L 7 - svar på spm. 15 om omfanget af og hvilke udgifter den danske stat måtte påføres i forbindelse med øget indflagning til DIS. Herunder udgifter til f.eks. folkepension til søfarende fra nationer som Danmark har indgået sociale konventioner med, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, ansvarsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.). (Spørgsmål 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs (Ansvarsbegrænsningsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.). (Spørgsmål 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af søloven og tinglysningsafgiftsloven. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag og forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer). (Spørgsmål 15)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Erik Christensen (udpeget af S)
ERU L 7 - Svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L7/spm/15/svar/1441303/1815799.pdf
ERHVERVSMINISTEREN Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 7 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek- sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Erik Christensen (S). Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, omfanget af og hvilke udgifter den danske stat måtte påføres i forbindelse med øget indflagning til DIS. Herunder udgif- ter til f.eks. folkepension til søfarende fra nationer som Danmark har ind- gået sociale konventioner med? Svar: Regeringen ønsker med lovforslaget at skabe mulighed for at udbygge væksten i Det Blå Danmark, så vi kan fastholde vores globale styrkeposi- tion og skabe økonomisk aktivitet i Danmark. Derfor vil det fortsat blive krævet af udenlandske ejere, at de skal lægge aktivitet i Danmark som forudsætning for at få dansk flag. Lovforslaget kan godt have en betydning i form af et øget træk på sociale ydelser, herunder til udenlandske søfarende, men det er ikke muligt at vurdere det præcise omfang heraf, da det ikke vides, hvor mange flere skibe der kommer under dansk flag, herunder hvor mange ansatte det vedrører. Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke medfører ændringer i reglerne om socialsikring af søfarende – det gælder uanset, om der måtte være danske eller udenlandske søfarende beskæftiget på de skibe, der indflages efter de nye regler. For så vidt angår spørgsmålet kan jeg endvidere henvise til nedenstående bidrag fra Beskæftigelsesministeriet: ”Danmark har indgået sociale konventioner med en række tredjelande. De fleste af disse konventioner indeholder regler om, at personer, der er ansat om bord på et skib, er omfattet af flaglandets lovgivning om social sikring, og optjener ret til bl.a. folkepension i flaglandet. Lovforslaget kan derfor medføre øgede udgifter til f.eks. folkepension til søfarende fra nationer, som Danmark har indgået sociale konventioner med. Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 og spørgsmål 3, er det ikke muligt at oplyse noget præcist om udgifterne til bl.a. folkepension i for- bindelse med øget indflagning til DIS”. Desuden henvises til følgende bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende den særlige sygesikringsordning for søfarende. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk ERHVERVSMINISTEREN 10. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 7 , L 7 A , L 7 B Offentligt 2/2 ”Udgifterne til den særlige sygesikringsordning for søfarende afholdes af staten i henhold til konto 16.43.01. Til dækning af udgifterne betaler re- derne årligt et bidrag for hver søfarende i udenrigsfart, jf. sundhedslo- vens § 258, der modsvarer statens udgifter til ordningen.” Med venlig hilsen Brian Mikkelsen