Spm. om ministeren senest i folketingsåret 2021-22 vil fremlægge en skriftlig redegørelse for Folketinget indeholdende en evaluering af udmøntningen af loven, til transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L27/spm/5/1817031.pdf
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Til: Transport-, bygnings- og boligministeren Dato: 13. november 2017 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 27 Forslag til lov om infrastruktur for alternative drivmidler. Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen) Spørgsmål 5 Vil ministeren senest i folketingsåret 2021-22 fremlægge en skriftlig redegø- relse for Folketinget indeholdende en evaluering af udmøntningen af loven, hvori bl.a. indgår følgende elementer: – Omfanget af ny international regulering på området, herunder hvor meget og hvor ofte reglerne på dette område ændres fra EU´s side eller via inter- nationale aftaler eller andet – Karakteren af den nye regulering, herunder hvor mange af de nye interna- tionale regler og standarder, som implementeres i Danmark via bekendt- gørelser, som loven her giver mulighed for, og hvor mange, der gennemfø- res via lovgivning i Folketinget – Afvejningen mellem regulering af teknisk karakter og politisk karakter, dvs. hvordan der i praksis foretages en afvejning mellem regulering af teknisk karakter og regulering med ”ikke ubetydelig politisk vægt” – Lovens anvendelsesområde mm., herunder om lovens anvendelsesområ- de har vist sig hensigtsmæssigt i forhold til karakteren af den internationa- le regulering, der er kommet til – Andre landes tilgange, herunder hvordan andre sammenlignelige lande i EU har håndteret implementeringen af ny EU-regulering på området, om det er gjort på samme måde som i Danmark, eller om der erfaringer i an- dre lande, som Danmark kan lade sig inspirere af – Andre relevante elementer, som kan kvalificere evalueringen. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på daniel.toft.jakobsen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Lennart Damsbo-Andersen formand 1/1 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 27 Spørgsmål 5 Offentligt