BEU alm. del - svar på spm. 624 om at redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den enkelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point for ikkevestlige indvandrere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2017
J.nr. 2017-6727
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 624 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 624:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den en-
kelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen
med 1 pct. point for ikkevestlige indvandrere?
Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:
- Assens
- Brøndby
- Brønderslev
- Dragør
- Esbjerg
- Favrskov
- Fredensborg
- Gentofte
- Gladsaxe
- Glostrup
- Greve
- Gribskov
- Herlev
- Hillerød
- Holbæk
- Horsens
- Ikast-Brande
- Kerteminde
- København
- Lolland
- Mariagerfjord
- Morsø
- Nordfyns
- Odense
- Randers
- Ringkøbing-Skjern
- Rødovre
- Samsø
- Silkeborg
- Slagelse
- Struer
- Svendborg
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624
Offentligt
2
- Sønderborg
- Thisted
- Vejle
- Vesthimmerland
- Viborg
- Vordingborg
- Aalborg
- Aarhus
”
Svar:
Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den
kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter
i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes
budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der
alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-
hold, er der valgt at regne i offentlige besparelsespotentialer frem for kommunale i
dette svar.
Spørgsmålet tolkes således, at der ønskes svar på hvor stor den økonomiske gevinst
er, hvis gruppen af borgere i beskæftigelse øges med 1 pct. point. En stigning i er-
hvervsfrekvensen betyder ikke nødvendigvis, at flere borgere kommer i arbejde,
men at flere borgere står til rådighed for arbejdsmarkedet. En stigning i beskæfti-
gelsesfrekvensen betyder, at borgere som står til rådighed for arbejdsmarkedet
kommer i beskæftigelse. Derfor er der regnet på gevinsten ved en stigning i be-
skæftigelsesfrekvensen i denne besvarelse.
Opgørelsen i tabel 1 viser en beregningsteknisk gennemsnitlig beskæftigelsesmæs-
sig påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgif-
ter, ydelsesudgifter og skatter uden udligning. Dvs. at øvrige offentlige udgifter så-
som udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet, socialområdet mv. ikke er
indregnet. Beregningen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i
hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekvenser ultimo november
2016 samt fordelingen af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og
integrationsydelse i kommunen i 2016. Der er ikke taget højde for forskelle i al-
dersfordeling og socioøkonomisk status.
I Assens kommune svarede beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og ef-
terkommere til 234 fuldtidsstillinger i 2016. Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt
ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steg med 1 pct. point i Assens Kom-
mune, ville dette betyde, at 6 fuldtidspersoner ekstra ville være i beskæftigelse.
Den beregningstekniske økonomiske gevinst forbundet hermed vil være 1,4 mio.
kr.
Tabel 1. Beregningstekniske offentlige mindreudgifter, som følge af den direkte be-
skæftigelsesvirkning, på den offentlige saldo i mio. kr., ved at hæve beskæftigelsesfre-
kvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 1 pct.point for
udvalgte kommuner i 2016.
Antal beskæftigede,
fuldtidspersoner
Antal ekstra i beskæfti-
gelse, fuldtidspersoner
Beregningsteknisk
økonomisk gevinst,
mio. kr.
Assens 234 6 1,4
Brøndby 2.882 51 13,3
Brønderslev 269 5 1,4
Dragør 141 3 0,7
3
Esbjerg 1.776 36 9,1
Favrskov 383 7 1,9
Fredensborg 1.313 23 6,1
Gentofte 1.693 31 7,8
Gladsaxe 3.174 55 14,4
Glostrup 1.140 18 4,8
Greve 1.556 27 6,9
Gribskov 438 8 2,0
Herlev 1.349 22 5,7
Hillerød 1.218 20 5,1
Holbæk 1.146 22 5,5
Horsens 1.581 31 7,9
Ikast-Brande 770 14 3,6
Kerteminde 211 5 1,3
København 26.847 500 127,8
Lolland 420 9 2,3
Mariagerfjord 417 9 2,1
Morsø 149 4 0,9
Nordfyns 219 5 1,3
Odense 4.531 108 27,4
Randers 1.188 24 6,2
Ringkøbing-Skjern 650 12 3,1
Rødovre 1.873 31 8,1
Silkeborg 963 19 4,7
Slagelse 1.636 34 8,5
Struer 253 5 1,2
Svendborg 636 15 3,8
Sønderborg 1.106 24 6,0
Thisted 413 8 2,1
Vejle 2.059 42 10,6
Vesthimmerland 373 8 1,9
Viborg 1.109 23 5,8
Vordingborg 306 7 1,8
Aalborg 3.086 70 17,7
Aarhus 7.986 176 44,9
Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige beskæftigelsesmæssige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gen-
nemsnitlige ydelsesudgifter, aktiveringsudgifter og skatter uden udligning. Beregningen er baseret på antal ikke-
vestlige indvandrere i alderen 16-64 år i arbejdsstyrken i hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekven-
ser opdelt på køn for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i
alderen 16-64 år ultimo november 2016 samt fordelingen af ledige på dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og uddannelsesparate integrationsydel-
sesmodtagere for henholdsvis mænd og kvinder i kommunen i 2016. Samsø er taget ud af opgørelsen grundet for få
personer på offentlig forsørgelse.
Kilde: Beregninger på baggrund af Jobindsats og Danmarks Statistik
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen