L 19 - svar på spm. 1 om kommentarer til henvendelse af 11/10-17 fra Humanistisk Samfund, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
Aktører:
132618-17_v1_Svar på KIU L 19 - spm 1
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L19/spm/1/svar/1442436/1816928.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 12. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 1) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. oktober 2017 fra Humanistisk Samfund, jf. L 19 – bilag 2.” Svar: Formålet med forslag om lov om trossamfund uden for folkekirken (L 19) er at skabe klare regler for en sammenhængende lovregulering af trossamfundenes forhold for derved at skabe et bedre overblik og en større gennemsigtighed i lovgivningen. Loven kommer til at gælde for ’trossamfund’, jf. lovforslagets § 1. Dette betyder også, at de rettigheder og pligter, der knytter sig til anerkendelse som trossamfund, ikke i medfør af trossamfundsloven kommer til at gælde for fx livssynssamfund. Efter min mening bør en lov om trossamfund uden for folkekirken alene regulere trossamfundenes forhold og dermed ikke fx forholdene for livssynssamfund. I Danmark har vi den praksis, at ægteskab enten indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse. Kirkelig vielse kan finde sted i folkekirken eller i et anerkendt/godkendt trossamfund, mens den borgerlige vielse foretages af de myndigheder, der er nævnt i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) § 13, stk. 1 - dvs. borgmesteren eller personer borgmesteren har givet vielsesbemyndigelse. Det er efter regeringens opfattelse en god praksis, som der ikke er planer om at ændre. Selv om livssynssamfund ikke i medfør af lov om trossamfund uden for folkekirken kan opnå fx økonomiske begunstigelser, betyder det ikke, at de er udelukket fra et opnå dem på andet grundlag. Fx er der på skatteområdet i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2, mulighed for, at ydere kan få fradrag for henholdsvis gaver og løbende ydelser til almenvelgørende og almennyttige foreninger m.v., som er godkendt af SKAT. Godkendelsen efter ligningsloven er således ikke forbeholdt trossamfund, og både trossamfund og livssynssamfund som fx Humanistisk Samfund er godkendt efter reglerne. Mette Bock / Pernille Esdahl kontorchef Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 132618/17 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 13. november 2017 Folketingets Kirkeudvalg Lov@ft.dk Kirkeudvalget 2017-18 L 19 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt