Kopi af KIU alm. del - svar på spm. 3 om, hvor mange religiøse bygninger i Danmark, der er ejet af anerkendte/godkendte trossamfund m.v.
Tilhører sager:
Aktører:
17-43859 KIU alm. del - svar på spm. 3 1814987_1_0
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L19/bilag/9/1816229.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af den 9. oktober 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 3) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Kan ministeren oplyse, hvor mange religiøse bygninger i Danmark, der er ejet af anerkendte/godkendte trossamfund, og om der er noget til hinder for, at man i lovforslaget om trossamfund uden for Folkekirken indskriver, at disse bygninger er fritaget for at betale ejendomsskat?” Svar: Med hensyn til hvor mange religiøse bygninger i Danmark, der er ejet af anerkendte eller godkendte trossamfund, kan jeg oplyse, at Kirkeministeriets godkendelse af trossamfund i Danmark ikke indebærer en pligt for trossamfundene til at oplyse om ejerskab af fast ejendom, herunder religiøse bygninger. Kirkeministeriet er således ikke i besiddelse af oplysninger om anerkendte og godkendte trossamfunds ejerskab af religiøse bygninger. Under arbejdet i Trossamfundsudvalget blev det drøftet med Skatteministeriet, hvorvidt lov om trossamfund uden for folkekirken skulle indeholde materielle skattebestemmelser. Det var i den forbindelse Skatteministeriets klare holdning, at der ikke bør ske en udsondring af bestemmelser om religiøse samfunds skattemæssige forhold til anden lovgivning. Dette fremgår af afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger til L 19 – forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken. En lov bør af lovtekniske grunde ikke indeholde bestemmelser, der alene henviser til anden lovgivning uden i sig selv at fastsætte regler. Kirkeministeriet kunne derfor heller ikke tilslutte sig Trossamfundsudvalgets overvejelser og forslag om at indsætte henvisningsbestemmelser til de vigtigste skatte- og afgiftsregler om fradragsret for donationer m.v. i lovforslaget. Jeg henviser i den anledning til L 19, Bilag 1 ”Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene”, afsnit 7.1. samt afsnit 2.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. På den baggrund bør reglerne om fritagelse for ejendomsskat ikke fremgå af en kommende trossamfundslov. De vil således fortsat være fastsat i skattelovgivningen. Mette Bock / Christian Hust Stigel Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 126662/17 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 9. november 2017 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Kirkeudvalget 2017-18 L 19 Bilag 9 Offentligt