Ændringen er en ret-
    telse af en henvisningsfejl.
    Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
    Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
    Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
    René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 17
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag, fra skatteministeren
    5 1. udkast til betænkning
    6 2. udkast til betænkning
    3