BEU alm. del - svar på spm. 625 om at redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den enkelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point for danskere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2017
J.nr. 2017-6727
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 625 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 625:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor gevinsten er – i kroner og øre – for den en-
kelte kommune, hver gang man hæver hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen
med 1 pct. point for danskere?
Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:
- Assens
- Brøndby
- Brønderslev
- Dragør
- Esbjerg
- Favrskov
- Fredensborg
- Gentofte
- Gladsaxe
- Glostrup
- Greve
- Gribskov
- Herlev
- Hillerød
- Holbæk
- Horsens
- Ikast-Brande
- Kerteminde
- København
- Lolland
- Mariagerfjord
- Morsø
- Nordfyns
- Odense
- Randers
- Ringkøbing-Skjern
- Rødovre
- Samsø
- Silkeborg
- Slagelse
- Struer
- Svendborg
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625
Offentligt
2
- Sønderborg
- Thisted
- Vejle
- Vesthimmerland
- Viborg
- Vordingborg
- Aalborg
- Aarhus
”
Svar:
Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den
kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter
i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes
budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der
alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-
hold, er der valgt at regne i offentlige besparelsespotentialer frem for kommunale i
dette svar.
Spørgsmålet tolkes således, at der ønskes svar på hvor stor den økonomiske gevinst
er, hvis gruppen af borgere i beskæftigelse øges med 1 pct. point. En stigning i er-
hvervsfrekvensen betyder ikke nødvendigvis, at flere borgere kommer i arbejde,
men at flere borgere står til rådighed for arbejdsmarkedet. En stigning i beskæfti-
gelsesfrekvensen betyder, at borgere som står til rådighed for arbejdsmarkedet
kommer i beskæftigelse. Derfor er der regnet på gevinsten ved en stigning i be-
skæftigelsesfrekvensen i denne besvarelse.
Yderligere tolkes det, at der spørges til personer med dansk oprindelse.
Opgørelsen i tabel 1 viser en beregningsteknisk gennemsnitlig beskæftigelsesmæs-
sige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgif-
ter, ydelsesudgifter og skatter uden udligning. Dvs. at øvrige offentlige udgifter så-
som udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet, socialområdet mv. ikke er
indregnet. Beregningen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i
hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekvenser ultimo november
2016 samt fordelingen af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og
integrationsydelse i kommunen i 2016. Der er ikke taget højde for forskelle i al-
dersfordeling og socioøkonomisk status.
I Assens Kommune svarede beskæftigelsen blandt borgere med dansk oprindelse til
13.703 fuldtidsstillinger i 2016. Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt personer
med dansk oprindelse steg med 1 pct. point i Assens Kommune, ville det betyde, at
yderligere 188 fuldtidspersoner ville være i beskæftigelse. Den beregningstekniske
økonomiske gevinst forbundet hermed ville være 52,2 mio. kr.
Tabel 1. Beregningstekniske offentlige mindreudgifter som følge af den direkte be-
skæftigelsesvirkning på den offentlige saldo i mio. kr. ved at hæve beskæftigelsesfre-
kvensen for personer med dansk oprindelse med 1 pct.point for udvalgte kommuner i
2016.
Antal beskæftigede,
fuldtidspersoner
Antal ekstra i beskæfti-
gelse, fuldtidspersoner
Beregningsteknisk
økonomisk gevinst,
mio. kr.
Assens 13.703 188 52,2
Brøndby 9.046 123 33,1
3
Brønderslev 12.400 168 46,6
Dragør 4.992 61 17,4
Esbjerg 39.708 540 148,1
Favrskov 17.921 225 63,8
Fredensborg 12.870 165 45,9
Gentofte 24.699 313 87,9
Gladsaxe 22.343 287 78,6
Glostrup 7.621 98 26,6
Greve 17.242 215 60,0
Gribskov 14.118 183 50,5
Herlev 9.304 121 32,9
Hillerød 18.156 226 62,4
Holbæk 24.944 335 91,3
Horsens 29.728 394 108,0
Ikast-Brande 14.056 184 51,3
Kerteminde 7.651 106 29,6
København 196.373 2.580 722,7
Lolland 11.665 183 49,0
Mariagerfjord 14.594 198 54,8
Morsø 6.644 92 25,7
Nordfyns 9.825 135 37,5
Odense 61.929 883 244,4
Randers 33.816 461 126,4
Ringkøbing-Skjern 19.197 249 69,0
Rødovre 12.497 161 44,0
Silkeborg 32.837 428 118,8
Slagelse 26.148 363 98,1
Struer 6.808 94 26,0
Svendborg 18.573 266 73,3
Sønderborg 23.423 324 89,2
Thisted 14.354 195 54,0
Vejle 39.438 511 141,6
Vesthimmerland 12.326 168 46,5
Viborg 33.928 448 123,6
Vordingborg 14.060 204 55,6
Aalborg 72.796 1.021 284,0
Aarhus 108.379 1.489 419,6
Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige beskæftigelsesmæssige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gen-
nemsnitlige ydelsesudgifter, aktiveringsudgifter og skatter uden udligning. Beregningen er baseret på antal ikke-
vestlige indvandrere i alderen 16-64 år i arbejdsstyrken i hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekven-
ser opdelt på køn for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i
alderen 16-64 år ultimo november 2016 samt fordelingen af ledige på dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og uddannelsesparate integrationsydel-
sesmodtagere for henholdsvis mænd og kvinder i kommunen i 2016. Samsø er taget ud af opgørelsen grundet for få
personer på offentlig forsørgelse.
Kilde: Beregninger på baggrund af Jobindsats og Danmarks Statistik
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen