L 7 - svar på spm. 11 om ministeren vil redegøre for regeringens overvejelser om at indføre værnsregler i forhold til, hvor let et skib kan om-registreres fra/til DIS, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, ansvarsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.). (Spørgsmål 11)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs (Ansvarsbegrænsningsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.). (Spørgsmål 11)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af søloven og tinglysningsafgiftsloven. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag og forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer). (Spørgsmål 11)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Erik Christensen (udpeget af S)
ERU L 7 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L7/spm/11/svar/1441186/1815586.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 9. november 2017 Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 7 stillet af Erhvervs-, Vækst og Ek- sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Erik Christensen (S) Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for regeringens overvejelser om at indføre værnsregler i forhold til, hvor let et skib kan om-registreres fra/til DIS, således at der ikke kan spekuleres i at lade et skib om registrere for at undgå eksempelvis arrest eller anden udlæg i skibet? Svar: Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker oplysninger om, hvor- vidt et rederi kan ”shoppe rundt” i forskellige landes skibsregistre, herun- der i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), for på den måde at undgå arrest eller anden form for udlæg i skibet. Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Søfartsstyrelsen: ”Hvis et rederi ønsker et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsre- gister, så skal ejeren fremlægge dokumentation for, at skibet er slettet fra det udenlandske register, som skibet overføres fra. Dokumentationen består i en attest, som det udenlandske skibsregister udsteder. Hvis der er registreret f.eks. pant eller udlæg på skibet, vil dis- se rettigheder typisk blive slettet inden overførslen til det danske register. Hvis disse rettigheder ikke er slettet, vil det fremgå af attesten, at der fortsat er sådanne registreringer. Der er herefter i søloven åbnet mulig- hed for at overføre disse rettigheder til det danske register. På samme måde skal rederiet have dokumentation for, at skibet er slettet i det danske register, hvis skibet skal optages i et udenlandsk register. Et skib kan dog ikke slettes fra det danske register, hvis der er registreret f.eks. pant eller udlæg, medmindre kreditorerne har givet samtykke til slettelsen. Der er således allerede i dag regler, der udgør et værn mod, at der skiftes register for at undgå f.eks. udlæg, og Søfartsstyrelsens Skibsregister ken- der da heller ikke til konkrete sager, hvor der har været forsøgt spekula- tion i skift til eller fra dansk register med det af spørgeren beskrevne for- mål.” På baggrund af udtalelsen finder jeg ikke, at der er behov for yderligere værnsregler. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 7 , L 7 A , L 7 B Offentligt 2/2 Med venlig hilsen Brian Mikkelsen