BEU alm. del - svar på spm. 626 om, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere i kommunen var lige så høj som hhv. gennemsnitskommunen og den kommune med den højeste frekvens, hvor mange flere ville så være i beskæftigelse, fra beskæftigelesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2017
J.nr. 2017-6727
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 626 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 626:
”Hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere i kom-
munen var lige så høj som hhv. gennemsnitskommunen og den kommune med den
højeste frekvens, hvor mange flere ville så være i beskæftigelse, og hvor stor ville
gevinsten – i kroner og øre – være for den enkelte kommune?
Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:
- Assens
- Brøndby
- Brønderslev
- Dragør
- Esbjerg
- Favrskov
- Fredensborg
- Gentofte
- Gladsaxe
- Glostrup
- Greve
- Gribskov
- Herlev
- Hillerød
- Holbæk
- Horsens
- Ikast-Brande
- Kerteminde
- København
- Lolland
- Mariagerfjord
- Morsø
- Nordfyns
- Odense
- Randers
- Ringkøbing-Skjern
- Rødovre
- Samsø
- Silkeborg
- Slagelse
- Struer
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 626
Offentligt
2
- Svendborg
- Sønderborg
- Thisted
- Vejle
- Vesthimmerland
- Viborg
- Vordingborg
- Aalborg
- Aarhus
”
Svar:
Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den
kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter
i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes
budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der
alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-
hold, er der valgt at regne i offentlige besparelsespotentialer frem for kommunale i
dette svar.
Spørgsmålet tolkes således, at der spørges til økonomiske gevinster i forhold til be-
skæftigelsesfrekvenser. En stigning i erhvervsfrekvensen betyder ikke nødvendig-
vis, at flere borgere kommer i arbejde, men at flere borgere står til rådighed for ar-
bejdsmarkedet. En stigning i beskæftigelsesfrekvensen betyder, at borgere som står
til rådighed for arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. Derfor er der regnet på
gevinsten ved en stigning i beskæftigelsesfrekvensen.
Opgørelsen i tabel 1 viser en beregningsteknisk gennemsnitlig beskæftigelsesmæs-
sige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gennemsnitlige aktiveringsudgif-
ter, ydelsesudgifter og skatter uden udligning. Dvs. at øvrige offentlige udgifter så-
som udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet, socialområdet mv. ikke er
indregnet. Beregningen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i
hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekvenser ultimo november
2016 samt fordelingen af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og
integrationsydelse i kommunen i 2016.
Generelt må det understreges, at beregningerne i denne besvarelse ikke giver et
fuldt retvisende billede af, hvordan de enkelte kommuner performer. Der tages ikke
højde for forskelle i rammevilkårene imellem kommunerne, demografiske- og so-
cioøkonomiske forskelle og adskillige andre faktorer, som har betydning for bereg-
ningerne. Derfor skal de beregnede besparelsespotentialer ses som regneeksempler,
som ikke kan sammenlignes på tværs af kommuner.
Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
øges til samme niveau som en gennemsnitlig kommune (svarende til landsgennem-
snittet), vil det for Assens Kommune svare til, at yderligere 61 fuldtidspersoner
ville være i beskæftigelse. Den beregningstekniske økonomiske gevinst forbundet
hermed ville være ca. 14 mio. kr.
Glostrup Kommune er den kommune, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens
for målgruppen og betegnes derfor som den bedste kommune. Hvis beskæftigelses-
frekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øges til samme ni-
3
veau som i den bedste kommune, vil det for Assens Kommune svare til, at yderli-
gere 125 fuldtidspersoner ville være i beskæftigelse. Den beregningstekniske øko-
nomiske gevinst forbundet hermed ville være 31 mio. kr.
Tabel 1. Beregningstekniske offentlige merudgifter ved at hæve beskæftigelsesfre-
kvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande til samme niveau
som en gennemsnitlig kommune og som den bedste kommune i 2016.
Hvis beskæftigelsesfrekvensen øges til
samme niveau som en gennemsnitlig
kommune. niveau
Hvis beskæftigelsesfrekvensen
øges til samme niveau, som i
bedste kommune.
Antal ekstra i beskæftigel-
se, fuldtidspersoner
Økonomisk ge-
vinst, mio. kr.
Antal ekstra i be-
skæftigelse, fuld-
tidspersoner
Økonomisk ge-
vinst, mio. kr.
Assens 61 14 125 31
Brøndby - - 277 72
Brønderslev 10 2 70 18
Dragør 4 1 35 9
Esbjerg 65 15 462 117
Favrskov - - 76 19
Fredensborg - - 148 38
Gentofte - - 211 54
Gladsaxe - - 277 72
Glostrup - - 0 0
Greve - - 98 26
Gribskov - - 56 14
Herlev - - 12 3
Hillerød - - 34 9
Holbæk - - 210 53
Horsens - - 336 86
Ikast-Brande - - 100 26
Kerteminde 44 10 99 25
København - - 4.304 1099
Lolland 62 14 166 41
Mariagerfjord 19 5 113 29
Morsø 32 7 71 18
Nordfyns 56 13 115 29
Odense 1.001 205 2.193 556
Randers 58 13 326 83
Ringkøbing-
Skjern - -
106 27
Rødovre - - 75 20
Silkeborg - - 206 52
Slagelse 88 20 459 117
Struer - - 36 9
Svendborg 132 29 298 75
Sønderborg 114 25 376 95
Thisted 13 3 104 26
Vejle 80 18 541 138
Vesthimmerland 21 5 106 27
Viborg 57 13 309 78
Vordingborg 61 14 141 35
Aalborg 474 99 1.241 317
Aarhus 1.054 216 3.000 764
Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige beskæftigelsesmæssige påvirkning af den offentlige saldo baseret på gen-
nemsnitlige ydelsesudgifter, aktiveringsudgifter og skatter uden udligning. Beregningen er baseret på antal ikke-
vestlige indvandrere i alderen 16-64 år i arbejdsstyrken i hver kommune i 2016, de kommunale beskæftigelsesfrekven-
ser opdelt på køn for henholdsvis ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i
alderen 16-64 år ultimo november 2016 samt fordelingen af ledige på dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og uddannelsesparate integrationsydel-
sesmodtagere for henholdsvis mænd og kvinder i kommunen i 2016. Samsø er taget ud af opgørelsen grundet for få
personer på offentlig forsørgelse.
Kilde: Beregninger på baggrund af Jobindsats og Danmarks Statistik
4
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen