L 6 - svar på spm. 3 om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 6 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 2. november 2017 på udvalgets vegne af Morten
Bødskov (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennem-
gang for udvalget den 2/11-17.
Svar:
Som anmodet oversendes hermed mit talepapir fra den tekniske gennem-
gang i udvalget den 2. november 2017. Herudover vedlægges præsentati-
onen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt


INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Teknisk gennemgang af forslag til ændring af konkurren-
celoven (L 6) i ERU den 2. november 2017
1. Indledning [1. slide - forside]
 Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til æn-
dring af konkurrenceloven.
 Lovforslaget blev, som I ved, fremsat den 4. oktober og førstebe-
handlet den 10. oktober.
 Jeg vil i dag gennemgå de væsentligste elementer i lovforslaget,
og hvis I har spørgsmål og bemærkninger, foreslår jeg, at vi tager
dem bagefter.
2. Agenda [2. slide]
 Lovforslaget består af fire forskellige større dele, som I kan se på
sliden – og så lidt blandet til sidst.
 I får udleveret en oversigt, der beskriver de gældende regler på de
her punkter sammenholdt med de nye forslag [oversigten cirkule-
res].
3. Formålet med lovforslaget [3. slide]
 Det helt overordnede formål med forslaget er at gøre det nemmere
for virksomheder at vurdere, om et konsortiesamarbejde er lov-
ligt.
 Det er en vurdering, som mange virksomheder i dag synes er van-
skelig.
 Konsortier, der begrænser konkurrencen kan være meget skadeli-
ge for markederne – og de er derfor ulovlige.
 Men konsortier, der fører til flere bud på en opgave, vil kunne øge
konkurrencen. Og en effektiv konkurrence fører til lavere priser
til gavn for samfundet.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
 Målet med lovforslaget er derfor – først og fremmest – at gøre det
nemmere for virksomhederne at finde ud af, om de er indenfor lo-
vens rammer eller uden for, når de går sammen i et konsortium.
 Virksomhederne har efterspurgt klarere regler, og interesseorga-
nisationerne har været inddraget undervejs.
 Herudover indeholder lovforslaget regler, der i øvrigt har til for-
mål at styrke rammerne for håndhævelse af konkurrenceloven.
Det gør vi ved at tilpasse nogle af de regler, der allerede findes i
loven i dag.
 Det er lidt en pose blandede bolcher, som flere af jer også påpe-
gede under førstebehandlingen.
4. Nye bagatelregler & konsortier [4. slide]
 Udgangspunktet for konkurrencereglerne er, at aftaler, der be-
grænser konkurrencen, er ulovlige.
 I dag er der undtagelser til denne hovedregel, når en aftale kun
har en lille konkurrencemæssig betydning.
 Men det er ikke altid nemt for virksomhederne at vurdere, og der-
for skal reglerne være mere tydelige.
 Vi skal finde en balance, som gør det nemmere for virksomheder-
ne at finde ud af, hvornår et konsortiesamarbejde er lovligt, og
hvornår det er ulovligt.
 Med forslaget lægges der op til, at virksomheder, der samlet har
markedsandele under en fastsat bagatelgrænse, kan indgå aftaler,
uden at de kommer i strid med konkurrencereglerne.
 Den bagatelgrænse, der lægges op til er på 10 pct., hvis virksom-
hederne er konkurrenter og på 15 pct., hvis virksomhederne ikke
er konkurrenter. Det svarer også til, hvad der gælder i EU-
sagerne.
 Grunden til, at det er markedsandelen, der er relevant, er, at den
siger noget om virksomhedernes indflydelse – eller deres styrke –
på det marked, som de handler på.
3
 Og helt afgørende er det, at formålet med en aftale aldrig – uanset
virksomhedernes markedsandele – må være at begrænse konkur-
rencen.
 Hvis aftalens tyngdepunkt – altså den væsentligste del af aftalen –
f.eks. er at aftale priser, eller at opdele kunder eller markeder mel-
lem sig for at presse priserne op, vil man sige, at aftalen har til
formål at begrænse konkurrencen.
 Hvis aftalens tyngdepunkt derimod er at lave en fælles produkti-
on, vil man sige, at den ikke har til formål at begrænse konkur-
rencen. Det kan f.eks. være to virksomheder, der går sammen om
at bygge en bro, og som i den forbindelse indgår en aftale om at
give et fælles bud.
 Vi foreslår altså, at virksomheder, der tilsammen har en markeds-
andel under bagatelgrænserne, fint kan gå sammen om at byde på
en opgave, så længe aftalen mellem dem ikke har til formål at be-
grænse konkurrencen.
 Som I kan se i høringssvarene bakker erhvervsorganisationerne
helt overvejende op om forslaget.
 Når det er sagt, så er det klart, at vi ikke med denne ændring løser
alle de problemer, som virksomhederne oplever på konsortieom-
rådet. De vil fortsat skulle foretage konkrete vurderinger på egen
hånd.
 Virksomhederne skal f.eks. vurdere, om de er konkurrenter, de
skal vurdere deres markedsandele, og de skal vurdere, om aftalen
mellem dem har til formål at begrænse konkurrencen.
 Erhvervsorganisationerne får ikke den safe harbour, som de må-
ske kunne have ønsket sig. De får altså ikke det helt afgrænsede
område, hvor de aldrig er i konflikt med reglerne.
 Men sådan er det på konkurrenceområdet. Der vil altid være tale
om konkrete sager med konkrete vurderinger.
 Hvis man laver en ren safe harbour, er der en risiko for, at man
gør karteller lovlige. Det kan vi som samfund ikke have interesse
i – og i øvrigt vil en ren dansk safe harbour ikke være på linje
med EU-reglerne.
 Men med forslaget bliver reglerne klarere, og der opstilles tydeli-
ge kriterier for konsortiesamarbejder.
4
 Og herudover er Konkurrencerådet i gang med at lave en uddy-
bende vejledning om konsortier – med konkrete eksempler, som
skal hjælpe virksomhederne, når de overvejer at indgå konsortie-
samarbejder.
5. Fusioner [5. slide]
 Formålet med fusionsreglerne er at sikre, at fusioner ikke hæm-
mer den effektive konkurrence til skade for konkurrenter og for-
brugere.
 Reglerne betyder, at fusioner over en vis størrelse ikke må gen-
nemføres, før de er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen.
 Det er de deltagende virksomheders omsætning, der afgør, om en
fusion skal anmeldes til og vurderes af styrelsen.
[Hvis der afgives tilsagn, kan fristen forlænges]
 Når konkurrencemyndighederne behandler fusionssager, skal de
træffe afgørelse inden for en fastsat frist – hvis de ikke gør det,
bliver fusionen automatisk godkendt.
 Det er nemlig vigtigt for virksomhederne, at de ved, hvor lang tid
der går, før de får afklaring af en så væsentlig beslutning, som en
fusion oftest er.
 Men samtidig er det vigtigt, at konkurrencemyndighederne har
alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere fusionen kor-
rekt.
 Ellers risikerer vi, at fornuftige fusioner bliver afvist, eller at de
markedsskadelige bliver godkendt. Begge dele kan føre til uhel-
dige konkurrencevilkår.
 I fusionssager er det ikke usædvanligt, at en virksomhed forpligter
sig til at agere på en bestemt måde i forbindelse med, at fusionen
godkendes. Det kan f.eks. være, at en af de fusionerende virk-
somheder forpligter sig til at sælge en mindre del af virksomhe-
den fra.
 Det var tilfældet i en sag, hvor 2 spiritusproducenter ønskede at
fusionere. Fusionen blev godkendt mod at parterne afgav tilsagn
5
om at frasælge et af deres spiritusmærker, nemlig akvavitmærket
Brøndum.
 I konkurrenceloven hedder det, at virksomheden kan afgive et
tilsagn for at få fusionen godkendt. Tilsagn kan være et alternativ
til at en fusion forbydes.
 Tilsagn kan fremsættes på ethvert tidspunkt. Men typisk vil det
først ske, når det er besluttet, at behandlingen af en fusion skal
undersøges nærmere. Teknisk taler man om, at fusionen er gået i
”fase 2”.
 Med lovforslaget gør vi det klart, at hvis tilsagn fremsættes på dag
70 eller senere – altså efter at sagen er gået i fase 2 – så kan fri-
sten, der ellers er på 90 hverdage, forlænges.
 Det bliver endvidere helt klart, at fristen kan forlænges med 20
hverdage.
[Kun forpligtende tilsagn kan forlænge fristen]
 For at fristen ikke bare forlænges, hver gang der kommer et mere
eller mindre konkret forslag til tilsagn, gør vi det også klart, at det
kun er de tilsagn, der er forpligtende, som kan forlænge fristen
med 20 hverdage.
 Virksomheden skal altså på et formelt niveau have afgivet tilsagn
til myndighederne.
[Der kan sættes en frist for afgivelse af tilsagn]
 Det fremgår ikke klart af de gældende regler, hvor sent i forløbet
der kan afgives tilsagn. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken
virksomhederne eller myndighederne.
 For at undgå, at fusionssagerne trækker i langdrag, foreslår vi, at
der sættes en frist for, hvor sent i forløbet virksomhederne kan
komme med tilsagn.
 Hovedreglen bliver, at tilsagn skal være fremsat senest 90 dage
efter beslutningen om at gå i fase 2.
 Hvis virksomhederne kommer med ændringer til tilsagn efter fri-
sten, kan myndighederne godt – undtagelsesvist – inddrage dem i
sagen.
6
[Uret kan i særlige tilfælde sættes i stå]
 Endelig foreslår vi, at konkurrencemyndighederne i særlige til-
fælde kan sætte frist-uret i stå – ”stop-the-clock” som det hedder
på engelsk. Den mulighed har Kommissionen også, når de be-
handler fusionssager.
 Det gælder, når virksomhederne ikke inden for en fastsat frist af-
leverer de efterspurgte oplysninger.
 På den måde sikrer vi, at fusionen vurderes på det mest oplyste
grundlag til gavn for konkurrencen på markedet.
6. Offentlighedsloven m.v. [6. slide]
 Ved førstebehandlingen rejste Pelle Dragsted (EL) en mulig be-
kymring for forslagene om offentlighedsloven og databeskyttel-
sesforordningen.
 Hvis jeg forstod det rigtigt, er det navnlig hensynet til borgerne og
virksomhedernes adgang til oplysninger, der tænkes på.
 Det er en vanskelig balance, og vi skal naturligvis være opmærk-
somme på de forskellige hensyn for at finde den helt rigtige ba-
lance.
 Når konkurrencemyndighederne behandler konkurrencesager,
kommer de i besiddelse af rigtig mange virksomhedsoplysninger,
og også følsomme og fortrolige oplysninger.
 Derfor blev det tillagt stor vægt i Folketinget, da konkurrencelo-
ven blev vedtaget i 1997, at offentlighedsloven ikke skulle gælde i
konkurrencesager.
 Offentligheden skal – som udgangspunkt – ikke have adgang til
virksomhedernes interne oplysninger.
[Egenacces]
 Det hensyn gælder imidlertid ikke i forhold til virksomheden selv,
og det er derfor sådan, at virksomhederne kan søge om såkaldt
egenacces – det vil sige oplysninger om dem selv – efter offent-
lighedsloven.
 Med forslaget gør vi det klart, at retten til egenacces gælder i af-
gørelsessager – og kun i afgørelsessager.
7
 Det står allerede i bemærkningerne i dag, men det fremgår ikke af
selve lovteksten.
 Når det ikke foreslås, at retten til egenacces også skal gælde i un-
dersøgelsesfasen, er det fordi, det vil kunne skade den videre ef-
terforskning.
 F.eks. ville en virksomhed kunne få adgang til oplysninger om
hvilke andre virksomheder, der også var en del af en undersøgelse
på et tidligt tidspunkt i sagen.
 Derfor holder vi fast i, at retten til egenacces fortsat skal gælde
for virksomheder – men at den først gælder, når undersøgelsesfa-
sen er afsluttet, og myndighederne har besluttet at gå videre med
sagen.
[Fravigelse af databeskyttelsesforordningen]
 Den nye databeskyttelsesforordning har I sikkert hørt om i andre
sammenhænge. Den gælder fra maj næste år.
 Forordningen giver mulighed for at begrænse bestemmelserne om
oplysningspligt og indsigtsret, f.eks. hvis der er efterforsknings-
mæssige hensyn eller hensyn til fortrolige forhold.
 Med forslaget udnytter vi denne mulighed.
 Det gør vi, fordi konkurrencemyndighederne ligger inde med
særdeles mange oplysninger. Især ved kontrolundersøgelser hos
virksomhederne, hvor man kopierer udvalgte medarbejderes
computere, kommer myndigheden i besiddelse af meget omfat-
tende materiale, herunder også personoplysninger.
 Hensynet bag forslaget er, at personer ikke med forordningen i
hånden skal kunne få adgang til oplysninger, som virksomhederne
ikke selv kan få adgang til efter offentlighedsloven, og som kan
skade myndighedernes efterforskning.
 Det vil f.eks. skade både virksomhederne og efterforskningen,
hvis en medarbejder fra én virksomhed kan få ret til at se, om der
er oplysninger om den pågældende i materiale, som er indhentet
hos en anden virksomhed.
8
 Derfor – og fordi offentlighedsloven ikke finder anvendelse –
vurderer vi, at det er mest hensigtsmæssigt at begrænse oplys-
ningspligten og indsigtsretten i konkurrencesagerne.
 Det kan også bemærkes, at det fremgår af Justitsministeriets be-
tænkning om forordningen, at netop konkurrenceområdet er et
område, hvor man kan overveje at begrænse disse bestemmelsers
anvendelse.
 Og endelig skal jeg minde om, at databeskyttelsesforordningen
herudover selvfølgelig gælder fuldt ud – også i konkurrencesager.
[Begrænset partsaktindsigt i EU-fusionssager]
 Konkurrencemyndighederne i Danmark kommunikerer ofte med
andre europæiske konkurrencemyndigheder og med Kommissio-
nen.
 Når denne kommunikation vedrører Traktatens forbud mod kon-
kurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling,
gælder det efter konkurrenceloven, at virksomhederne ikke har
adgang til partsaktindsigt i korrespondancen.
 Årsagen er, at der er behov for, at de europæiske konkurrence-
myndigheder kan have en fri meningsudveksling om f.eks. juridi-
ske og økonomiske vurderinger.
 Vi foreslår, at sager, der behandles efter fusionskontrolforordnin-
gen får samme ramme, da hensynet til fortrolig korrespondance er
det samme i fusionssagerne som i de øvrige sager.
 Virksomhederne vil dog fortsat altid kunne få adgang til partsakt-
indsigt i oplysninger om sagens faktiske forhold.
7. Straf [7. slide]
 Denne del af forslaget handler om beregning af omsætning, konfi-
skation og straflempelse.
[Global koncernomsætning]
 Når virksomhederne pålægges bøder, beregnes bøderne på bag-
grund af virksomhedernes omsætning. På den måde ”rammer”
bøderne små og store virksomheder på en ensartet facon.
9
 Vi foreslår, at det skrives direkte ind i lovteksten, at omsætningen
skal beregnes på baggrund af virksomhedens globale omsætning
og ikke kun den danske omsætning.
 Det fremgår allerede af lovbemærkninger, og på den måde kan
man sige, at der er tale om en præcisering af lovteksten.
[Straflempelse indebærer også fritagelse fra krav om konfiskation]
 For så vidt angår spørgsmålet om konfiskation, som der også blev
spurgt til under 1. behandlingen, skal jeg forsøge at gøre det helt
klart.
 I dag er det sådan, at hvis en virksomhed giver konkurrencemyn-
dighederne oplysninger, der kan opklare et kartel, kan virksomhe-
den få nedsat sin straf.
 Hvis virksomheden er den første, der giver oplysninger i den
konkrete sag, kan det endda føre til, at tiltalen helt frafaldes.
 Hvis en virksomhed har haft en gevinst ved at overtræde konkur-
rencereglerne, kan beløbet konfiskeres – enten fuldt ud eller efter
en nedsættelse af beløbet.
 I praksis omfatter denne straflempelse også en fritagelse for kra-
vet om konfiskation. Vi foreslår, at denne praksis lovfæstes.
 Det vil betyde, at det klart fremgår af loven, at straflempelsesreg-
lerne også kan fritage for konfiskation, eller at konfiskationskra-
vet kan nedsættes.
[Foreløbig ansøgning om straflempelse]
 En virksomhed, der i dag ansøger om straflempelse, skal samtidig
med ansøgningen give fuld dokumentation for et kartel. Det kan
være vanskeligt, og det kan måske endda afholde virksomheder
fra at henvende sig til myndighederne.
 Vi foreslår derfor, at det skal være muligt, at indgive en foreløbig
ansøgning om straflempelse, som kan følges op af dokumentation
på et senere tidspunkt.
 Hensigten er at motivere virksomhederne til i større grad at ansø-
ge om straflempelse og give konkurrencemyndighederne oplys-
ninger om overtrædelse af reglerne.
10
8. Andet [8. slide]
 Til sidst lidt om forslaget om at udpege suppleanter til Konkur-
rencerådet og om den nordiske samarbejdsaftale.
[Suppleanter til Konkurrencerådet]
 Konkurrencerådet består i dag af 7 medlemmer og ingen supple-
anter.
 Medlemmerne af Konkurrencerådet er udpeget på baggrund af
deres personlige og faglige kvalifikationer. Ind i mellem sker det
imidlertid, at disse medlemmer er inhabile i konkrete sager, og
andre gange kan de – som alle andre – blive syge og være væk i
længere perioder.
 Derfor foreslås det, at erhvervsministeren kan udpege suppleanter
for medlemmerne. Det vil gøre Konkurrencerådet beslutningsdyg-
tigt i sager, hvor flere medlemmer er inhabile eller er fraværende
af andre årsager.
[Nordisk samarbejdsaftale]
 Den nye nordiske samarbejdsaftale er væsentlig for det nordiske
samarbejde på konkurrenceområdet – bl.a. set i lyset af, at flere af
de nordiske lande ikke er medlemmer af EU.
 Aftalen er en gensidig aftale, forstået på den måde, at de nordiske
lande imellem kan anmode om oplysninger og bistand hos hinan-
den.
 F.eks. vil de danske konkurrencemyndigheder kunne anmode de
finske myndigheder om at undersøge en finsk virksomhed, hvis
en dansk virksomhed oplevere konkurrencebegrænsninger i Dan-
mark på grund af den finske virksomheds adfærd.
 Det har derfor stor betydning for det nordiske samarbejde, at Fol-
ketinget giver sit ratifikationssamtykke, og det håber jeg, at I er
enige i.
9. Afslutning og spørgsmål [9. slide]
 Afslutningsvist vil jeg lige tilføje en bemærkning om anmeldel-
sessystemet, som et par af jer nævnte under førstebehandlingen.
11
 I det forslag, der blev sendt i høring før sommer, blev der lagt op
til at afskaffe anmeldelsessystemet.
 Begrundelsen var, at Danmark er det eneste EU-land, der stadig
har et anmeldelsessystem, og at systemet kun anvendes i begræn-
set omfang.
 Anmeldelsessystemet giver virksomhederne mulighed for at an-
melde en konkret aftale til myndighederne med henblik på en
vurdering af, om aftalen er lovlig.
 De høringssvar, vi fik, viste imidlertid, at virksomhederne – især
de små og mellemstore virksomheder – sætter stor pris på anmel-
delsessystemet, og de mener, at det stadig kan have væsentlig be-
tydning.
 Virksomhederne anførte også, at udtalelserne fra konkurrence-
myndighederne på baggrund af anmeldelser bidrager som fortolk-
ning i andre sammenlignelige sager.
 Derfor har vi besluttet at bevare anmeldelsessystemet, som det er
i dag, indtil videre, og det er ikke en del af det fremsatte lov-
forslag.
 Jeg håber, at lovforslaget nu står klarere for jer, og at I vil bakke
op om de ændringer, som indgår i forslaget.
 Har I spørgsmål eller bemærkninger?


nen
Farver
tema
tionen
ved
jekter
ælg
pelinjer’
ved ’Vis’
kærmen
ælg OK
TEKNISK GENNEMGANG
L 6 - KONKURRENCELOVEN
NOVEMBER 2017
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
AGENDA
1. Formålet med lovforslaget
2. Nye bagatelregler & konsortier
3. Fusioner
4. Offentlighedsloven mv.
5. Straf
6. Andet
NOVEMBER 2017
1. FORMÅLET MED LOVFORSLAGET
 Vi vil gøre det nemmere for virksomheder at vurdere, om et
konsortiesamarbejde er lovligt.
 Vi vil styrke rammerne for håndhævelse af konkurrenceloven på en
række områder.
NOVEMBER 2017
2. NYE BAGATELREGLER & KONSORTIER
Hovedregel: Konkurrencebegrænsende aftaler er forbudte
Undtagelse: Hvis samlet markedsandel på:
 10 pct. (konkurrenter) eller
 15 pct. (for ikke-konkurrenter)
Medmindre aftalen har til formål at begrænse konkurrencen!
Virksomheder, der tilsammen har markedsandele under 10 pct., kan indgå
konsortiesamarbejder, så længe aftalen mellem dem ikke har til formål at
begrænse konkurrencen.
NOVEMBER 2017
3. FUSIONER
 Hvis der afgives tilsagn, kan fristen forlænges
 Kun forpligtende tilsagn kan forlænge fristen
 Der kan sættes en frist for afgivelse af tilsagn
 Uret kan i særlige tilfælde sættes i stå
NOVEMBER 2017
4. OFFENTLIGHEDSLOVEN M.V.
 Egenaccess i afgørelsessager
 Fravigelse af databeskyttelsesforordningen
• Oplysningspligt
• Indsigtsret
• Alle andre regler gælder
 Begrænset partsaktindsigt i EU-fusionssager
NOVEMBER 2017
5. STRAF
 Global koncernomsætning
 Straflempelse indebærer også fritagelse for krav om konfiskation (eller
nedsættelse)
 Foreløbig ansøgning om straflempelse
NOVEMBER 2017
6. ANDET
 Suppleanter til Konkurrencerådet
 Nordisk samarbejdsaftale
NOVEMBER 2017
AFSLUTNING & SPØRGSMÅL
NOVEMBER 2017