BEU alm. del - svar på spm. 615 om at redegøre for, hvor mange penge nedenstående kommuner bruger på hhv. kontanthjælp og integrationsydelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2017
J.nr. 2017-6727
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 615 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 615:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge nedenstående kommuner bruger
på hhv. kontanthjælp og integrationsydelse om året og herunder for, hvor meget
kommunen ville kunne spare om året, hvis den gjorde det lige så godt som en gen-
nemsnitskommune hhv. den bedste kommune?
Opgørelsen bedes foretaget for følgende kommuner:
- Assens
- Brøndby
- Brønderslev
- Dragør
- Esbjerg
- Favrskov
- Fredensborg
- Gentofte
- Gladsaxe
- Glostrup
- Greve
- Gribskov
- Herlev
- Hillerød
- Holbæk
- Horsens
- Ikast-Brande
- Kerteminde
- København
- Lolland
- Mariagerfjord
- Morsø
- Nordfyns
- Odense
- Randers
- Ringkøbing-Skjern
- Rødovre
- Samsø
- Silkeborg
- Slagelse
- Struer
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615
Offentligt
2
- Svendborg
- Sønderborg
- Thisted
- Vejle
- Vesthimmerland
- Viborg
- Vordingborg
- Aalborg
- Aarhus
”
Svar:
Når der regnes kommunale besparelsespotentialer, skal der tages højde for den
kommunale udligning mellem kommunerne, da ændringer i de kommunale udgifter
i én kommune påvirker udligningen i de øvrige kommuner. Yderligere påvirkes
budgetgarantien. Da der spørges ind til potentielle ændringer i 40 kommuner, der
alle i udgangspunkt har unikke besparelsespotentialer, som påvirkes af lokale for-
hold, er der valgt at regne i offentlige besparelsespotentialer frem for kommunale i
dette svar.
Generelt skal der tages det forbehold, at beregningerne i denne besvarelse ikke gi-
ver et fuldt retvisende billede af hvordan de enkelte kommuner performer. Der ta-
ges ikke højde for forskelle i rammevilkårene imellem kommunerne, andelen af
personer på kontanthjælpsydelser (kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati-
onsydelse) i de enkelte kommuner, fordelingen mellem job- og aktivitetsparate,
demografiske- og socioøkonomiske forskelle og adskillige andre faktorer, som har
betydning for beregningerne. Derfor skal de beregnede besparelsespotentialer ses
som regneeksempler, som ikke kan sammenlignes på tværs af kommuner.
Kontant- og uddannelseshjælp
Fordeles de offentlige forsørgelsesudgifter til kontant- og uddannelseshjælp på an-
tallet af personer i den arbejdsdygtige alder, 16-64 år, i de enkelte kommuner, ses
det, at de offentlige forsørgelsesudgifter til kontant- og uddannelseshjælp i en gen-
nemsnitlig kommune (svarende til landsgennemsnittet) var på ca. 5.000 kr. i 2016.
Kommunen med de laveste gennemsnitlige forsørgelsesudgifter til kontant- og ud-
dannelseshjælp pr. person i den arbejdsdygtige alder i 2016 var Allerød kommune,
med en gennemsnitlig udgift på knap 2.000 kr., jf. tabel 1.
Af kolonne a) fremgår de enkelte kommuners beregningstekniske besparelsespo-
tentiale til kontant- og uddannelseshjælp, såfremt de havde haft de samme gennem-
snitlige offentlige forsørgelsesudgifter til kontant- og uddannelseshjælp pr. person i
den arbejdsdygtige alder, som en gennemsnitskommune.
Af kolonne b) fremgår de enkelte kommuners beregningstekniske besparelsespo-
tentiale til kontant- og uddannelseshjælp, såfremt de havde haft de samme gennem-
snitlige offentlige forsørgelsesudgifter til kontant- og uddannelseshjælp pr. person i
den arbejdsdygtige alder, som Allerød kommune.
Tabel 1. Offentlige forsørgelsesudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og bereg-
ningstekniske besparelsespotentialer fordelt på kommuner i 2016, 2017-pl.
Kommuner Offentlige Gns. offentli- a) Beregnings- b) Beregnings-
3
forsørgelses-
udgifter,
mio. kr.
ge forsørgel-
sesudgifter
pr. borger i
den arbejds-
dygtige al-
der, kr.
teknisk bespa-
relsespoten-
tiale ift. en
gennemsnitlig
kommune,
mio. kr.
teknisk bespa-
relsespotenti-
ale ift. den
bedste kom-
mune, mio. kr.
Alle kommuner 18.090 5.000
Assens 130 5.150 3,0 79,0
Brøndby 190 8.700 81,6 149,9
Brønderslev 110 5.150 2,5 68,5
Dragør 20 2.550 - 4,7
Esbjerg 440 6.000 70,8 294,4
Favrskov 70 2.450 - 14,8
Fredensborg 100 4.000 - 48,7
Gentofte 120 2.500 - 25,7
Gladsaxe 190 4.250 - 100,3
Glostrup 80 5.950 13,3 57,0
Greve 90 3.000 - 31,6
Gribskov 90 3.900 - 47,0
Herlev 100 5.650 11,3 65,1
Hillerød 110 3.450 - 47,3
Holbæk 250 5.750 32,0 165,9
Horsens 310 5.450 24,3 197,2
Ikast-Brande 100 3.850 - 47,2
Kerteminde 60 4.650 - 37,9
København 2.950 6.650 728,0 2.091,7
Lolland 220 8.950 96,3 171,3
Mariagerfjord 130 4.950 - 77,8
Morsø 50 4.050 - 25,6
Nordfyns 80 4.650 - 48,0
Odense 940 7.050 268,7 677,4
Randers 360 5.850 50,8 239,2
Ringkøbing-
Skjern 100 3.050 - 38,4
Rødovre 150 6.300 30,6 104,9
Silkeborg 250 4.550 - 145,5
Slagelse 360 7.400 116,4 267,0
Struer 60 4.450 - 31,2
Svendborg 210 5.900 32,2 141,4
Sønderborg 210 4.800 - 126,6
Thisted 110 4.350 - 63,1
Vejle 310 4.500 - 178,1
Vesthimmer-
land 110 4.900 - 66,4
Viborg 230 3.900 - 116,2
Vordingborg 180 6.700 45,8 128,8
Aalborg 750 5.350 49,5 480,9
Aarhus 1.020 4.400 - 573,0
4
Anm.: Fanø, Læsø, Samsø, Ærø og Vallensbæk er taget ud af opgørelserne, grundet for få personer i kontant-
hjælpssystemet.
Kilde: Jobindsats.dk, dst.dk og egne beregninger.
Integrationsydelse
Fordeles de offentlige forsørgelsesudgifter til integrationsydelse på antallet af per-
soner i den arbejdsdygtige alder, 16-64 år, i de enkelte kommuner, ses det at de of-
fentlige forsørgelsesudgifter til integrationsydelse i en gennemsnitlig kommune
(svarende til landsgennemsnittet) var på knap 400 kr. i 2016. Kommunen med de
laveste gennemsnitlige forsørgelsesudgifter til integrationsydelse pr. person i den
arbejdsdygtige alder i 2016 var Brøndby kommune, med en gennemsnitlig udgift
på ca. 50 kr., jf. tabel 2.
Af kolonne a) fremgår de enkelte kommuners beregningstekniske besparelsespo-
tentiale til integrationsydelse, såfremt de havde haft de samme gennemsnitlige of-
fentlige forsørgelsesudgifter til integrationsydelse pr. person i den arbejdsdygtige
alder, som en gennemsnitskommune.
Af kolonne b) fremgår de enkelte kommuners beregningstekniske besparelsespo-
tentiale til integrationsydelse, såfremt de havde haft de samme gennemsnitlige of-
fentlige forsørgelsesudgifter til integrationsydelse pr. person i den arbejdsdygtige
alder, som Brøndby kommune.
Tabel 2. Offentlige forsørgelsesudgifter til integrationsydelse og beregningstekniske
besparelsespotentialer fordelt på kommuner i 2016, 2017-pl.
Kommuner Offentlige for-
sørgelsesud-
gifter, mio. kr.
Gns. offentli-
ge forsørgel-
sesudgifter
pr. borger i
den arbejds-
dygtige al-
der, kr.
a) Beregnings-
teknisk bespa-
relsespoten-
tiale ift. en
gennemsnitlig
kommune,
mio. kr.
b) Beregnings-
teknisk bespa-
relsespotenti-
ale ift. den
bedste kom-
mune, mio. kr.
Alle kommu-
ner 1.400 390
Assens 20 770 9,3 17,8
Brøndby - 50 - -
Brønderslev 15 710 6,8 14,2
Dragør 5 640 2,0 4,7
Esbjerg 30 420 1,9 26,9
Favrskov 20 620 6,5 16,4
Fredensborg 5 260 - 5,1
Gentofte 15 290 - 11,4
Gladsaxe 5 140 - 4,2
Glostrup - 140 - 1,4
Greve 10 330 - 8,5
Gribskov 15 630 5,7 13,9
Herlev - 100 - 0,9
Hillerød 10 400 0,4 11,0
Holbæk 20 440 2,2 17,2
Horsens 25 410 1,1 20,4
Ikast-Brande 10 380 - 8,3
5
Kerteminde 10 650 3,6 8,4
København 50 110 - 27,2
Lolland 15 510 3,0 11,4
Mariagerfjord 10 480 2,3 11,1
Morsø 10 680 3,5 7,7
Nordfyns 10 680 5,2 11,2
Odense 50 360 - 42,2
Randers 25 440 3,4 24,4
Ringkøbing-
Skjern 15 500 3,9 15,6
Rødovre 5 110 - 1,6
Silkeborg 30 500 6,1 25,3
Slagelse 20 360 - 15,3
Struer 10 700 3,9 8,2
Svendborg 20 540 5,5 17,6
Sønderborg 20 500 4,8 20,1
Thisted 15 560 4,5 13,6
Vejle 30 420 2,1 26,2
Vesthimmer-
land 15 580 4,3 11,9
Viborg 30 520 7,7 28,0
Vordingborg 15 640 6,7 16,0
Aalborg 45 330 - 39,3
Aarhus 65 280 - 54,6
Anm.: Samsø er taget ud af opgørelserne grundet for få personer i kontanthjælpssystemet.
Kilde: Jobindsats.dk, dst.dk og egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen