Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Den 9. november 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov
om jagt og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om
jagt med visse rovfugle, tidsbegrænsede initiativer, jagtformer, fodring af vildt og ændring af regler om
jagttegn samt ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for
skovbyggelinjen i landzone) og kopi af høringssvarene.
Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Naturforvaltning
J.nr. SVANA-600-00021
Ref. MEH/NIHER
Den 11. oktober 2017
Høringsnotat - forslag til lov om ændring af lov om jagt og
vildtforvaltning
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 1. september 2017 forslag til lov om ændring af lov om jagt
og vildtforvaltning i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 29. september 2017.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 20 høringssvar fra eksterne parter. Følgende
organisationer, foreninger og borgere har indsendt høringssvar:
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, Det Dyreetiske Råd, Landbrug & Fødevarer,
Bæredygtigt Landbrug, Kommunernes Landsforening, Dyreværnsorganisationernes
samarbejdsorganisation (DOSO), Foreningen af Danske Buejægere, Dansk Falkejagt Klub, Dansk
Falkoner Klub, Nordjysk Falkonertjeneste, Ørnereservatet, Falkonergården, Carsten Murmann, Per
Korsgaard og Poul Jeppesen.
Høringssvarene grupperes således:
1. Jagt med rovfugle
2. Buejagt på større hjortevildt
3. Forbud mod visse jagtformer
4. Fodring af vildt
5. Jagt- og skydeprøver
6. Tidbegrænsede initiativer i forskningsmæssig øjemed
7. Andre bemærkninger
I det følgende gøres der rede for hovedindholdet af høringssvarene, og – med kursiv – er angivet,
hvorvidt høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1. Jagt med rovfugle
En del af høringssvarene hilser lovforslaget velkomment, mens andre tager afstand fra forslaget.
Høringssvarene deles op i emnerne:
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81 Bilag 1
Offentligt
2
a. Jagt med visse rovfugle
b. Hold af rovfugle
c. Faunakriminalitet og faunaforurening
d. Regulering med rovfugle
e. Andre bemærkninger
a. Jagt med visse rovfugle
Danmarks Jægerforbund støtter forslaget, og anfører, at det bør overvejes at udvide forslaget til også
at gælde jagt med ugler. Det anføres, at fugleholdsbekendtgørelsen, jagttegnsbekendtgørelsen,
artsfredningsbekendtgørelsen og vildtskadebekendtgørelsen bør tilpasses som konsekvens af forslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget. Det er ikke hensigten med
lovforslaget, at der skal åbnes for jagt med ugler. Det forventes, at de nærmere regler om jagt med
rovfugle vil komme til at fremgå samlet i en særskilt bekendtgørelse.
Dansk Falkejagt Klub, Dansk Falkoner Klub, Nordjysk Falkonertjeneste, Ørnereservatet,
Falkonergården og Friluftsrådet støtter forslaget om jagt med visse rovfugle. Generelt finder parterne,
at forslaget ikke vil medføre en større skare af nye falkonerer, da det at være falkoner er en meget
tidskrævende livsstil med træning af og pasning af fuglene året rundt. Det kræver således indblik i
fuglenes adfærd og en meget stor tålmodighed med mange hundrede timers træning med den enkelte
fugl, ligesom gode og store fysiske rammer er en væsentlig forudsætning. Endvidere lægger parterne
vægt på, at jagt med rovfugle bl.a. skal forudsætte almindeligt jagttegn, en falkonerprøve,
sporingsudstyr på fuglene samt, at de gældende regler for jagttider følges.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Det Dyreetiske Råd henviser til Rådets tidligere udtalelse fra 2006 om jagt med visse rovfugle, der
indgik i Vildtforvaltningsrådets falkejagtrapport. Det Dyreetiske Råd oplyser, at der ikke har været en
fornyet drøftelse i Rådet af emnet i forbindelse med det aktuelle høringssvar. Som udgangspunkt
finder Rådet ikke, at jagt med rovfugle ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning giver anledning til
særlig dyreetiske problemer sammenholdt med jagt med skydevåben. Det ser ud til at være en
velfærdsmæssig berigelse for fuglene også at blive brugt til jagt. Rådet fandt dog, at visse forhold skulle
sikres, herunder at hold af og jagt med rovfugle foregår så forsvarligt som muligt. Rådet fremsatte i
udtalelsen i 2006 anbefalinger om bl.a. krav til uddannelse, krav til hold af rovfugle, krav til fuglenes
velfærd og transport af fuglene på en forsvarlig måde. Rådet fandt en forsøgsperiode for rimelig.
Danmarks Naturfredningsforening har henvist til, at der ikke ligger en udtalelse fra Dyreetisk Råd om
hold af fugle, ligesom der mangler svar på, hvordan det sikres, at fuglene kun jager på eget areal.
Dansk Ornitologisk Forening har anført, at foreningen er meget imod forslaget om jagt med rovfugle.
Foreningen finder, at jagt med rovfugle medfører pres på rovfuglebeskyttelsen. DOF henviser til de
tidligere fremsendte spørgsmål til ministeren fra maj 2017, der bør afklares inden fremsættelse af
lovforslaget. Foreningen efterlyser en redegørelse i lovforslaget for, hvorledes falkejagtprøve mv. skal
udformes, ligesom der mangler en redegørelse for de forventede udgifter til kontrol og
myndighedsbehandling ved administration af tilladelser.
3
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse, og de
ovennævnte forhold vil indgå i det videre arbejde.
Dyrenes Beskyttelse tager afstand fra hold af og jagt med rovfugle. Jagt med rovfugle medfører en øget
efterspørgsel efter rovfugle. Hold af rovfugle kræver desuden meget store forhold. Herudover er der
håndtering og transport i forbindelse med jagtture og publikumsoptræden, der er stressende for
fuglene, hvilket skærpes yderligere, når lovforslaget bl.a. nævner, at der skal være mulighed for jagt,
herunder til glæde for publikum. Dyrenes Beskyttelse tolker lovforslagets bemærkninger derhen, at
man ønsker at underholde publikum med dyrs drab på andre dyr, hvilket foreningen kun kan tage
afstand fra. Endvidere finder foreningen det fagligt forkert, når det i lovforslaget bl.a. anføres, at vildt,
der ikke nedlægges, efterlades uskadt. Jagt med rovfugle sker ikke på naturens præmisser som skrevet
i lovforslaget. Selv om jagtfugle er effektive, får de ikke altid det bytte de eftersætter. De efterlader
mange sårede dyr med udsigt til en langsom død. Denne anskydningsproblematik omtales kun
sjældent, men udgør et væsentligt velfærdsproblem i forbindelse med falkejagt.
Lovforslagets bemærkninger justeres, så jagt med rovfugle ikke omtales som en del af falkeshows til
glæde for publikum, og så det ikke længere fremgår af teksten, at vildt, der nedlægges, efterlades
uskadt, men i stedet fremgår, at ”anskydningsproblematikken” må formodes at være mindre ved jagt
med rovfugle end ved jagt med skydevåben.
DOSO (Dyreværnsorganisationernes samarbejdsorganisation) oplyser, at foreningen har 130.000
medlemmer og støttemedlemmer. Organisationen er imod vilde dyr i fangenskab og anvendelse af dyr
til underholdning, og er overordnet imod jagt. Organisationen kan ikke støtte forslaget om jagt med
rovfugle, da det ikke er foreneligt med god dyrevelfærd at holde, træne og anvende rovfugle til jagt.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Carsten Murmann, Per Korsgaard og Poul Jeppesen er imod forslaget om jagt med rovfugle. I
høringssvarene er bl.a. anført, at jagtformen er naturfjendsk, og at der ikke er tradition for falkejagt i
Danmark. Endvidere anføres det, at jagt med rovfugle vil have en negativ indflydelse på den vilde
bestand af falke og rovfugle. Det frygtes, at jagten efter forsøgsperioden gøres permanent, idet de
anskaffede fugle næppe kan leveres tilbage. Falkejagt er ude af trit med den naturopfattelse, som både
jægere og amatørornitologer har nu om dage. Rovfugle skal opleves i den fri natur, og forslaget frygtes
at være et skridt i den forkerte retning i forhold til den positive udvikling i antallet af rovfugle i
naturen, der har været i de seneste år.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
b. Hold af rovfugle
Dansk Falkejagt Klub, Dansk Falkoner Klub, Nordjysk Falkonertjeneste og Falkonergården udtaler, at
muligheden for jagt ikke vil medføre en stigning i antallet af hold af rovfugle, da den daglige træning
4
og pasning af rovfugle er meget tidskrævende, stiller store krav til falkoneren, og kræver gode og store
fysiske rammer.
Skulle der mod forventning komme flere hold af rovfugle, finder parterne ikke, at dette i givet fald
meget begrænsede antal vil være et større problem, idet netop rovfugle er nogle af de mest egnede
fugle til fangenskab. Rovfuglenes natur er således ikke at flyve mere end højst nødvendigt, og i naturen
har de ofte et meget kort og stillesiddende liv, hvorimod de hos falkoneren kan forvente et langt
sundere og aktivt liv. Det foreslås, at reglerne for fuglehold ændres, så der kan opnås tilladelse til nye
hold af hjemmehørende arter af rovfugle som vandrefalk og duehøg, så alle danske falkonerer kan
opnå tilladelse til de arter, som man traditionelt har gået på jagt med her i landet. Derved følger man
gældende CITES-lovgivning og letter administrationen. Det anføres endvidere, at det nugældende
forbud mod nye hold af hjemmehørende arter formentlig er i strid med EU-lovgivningen og snart
bliver afprøvet ved domstolene.
Hvis der tillades falkejagt kun gældende for de hjemmehørende arter uden samtidig at tillade alle
falkonerer hold af de hjemmehørende fugle vil denne jagtlovsændring maksimalt tilgodese 12
personer. Det anbefales at det fastholdes, at alle fugle skal være opdrættet i minimum 2. generation,
og at der indføres anmeldepligt og fjernelse af ansøgningspligten. Der bør endvidere stilles krav om
GPS, og at fremtidig registrering af rovfugle hos MST kun kan ske ved dokumenteret bestået
falkonerprøve.
Dyrenes Beskyttelse tager afstand fra hold af rovfugle. Lovforslaget medfører en øget efterspørgsel
efter rovfugle og dermed flere hold af rovfugle. Hold af rovfugle stiller store krav til de fysiske rammer,
ligesom håndtering og transport af fuglene i forbindelse med jagtture og publikumsoptræden er
stressende for fuglene.
Det Dyreetiske Råd ønsker at sikre, at hold af rovfugle foregår så forsvarligt som muligt. I den
forbindelse anbefales bl.a. krav til uddannelse, krav til hold af rovfugle, krav til fuglenes velfærd samt
krav til forsvarlig transport af fuglene.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse. I de
kommende regler vil indgå, at der tillades jagt med både de hjemmehørende arter duehøg og
vandrefalk og med de fem ikke-hjemmehørende arter rødhalet musvåge, brunskuldret våge
(harrishøg), slagfalk, berberfalk og præriefalk, mens den nuværende administration af
fugleholdsbekendtgørelsen fortsætter uændret.
c. Faunakriminalitet og faunaforurening
Dansk Falkejagt Klub anfører, at der endnu ikke er konstateret faunakriminalitet begået af danske
falkonerer. Den gældende lovgivning er særligt restriktiv i forhold til resten af EU, og der er ikke
incitament til at opretholde den.
5
Dansk Falkoner Klub henviser til, at der er en høj selvjustits blandt falkonerer, og at faunakriminalitet
derfor er utænkelig. Danmarks har verdens strengeste kontrolsystem med hold af rovfugle, herunder
krav om dokumenteret fangenskabsopdræt, mærkning med mikrochips, dna-prøver og
myndighedernes ret til uanmeldte tilsyn, hvilket falkonererne støtter. Hertil kommer, at de rovfugle,
der traditionelt har været anvendt til jagt, ikke repræsenterer en værdi, som skulle henlede nogen til at
stjæle dem i naturen. En velegnet type rovfugle til jagt koster således ofte mindre end en hund.
Nordjysk Falkonertjeneste finder ikke, at der sker faunakriminalitet og henviser til, at der opdrættes
rovfugle i tusindevis i Europa.
Falkonergården finder det usandsynligt, at jagt med rovfugle skulle medføre en øget risiko for
faunakriminalitet. De eksisterende regler har været gældende i flere årtier og er nogle af verdens mest
restriktive på området. I hele verden bliver rovfugle og falkonerfugle opdrættet i fangenskab i så store
antal, at priserne på anskaffelse er så lave som hundehvalpe, og det er derfor muligt for enhver at
anskaffe dem. Alene i Danmark bliver der opdrættet 200 rovfugle hvert år.
Dansk Falkoner Klub og Nordjysk Falkonertjeneste finder, at frygten for faunaforurening er
overdrevet. Dansk Falkoner Klub henviser til en nyligt udsendt rapport, der påpeger, at specielt
falkejagt ikke længere betragtes som en risiko for spredning af invasive arter. I øvrigt er der ingen af
medlemmerne i Dansk Falkoner Klub, der nogensinde har mistet en ikke hjemmehørende rovfugl ved
friflyvning. Den moderne teknologi muliggør endvidere at spore fuglene. Derfor anbefaler Dansk
Falkoner Klub også, at det bliver et krav at flyve med GPS. Nordjysk Falkonertjeneste har endvidere
anført, at alle falkonerer, der flyver rovfugle i dag, har GPS eller lignende udstyr på deres fugle.
Carsten Murmann, Per Korsgaard og Poul Jeppesen finder, at lovforslaget vil medføre risiko for ulovlig
indfangning af rovfugle og risiko for, at der i Danmark eller udlandet indsamles unger til brug for
opdræt af falkonerfugle. Der vil endvidere være risiko for, at der skabes et sort marked for handel med
æg fra rovfugle.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
d. Regulering med rovfugle
Dansk Falkejagt Klub anbefaler, at muligheden for at regulere skadevoldende vildt efter
vildtskadebekendtgørelsen ændres til også at omfatte brug af rovfugle og ugler. Erfaringen, herunder
fra en del af vores nabolande, viser således, at regulering med brug af rovfugle kan have en stor effekt
på tilstedeværelsen af skadevoldende vildt bl.a. i områder, hvor der enten ikke er mulighed for at skyde
af sikkerhedsmæssige årsager, eller hvor befolkningen vil føle sig utrygge ved jægere med våben.
Klubben nævner som eksempler fra udlandet, hvor rovfugle bruges til regulering: Lufthavne,
raffinaderier hvor der ikke kan skydes, frugtplantager, industri, havne eller boligområder, lagerhuse,
kornsiloer og i landbruget.
6
Dansk Falkoner Klub påpeger fordelen ved at kunne bruge rovfugle til regulering og dermed kunne
færdes i tæt befolkede områder uden skydevåben, der normalt kan medfører frygt hos beboerne.
Nordjysk Falkonertjeneste har anført, at muligheden for at rovfugle må fange/dræbe vil give en større
effekt af rovfuglenes tilstedeværelse og henviser til, at firmaet servicerer store mælkeproducenter med
at fjerne store flokke af stære i staldene, gæs fra græsarealer og måger fra Aalborg Universitet og
private grundejerforeninger.
Kommunernes Landsforening finder det positivt, at der arbejdes med lovændringer, som har til
hensigt at fremme nye etisk forsvarlige metoder, som kan afhjælpe det voksende problem mange byer
oplever med nogle af de store fugle. Foreningen udtrykker dog bekymring for, om det er en metode,
der effektivt kan løse problemet med de store fugle. Det er erfaringen i kommunerne, at der i de senere
år er kommet betydelig flere måger og råger. Mågerne er meget aggressive i boligområder og angriber
både børn og voksne. Med rågerne er problemet det voksende antal rågekolonier tæt ved beboelse til
stor gene for beboerne, da de larmer hele døgnet. Det er svært for kommunerne at komme disse
problemer til livs. Mange kommuner har et samarbejde med Miljøstyrelsen, men KL efterspørger flere
håndtag i lyset af problemernes omfang. Foreningen foreslår, at det tydeliggøres i lovteksten, at det er
sådanne håndtag, der menes, herunder også i forhold til udvidelse af jagttider. Hvis det ikke er det, der
menes, foreslår foreningen, at der indføres hjemmel til at tilpasse jagtmetoder og -tider på en måde,
der muliggør en effektiv indsats til løsning af problemet med store fugle i byerne.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse. Heri
vil indgå muligheder for at foretage regulering af skadevoldende vildt med brug af rovfugle. Det er
ikke hensigten med lovforslaget, at der i øvrigt skal ændres i de nugældende muligheder for at
foretage regulering. Dette ville i stedet kræve en eventuel ændring af vildtskadebekendtgørelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
e. Andre bemærkninger til jagt med visse rovfugle
Falkonergården har foreslået, at personer, der alene ønsker at jage med rovfugle fritages for den del af
jagtprøven, der har med skydevåben at gøre.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Her vil indgå
overvejelser om hvilke krav om uddannelse, der skal stilles til falkonerer, der ønsker at udføre jagt
med rovfugle.
Dansk Falkejagt Klub har foreslået, at artsfredningsbekendtgørelsen ændres således, at der bliver
mulighed for, at personer, der har et registreret fuglehold kan rehabilitere, herunder
genoptræne/flyvetræne tilskadekomne vilde rovfugle, da de pågældende har de efterspurgte og
fornødne kompetencer.
7
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at falkonérer skal kunne modtage og pleje tilskadekomne,
vilde rovfugle.
Nordjysk Falkonertjeneste har påpeget, at indførelse af falkejagt vil kunne give en øget international
efterspørgsel på jagt i Danmark.
Ovenstående bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
2. Buejagt på større hjortevildt
Danmarks Jægerforbund og Foreningen af Danske Buejægere støtter, at der indføres mulighed for
forsøg med buejagt på større hjortearter og ser ingen grund til at begrænse forsøgsperioden til kron-
og dåvildt. Det foreslås at tage sikavildt, vildsvin og muflon med. Samtidig anbefales det, at en ændring
af vildtskadebekendtgørelsen overvejes, så regulering af skadevoldende vildt med bue bliver muligt.
Hensigten med den foreslåede forsøgsordning har været at undersøge buejagt på det større
hjortevildt. Lovforslaget ændres, så forsøgsordningen også kommer til at omfatte sikavildt.
For vildsvin og muflon er der tale om så små bestande, at udbyttet af at iværksætte forsøg med
buejagt på disse to vildtarter må forventes at blive meget begrænset og medføre uforholdsmæssig
megen administration i forhold til udbyttet.
De gældende regler i jagt- og vildtforvaltningsloven giver mulighed for at anvende bue til regulering
af mindre vildt og råvildt. Indførelse af denne mulighed vil dog kræve en ændring af
vildtskadebekendtgørelsen.
Det Dyreetiske Råd har med henvisning til Rådets udtalelse fra 6. juli 2017 om buejagt anført, at nogle
medlemmer gerne ser buejagt helt forbudt, mens andre lægger vægt på, at jagt med bue som minimum
skal være på samme niveau som jagt med andre våben. Disse medlemmer udtrykker ønske om, at der
tilvejebringes mere viden, men udtrykker en række forbehold for indsamling af denne viden. Der er
ønske om, at materialet bl.a. skal være en uvildig og valid dokumentation af effektiviteten af buejagt,
og data skal sammenlignes med data fra andre våben. Undersøgelserne skal foretages i et samarbejde
mellem jægere og forskere. Medlemmerne tvivler på, at der kan indsamles tilstrækkelige data til at
belyse forsøget ordentligt. Det forslås derfor, at der foretages kontrollerede undersøgelser, inden selve
forsøgsperioden begynder. Endelig anføres det, at hvis der åbnes op for buejagt på større vildt, skal der
i den forbindelse stilles krav til buerne og pilene, der tager højde for at disse dyr er større.
Dansk Ornitologisk Forening er betænkelig ved udvidelse af muligheden for buejagt og henviser til
udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd. Foreningen finder, at der i givet fald bør være tale om en
kontrolleret forsøgsordning med større hjorte under hegn.
Dyrenenes Beskyttelse finder, at der mangler det fornødne vidensgrundlag, og at denne viden skal
fremskaffes, før det overhovedet kan overvejes at indføre en forsøgsperiode. Det er afgørende, at denne
viden er uvildig og valid, og undersøgelserne skal foretages i et samarbejde mellem jægere og forskere
og have karakter af en decideret videnskabelig undersøgelse. Foreningen finder ikke, at en
prøveperiode kan erstatte denne undersøgelse. Endvidere finder foreningen det problematisk, at
8
pilene kun overskærer blodkar med forblødning til følge - en aflivningsmetode der ikke er tilladt for
husdyr.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der er lagt op til forsøg, men at det nok rettere er en
permanent ordning uanset, at Det Dyreetiske Råd har anbefalet tilvejebringelse af yderligere viden
inden iværksættelse af forsøget.
Høringssvarene om etablering og udformning af forsøg med buejagt på større hjortevildt vil indgå i
arbejdet med den nærmere udmøntning af ministerens bemyndigelse. Det vil i den forbindelse blive
overvejet, om der skal gennemføres kontrollerede forsøg for at afdække tid til død i forbindelse med
afskydning af større hjortevildt med henholdsvis bue og riffel.
Krav til buer og pile vil indgå i overvejelserne i forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler for
forsøg med buejagt på større hjortevildt.
3. Forbud mod visse jagtformer
Danmarks Jægerforbund kan i princippet støtte forslaget, men nærer visse bekymringer i forhold til
den praktiske implementering. Mange jagtformer er ikke juridisk definerede, hvorfor en håndhævelse
af f.eks. et forbud vil være nærmest umulig uden en juridisk definition af bl.a. trykjagt og drivjagt.
Forbundet finder endvidere, at bestemmelsen kan åbne for mere jagt i perioder og/eller områder, hvor
det i dag ikke tilladt. Forbundet forventer, at Vildtforvaltningsrådet inddrages på dette punkt.
Lovforslaget tager udgangspunkt i Vildtforvaltningsrådets indstilling om forvaltning af kronvildt.
Ved den efterfølgende implementering af bemyndigelsen vil definitioner af de jagtformer, der
forbydes, blive overvejet nærmere.
4. Fodring af vildt
Danmarks Jægerforbund støtter forslaget. Forbundet ønsker at påpege, at fodring er en nødvendighed
ved udsætning, og at forslaget derfor ikke forventes at lægge hindringer i vejen for fodring af vildtet.
Landbrug & Fødevarer bakker op om forslaget om afstandskrav i forbindelse med fodring men finder,
at detailregulering af fodertyper vil kunne være for vidtgående og svære at håndtere.
Forslaget følger Vildtforvaltningsrådets anbefaling om at gøre det muligt at forbyde visse typer af
foder. I forhold til hjortevildtet er hensigten at undgå fodring med fodertyper, der kan udgøre et
problem for hjortevildtets fordøjelsessystem. Hertil kommer et ønske om generelt at minimere
omfanget af fodring af hjortevildt, da fodring vurderes at øge bestandene ud over bærekapaciteten
for områderne og dermed øges risikoen for vildtskader. Endelig kan fodring af hjortevildtet medføre
spredning af sygdomme blandt vildtet.
Bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer giver derfor ikke anledning til at ændre forslaget.
9
5. Jagt- og skydeprøver
Danmarks Jægerforbund støtter forslagene om ændringer vedrørende jagt- og skydeprøver, herunder
forslaget om ændring af formuleringen i § 40, stk. 1, således at der ikke længere er tvivl om kravet om
haglskydeprøve, og støtter forslaget om, at der ikke længere skal være et krav om haglskydeprøve, hvis
jægeren kun ønsker at gå på riffel- eller buejagt, og at det tydeliggøres på jagttegnet.
Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes, at riffelprøve ikke skal være afhængig af en bestået
haglskydeprøve, og anbefaler i den forbindelse at kravene til riffelprøven udvides for at sikre den
fornødne træning i våbenhåndtering.
Forslaget har alene til formål at præcisere miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om jagt- og skydeprøverne. Ændringer af reglerne om jagt- og
skydeprøver, herunder om anvendelsesområdet for haglskydeprøven, vil skulle ske efterfølgende i
relevante bekendtgørelser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Det Dyreetiske Råd anbefaler, at der stilles krav om, at der både for haglgevær og riffel med visse
mellemrum skal være en ny skydeprøve svarende til, hvad der gælder for bueskytter.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der på nuværende tidspunkt skal stilles skærpede krav til
indholdet af riffelprøven eller krav om aflæggelse af jævnlige hagl- eller riffelprøver.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
6. Tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed
Danmarks Jægerforbund har anført, at forbundet ud fra forudsætningerne i lovforslaget kan støtte, at
ministeren bemyndiges til at kunne fravige § 4, stk. 1 – solopgang/solnedgang, § 18, stk. 1 og 2 – jagt
på små arealer, § 19, stk. 1 – jagt ved beboelsesbygninger, § 23, stk. 1 og 3 – jagt kun med skydevåben
og uden levende lokkedyr, § 24 – brug af apporterende hund, § 26 – jagt fra motorbåd på ferske vande,
§ 28 – udfodring af vildt og jagt ved foderplads samt § 30, stk. 1 – konstruktion af hegn.
Landbrug & Fødevarer ønsker en definition af ”forskningsmæssig” og anfører, at det bør fremgå, at det
ikke kun er tidsbegrænsede initiativer, der har ophæng i universitetsverdenen, der kan iværksættes.
Der ikke hensigten med brugen af ordet ”forskningsmæssig” i lovforslaget, at der alene kan
gennemføres tidsbegrænsede initiativer, der har ophæng i universitetsverdenen. Det er derimod
hensigten, at tilrettelæggelsen, udførelsen og evalueringen skal foregå på en måde, så der efter
forskningsmæssige standarder kan uddrages valide resultater og evalueringer af projekterne til
brug for den efterfølgende beslutningstagen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
10
Bæredygtigt Landbrug finder, at den foreslåede bemyndigelse i § 46a er i strid med jagtretten og
dermed i strid med grundlovens § 73. Organisationen finder, at alle ministerens modeller for
forvaltning af kronvildt har været i strid med den grundlovsbeskyttede jagtret, og at begrundelsen om,
at det er forskning formentlig er et forsøg på at legitimere dette. Organisationen finder, at det er
indgriben i ejendomsrettens ukrænkelighed, og at det skal udløse fuld erstatning. Organisationen
henviser i øvrigt til, at Naturstyrelsen er Danmarks største jordbesidder, og at afprøvning af nye
metoder bør ske på disse arealer.
Forslaget er udtryk for generel regulering, der ikke er grundlovsstridig. Bemærkningerne giver ikke
anledning til at ændre lovforslaget.
Dyrenes Beskyttelse finder, at der ved at åbne for mulighed for at fravige regler for at lave forsøg åbnes
for mulighed for mere jagt, herunder måske også jagt, der dyrevelfærdsmæssigt er uhensigtsmæssig,
hvilket medfører, at lovforslaget har miljømæssige konsekvenser. Foreningen henviser til, at flertallet
af borgere hverken er jægere eller landbrugere og kun vil opleve ulemper.
Det kan ikke udelukkes, at muligheden for at iværksætte tidsbegrænsede initiativer vil kunne
indebære mere jagt i en periode i et eller flere konkrete områder. Omvendt muliggøres afprøvning og
optimering af metoder til jagt og regulering, så der efterfølgende kan tages større hensyn til dels
dyrevelfærd og dels borgernes muligheder for at opleve vildtet. Det er ikke hensigten med den
foreslåede bemyndigelse at afprøve nye metoder, der ikke varetager dyrevelfærdsmæssige hensyn,
men derimod at afprøve nye metoder for at få mere viden om hvilke tiltag, der er mest velegnede i de
konkrete tilfælde.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
7. Andre bemærkninger
Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer har anbefalet en revision af
lovens § 3, stk. 2, nr. 4 (”bør-reglen”).
Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, nr. 4 om, at der ikke bør drives jagt i perioden fra 1. februar til 31.
august er fastlagt for at minimere forstyrrelsen af vildtet i denne periode, som dækker yngletiden for
en række arter. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre denne regel. Reglen er ikke til hinder
for, at der under visse forudsætninger kan fastsættes jagttid inden for den nævnte periode, men det
kræver skærpet opmærksomhed på, at jagten ikke giver anledning til utilsigtede forstyrrelser af
andre arter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Dyrenes Beskyttelse finder, at der mangler en fredning af mellemhjorte (sprossefredning).
Sprossefredning er allerede mulig som en del af fastsættelsen af jagttiden for kronvildt. Nogle af de
regionale hjortevildtgrupper har fået dette virkemiddel til rådighed, hvorfor der allerede med de
nuværende jagttider gælder en sprossefredning i visse dele af landet.
11
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Danmarks Naturfredningsforening anfører, at ministeren har valgt at tilsidesætte et meget stort flertal
i Vildtforvaltningsrådet vedrørende hjortevildtforvaltningen.
Miljø- og fødevareministeren har fulgt flere af Vildtforvaltningsrådets anbefalinger om den
fremtidige forvaltning af kronvildt, mens andre anbefalinger ikke er fulgt. Det gælder f.eks.
indstillingen om indførelse af et arealkrav. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre
lovforslaget.
Endvidere så Danmarks Naturfredningsforening gerne, at der i lovforslaget var taget hensyn til blandt
andet lovens utidssvarende og fagligt ubegrundede forskelsbehandling af fugle og pattedyr, at der ikke
skal kunne drives jagt i den generelle yngleperiode, og at der ikke må kunne fastsættes jagttid må
sjældne og truede arter samt nedlægges ubegrænsede mængder af alt jagtbart vildt på arealer ned til 1
ha, herunder også ældre kronhjorte, som der er alt for få af. Foreningen tager til efterretning, at
ministeren ikke har ønsket at tage udgangspunkt i de bekymringer, der er fremført fra en række
organisationer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.


Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81 Bilag 1
Offentligt


Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Naturforvaltning
J.nr. 020-00248 (tidl. 001-
17825)
Ref. LIM
Den 11. oktober 2017
Høringsnotat – forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(skovbyggelinjen)
(Ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger af helårshuse og tilbygninger til
virksomheder indrettet i overflødiggjorte bygninger inden for skovbyggelinjen i landzone)
1. Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 8. september 2017 forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven (skovbyggelinjen) i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 6.
oktober 2017. Som det fremgår af høringsbrevet, forventes lovforslaget at blive fremsat sammen med
forslag til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning, der blev sendt i høring den 1. september 2017.
Dette høringsnotat vedrører alene forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven (skovbyggelinjen).
Om forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning henvises til høringsnotat herom.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget 7 høringssvar fra følgende eksterne parter: Akademisk
Arkitektforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Land- og Strandjagt, Landbrug og Fødevarer,
Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening.
2. Generelle bemærkninger
Dansk Land og Strandjagt mener overordnet, at det er fint med en forenkling, men der skal være klare
regler for fortolkningen af lovene, så det giver en ensartet behandling over hele landet. Akademisk
Arkitektforening bakker overordnet op om tiltag, som giver bedre muligheder for at drive virksomhed,
arbejde og bo i landdistrikterne, men det er afgørende, at der opretholdes et højt naturbeskyttelses-
niveau. Foreningen kan ikke støtte flere undtagelser fra krav om dispensation. Landbrug og Fødevarer
finder forslaget om ophævelse af kravet om dispensation til de omfattede bebyggelser for positivt.
3. Bemærkninger til forskellige emner
I det følgende gøres der rede for de enkelte høringssvar og Miljø- og Fødevareministeriets
bemærkninger hertil. Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i lovforslaget i forbindelse med
samlingen af de to lovforslag om henholdsvis jagt og vildtforvaltningsloven og naturbeskyttelsesloven.
Der tages forbehold for lovtekniske ændringer efter en lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet.
a. Opretholde krav om dispensation og konkret vurdering
Dansk Byplanlaboratorium finder, at der kan være gode grunde til at give dispensationer inden for
skovbyggelinjen, men det bør ske efter en konkret overvejelse og vurdering af de lokale forhold. Den
mulighed mister kommunerne nu, hvorfor man efter foreningens opfattelse højst sandsynligt vil se
nedrivninger, opførelse af nye bygninger og tilbygninger i et større omfang i attraktive skovbryn.
Presset vil givet være størst nær de store byer, hvor den rekreative værdi også er størst, ikke mindst i
de grønne kiler i hovedstadsområdet, hvor der i forvejen er stort pres. Den foreslåede ændring vil
kunne påvirke det danske landskab og de kulturværdier, der knytter sig tæt til grænserne mellem skov,
mark, eng eller by.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81 Bilag 1
Offentligt
2
Akademisk Arkitektforening kan ikke tilslutte sig flere undtagelser fra kravet om dispensation fra
skovbyggelinjen. Foreningen henviser til foreningens bemærkninger til ændringen af planloven om, at
kommunerne skal have mulighed for at kunne foretage en arkitektonisk vurdering som grundlag for en
byggetilladelse til til- og ombygninger af helårshuse og virksomheder med indtil 500 m2. Dette er i
særlig grad vigtigt, når det gælder udvidelser inden for naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje i
landzone. Ligesom Byplanlaboratoriet er foreningen bekymret for, at lempelserne i lovgivningen vil
blive anvendt i områder nær de større byer og i de grønne kiler i hovedstadsområdet.
Friluftsrådet foreslår, at kravet om dispensation opretholdes, hvor kommunerne har den overordnede
styring med udviklingen i det åbne land, herunder at sikre skovens værdi som landskabselement samt
opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet samt beskytte skovene mod
blæst, som netop er formålet med bestemmelsen.
Friluftsrådet finder, at dispensationskravet mindsker konfliktpotentialet, f.eks. ved byggeri helt op til
en skov ift. gener for boligejeren i form af forøget skygge i haven, døde grene eller træer, som udgør en
stadig større risiko for nedfald med de hyppigere storme, store mængder af blade, der skal fjernes mv.
Endelig har skovbrynene en stor biologisk værdi med en mangfoldighed af arter, som vil blive truet af
de tidligere beskrevne boligudvidelser.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker at opretholde kravet om dispensation for byggeri inden for
skovbyggelinjen. Foreningen finder ikke nogen begrundelse for, at Folketinget skal behandle
spørgsmålet allerede nu, efter at reglerne blev ændret i juni 2017. Danmarks Naturfredningsforening
oplever, at regeringen både i lempelserne af planloven og af naturbeskyttelsesloven generelt lemper
reglerne for byggeri, så hensyn til landskaber og natur nedprioriteres. Foreningen mener omvendt, at
der skal være gode rammer for byggeri, men at det er væsentligt, at vi - når der bygges - samtidigt
sikrer en rimelig afvejning af øvrige interesser, således at byggeriet i videst muligt omfang placeres og
udformes under hensyn til såvel ønsker om bebyggelse og hensyn til Danmarks landskaber og natur.
Regeringen har i planloven indført en række umiddelbare rettigheder for byggeri. Foreningen finder,
at naturbeskyttelsesloven adskiller sig væsentligt fra planloven, idet loven ikke generelt beskæftiger sig
med byggeri, men i stedet tager udgangspunkt i beskyttelse af de særlige naturtyper og
landskabselementer, som man har valgt at værne om i Danmark.
Foreningen anser de danske skovbryn for at udgøre et vigtigt landskabselement, både som biotop og
biodiversitetsområde, og finder, at det vil være problematisk at ændre loven, så der først skal meddeles
dispensation når opførsel/udvidelser af private boliger overstiger 500 m2, samt tilbygninger med indtil
500 m2 til udvidelse af erhvervsvirksomheder.
Modsat den tilpasning af reglerne, der skete i 2014, hvorved behandling af spørgsmål om dispensation
fra skovbyggelinjen, blev lagt ind under behandling af ansøgning om landzonetilladelse efter
planloven, fjernes også kravet om landskabelig vurdering af større udvidelser mv. inden for
skovbyggelinjen. Det finder foreningen meget beklageligt, da det vil betyde, at de særlige landskabelige
hensyn, som er så vigtige inden for bl.a. skovbyggelinjen, ikke vil blive tilgodeset.
Foreningen finder beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser mangelfuld, idet det ikke fremgår,
hvilke konsekvenser der er tale om, deres omfang og betydning for landskaber, natur og naboer.
Foreningen har oplevet sager hvor aktiviteter tilladt i skovbryn, har ført til ønsker om fældning af
større gamle træer af hensyn til personlig sikkerhed og få at undgå skade på nærved liggende
bygninger. Lovforslaget bør belyse denne problemstilling.
3
Foreningen peger på, at der ikke vil ske en tilstrækkelig vurdering af hensynet til Natura 2000-
områder og bilag IV arter, når vurderingen overdrages til byggesagsbehandlingen i kommunerne, der
har stor byggeteknisk ekspertise, men vurderingerne kræver ekspertise inden for natur. Det vil blive
nødvendigt at indhente en naturfaglig vurdering af skovbrynet, for at sikre at naturbeskyttelseslovens
§ 29 a efterleves – hvorved lovforslaget reelt ikke udgør en administrativ forenkling.
Foreningen foreslår, at man kun kan undlade dispensation fra skovbyggelinjen, når der bygges i
retning væk fra skoven, eller hvis der bygges uden for udpegede landskabsområder eller områder med
naturbeskyttelsesinteresser/Grønt Danmarkskort m.v., og at der i byggetilladelser indføjes et krav om
at redegøre for byggeriets betydning for Bilag IV-arter og Natura 2000-områder.
Efter de gældende regler er det allerede muligt uden landzonetilladelse og – hvis bebyggelsen er
beliggende inden for skovbyggelinjen – også uden dispensation herfra, at udvide eksisterende
helårshuse optil et bruttoetageareal på 250 m2 samt opføre en tilbygning på op til 500 m2 til en
virksomhed, der er indrettet i en tidligere landbrugsbygning. De foreslåede bestemmelser vedrører
alene mulighed for en yderligere udvidelse af helårshuse samt udvidelse af virksomheder, der er
indrettet i andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger. Forslaget vedrører ikke i sig
selv ændret anvendelse af disse bygninger, der ikke kræver dispensation fra skovbyggelinjen.
Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovens værdi som landskabselement og opretholde
skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. De foreslåede ændringer vedrører
derfor heller ikke byggeri på ubebyggede grunde eller genopførelse af helårshuse, der nedrives, men
derimod udvidelse af eller tilbygning til eksisterende bebyggelse.
Rent landskabeligt kan udvidelse af en eksisterende bebyggelse indebære en mulig påvirkning af
landskabet, ligesom det er tilfældet uden for skovbyggelinjen, men der vil ikke være tale om
inddragelse af nye ejendomme til byggeri.
Egentlig byudvikling, der berører skovbyggelinjen, forudsætter fortsat kommunal lokalplanlægning,
hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for efter ansøgning at få skovbyggelinjen konkret
reduceret, hvis der er grundlag herfor.
I forhold til vurdering af betydningen for Natura 2000-områder, vil behandlingen af sagerne i
kommunernes byggesagsafdeling ikke adskille sig fra sagsbehandlingen på andre ejendomme i
landzone, der ikke er omfattet af skovbyggelinjen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Kommunernes Landsforening henviser til sit høringssvar om de tilsvarende ændringer i planloven i
efteråret 2016, hvor foreningen fandt, at de nye muligheder for borgere og virksomheder i planloven
burde kombineres med en anmeldeordning, der ville give kommunerne mulighed for inden for en
given frist at vurdere, om det konkrete byggeri eller aktivitet kræver en landzonetilladelse.
Dette ønske blev ikke imødekommet i den endelige udformning af planloven, men foreningen vil
endnu engang gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i den umiddelbare ret til udvidelse og
ombygning – bl.a. ift. nabohensyn, færdselsforhold etc. En anmeldeordning kunne derimod fungere
hensigtsmæssigt, effektivt og målrettet. KL tager forbehold for KL's politiske behandling af forslaget.
Den foreslåede bestemmelse, der giver mulighed for til- og ombygning af helårshuse inden for
skovbyggelinjen uden forudgående landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, omfatter
alene en ret til til- og ombygning. Opførelse af en ny bolig, f.eks. som erstatning for en ældre bolig,
4
som nedrives, kræver fortsat tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, og kommunalbestyrelsen kan i
sådanne tilfælde som hidtil knytte vilkår til tilladelsen om udformning m.v. I byzone og
sommerhusområder sker der ingen ændring af reglerne om dispensation fra skovbyggelinjen.
Det er ikke hensigten med forslaget, at der skal indføres en anmeldeordning, som foreslået af KL.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
b. Klare regler
Dansk Land og Strandjagt mener, at der skal være klare regler for fortolkningen af lovene, så det giver
en ensartet behandling over hele landet, herunder klare regler/kriterier for, hvad der er
overflødiggjorte bygninger. Foreningen peger på, at man risikerer, at bygninger udvides eller tages i
brug til formål som eksempelvis hotel, der vil give en øget belastning af naturen. Der bør skelnes klart
mellem, om bygningernes nye funktioner er til belastning for natur og fauna, og bliver de det, bør der
ikke uden videre dispenseres fra lov om naturbeskyttelse. Det er endvidere vigtigt, at de øvrige regler
for byggeri overholdes ved ibrugtagning, eller ved udvidelse af sådanne bygninger, som der i
lovændringen lægges op til.
Formålet med den foreslåede ændring er forenkling med en yderligere tilpasning af reglerne om
skovbyggelinjen med planlovens landzoneregler.
Efter de gældende regler er det muligt uden landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen
f.eks. at udvide mindre erhvervsvirksomheder, der er indrettet i en tidligere landbrugsbygning. Med
den foreslåede bestemmelse vil det blive muligt at opføre en tilbygning på op til 500 m2 til
virksomheder, der er indrettet i andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger.
Begrebet ”overflødiggjort bygning” er indført i planloven med ændringen af planloven i 2017 med
det formål at give mulighed for at indrette virksomhed også i andre bygninger end tidligere
landbrugsbygninger, der ikke længere skal bruges til det hidtidige formål. Begrebet
”overflødiggjorte bygninger” skal således forstås som de hidtil gældende bestemmelser om
indretning af virksomhed i ”tidligere landbrugsbygninger” - en bestemmelse, som kommunerne har
administreret i mange år.
I forhold til at tage en bygning i brug til et andet formål, f.eks. til indretning af hotel som foreningen
nævner i sit høringssvar, kræver dette ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17, der alene
vedrører opførelse af ny bebyggelse inden for skovbyggelinjen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således ingen ændringer i forhold til ændret anvendelse af en
bygning men vedrører alene opførelse af en tilbygning. Bemærkningerne giver ikke anledning til
ændring af lovforslaget.
c. Yderligere tilpasning af planlovens landzoneregler med bestemmelsen om
skovbyggelinjen
Landbrug og Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, hvis der gennemføres fuld tilpasning på dette
område og foreslår, at kravet om dispensation fra skovbyggelinjen også ophæves for så vidt angår
opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på en ejendom, der drives som en del af en
landbrugsbedrift sammen med andre landbrugsejendomme, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt
nødvendigt for bedriften, således som det blev muligt med ændringen af planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.
5
Efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven gælder denne mulighed kun for byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Landbrug og
Fødevarer peger på, at det er mindre betænkeligt at ophæve dispensationskravet i naturbeskyttelses-
lovens § 17, stk. 4, nr. 1, idet det med ændringen af planloven også blev et krav, at byggeri kun måtte
ske efter forudgående anmeldelse til kommunen, jf. § 38, stk. 2, hvorefter kommunen skal påse, at
lovens betingelser er opfyldt.
Landbrug og Fødevarer foreslår endvidere, at dispensationskravet ligeledes ophæves for så vidt angår
opførelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal
benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper, der opføres i tilknytning til den
eksisterende bebyggelse. Hvis den opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse er der efter
Landbrug & Fødevarers vurdering ikke nogen nævneværdig forskel i forhold til en til- eller ombygning
af et helårshus op til på 500 m2.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der skal ske andre lempelser af § 17 om skovbyggelinjen
end de foreslåede, der alene omfatter udvidelse af eller tilbygning til eksisterende bebyggelse.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget


Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81 Bilag 1
Offentligt