Materiale fra Teleindustrien i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/11-17

Tilhører sager:

Aktører:


    Teleindustrien - Foretræde 9.11

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L37/bilag/6/1815584.pdf

    TELE
    [ INDUSTRIEN
    teteselskabernes
    branchesamarbejde
    Tilkendegivelser fra Teleindustrien (TI) ved foretræde for Energi-, Forsynings- og
    Klimaudvalget den 9. november 2017 vedr. L 37 (LER-loven)
    Deltagere fra TI: Jakob Willer
    Lukas Sonne
    Jens Hauge
    Indledning
    • Teleindustrien støtter, at der gennemføres en automatisering og effektivisering af udleveringen af
    ledningsoplysninger, som er sigtet med lovforslag L 37.
    • Baseret på væsentlige problemstillinger ved lovforslaget ønsker TI at fremlægge nogle konkrete forslag
    om at ændre processen i forbindelse med gennemførelse af lovforslaget, som vi beder Udvalget om at
    drøfte og støtte.
    Væsentlige problemstillinger ved lovforslaget
    • Fordelingen af ulemper og gevinster ved lovforslaget er meget skæv.
    • Ledningsejerne skal afholde store omkostninger til at digitalisere og vektorisere oplysninger om
    deres ledningsnet, men opnår stort set ingen fordele ved det. (70— 80% af udleveringer af
    ledningsoplysninger foregår allerede i dag automatisk i form af scannede tegninger eller kort).
    • Alle fordelene tilfalder graveaktørerne væsentligst i form af administrative besparelser, fordi de
    efter gennemførelse af lovforslaget får udleveret oplysninger om alle ledninger i et område tegnet
    ind på samme kort fremfor som i dag at modtage et kort fra hver ledningsejer.
    • De endelige krav over for ledningsejerne skal fastsættes i en bekendtgørelse i løbet af 2018
    • Loven baserer sig i meget høj grad på, at ministeren får hjemmel til at fastsætte bestemmelser, som
    ledningsejerne skal efterleve. Det betyder, at der efter lovens vedtagelse udestår et meget stort
    arbejde med at få fastlagt de krav, som ministeren skal stille til ledningsejerne i forbindelse med
    registrering af ledningsoplysninger.
    • Det er et arbejde som skal ved inddragelse af en følgegruppe, hvori en række
    brancheorganisationer har sæde. Når følgegruppen har afsluttet arbejdet, skal de endelige krav og
    Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
    L 37 Bilag 6
    Offentligt
    bestemmelser fastsættes i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse skal efter tidsplanen i
    lovforslaget offentliggøres — men ikke træde i kraft — i løbet af 2018.
    Det er efter TI’s opfattelse en uansvarlig og forceret tidsplan. Baggrunden herfor er:
    • at der er tale om meget principielle beslutninger, der skal træffes, om hvilke detalierede
    oplysninger ledningsejerne skal registrere og udlevere vedr, deres ledninger i jorden. Det er
    ikke nogen enkelt beslutning at træffe, da det omfatter alle typer forsyningsledninger i jorden
    dvs, bide kobberledninger, fiberledninger, coaxledninger, vandrør, naturgasrør og kloakker.
    Det er beslutninger, som har store konsekvenser— bide tekniske og økonomiske - for alle Ca.
    4.000 ledningsejere i Danmark.
    • Der skal også træffes beslutning om i hvilket format, ledningsoplysninger skal udleveres. Det
    har betydning for 4.000 ledningsejeres it-systemer, som skal kunne levere oplysninger til det
    sammenstillingsmodul, der skal opbygges i Ledningsejerregistret. Dette modul skal
    sammenstille alle de modtagne oplysninger og udlevere dem til graveaktørerne i et format,
    som deres systemer kan modtage.
    • Opgaven bliver ikke mindre kompleks af, at der i følgegruppen, kun sidder repræsentanter for
    brancheorganisationerne — men ikke repræsentanter fra de enkelte virksomheder.
    Brancheorganisationerne har derfor en stor opgave i at få gennemført vurderinger og
    konsekvensanalyser i samarbejde med de enkelte ledningsejere for at kunne sikre opbakning til
    beslutningerne og for at sikre, at de også vil kunne håndteres i praksis hos de enkelte
    ledningsejere efterfølgende.
    • TI’s vurdering er, at det vil være helt uansvarligt at forvente, at denne proces kan være
    gennemført i så god tid, at en endelig bekendtgørelse vil kunne offentliggøres i løbet af 2018.
    Ti’s første konkrete forslag til udvalget er derfor at sikre, at der gives yderligere et år
    til denne proces, så bekendtgørelsen først ventes offentliggjort i løbet af 2019.
    Konsekvenserne for ledningsejerne kan først reelt vurderes, når kravene er fastsat.
    • Lovforslaget skitserer i bemærkningerne en forventet tidsplan, som indebærer, at
    sammenstillingsmodulet i LER skal sættes i drift 1/7 —2019, hvorefter ledningsejerne har en
    periode på 3 år til at færdiggøre deres digitalisering og anden tilpasning af systemerne, så de senest
    1/7 — 2022 er forpligtet til at udlevere ledningsoplysninger i vektorformat.
    • Men først når de endelige krav er fastsat i bekendtgørelsen, kan man begynde at vurdere, hvad
    konsekvenserne vil være, dels i forhold til samstillingsmodulet i Ledningsejerregistret, dels for de
    justeringer som de enkelte ledningsejere skal foretage i deres systemer i forbindelse med den
    digitalisering der skal gennemføres om de enkeltes ledningsnet. Det vil også først være på dette
    tidspunkt, man reelt kan vurdere, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil få for
    led ni ngsejerne.
    • Ti’s andet konkrete forslag er derfor, at udvalget beder ministeren om, når
    bekendtgørelsen er offentliggjort (efter Ti’s forslag i løbet af 2019) at sikre, at der
    udarbejdes en oversigt over forslagets konsekvenser (både økonomiske og tekniske)
    både hos LER, og hos de enkelte ledningsejere, og at udvalget anmoder ministeren
    om først på baggrund af denne oversigt og efter inddragelse af følgegruppen at
    fastlægge den endelige tidsplan for implementeringen — d.v.s. hvornår
    sammenstillingsmodulet hos LER kan sættes i drift, og hvilken overgangsperiode, der
    er nødvendig, for at ledningsejerne kan tilpasse deres systemer.
    • Såfremt udvalget finder det nødvendigt, at der opereres med en mere fast tidsplan, vil Ti’s
    alternative forslag være, at det fastsættes, at sammenstillingsmodulet ventes idriftsat den 1/7 —
    2020, hvorefter ledingsejerne - i lyset af usikkerheden omkring konsekvenserne- får en periode på 4
    år til at færdiggøre deres forberedelser til at kunne leve op til bekendtgørelsen. Dvs at
    ledningsejerne forventes at være klar til at aflevere i vektoriseret format senest 117 — 2024.
    Opsummering
    • TI bakker op om formålet med lovforslaget. Digitalisering og effektivisering afforretningsgange
    vedrørende udveksling af ledningsoplysninger er den rette vej at gå.
    • På baggrund af de store konsekvenser lovforslaget har for ledningsejerne — og den usikkerhed, det
    er i processen om de faktiske krav - har TI to ønsker til udvalget.
    • at tidsperioden til at få truffet de rette beslutninger om registrering af oplysninger og nye
    udvekslingsstandarder forlænges med et år, så ministeren først fastsætter og offentliggør
    bekendtgørelsen herom i løbet af 2019.
    • at udvalget beder ministeren om, at lave en opgørelse over de samlede økonomiske og
    tekniske konsekvenser af bekendtgørelsens krav for LER og for ledningsejerne og først
    herefter fastsætte den endelige tidsplan for implementering
    • Hvis der ønskes en mere fast tidsplan, foreslår TI som alternativ til pkt b) at
    sammenstillingsmodulet ventes idriftsat 1/7 - 2020, og at ledningsejerne får en
    overgangsperiode på 4 år til at implementere reglerne og omlægge systemer, så de skal
    være klar til at aflevere ledningsoplysninger i nyt vektoriseret format senest 1/7- 2024.