Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 83 Bilag 1
Offentligt


Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Undervisningsudvalget
Christiansborg
09-11-2017
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar ad
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Øget søgning til erhvervsuddan-
nelse for voksne m.v.), som er fremsat den 9. november 2017.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2017-18
L 83 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
September 2017
1
Oversigt over høringssvar
for forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.)
Hørte organisationer m.v. Høringssvar
modtaget ved
fristen udløb
Bemærkninger
Ja Nej
1 Akademikerne X X
2 Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag
3 B-SOSU1)
X X
4 Børne- og Ungdomspædagoger-
nes Landsforbund (BUPL)
5 Børnerådet
6 Centralorganisationernes Fælles-
udvalg
X X
7 Danmarks Evalueringsinstitut
8 Danmarks Fiskeriforening Pro-
ducent Organisation
9 Danmarks Lærerforening
10 Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier
X X
11 Danmarks Statistik
12 Danmarks Vejlederforening X X
13 Dansk Arbejdsgiverforening X X
14 Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø
15 Dansk Erhverv
16 Dansk Friskoleforening
17 Dansk Industri2)
X X
18 Dansk Ungdoms Fællesråd
19 Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier-Lederne
X X
20 Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier-Bestyrelserne
21 Danske Handicaporganisationer X X
22 Danske Landbrugsskoler
23 Danske Regioner X X
24 Danske Skoleelever X X
25 Danske SOSU-skoler1)
X X
26 Datatilsynet X X
27 Det Centrale Handicapråd
28 Det Nationale Dialogforum for
Undervisningsudvalget 2017-18
L 83 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
September 2017
2
Hørte organisationer m.v. Høringssvar
modtaget ved
fristen udløb
Bemærkninger
Ja Nej
Uddannelses- og Erhvervsvejled-
ning
29 Deutscher Schul- und Sprachver-
ein für Nordschleswig
30 Efterskoleforeningen
31 Erhvervsskolelederne
32 Erhvervsskolernes ElevOrganisa-
tion
X X
33 Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening
X X
34 Foreningen af tekniske og admi-
nistrative tjenestemænd
35 Foreningen af Kristne Friskoler
36 Foreningen Frie Fagskoler
37 Foreningsfællesskabet Ligeværd
38 Forhandlingsfællesskabet X X
39 Frie Skolers Lærerforening
40 FSR – danske revisorer
41 Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd
X X
42 Handelsskolernes Lærerforening X X
43 Håndværksrådet X X
44 Institut for Menneskerettigheder X X
45 KL X X
46 LandboUngdom
47 Landbrug & Fødevarer
48 Landselevbestyrelsen for det pæ-
dagogiske område
49 Landselevbestyrelsen for social-
og sundhedsområdet
50 Landsorganisationen i Danmark X X
51 Landssammenslutningen af Han-
delsskoleelever
52 Lederne
53 Lilleskolerne
54 Lærernes Centralorganisation
55 Netværket for kostafdelinger
56 Rigsrevisionen X X
57 Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser
(REU)
X X
58 Rådet for Etniske Minoriteter X X
59 Rådet for Ungdomsuddannelser
Undervisningsministeriet
September 2017
3
Hørte organisationer m.v. Høringssvar
modtaget ved
fristen udløb
Bemærkninger
Ja Nej
60 Rådet for Voksen og Efterud-
dannelse (VEU-Rådet)
61 Studievalg Danmark
62 UU Danmark X X
63 Uddannelsesforbundet X X
64 Ungdomsuddannelsernes Vejle-
derforening (UUVF)
X X
1)
Fælles høringssvar fra Danske SOSU-skoler og B-SOSU
2)
Dansk Industri henviser til Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar


Sagsnr. 17/12956
1
Undervisningsministeriet
Oktober 2017
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag
(Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 30. august 2017 til den 27. september 2017 været sendt i eks-
tern høring hos [xx] myndigheder og organisationer. Fire organisationer modtog dog først lovforslags-
udkastet den 7. september 2017. Herudover er der modtaget høringssvar fra Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening (UUVF). Lovforslagsudkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 29 høringssvar, hvoraf 22 indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt med
angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
I nærværende høringsnotat er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene vedrørende
lovforslaget.
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer af det fremsatte lovforslag i for-
hold til det udkast, der har været i høring:
 Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger tilkendegivet, at erhvervsuddannelser, som efter
gældende regler er fritaget for afkortning af skoleundervisningen i erhvervsuddannelse for voksne,
også fremover vil være fritaget.
 De foreslåede bestemmelser om forlængelse af uddannelsesaftaler er yderligere tydeliggjort.
 Vurderingen af lovforslagets ligestillingsmæssige positive konsekvenser for kvinder ændres således,
at ordet ”begrænsede” udgår i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.
Der er endvidere foretaget en række ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Dansk Industri henviser i det hele til Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar.
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
4.1. Erhvervsuddannelse voksne
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) kvitterer for de mange positive ele-
menter i lovforslaget, som tager sigte på at sikre en øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne
(euv). REU finder det afgørende vigtigt at øge tilgangen til euv for at indfri ambitionen med erhvervs-
uddannelsesreformen om at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne med henblik på at sikre tilstrække-
lig faglært arbejdskraft til virksomhederne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er positive over for, at der er blevet lyttet til den kritik, der bl.a. fra
DA’s side har været rejst i forhold til erhvervsuddannelser for voksne. DA ser med stor bekymring på
det kraftige fald i tilgangen af voksne til erhvervseuddannelser og har en forhåbning om, at de justerin-
ger, som aftalekredsen har aftalt, skaber øget tilgang til ordningen og øget fleksibilitet, bl.a. i kraft af at
elev og virksomhed ikke påtvinges en restriktiv afkortning af uddannelsesperioden.
Undervisningsudvalget 2017-18
L 83 Bilag 1
Offentligt
Sagsnr. 17/12956
2
DA støtter, at euv-elever fortsat vil have ret til, men ikke længere pligt til afkortning på baggrund af in-
dividuel godskrivning på både grund- og hovedforløb, ud over afkortningen på 10 pct. af skoleunder-
visningen i euv1 og euv2, og forudsætter, at denne ændring også omfatter den afkortning af praktikud-
dannelsen, som indgår i de standardiserede hovedforløb i euv1 og euv2 , dvs. at der fremover ikke er
pligt til afkortning af praktikuddannelsen i henhold til meritskemaer i uddannelsesbekendtgørelser. DA
bemærker samtidig, at lovforslagets bemærkninger alene henviser til skoleundervisningen i forbindelse
med de standardiserede hovedforløb, og at det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt ændringen fra
pligt til mulighed også omfatter afkortning af praktikuddannelsen i de standardiserede hovedforløb.
DA finder endelig, at der fortsat er behov for yderligere justeringer af euv-uddannelsens struktur, hvor
eleverne bliver placeret på ét af tre faste spor (euv1, euv2, euv3), hvilket betegnes som ufleksibelt og
uigennemskueligt for den enkelte voksne og for virksomhederne.
Landsorganisationen i Danmark (LO) kvitterer for de foreslåede ændringer i forhold til erhvervsuddan-
nelse for voksne, som findes vigtige og nødvendige.
Akademikerne, Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler/Danske SOSU-skoler, Danske Er-
hvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet
finder, at den obligatoriske standardafkortning på 10 pct. på alle EUV-forløb bør ændres, således at
skolerne kan tilbyde alle voksne, der har behov for det, et forløb svarende til det der tilbydes unge samt
voksne uden forudgående relevant erhvervserfaring. Det anføres, at mange voksne kan opleve afkort-
ningerne som store udfordringer og barrierer både i relation til optagelse til og gennemførsel af en er-
hvervsuddannelse.
Danmarks Vejlederforening tager positivt imod lovforslaget og udtrykker håb om, at det vil bidrage til,
at det bliver lettere for flere voksne at tage en erhvervsuddannelse.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) bakker op om de foreslåede ændringer vedrø-
rende erhvervsuddannelse for voksne (euv), der vil bidrage til et mere fleksibelt euv, og som rummer
muligheden for en højere euv-aktivitet.
Erhvervsskolernes ElevOrganisation finder det positivt, at der sættes fokus på erhvervsuddannelse for
voksne og elevers ret til forlængelse af uddannelse ved lovligt fravær og udtrykker håb om, at initiati-
verne vil få flere til at påbegynde og afslutte en erhvervsuddannelse.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at finansuddannelsen er fritaget for afkortning af sko-
leperioder for euv-elever. Denne ret ønskes bevaret.
FTF finder det vigtigt, at der fortsat vigtigt at følge udviklingen på erhvervsuddannelse for voksne med
henblik på at sikre, at uddannelsen fremadrettet kommer til at spille den tiltænkte rolle i forhold til at
sikre, at flere får en erhvervsuddannelse.
Handelsskolernes Lærerforening bemærker, at man længe set frem til en justering af erhvervsuddannel-
se for voksne, og at man i det store hele kan bakke op om lovforslaget, der med de forslåede ændringer
øger sandsynligheden for at flere voksne påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse.
Håndværksrådet støtter muligheden for, at maksimumsgrænsen på to års praktikuddannelse ophæves,
da dette ofte italesættes som et problem fra virksomhedernes side. Derudover støttes ophævelsen af
den obligatoriske afkortning, at realkompetencevurderingen ikke fratrækkes i undervisningstiden, at de
faglige udvalg får mulighed for at få dækket udgifter til svendeprøver for euv-elever og at der etableres
mulighed for at følge undervisningen og afslutte certifikatfag fra grunduddannelsen på hovedforløbet i
en erhvervsuddannelse.
Sagsnr. 17/12956
3
Kommunernes Landsforening (KL) ser positivt på de foreslåede nye rammer for erhvervsuddannelser
for voksne. Det bemærkes, at et tilstrækkelig faglært arbejdsudbud forudsætter attraktive erhvervsud-
dannelser - også for voksne, og at det markante fald i tilgangen af voksne til erhvervsuddannelserne
gennem længere tid har vækket bekymring i både kommunerne og i KL. KL bemærker dog samtidig, at
man gerne havde set det forskningsmæssige belæg for, at voksne lærer og tilegner sig fagligt stof hurti-
gere end unge, da dette har været efterlyst af kommunerne. Særligt på de kommunale arbejdspladser in-
den for ældre- og sundhedsområdet kan forudsætningen om, at alder i sig selv giver en højere lærings-
hastighed, ikke genkendes.
Uddannelsesforbundet finder det yderst problematisk, at den forventede meraktivitet inden for er-
hvervsuddannelse for voksne finansieres af erhvervsskolernes udviklingsmidler.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) støtter varmt de foreslåede ændringer indenfor er-
hvervsuddannelse for voksne, idet det bemærkes, at de nuværende regler har været uden forståelse for
den mangfoldighed, som voksnes forudsætninger repræsenterer, herunder lovens generelle forventning
om, at alder i sig selv gør en voksen i stand til at gennemføre skoledelen på kortere tid.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet finder det positivt, at så mange hilser lovforslagets elementer vedrørende er-
hvervsuddannelse for voksne velkomne.
Med hensyn til Dansk Arbejdsgiverforenings tilkendegivelser vedrørende afkortning af skoleundervis-
ning hhv. praktikuddannelse bemærkes, at de af de justeringer af erhvervsuddannelse for voksne, som
kredsen af partier bag aftalen om erhvervsuddannelsesreformen er enige om, fremgår, at elever med en
praktikuddannelse på mere end to år ikke skal have afkortet deres praktikuddannelse. Det fastslås dog
samtidig, at de almindelige regler om godskrivning af praktikuddannelsen vil finde anvendelse. Det
fremgår endvidere, at det er den obligatoriske individuelle afkortning af skoleundervisningen, som op-
hæves. Med udgangspunkt heri vedrører lovforslaget dermed kun godskrivning på baggrund af den in-
dividuelle, skønsmæssige vurdering (dvs. afkortning ud over det, der er givet som led i den objektive
vurdering) og ikke godskrivning på baggrund af den objektive generelle vurdering (meritskemaerne i
bekendtgørelserne).
Undervisningsministeriet har endvidere noteret sig Dansk Arbejdsgiverforenings synspunkter vedrø-
rende strukturen inden for erhvervsuddannelser for voksne, men bemærker, at dette ligger uden for
rammerne for dette lovforslag.
De fremsatte ønsker om at ændre bestemmelserne om standardafkortning for voksne i lov om er-
hvervsuddannelser giver ikke anledning til at ændre lovforslaget. Dels er dette ikke en del af den aftale,
som kredsen af partier bag aftalen om erhvervsuddannelsesreformen er nået til enighed om i forhold til
erhvervsuddannelse for voksne (euv), dels ville der, hvis forslaget blev imødekommet, reelt ikke længere
være forskel på erhvervsuddannelse for voksne og for unge.
Med hensyn til bemærkningen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil det i lovforslaget blive tyde-
liggjort, at erhvervsuddannelser, som efter gældende regler er fritaget for afkortning af skoleundervis-
ningen i erhvervsuddannelse for voksne, også fremover vil være fritaget.
Kvalitetsudviklingsmidlerne er afsat på finanslovens § 20.38.11.40. Her fremgår det, at bevillingen kan
anvendes til at afholde udgifter til at fremme erhvervsuddannelsernes kvalitet. Midlerne er dels tilveje-
bragt som følge af Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af nega-
tiv budgetregulering optaget i forbindelse med Aftalen om erhvervsuddannelsesreformen, dels i selve
erhvervsuddannelsesreformen. Det er de nævnte partier, der disponerer over midlerne og kan anvende
dem inden for formålet. Midlerne er således ikke afsat med henblik på at kompensere for ompriorite-
Sagsnr. 17/12956
4
ringsbidraget, og hensigten med dette lovforslag er netop at understøtte implementeringen af erhvervs-
uddannelsesreformen på et område, hvor det vurderes, ordningen kan forbedres i forhold til erhvervs-
uddannelsesreformen.
4.2. Digitalisering af beviser
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter, at uddannelsesbeviser fremover udstedes digitalt, men lægger
vægt på, at digitaliseringen betyder, at de faglige udvalg kan bibeholde den nuværende udformning af
uddannelsesbeviser. DA opfordrer til, at den konkrete udmøntning og administration af digitale beviser
sker i tæt samarbejde med de faglige udvalg.
Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget
beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om
behandling af personoplysninger, idet man samtidig henviser til en række konkrete regler i persondata-
loven. Datatilsynet forudsætter endvidere, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der
skal udstedes i medfør af loven, idet omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbin-
delse med behandling af personoplysninger.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at finanssektoren har en bekendtgørelsessikret ret til
selv at udstede uddannelsesbevis. Det foregår med trykte beviser, der overrækkes ved en ceremoni i de
pågældende virksomheder. Denne ret ønskes bevaret.
Håndværksrådet er positive over for indførelsen af digitale beviser, da dette kan lette elevernes over-
gang til videre uddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og kan bekræfte, at tilsynet vil bli-
ve inddraget i relation til udstedelse af administrative forskrifter om digitale beviser, som har betydning
for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke det forhold, at de faglige udvalg kan udstede uddannelsesbevi-
ser. Udvalget skal som hidtil orientere skolen herom. Som anført i lovforslagets bemærkninger, består
forskellen i, at denne orientering skal ske via et vedhæftet pdf-dokument.
4.3. Forlængelse af uddannelsesaftaler
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) henviser for så vidt angår de foreslå-
ede ændringer vedrørende forlængelse af uddannelsesaftaler til organisationernes selvstændige hørings-
svar.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er meget betænkelig i forhold til de foreslåede bestemmelser om for-
længelse af uddannelsesaftaler. DA finder ikke, at den nævnte Højesteretsdom giver juridisk grundlag
for den meget brede udvidelse af bestemmelsen. Samtidig risikerer denne udvidelse at indebære betyde-
lige byrder for virksomhederne. DA finder, at forslaget om forlængelse af uddannelsesaftaler i den fore-
liggende form vil modvirke intentionerne i trepartsaftalen om Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele
Danmark og flere praktikpladser. DA finder således, at det vil øge virksomhedernes usikkerhed i forbindel-
se med indgåelse af uddannelsesaftaler, hvilket især vurderes at ville påvirke de mindre virksomheder
med få eller ingen elever. Særligt med hensyn til forlængelse på grund af et sygefravær på mere end 10
pct. bemærker DA, at forslaget giver anledning til tvivl om, hvorvidt virksomhedens mulighed for at
ophæve en uddannelsesaftale på grund af et særligt langvarigt sygefravær kan opretholdes, hvis eleven
tillægges en – i princippet – ubetinget ret til forlængelse i denne situation. DA er endelig betænkelig ved
visse dele af de forslåede bestemmelsers konkrete indhold og struktur, fx spørgsmålet om virksomhe-
dernes tilsvarende muligheder for at kræve forlængelse af aftalen. DA opfordrer til, at dette element i
lovforslaget genovervejes.
Sagsnr. 17/12956
5
Landsorganisationen i Danmark (LO) kvitterer for de foreslåede ændringer, som implementerer Høje-
steretsdommen vedrørende forlængelse af uddannelsesaftaler i forbindelse med barsel m.v. Det bemær-
kes, at dette er en vigtig ændring, som LO lægger meget vægt på.
Danske Regioner finder det som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at lovforslaget bringer lovgivningen i
overensstemmelse med denne retspraksis. Danske Regioner finder dog, at det foreslåede lægger op til
en udvidelse af området for arbejdsgivers pligt til at forlænge uddannelsesaftaler, som er bredere end
Højesterets dom, der kun omhandlede barselsorlov. Danske Regioner finder desuden, at det er uklart,
om arbejdsgiveren har pligt til at forlænge uddannelsesaftaler i alle situationer, hvor en af fraværsårsa-
gerne i § 58 foreligger og bemærker, at såfremt det er tilfældet, tømmer det reelt erhvervsuddannelses-
lovens § 61 om arbejdsgiverens adgang til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af bristede forud-
sætninger og væsentlig misligholdelse for indhold. Danske Regioner opfordrer til, at dette element i lov-
forslaget genovervejes.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at denne del af lovforslaget vil indebære væsentlige – og ikke
som anført i lovudkastet begrænsede – positive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder. Institut
for Menneskerettigheder finder de foreslåede ændringer vedrørende elevers krav på forlængelse af ud-
dannelsestiden positive, men anfører dog, at formuleringerne om virksomhedernes forpligtelser i denne
henseende ikke er tilstrækkeligt tydelige. I lyset af den tvivl, som har været rejst om forståelsen og ræk-
kevidden af § 58 i lov om erhvervsuddannelser anbefales det, at det kommer til at fremgå eksplicit af
lovbestemmelsen, at det er en del af virksomhedernes oplæringsforpligtelse at rette henvendelse til det
faglige udvalg i tilfælde, hvor der ikke er enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse, eller
hvor eleven ikke indgår i en dialog med virksomheden om forlængelse.
Kommunernes Landsforening (KL) finder det som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at lovforslaget brin-
ger lovgivningen i overensstemmelse med retspraksis. KL finder imidlertid, at lovforslaget indebærer en
udvidelse af arbejdsgiveres pligt til at forlænge uddannelsesaftaler, som ikke kan begrundes i den nævn-
te Højesteretsdom. KL finder det endvidere uklart, om en arbejdsgiver har pligt til at forlænge uddan-
nelsesaftaler i enhver situation, hvor en af fraværsårsagerne i § 58 foreligger med den konsekvens, at
bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser om arbejdsgivers adgang til at hæve uddannelsesaftalen
som følge af bristede forudsætninger og væsentlig misligholdelse (§ 61) reelt gøres indholdsløs. KL ud-
trykker endelig bekymring for, hvorvidt den foreslåede ændring vil medføre en utilsigtet og uhensigts-
mæssig incitamentsstruktur i forhold til virksomhederne. KL opfordrer til, at dette element i lovforsla-
get genovervejes.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet konstaterer, at arbejdsmarkedets parter har grundlæggende modsatrettede op-
fattelser af dette element i lovforslaget.
Med hensyn til Dansk Arbejdsgiverforenings, Danske Regioners og Kommunernes Landsforenings
synspunkt om, at det omhandlede Højesteretsdom ikke giver juridisk grundlag for den foreslåede gene-
relle udvidelse af bestemmelsen, er det Undervisningsministeriets opfattelse, at det modsatte er tilfæl-
det. Det er korrekt, at Højesteretsdommen konkret drejede sig om, hvorvidt en kvindelig elev, som blev
sygemeldt i forbindelse med graviditet på grund af arbejdets karakter, havde krav på at få forlænget sin
uddannelsesaftale, som udløb under den efterfølgende barselsorlov. Som anført i lovforslaget er det så-
ledes også korrekt, at Højesteret principielt set ikke med den omtalte dom har taget udtrykkeligt stilling
til spørgsmålet i forhold til de øvrige grunde, der ifølge § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan
begrunde forlængelse af uddannelsesaftalen, dvs. andre grunde end graviditet og barsel (sygefravær i
mere end 10 pct., supplerende skoleundervisning samt særlige forhold).
I lyset af dommens fremstilling af retsgrundlaget samt analyse af bestemmelsens ordlyd, forhistorie og
forarbejder er det imidlertid Undervisningsministeriets vurdering ikke sandsynligt, at Højesteret ville nå
Sagsnr. 17/12956
6
til et andet resultat, hvis der var tale om en af de andre situationer, som er omfattet af erhvervsuddan-
nelseslovens § 58.
Det bemærkes, at dette netop er baggrunden for forslaget, dvs. at det udtrykkeligt fastslås, at en elev har
krav på forlængelse af uddannelsesaftalen med sigte på, at eleven kan nå uddannelsens mål, i alle de til-
fælde, der er omfattet af § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. En ændring af lov om erhvervsud-
dannelser alene med sigte på den konkrete situation, som førte til Højesteretsdommen, vil efter Under-
visningsministeriets vurdering ikke være nødvendig.
I begrundelsen for afgørelsen anfører Højesteret udtrykkeligt, at det af § 58 i lov om erhvervsuddannel-
ser fremgår, at ”det faglige udvalg i tilfælde af uenighed mellem arbejdsgiver og elev efter anmodning fra en af dem kan
forlænge uddannelsestiden, f.eks. hvis eleven har orlov i forbindelse med graviditet eller barsel” (understregning foreta-
get her). Højesteret anfører videre, at det således ikke er frivilligt for arbejdsgiveren, om denne vil for-
længe en elevaftale i en sådan situation, og at det heller ikke var frivilligt efter de tidligere gældende be-
stemmelser i lærlingeloven og den såkaldte efg-retsbekendtgørelse (dvs. regelgrundlaget i tiden før ved-
tagelsen af lov om erhvervsuddannelser i 1991). Ligeledes fastslår Højesteret i dommen, at arbejdsgive-
ren i kraft af sin pligt til oplæring en forpligtelse til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og
om nødvendigt indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg.
Som det fremgår, omtaler Højesteret i sin afgørende præmis i relation til, hvorvidt det frivilligt eller et
krav, at en arbejdsgiver forlænger en uddannelsesaftale efter § 58 i lov om erhvervsuddannelser sagens
konkrete forhold (graviditet/barsel) som et eksempel. Når det umiddelbart derefter slås fast, at ikke er
frivilligt for arbejdsgiveren, om denne vil forlænge aftalen, må det efter Undervisningsministeriets op-
fattelse anses som udtryk for, at dette også omfatter de øvrige situationer efter § 58 i lov om erhvervs-
uddannelser og ikke kun det nævnte eksempel. Det har efter Undervisningsministeriets opfattelse lige-
ledes formodningen stærkt imod sig, at dommens klare præmis om, at det er arbejdsgiverens pligt til
oplæring, som er grundlaget for forpligtelsen til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og
om nødvendigt at indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg, kun skulle gælde i relation til gravidi-
tet/barsel, men ikke i forhold til de øvrige situationer efter § 58 i lov om erhvervsuddannelser.
Undervisningsministeriet deler ikke de fremførte synspunkter om, at denne del af forslaget vil indebære
betydelige byrder for virksomhederne, at det vil modvirke intentionerne i trepartsaftalen samt skal
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer. Tværtimod vurderes en klar og utvetydig retsstilling at gøre
håndteringen af disse spørgsmål nemmere og mere overskueligt for både virksomheder og elever.
Med hensyn til det anførte om arbejdsgiveres adgang til at hæve uddannelsesaftalen som følge af briste-
de forudsætninger og væsentlig misligholdelse, særligt langvarigt sygefravær, bemærkes, at bestemmel-
serne herom har et grundlæggende andet sigte. Det er korrekt, at langvarig sygedom kan begrunde op-
hævelse af en uddannelsesaftale. På baggrund af praksis i denne type sager skal der dog være tale om
endog meget langvarigt fravær, før en aftale kan ophæves.
Undervisningsministeriet har dog i lyset af Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger til dele af de
forslåede bestemmelsers konkrete indhold og struktur, fx spørgsmålet om virksomhedernes tilsvarende
muligheder for at kræve forlængelse af aftalen, foretaget en række præciseringer af de foreslåede be-
stemmelser.
I lyset af Institut for Menneskerettigheders vurdering af lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser
for kvinder udgår ordet ”begrænsede” i afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Institut for
Menneskerettigheders anbefaling om en yderligere tydeliggørelse af virksomhedernes forpligtelser i rela-
tion til elevers krav på forlængelse af uddannelsestiden er imødekommet.
4.4. Korte uddannelsesaftaler
Sagsnr. 17/12956
7
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det positivt, at den foreslåede ændring vil øge fleksibiliteten,
f.eks. i forhold til elever, som når at begynde i skolepraktik, før de får en kort uddannelsesaftale.
Erhvervsskolernes ElevOrganisation udtrykker bekymring for, om de foreslåede ændringer vil gøre det
vanskeligere for eleverne at opbygge den faglige kunnen, som det forventes at undervisningen i virk-
somheden skal bidrage med.
Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet udtrykker bekymring for konsekvenserne af
at lempe reglerne for praktikaftaler i forhold til elevernes trivsel samt kontinuiteten og progressionen i
deres uddannelsesforløb. Handelsskolernes Lærerforening erkendes dog, at der er et praktikpladspro-
blem, og at initiativet måske vil kunne bidrage til at flere elever får en praktikplads i en virksomhed.
Uddannelsesforbundet så hellere, at virksomheder får mulighed for at udveksle elever i ordinære aftaler
og restaftaler, idet reglerne dog ikke bør være så rigide, at elever, der er startet op, og har været kort tid i
en skolepraktik, ikke kan overgå til en kort aftale i den resterende praktikperiode og den efterfølgende
skoleperiode.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget, som på dette punkt er udtryk
for et samstemmende ønske fra arbejdsmarkedets parter. Der henvises i øvrigt til de begrænsninger af
brugen af korte aftaler, som allerede er gennemført i lov om erhvervsuddannelser som led i udmønt-
ningen af trepartsaftalen om flere praktikpladser fra august 2016. Udviklingen i brugen af korte aftaler
vil dog generelt blive fulgt tæt i de kommende år.
5. Andre bemærkninger
Danske Handicaporganisationer bemærker, at en mere fleksibel tilrettelæggelse af en erhvervsuddannel-
se kan være helt afgørende for, at personer med handicap kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Or-
ganisationen anbefaler på den baggrund, at det dels bliver muligt at tilrettelægge en erhvervsuddannelse
således, at grund- og hovedforløb kan gennemføres over længere tid, og at praktikker kan tages på ned-
sat tid, dels at der indføres mulighed for økonomisk kompensation til arbejdsgivere, hvis elever er i
praktik på nedsat timetal.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet har noteret sig synspunkterne vedrørende tilrettelæggelse af erhvervsuddan-
nelser over længere tid, praktik på nedsat tid og økonomisk kompensation til arbejdsgivere i denne hen-
seende, men bemærker, at det foreslåede ligger uden for rammerne for dette lovforslag. Ministeriet vil il
inddrage disse i fremtidige overvejelser om yderligere justeringer af erhvervsuddannelsesområdet.