L 19 - svar på spm. 2 om, hvordan Norge definerer eller afgrænser såkaldte »Livssynssamfund«, fra kirkeministeren

Folketingets Kirkeudvalg
Karen.Klint@lov.dk
lov@ft.dk
Kirkeudvalget har ved brev af 12. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 2) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Kan ministeren redegøre for, hvordan Norge definerer eller afgrænser
såkaldte »Livssynssamfund«, der lovgivningsmæssigt ligestilles med religiøse
trossamfund herunder hvilke rettigheder og pligter Livssynssamfund har, og
kan ministeren sende en oversigt over de norske Livssynssamfund?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at der er væsentlige forskelle på
retstilstanden i Danmark og Norge, når man ser på reguleringen af
trossamfund og livssynssamfund.
Den norske grundlov har siden grundlovsændringen i 2012 indeholdt en
bestemmelse i lovens § 16, som direkte angår statens forhold til andre
trossamfund og livssynssamfund end Den Norske Kirke. Trossamfund og
livssynssamfund skal således i medfør af grundlovens § 16, 4.pkt. ”(…)
understøttes på lik linje”. Der er således i den norske grundlov et forbud mod
diskriminering både mellem Den Norske Kirke og øvrige tros- og
livssynssamfund og mellem de øvrige tros- og livssynssamfund. Staten er
således i medfør af grundlovsbestemmelsen forpligtet til at varetage visse
grundlæggende krav til ligebehandling af tros- og livssynssamfund.
Forpligtelsen i den norske grundlov til at understøtte trossamfund og
livssynssamfund på lige fod er videre end forpligtelserne i medfør af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hvilke organisationer eller virksomheder, der er omfattet af
grundlovsbestemmelsens tros- og livssynssamfundsbegreb, er ikke entydig.
Det norske Kulturdepartement lægger til grund, at den nærmere afgrænsning
af trossamfund og livssynssamfund må ske gennem den almindelige lovgivning.
Grundlovsbestemmelsen blev i øvrigt indført på baggrund af en lang tradition
for at yde støtte til både trossamfund og livssynssamfund, jf. nedenfor.
Som det fremgår af afsnit 4.1 i Trossamfundsudvalgets betænkning 1564, er
trossamfundene i Norge reguleret i lov nr. 25 af 13. juni 1969 med senere
ændringer. I samme afsnit i betænkningen nævnes endvidere:
”Den norske lov om trossamfund m.v. indeholder i § 1 følgende
bestemmelse:
”§1. Alle har rett til å driva religiøs verksemd åleine eller samman med
andre, og til å skipa trudomssamfunn når ret og sømd ikkje vert krenkt.”
Kulturdepartementet i Norge har oplyst, at loven ikke indeholder en juridisk
definition af begrebet trossamfund. Definitionen er i stedet fastlagt via
forvaltningspraksis ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse som
trossamfund i Norge. En godkendelse giver bl.a. mulighed for, at
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 128836/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 13. november 2017
Kirkeudvalget 2017-18
L 19 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Dokument nr.: 128836/17
Side 2
trossamfundet kan modtage offentligt tilskud. Ved en afgørelse om
godkendelse vurderes det, om der er tale om et fællesskab baseret på en
religiøs tro, og om trossamfundet har religiøs virksomhed/aktivitet.
Kulturdepartementet har givet nogle eksempler på, hvordan dette beskrives
i konkrete afgørelser om godkendelse:
 ”Religiøs tro avspeiler seg i følelsesmessige opplevelser i møte med det
som anses som hellig, i oppfatninger av rett og galt, og i syn på
mennesket og verden. Det er også et grunnleggende fellestrekk ved
religioner at tilhengerne innretter sine liv etter trosinnholdet, og at
troen kommer til uttrykk i handling, både i form av ritualer og daligdags
atferd.
 Departementet legger til grunn at religiøs tro er en overbevisning om at
det finnes en overjordisk virkelighet, dvs. en virkelighet som går utover
grensserne for det allment sansbare, med avgjørende betydning for
mennesket.””
Der skelnes i Norge formelt set mellem trossamfund og livssynssamfund.
Lovgivningen indeholder dog ingen juridisk definition af hverken trossamfund
eller livssynssamfund.
Til brug for besvarelsen af kirkeudvalgets spørgsmål har ministeriet indhentet
svarbidrag fra Kulturdepartementet i Norge. Kulturdepartementet har med
udgangspunkt i forslaget til Lov om tilskott til livssynssamfund, Ot. prp. nr. 69
(1980-81), oplyst, at livssynssamfund kan afgrænses på følgende måde:
"Når det gjelder livssyn og livssynssamfunn, bemerket Justis- og
politidepartementet i Ot.prp. nr. 59 (1980–81) at begrepene er nokså vage
og upresise. Departementet mente at det ville være vanskelig å gi et klart og
presist uttrykk for innholdet i begrepene i en relativt kort lovtekst og fant
ikke grunn til å innføre en definisjon av begrepet livssynssamfunn i loven.
Forarbeidene gir imidlertid noe veiledning om hva som ligger i "livssyn" og
"livssynssamfunn". Det framkommer at livssynssamfunn etter norsk rett – i
motsetning til trossamfunn – er sekulære eller ikke-religiøse
sammenslutninger. Videre heter det følgende i Ot.prp. nr. 59 (1980–81) på s.
9:
 Et livssyn kjennetegnes først og fremst av to forskjellige forhold.
 For det første at det tar opp de mer sentrale spørsmål knyttet til
menneskelivet. De religiøse samfunnene, iallfall de kristne, vil gjerne
knytte dette til Guds eksistens. De ikke-religiøse livssyn vil søke andre
veger.
 For det andre vil det være et kriterium på et livssyn at det tar
standpunkt til sentrale etiske spørsmål og prøver å se disse i
sammenheng.
 Et livssynssamfunn vil omfatte sammenslutninger organisert rundt
medlemmenes felles livssyn. Det vil ofte prøve å systematisere og
videreutvikle dette, eventuelt også utbre det.
 Departementet vil i denne sammenheng særlig understreke en felles
etisk grunnholdning som kriterium på et livssynssamfunn.
Rene filosofiske sammenslutninger vil det ikke være naturlig å kalle
livssynssamfunn i denne sammenheng. Det samme gjelder for
Dokument nr.: 128836/17
Side 3
organisasjoner som først og fremst tar sikte på å bekjempe andre
livssyn.
 Det vil heller ikke være naturlig å gi støtte til organisasjoner som vel kan
ha et enhetlig syn på de spørsmål som er nevnt ovenfor, men som i det
vesentlige driver virksomhet av annen art, f. eks. politisk eller
forretningsmessig."
Med hensyn til de rettigheder og pligter, der påhviler livssynssamfund efter
norsk ret, har Kulturdepartementet til brug for mit svar på kirkeudvalgets
spørgsmål oplyst følgende:
"Et livssynssamfunn med mer enn 500 medlemmer har rett til årlig
økonomisk tilskudd fra stat og kommune. Seremonileder eller tilsvarende i
livssynssamfunn som mottar slik støtte kan utføre vigsler når Kongen har
godkjent formen for inngåelse av ekteskap."
I Norge finansieres Den norske kirke ikke gennem kirkeskat men gennem
tilskud fra stat og kommuner, og dermed over de almindelige skatter. Samtidig
har der som nævnt siden 1981 været lovgivet om livssynssamfund og om
muligheden for støtte fra stat og kommune.
I Norge kan trossamfund (både registrerede og ikke-registrerede) og
livssynssamfund således modtage tilskud fra staten. Tilskud til
livssynssamfund er reguleret særskilt ved lov nr. 64 af 12. juni 1981 ”Lov om
tilskott til livssynssamfunn”, mens tilskud til trossamfund som nævnt er
reguleret ved lov nr. 25 af 13. juni 1969.
Det er en betingelse for at modtage tilskud, at registrerede trossamfund har 3
medlemmer og ikke-registrerede trossamfund har 2 medlemmer, mens det for
et livssynssamfund som nævnt gælder, at det skal have minimum 500
medlemmer.
Der er således ikke tale om, at man i Norge har udvidet trossamfundsbegrebet
til også at omfatte livssynssamfund. Derimod har man gennem lovgivningen
valgt, at både trossamfund og livssynssamfund kan modtage økonomisk støtte
fra stat og kommuner. Denne forpligtelse for staten til at understøtte
trossamfund og livssynssamfund fremgår nu direkte af grundloven.
Det norske Kulturdepartement har til brug for denne besvarelse endvidere
oplyst, at de livssynssamfund, som modtager økonomisk tilskud fra stat og
kommune er: Human-Etisk Forbund, Holistisk Forbund og Humanistforbundet.
Mette Bock
/Christian Hust Stigel
Fuldmægtig