Materiale fra Teleindustrien i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/11-17
Tilhører sager:
Aktører:
Teleindustrien - Foretræde 9.11
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L37/bilag/6/1815584.pdf
TELE [ INDUSTRIEN teteselskabernes branchesamarbejde Tilkendegivelser fra Teleindustrien (TI) ved foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 9. november 2017 vedr. L 37 (LER-loven) Deltagere fra TI: Jakob Willer Lukas Sonne Jens Hauge Indledning • Teleindustrien støtter, at der gennemføres en automatisering og effektivisering af udleveringen af ledningsoplysninger, som er sigtet med lovforslag L 37. • Baseret på væsentlige problemstillinger ved lovforslaget ønsker TI at fremlægge nogle konkrete forslag om at ændre processen i forbindelse med gennemførelse af lovforslaget, som vi beder Udvalget om at drøfte og støtte. Væsentlige problemstillinger ved lovforslaget • Fordelingen af ulemper og gevinster ved lovforslaget er meget skæv. • Ledningsejerne skal afholde store omkostninger til at digitalisere og vektorisere oplysninger om deres ledningsnet, men opnår stort set ingen fordele ved det. (70— 80% af udleveringer af ledningsoplysninger foregår allerede i dag automatisk i form af scannede tegninger eller kort). • Alle fordelene tilfalder graveaktørerne væsentligst i form af administrative besparelser, fordi de efter gennemførelse af lovforslaget får udleveret oplysninger om alle ledninger i et område tegnet ind på samme kort fremfor som i dag at modtage et kort fra hver ledningsejer. • De endelige krav over for ledningsejerne skal fastsættes i en bekendtgørelse i løbet af 2018 • Loven baserer sig i meget høj grad på, at ministeren får hjemmel til at fastsætte bestemmelser, som ledningsejerne skal efterleve. Det betyder, at der efter lovens vedtagelse udestår et meget stort arbejde med at få fastlagt de krav, som ministeren skal stille til ledningsejerne i forbindelse med registrering af ledningsoplysninger. • Det er et arbejde som skal ved inddragelse af en følgegruppe, hvori en række brancheorganisationer har sæde. Når følgegruppen har afsluttet arbejdet, skal de endelige krav og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 37 Bilag 6 Offentligt bestemmelser fastsættes i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse skal efter tidsplanen i lovforslaget offentliggøres — men ikke træde i kraft — i løbet af 2018. Det er efter TI’s opfattelse en uansvarlig og forceret tidsplan. Baggrunden herfor er: • at der er tale om meget principielle beslutninger, der skal træffes, om hvilke detalierede oplysninger ledningsejerne skal registrere og udlevere vedr, deres ledninger i jorden. Det er ikke nogen enkelt beslutning at træffe, da det omfatter alle typer forsyningsledninger i jorden dvs, bide kobberledninger, fiberledninger, coaxledninger, vandrør, naturgasrør og kloakker. Det er beslutninger, som har store konsekvenser— bide tekniske og økonomiske - for alle Ca. 4.000 ledningsejere i Danmark. • Der skal også træffes beslutning om i hvilket format, ledningsoplysninger skal udleveres. Det har betydning for 4.000 ledningsejeres it-systemer, som skal kunne levere oplysninger til det sammenstillingsmodul, der skal opbygges i Ledningsejerregistret. Dette modul skal sammenstille alle de modtagne oplysninger og udlevere dem til graveaktørerne i et format, som deres systemer kan modtage. • Opgaven bliver ikke mindre kompleks af, at der i følgegruppen, kun sidder repræsentanter for brancheorganisationerne — men ikke repræsentanter fra de enkelte virksomheder. Brancheorganisationerne har derfor en stor opgave i at få gennemført vurderinger og konsekvensanalyser i samarbejde med de enkelte ledningsejere for at kunne sikre opbakning til beslutningerne og for at sikre, at de også vil kunne håndteres i praksis hos de enkelte ledningsejere efterfølgende. • TI’s vurdering er, at det vil være helt uansvarligt at forvente, at denne proces kan være gennemført i så god tid, at en endelig bekendtgørelse vil kunne offentliggøres i løbet af 2018. Ti’s første konkrete forslag til udvalget er derfor at sikre, at der gives yderligere et år til denne proces, så bekendtgørelsen først ventes offentliggjort i løbet af 2019. Konsekvenserne for ledningsejerne kan først reelt vurderes, når kravene er fastsat. • Lovforslaget skitserer i bemærkningerne en forventet tidsplan, som indebærer, at sammenstillingsmodulet i LER skal sættes i drift 1/7 —2019, hvorefter ledningsejerne har en periode på 3 år til at færdiggøre deres digitalisering og anden tilpasning af systemerne, så de senest 1/7 — 2022 er forpligtet til at udlevere ledningsoplysninger i vektorformat. • Men først når de endelige krav er fastsat i bekendtgørelsen, kan man begynde at vurdere, hvad konsekvenserne vil være, dels i forhold til samstillingsmodulet i Ledningsejerregistret, dels for de justeringer som de enkelte ledningsejere skal foretage i deres systemer i forbindelse med den digitalisering der skal gennemføres om de enkeltes ledningsnet. Det vil også først være på dette tidspunkt, man reelt kan vurdere, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil få for led ni ngsejerne. • Ti’s andet konkrete forslag er derfor, at udvalget beder ministeren om, når bekendtgørelsen er offentliggjort (efter Ti’s forslag i løbet af 2019) at sikre, at der udarbejdes en oversigt over forslagets konsekvenser (både økonomiske og tekniske) både hos LER, og hos de enkelte ledningsejere, og at udvalget anmoder ministeren om først på baggrund af denne oversigt og efter inddragelse af følgegruppen at fastlægge den endelige tidsplan for implementeringen — d.v.s. hvornår sammenstillingsmodulet hos LER kan sættes i drift, og hvilken overgangsperiode, der er nødvendig, for at ledningsejerne kan tilpasse deres systemer. • Såfremt udvalget finder det nødvendigt, at der opereres med en mere fast tidsplan, vil Ti’s alternative forslag være, at det fastsættes, at sammenstillingsmodulet ventes idriftsat den 1/7 — 2020, hvorefter ledingsejerne - i lyset af usikkerheden omkring konsekvenserne- får en periode på 4 år til at færdiggøre deres forberedelser til at kunne leve op til bekendtgørelsen. Dvs at ledningsejerne forventes at være klar til at aflevere i vektoriseret format senest 117 — 2024. Opsummering • TI bakker op om formålet med lovforslaget. Digitalisering og effektivisering afforretningsgange vedrørende udveksling af ledningsoplysninger er den rette vej at gå. • På baggrund af de store konsekvenser lovforslaget har for ledningsejerne — og den usikkerhed, det er i processen om de faktiske krav - har TI to ønsker til udvalget. • at tidsperioden til at få truffet de rette beslutninger om registrering af oplysninger og nye udvekslingsstandarder forlænges med et år, så ministeren først fastsætter og offentliggør bekendtgørelsen herom i løbet af 2019. • at udvalget beder ministeren om, at lave en opgørelse over de samlede økonomiske og tekniske konsekvenser af bekendtgørelsens krav for LER og for ledningsejerne og først herefter fastsætte den endelige tidsplan for implementering • Hvis der ønskes en mere fast tidsplan, foreslår TI som alternativ til pkt b) at sammenstillingsmodulet ventes idriftsat 1/7 - 2020, og at ledningsejerne får en overgangsperiode på 4 år til at implementere reglerne og omlægge systemer, så de skal være klar til at aflevere ledningsoplysninger i nyt vektoriseret format senest 1/7- 2024.