L 7 - svar på spm. 17 om ministeren vil oplyse de forventede indtægter for den danske stat som følge af den foreslåede udvidelse af DIS, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, ansvarsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.). (Spørgsmål 17)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs (Ansvarsbegrænsningsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.). (Spørgsmål 17)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af søloven og tinglysningsafgiftsloven. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag og forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer). (Spørgsmål 17)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Erik Christensen (udpeget af S)
ERU L 7 - svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L7/spm/17/svar/1441183/1815579.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 9. november 2017 Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 7 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek- sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Erik Christensen (S). Spørgsmål: Vil ministeren oplyse de forventede indtægter for den danske stat som følge af den foreslåede udvidelse af DIS? Svar: Jeg vil gerne præcisere, at lovforslaget ikke lægger op til en udvidelse af DIS-ordningen. Lovforslaget lægger således ikke op til en ændring af, hvilke skibstyper der kan registreres i Dansk Internationalt Skibsregister. Lovforslaget lægger kun op til en justering af de gældende regler om udenlandske ejeres mulighed for at sætte skibe under dansk flag. Det gælder både i forhold til Dansk Internationalt Skibsregister og Skibsregi- stret. Den justering af betingelserne for udenlandske rederiers adgang til at få skibe under dansk flag, som lovforslaget lægger op til, forventes at indebære forbedrede muligheder for fastholdelse og vækst i maritime ak- tiviteter i Danmark. Formålet er, at de danske skibsregistre kan blive ved at være konkurren- cedygtige i forhold til andre internationale skibsregistre. Regeringen vur- derer i den forbindelse, at en række forhold kan være udslagsgivende for, om Danmark kan bevare sin status som flagstat af en vis størrelse og med international gennemslagskraft. I den sammenhæng kan mulighederne for at etablere sig og drive skibe under dansk flag være af betydning for, om et udenlandsk rederi ser Danmark som et reelt alternativ til andre flagsta- ter. For at sikre indtægter for den danske stat vil der også efter lovændringen blive lagt vægt på, at de udenlandske rederier, der sætter skibe under dansk flag, udøver aktivitet her i landet, herunder økonomisk aktivitet Det er dog ikke muligt på forhånd at fastslå størrelsen af de indtægter, som den danske stat kan opnå som følge af lovforslaget. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 7 , L 7 A , L 7 B Offentligt 2/2