L 19 - svar på spm. 5 om, hvorvidt det vil være i strid med grundloven at ligestille livssynssamfund med religiøse samfund i lovforslaget, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 16. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 5) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Mener ministeren, at det vil være i strid med grundloven at ligestille
livssynssamfund med religiøse samfund i lovforslaget?”
Svar:
Forslag til Lov om trossamfund uden for folkekirken indeholder i § 1 en
definition af trossamfund. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis mennesker samles
om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter
udformede læresætninger og ritualer”.
Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1 fremgår det bl.a.:
”Bestemmelsen er formuleret med udgangspunkt i Det Rådgivende Udvalg
vedrørende Trossamfunds praksis, som er baseret på forarbejderne til
ægteskabsloven samt den forfatningsretlige fortolkning af begrebet
’trossamfund’.
Definitionen indebærer, at der ved et ’trossamfund’ forstås et fællesskab,
hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og
naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.
----
Det første led af definitionen – ’Ved trossamfund forstås et fællesskab’ – skal
forstås således, at trossamfundet skal være en forenet gruppe af mennesker
(et ’samfund’, et ’fællesskab’). Trossamfundet kan således ikke bestå i kun
en enkeltpersons idéer og tanker, men idéerne skal deles af et fællesskab.
Det andet led – ’hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over
mennesker og naturlove’ – bestemmer, at fællesskabet skal mødes omkring
en religiøs tro. Formuleringen omfatter - i overensstemmelse med
grundlovens § 67 – ikke blot monoteistiske men også polyteistiske
religioner, dvs. religioner, der bygger deres lære på én eller flere guder eller
guddommelige instanser. Formuleringen omfatter også religioner, der ikke
samler sig om egentligt guddommelige instanser, men bygger på en tro på
en mere ubestemt kraft eller magt af ikke-fysisk, transcendental art, f.eks.
visse grene af buddhismen. Rene livssynssamfund eller filosofiske
foreninger falder derimod uden for formuleringen. Dette gælder også f.eks.
rent kulturelt-etniske foreninger, hvilket også har været tilfældet i den
hidtidige praksis med godkendelse af trossamfund i medfør af
ægteskabsloven.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 128783/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 13. november 2017
Folketingets Kirkeudvalg
Christian.Juhl@ft.dk
Lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2017-18
L 19 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Dokument nr.: 128783/17
Side 2
Det sidste led – ’efter udformede læresætninger og ritualer’ – henviser til,
hvordan troen er udformet. Heri er der en lige vægtning af henholdsvis
læresætninger, som kan være religiøse tekster, og ritualer, der forstås som
religiøse handlinger eller forskrifter for sådanne handlinger.”
Rene livssynssamfund falder som nævnt uden for lovforslagets definition af
trossamfund.
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67. Anvendelsesområdet for §
67 er ’gudsdyrkelse’. Bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige
rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings- og
ytringsfrihed.
Religionsfrihed efter grundlovens § 67 indebærer bl.a., at der ikke kan stilles
krav om, at et trossamfund skal godkendes af staten for, at det kan virke i
Danmark. Trossamfund kan således eksistere under den almindelige religions-
og foreningsfrihed uden offentlig godkendelse.
Grundloven er imidlertid ikke til hinder for, at der kan stilles krav om
godkendelse af trossamfund, hvis de – ud over hvad der følger af den
almindelige religions- og foreningsfrihed – tildeles særlige rettigheder i
borgerlige forhold, fx adgang til at foretage vielse.
Livssynssamfund er ikke trossamfund og er derfor ikke beskyttet af
grundlovens § 67, hvilket også betyder, at livssynssamfund ikke med
henvisning til grundloven har krav på at have de samme rettigheder og pligter
som trossamfund.
Grundloven ikke er til hinder for, at livssynssamfund tillægges samme
rettigheder og pligter som trossamfund.
Mette Bock
/ Pernille Esdahl
kontorchef