L 6 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 27/10-17 fra Danske Medier, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 6 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 27. oktober 2017 på udvalgets vegne af Morten
Bødskov (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. oktober 2017 fra Dan-
ske Medier, jf. L 6 – bilag 4.
Svar:
Danske Medier anfører i henvendelsen af 27. oktober 2017,
1) at der bør opstilles klare retningslinjer for, hvornår den foreslåede
”stop-the-clock”-ordning kan tages i brug i fusionssager,
2) at det bør præciseres, hvilke tilfælde der kan betragtes som ”ekstraor-
dinære”,
3) at en beslutning om yderligere oplysninger bør kunne påklages til
Konkurrenceankenævnet eller andet klageorgan, og
4) at det – set i relation til forslaget om ændrede bagatelregler – er nød-
vendigt, at markedsdefinitionerne løbende tages op til revision, såle-
des at markedsafgrænsningerne afspejler det reelle og aktuelle mar-
ked; særligt for mediebranchen er der efter praksis tale om snævert
afgrænsede markeder.
Ad 1-2) Afbrydelse af fristerne i fusionssager
Hvad angår lovforslagets § 1, nr. 6, om at indføre mulighed for, at frister-
ne i fusionssager kan afbrydes ekstraordinært (”stop-the-clock”), skal det
ses i lyset af den gældende bestemmelse, hvorefter en anmeldt fusion
betragtes som automatisk godkendt, hvis Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen ikke har truffet afgørelse i sagen inden for lovens frister. Der har
ved administrationen af den gældende lov forekommet tilfælde, hvor
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft behov for yderligere oplys-
ninger end dem, der er fremgået af fusionsanmeldelsen. En afgørelse om
godkendelse, herunder en automatisk godkendelse, af eller forbud mod en
fusion, kan ikke gøres om. Da det er vigtigt, at der træffes afgørelse om
fusioner på et tilstrækkeligt grundlag, foreslås det at fristerne ekstraordi-
nært kan afbrydes. Dette er i øvrigt på linje med Europa-Kommissionens
regler for behandling af fusioner.
Selve ordlyden af lovforslaget er, at der skal være tale om, at fristerne
afbrydes ”ekstraordinært”. Heri ligger, at der er tale om en afvigelse fra
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
de almindelige regler, hvorefter anmeldte fusioner skal behandles efter de
givne frister. Det er endvidere kvalificeret i selve lovteksten, at der skal
være tale omstændigheder, som kan tilskrives en af de virksomheder, der
deltager i fusionen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan altså ikke bruge bestemmelsen
til at skaffe sig mere sagsbehandlingstid, hvis styrelsen allerede ligger
inde med de nødvendige oplysninger. Bestemmelsen retter sig alene mod
de situationer, hvor styrelsen ikke har de nødvendige oplysninger til at
kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og når dette
skyldes omstændigheder, der kan tilskrives de fusionerende virksomhe-
der.
Ekstraordinære tilfælde kan være tilfælde, hvor der er behov for, at fusi-
onsdeltagerne kommer med yderligere oplysninger som opfølgning på
oplysninger fra andre aktører på markedet, eller det kan være tilfælde,
hvor fusionsdeltagerne – noget tid efter anmeldelsen af fusionen – afgiver
tilsagn. Det kan fx være tilsagn om frasalg af en virksomhed. Hvad angår
tilsagn, skal man huske på, at en fusionsanmeldelse normalt ikke inde-
holder oplysninger om tilsagn. Nødvendigheden af tilsagn bliver ofte
først klar for fusionsdeltagerne et stykke inde i behandlingen af en an-
meldt fusion, og bl.a. i det tilfælde kan der være behov for yderligere
oplysninger end de oplysninger, som er indeholdt i anmeldelsen.
På den baggrund mener jeg, at det er tilstrækkeligt angivet i lovforslaget
og bemærkningerne hertil, hvornår fusionsfristerne ekstraordinært kan
afbrydes.
Ad 3) Klage over beslutning om yderligere oplysninger
Generelt gælder det efter den gældende lov, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens beslutning om at stille krav om oplysninger kan efterprøves
af domstolene, men ikke af Konkurrenceankenævnet. Det skyldes, at der
ikke er tale om en afgørelse, men om en såkaldt procesledende beslut-
ning, som træffes som led i behandlingen af en sag, der typisk munder ud
i en afgørelse. Dette fremgår af bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.
Konkurrenceankenævnets kompetence efter den gældende lov vedrører
afgørelser – og ikke beslutninger – truffet efter nærmere angivne be-
stemmelser i loven, og jeg ser ikke nogen grund til at ændre på denne
generelle ordning.
Ad 4) Markedsafgrænsning
Lovforslagets § 1, nr. 1, fastsætter nye bagatelregler i konkurrencelovens
§ 7. De foreslåede bagatelregler er baseret på markedsandele, hvorfor
afgrænsning af markedet er relevant. § 5 a i den gældende lov angiver,
hvorledes det relevante marked skal afgrænses. Det skal ske efter de
samme retningslinjer, som Europa-Kommissionen anvender. Hvad der
3
udgør det relevante marked, og om dette skal afgrænses snævert eller
bredt, beror på de helt konkrete omstændigheder i hver enkelt sag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har over for mig oplyst, at markeds-
afgrænsningen bl.a. baserer sig på en lang række oplysninger om marke-
det og om aktuel markedsadfærd, som styrelsen indhenter fra markedsak-
tører, herunder konkurrenter, samt forbrugere. På baggrund af disse un-
dersøgelser og informationer, praksis fra Europa-Kommissionen og andre
relevante EU-konkurrencemyndigheder fastlægger Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen herefter i den konkrete sag det relevante marked. Der
tages derfor løbende og i hver enkelt sag stilling til, om der er forhold i
markedet, der har udviklet sig siden en eventuel forudgående sag. Dette
gælder også for sager, der vedrører mediebranchen. Spørgsmål om digita-
lisering indgår – når det er relevant – i styrelsens overvejelser i forbindel-
se med markedsafgrænsninger.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen