BEU alm. del - svar på spm. 614 om at redegøre for, hvor mange penge nedenstående kommuner bruger på offentlig forsørgelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2017
J.nr. 2017-6727
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 614 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 614:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge nedenstående kommuner bruger
på offentlig forsørgelse om året og herunder hvor meget kommunen ville kunne
spare om året, hvis den gjorde det lige så godt som en gennemsnitskommune hhv.
den bedste kommune?
Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:
- Assens
- Brøndby
- Brønderslev
- Dragør
- Esbjerg
- Favrskov
- Fredensborg
- Gentofte
- Gladsaxe
- Glostrup
- Greve
- Gribskov
- Herlev
- Hillerød
- Holbæk
- Horsens
- Ikast-Brande
- Kerteminde
- København
- Lolland
- Mariagerfjord
- Morsø
- Nordfyns
- Odense
- Randers
- Ringkøbing-Skjern
- Rødovre
- Samsø
- Silkeborg
- Slagelse
- Struer
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 614
Offentligt
2
- Svendborg
- Sønderborg
- Thisted
- Vejle
- Vesthimmerland
- Viborg
- Vordingborg
- Aalborg
- Aarhus
”
Svar:
Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den
kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter
i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes
budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der
alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-
hold, er der valgt at regne i offentlige besparelsespotentialer frem for kommunale i
dette svar.
Generelt skal der tages det forbehold, at beregningerne i denne besvarelse ikke gi-
ver et fyldestgørende billede af hvordan de enkelte kommuner performer. Der tages
ikke højde for forskelle i rammevilkårene imellem kommunerne, demografiske- og
socioøkonomiske forskelle, fordeling af borgere på ydelsesgrupper og adskillige
andre faktorer, som har betydning for beregningerne.
Derfor skal de beregnede besparelsespotentialer ses som regneeksempler, som ikke
kan sammenlignes på tværs af kommuner.
Af tabel 3 fremgår de offentlige forsørgelsesudgifter i 2016 for hver af de 40 ud-
valgte kommuner. Udgifterne dækker alene over ydelsesudgifter og ikke driftsud-
gifter til den aktive indsats. De samlede offentlige udgifter til forsørgelse var på ca.
110 mia. kr. i 2016.
Fordeles de samlede offentlige forsørgelsesudgifter ud på antallet af personer i den
arbejdsdygtige alder, 16-64 år, i de enkelte kommuner, ses det, at de offentlige for-
sørgelsesudgifter i en gennemsnitlig kommune (svarende til landsgennemsnittet)
var på ca. 30.000 kr. pr. person i den arbejdsdygtige alder i 2016. Kommunen med
de laveste gennemsnitlige forsørgelsesudgifter pr. person i den arbejdsdygtige alder
i 2016 var Gentofte kommune, med en gennemsnitlig udgift på knap 16.000 kr. pr.
borger i den arbejdsdygtige alder.
Af kolonne a) fremgår de enkelte kommuners beregningstekniske besparelsespo-
tentiale, såfremt de havde haft gennemsnitlige offentlige forsørgelsesudgifter pr.
person i den arbejdsdygtige alder.
Af kolonne b) fremgår de enkelte kommuners beregningstekniske besparelsespo-
tentiale til, såfremt de havde haft de samme gennemsnitlige offentlige forsørgel-
sesudgifter pr. person i den arbejdsdygtige alder, som Gentofte kommune.
3
Tabel 1. Offentlige forsørgelsesudgifter og beregningstekniske besparelsespotentialer
fordelt på kommuner i 2016.
Kommuner Offentlige
forsørgelses-
udgifter,
mio. kr.
Gns. offent-
lige forsør-
gelsesudgif-
ter pr. bor-
ger i den ar-
bejdsdygtige
alder, kr.
a) Bereg-
ningsteknisk
besparelses-
potentiale ift.
en gennem-
snitlig kom-
mune, mio.
kr.
b) Bereg-
ningsteknisk
besparelses-
potentiale ift.
den bedste
kommune,
mio. kr.
Hele landet 109.600 30.400
Assens 900 37.100 170 530
Brøndby 800 36.300 130 450
Brønderslev 800 36.200 120 440
Dragør 200 19.000 - 30
Esbjerg 2.500 34.000 260 1.320
Favrskov 700 25.700 - 290
Fredensborg 600 26.000 - 240
Gentofte 700 15.800 - -
Gladsaxe 1.100 24.300 - 370
Glostrup 400 28.000 - 170
Greve 800 25.100 - 280
Gribskov 700 28.200 - 300
Herlev 500 28.800 - 230
Hillerød 700 23.100 - 220
Holbæk 1.400 33.000 110 750
Horsens 1.800 32.600 120 940
Ikast-Brande 800 33.100 70 430
Kerteminde 500 37.300 100 300
København 10.300 23.200 - 3.290
Lolland 1.400 55.400 610 960
Mariagerfjord 900 35.200 120 500
Morsø 500 39.700 110 290
Nordfyns 600 36.500 110 370
Odense 4.600 34.300 520 2.450
Randers 2.200 35.200 300 1.190
Ringkøbing-Skjern 1.100 31.600 40 540
Rødovre 700 28.500 - 310
Silkeborg 1.700 29.800 - 780
Slagelse 1.700 35.300 240 960
Struer 500 36.000 70 250
Svendborg 1.300 37.400 250 770
Sønderborg 1.600 36.700 280 930
Thisted 1.000 37.400 180 570
Vejle 2.100 29.400 - 950
Vesthimmerland 800 36.200 130 450
Viborg 1.900 32.100 100 970
Vordingborg 1.100 40.100 260 660
4
Aalborg 4.100 29.400 - 1.900
Aarhus 6.800 29.200 - 3.100
Anm.: Forsørgelsesudgifter dækker over forsørgelsesudgifterne til alle ydelser, der findes i Jobindsats.dk. Det
gælder derfor: a-dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddan-
nelseshjælp, revalidering og forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourcefor-
løb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Samsø er taget ud af opgørelserne, grundet for få perso-
ner i kontanthjælpssystemet.
Kilde: Jobindsats.dk, dst.dk og egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen