Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsliste - Gassikkerhedsloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L73/bilag/1/1814821.pdf
HØRINGSLISTE Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel Advokatrådet Arbejdsgiverne Arbejdstilsynet Beredskabsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Blik- og Rørarbejderforbundet Boligselskabernes Landsforening Bureau Veritas Byggeriets Kvalitetskontrol Cerfidan Cphbusiness DANAK Dancert Danmarks Tekniske Universitet Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Byggeri Dansk Energi Dansk Energi Brancheforening Dansk Erhverv Dansk Fjernvarme Dansk Gas Distribution Dansk Gasteknisk Center Dansk Industri Dansk Metal Dansk Standard Danske Advokater Datatilsynet DBI Certification Den Jyske Håndværkerskole Det Norske Veritas Business Assurance Danmark Digitaliseringsstyrelsen Energi- og olieforum Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energinet.dk 25.10.2017 J.nr. 215-01-00006 ANHO/LRE Nørregade 63 6700 Esbjerg Tlf.: 33 73 20 00 sik@sik.dk www.sik.dk CVR-nr. 27 40 31 23 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 73 Bilag 1 Offentligt 2/3 Energistyrelsen Energitilsynet Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsministeriet Erhvervsstyrelsen EUC NORD EUC Nordvestsjælland EUC Sjælland EUC Syd Finansministeriet Finanstilsynet Forbrugerrådet Tænk Force Certification Foreningen af rådgivende ingeniører Foreningen Biogasbranchen Foreningen Danske Kraftvarmeværker Forsikring og Pension Forsvarsministeriet Fredericia Maskinmesterskole Frederiksberg Forsyning Færøernes Landsstyre Grønlands Hjemmestyre Herningsholm Erhvervsskole HMN GasNet P/S HOFOR A/S Ingeniørforeningen i Danmark Inspecta Denmark Intertek Danmark Klee gas - A. K. Varmeteknik ApS Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Kosan Gas A/S Kuwait Petroleum Danmark A/S Københavns Erhvervsakademi LDM Kvalitets- og miljørådgivning ApS Learnmark LRQA Danmark Maskinmestrenes Forening Miljøministeriet 3/3 Miljøstyrelsen Naturstyrelsen NGF Nature Energy Parcelhusejernes Landsforening Partnerskab for brint og brændselsceller Patent- og Varemærkestyrelsen Primagaz Danmark A/S Producers of Compressed Gases (PCG) Q-Kontrol Rigspolitichefen Rådet for EL- og Gasteknisk Sikkerhed Statens Byggeforskningsinstitut Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Syddansk Erhvervsskole Søfartsstyrelsen Tech College Aalborg Technical Education Copenhagen TEKNIQ TEKNIQ Kvalitet ApS Teknologisk Institut Teknologisk Instituts Kontrolinstans Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Transport-, Bygnings- og Boligministeriet TÜV Nord Danmark Uddannelses- og Forskningsministeriet UL International Demko A/S Undervisningsministeriet University College Nordjylland Viking Energi Økonomi- og Indenrigsministeriet Aalborg Gas Aarhus Maskinmesterskole Aarhus Tech
Høringssvar - Gassikkerhedsloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L73/bilag/1/1814823.pdf
Oversigt over høringssvar Udkast til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Høringssvar med bemærkninger (14) • Arbejdsgiverne • Datatilsynet • Dansk Fjernvarme • Dansk Gasteknisk Center a/s • Digitaliseringsstyrelsen • Energi- og olieforum (EOF) • Erhvervsstyrelsen (TER) • Frederiksberg Forsyning • Fællessvar fra Gasdistributionsselskaber (NGF Nature Energy, Dansk Gas Distribution, HMN GasNet P/S og Energinet) • HMN GasNet P/S (sproglige forskelle fra fællessvaret fra gasdistributions- selskaberne) • HOFOR A/S • TEKNIQ Installationsbranchen Høringssvar uden bemærkninger (8) • Arbejdstilsynet • Beredskabsstyrelsen • Dansk Byggeri • Finanstilsynet • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen • Patent- og Varemærkestyrelsen • Rigspolitiet • Uddannelses- og Forskningsministeriet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 73 Bilag 1 Offentligt Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn Arbejdsgiverne Adresse Magnoliavej 2-4 5250 Odense SV Kontaktperson Jeff Jensen, jje@arbejdsgiverne.dk Generelle kommentarer: § 24 Arbejdsgiverne savner en præcisering af anmeldelsespligten. Der kan være en risiko for, at husejer og installatør ikke får afstemt, hvem der informere gasdistributionsselskabet. Pkt. 4.2 administrative konsekvenser. At DG-godkendelserne bortfalder, kan medføre en risiko for fejlagtig materialevalg. § 28 Arbejdsgiverne så gerne et krav til standarder på dansk. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf [Her kan angives den paragraf, der kommenteres – fx § 1, stk. 2] Kommentar [Her kan angives konkrete kommentarer til paragraffens udformning, indhold m.v.] Forslag til ændring [Her kan angives konkrete forslag til ændringer af paragraffen] Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet, eller der er behov for yderligere dialog. Med venlig hilsen Jeff Jensen Branchekonsulent, vvs Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikker- hedsloven) Afsender: Navn Datatilsynet Adresse Borgergade 28 1300 København K Kontaktperson Mikkel B. Stenalt Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf § 13 Kommentar Udkastets § 13 har følgende ordlyd: ”§ 13. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed foretage register- samkøring af oplysninger fra egne registre og offentligt tilgænge- lige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndighe- der. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan i det omfang, det er af væsentlig betydning for kontrollen efter § 12, stk. 1, indhente ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.” Det fremgår af de almindelige bemærkninger til udka- stet, at: ”For at kunne skabe det bedst mulige risikobillede, lægges der med lovforslaget op til, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at foretage registersamkøring i kontroløjemed af oplysninger fra eg- ne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder samt hjemmel til at indhente ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myn- digheder. […] Samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risi- komodel vil ske under hensyntagen til databeskyttelseslovgivnin- gens særlige regler om behandling af personoplysninger. Oplys- ningerne vil ikke blive anvendt på en måde, som kan føres tilbage til enkeltpersoner.” Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at tilsynet i sin praksis forudsætter, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkø- ring i kontroløjemed svarer således til den praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som er kommet til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalget i betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders regi- stre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i for- bindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighe- derne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidi- ge forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet lagde vægt på, at de borgere, som berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kon- troløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkø- ringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kon- trolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndig- heden. Det er i øvrigt Datatilsynets opfattelse, at antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest mu- ligt. Forslag til ændring Paragraf § 23 Kommentar Udkastets § 23 har følgende ordlyd: ”§ 23. Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om faren ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, når der er meddelt et påbud eller et forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19 eller § 20, stk. 1 og 2. Stk. 2. Ved oplysning efter stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen kun vide- regive oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder, når dette findes nødvendigt for at beskytte forbrugernes sikker- hed. Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre meddelelser fra Eu- ropa-Kommissionen om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre lande.” Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 23, at of- fentliggørelse af oplysninger i medfør af bestemmelsen vil kunne indebære offentliggørelse af personoplysnin- ger. Datatilsynet skal i den anledning henlede opmærksom- heden på, at det i betænkning nr. 1516/2010 om offentli- ge myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. anbefales, at myndigheder, der overvejer ved eller i henhold til lov at indføre nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrol- resultater og afgørelser mv. på internettet i ikke- anonymiseret form, forinden gennemgår de spørgsmål, der fremgår på side 122 i betænkningen. Forslag til ændring Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn Dansk Fjernvarme Adresse Merkurvej 7 6000 Kolding Kontaktperson Kate Wieck-Hansen Generelle kommentarer: Der er indhentet kommentarer fra et enkelt værk, da vi ikke i Dansk Fjernvarmes sekretariat har de fornødne kompetencer. Værkerne ser frem til modernisering af B-4 og B-4 og de lettelser der herved opnås Paragraf §5 Kommentar Det at fastsætte regler for ”udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg / gasinstallationer” er som sådan ok, men er det ikke allerede afklaret via den ibrugtagningstilladelse der bliver givet fra distributionsselskabet! Forslag til ændring Paragraf §15 Kommentar 1 vendingen ”Relevant gasfaglig virksomhed” – Hvem er dette - nogle værker har en del ”problemer” med at tolke reglerne idet de pt. ”falder udenfor” med størrelse og tryk. Forslag til ændring Paragraf §16 Kommentar dette er lig med bemærkningerne for §15 Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn Dansk Gasteknisk Center a/s Adresse Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Kontaktperson Per G. Kristensen Generelle kommentarer: Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) finder det meget velkomment, at der kommer en ny gaslovgivning, der kan tage hensyn til de mange forandringer, der er sket i branchen siden sidste lovgivning, herunder hele udviklingen med biogasproduktionsanlæg og opgraderingsenheder. DGC har på de følgende sider en række specifikke kommentarer til de enkelte dele af den foreslåede lovgivning. Såfremt der er brug for yderligere kommentarer eller uddybning, står DGC gerne til rådighed herfor. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf §2, punkt 1) Kommentar Den foreslåede definition af gas synes ikke at være fyldestgørende. Ved at afgrænse til listen brint, metan, propan, butan og blandinger heraf udelukkes principielt alle gasblandinger, der indeholder fx etan eller andre gasser, som ikke specifikt er med på listen. DGC skal bemærke, at den foreslåede definition medtager forbrugsgasser til laboratorieudstyr fx H2 og blandinger af H2 og metan, som normalt distribueres på standard stålflasker. Er det hensigten? Forslag til ændring DGC foreslår følgende definition: Gas: Brint, alkaner (C1-C4), alkener (C2-C4), alkyner (C2- C4) i ren form eller blandinger heraf og i blandinger med andre gasser, hvor nævnte gasser udgør en væsentlig andel, herunder specielt blandinger med luft. Det bemærkes, at den foreslåede nye definition udover laboratoriegasserne også vil dække fx acetylenflasker. Paragraf § 2, punkt 3) Kommentar Gasinstallationer kan udføres andre steder end bygninger. Gasinstallationer forefindes i containere, skurvogne og lignende samt i nogle tilfælde udendørs ved procesanlæg og fx ved Københavns Lufthavns brandøvelsesplads. Forslag til ændring 3) Gasinstallation: Enhver form for installation, hvor der anvendes gas. Gasinstallationer regnes fra gasbeholderens tilslutning eller tilslutning til gasregulatorskab og omfatter rørledninger frem til og med tilsluttet gasmateriel, herunder dettes ventilations- og aftrækssystem. Paragraf §2 punkt 3), 4) og 5) Kommentar Det bemærkes, at leverandører af gasser på flasker efter det foreslåede er at regne som gasdistributører. Dette gælder både de sædvanlige LPG (propan/butan) leverandører, hvis nogen distribuerer naturgas på flasker, og dem som leverer fx brint og kulbrinter til laboratoriebrug. Det bemærkes, at der er en del udenlandske firmaer, der leverer til laboratoriebrug, herunder også firmaer der ikke er repræsenteret med en dansk afdeling. DGC gør opmærksom på, at Energinet, som er et gastransmissionsselskab, efter det skrevne vil være at regne som gasdistributør, idet de leverer til et par større kraftværker. Det bør efter DGC’s mening overvejes, om leverandører til gasanlæg også skal regnes som gasdistributører, se kommentar til § 17 vedr. biogasproducenter der leverer til gasanlæg. Forslag til ændring Paragraf §2, punkt 6 Kommentar DGC skal foreslå, at der indføres endnu en definition, der skal fjerne den tvivl, der kan opstå i en række situationer om, hvem der egentlig har ansvaret. Definitionen skal også foregribe, at det fremover måske bliver mere almindeligt at udbyde energitjenester, hvor et selskab tilbyder at levere MWh-varme til en bygning. I så fald kan ejeren af fx en gaskedel godt være en anden end bygningens ejer eller bruger. Forslag til ændring 6) Driftsansvarlig: Ejeren af en gasinstallation er driftsansvarlig, med mindre denne ved skriftlig aftale har overdraget driftsansvaret for installationen til andre, fx en lejer, en bruger eller et servicefirma. Ejeren af et gasanlæg er driftsansvarlig med mindre denne ved skriftlig aftale har overdraget driftsansvaret for gasanlægget til andre, fx en lejer, en bruger eller et driftsfirma. Paragraf § 7, stk. 1 Kommentar Den, der udfører eller driver gasanlæg… Dette giver en enten/eller-problematik. Forslag til ændring Den, der udfører og/eller driver gasanlæg… Paragraf § 7, stk. 1 Kommentar Der henvises til standarder. Forslag til ændring Standarder erstattes med ”internationalt anerkendte standarder”. Paragraf § 8, stk. 2 Kommentar Er det foreneligt med EU retten alene at acceptere dokumentationen på dansk eller engelsk? Tysk har været brugt til megen gaslitteratur, og meget af det danske system er bygget op baseret på tyske normer. (Er det en handelshindring ikke at acceptere øvrige EU sprog, det vil i hvert fald gøre det vanskeligere for franske, tyske eller polske rådgivere at levere dokumentationen). Forslag til ændring Paragraf § 9, stk. 1, stk. 2 stk. 3 § 10, stk. 1, stk. 2, stk. 3, stk. 4 § 15, stk. 1, stk.2 § 16, stk.1, stk. 2 Kommentar ”Ejer eller bruger” er ansvarlig. Deles ansvaret forsvinder det ofte. Det bør være helt klart, hvem der har ansvaret for sikkerheden. Vi foreslår, som ovenfor nævnt, at termen erstattes med den driftsansvarlige, og den defineres som ejeren med mindre andet er skriftligt aftalt. Forslag til ændring Paragraf § 9, stk. 3 Kommentar Ejeren eller brugeren af et gasanlæg skal vise påpasselighed med hensyn til at afværge… På dansk betyder dette, at ejer/bruger skal være påpasselig med at afværge. Forslag til ændring Ejeren eller brugeren skal udvise påpasselighed og sikre, at anlægget ikke udsættes for overlast. Jf. bemærkningerne ovenfor omkring ejer eller bruger foreslår vi: Den driftsansvarlige skal udvise påpasselighed og sikre, at anlægget ikke udsættes for overlast. Paragraf § 10, stk. 3 Kommentar Ejeren eller brugeren af en gasinstallation skal vise påpasselighed med hensyn til at afværge… På dansk betyder dette, at ejer/bruger skal være påpasselig med at afværge. Forslag til ændring Ejeren eller brugeren skal udvise påpasselighed og sikre, at anlægget ikke udsættes for overlast. Jf. bemærkningerne ovenfor omkring ejer eller bruger foreslår vi: Den driftsansvarlige skal udvise påpasselighed og sikre, at installationen ikke udsættes for overlast. Paragraf § 10, stk. 4 Kommentar Der er i lovteksten og i bemærkningerne til lovforslaget stor forskel på, hvad den driftsansvarlige (ejeren/brugeren) skal gøre i fald, der konstateres gaslugt. Ifølge loven skal man straks underrette gasdistributionsselskabet - ifølge bemærkningerne skal man straks sikre, at gasforsyningen afbrydes. Det bør være helt klart, hvilke krav der stilles til den almindelige bruger. Forventes de fysisk at skulle afbryde gasforsyningen, eller alene at ringe til gasdistributørselskabet? Flaskegas kan ud fra et forbrugersynspunkt godt benyttes i, hvad der opfattes som faste installationer. Hvis en forbruger i en situation med gaslugt jf. lovforslaget kontakter flaskegasdistributøren, har man så sikkerhed for, at flaskegasdistributørselskaberne har et beredskab til at rykke ud i forbindelse med gaslugt? Hvorledes sikres dette med udenlandske leverandører? Forslag til ændring Paragraf § 12 Kommentar Ifølge § 2 er leverandører af gas på flasker defineret som gasdistributører. I § 12 gives Sikkerhedsstyrelsen og alle gasdistributionsselskaber ret til at kræve den nødvendige information. Kan Sikkerhedsstyrelsen oplyse, hos hvem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaber, der levere flasker med gas, skal kræve disse nødvendige oplysninger? Udstyr til flaskegas og laboratorieudstyr handles frit imellem private aktører, og den private ejer af fx en gasgrill kan frit købe flaskegas fra forskellige danske og udenlandske leverandører og mellemhandlere fx byggemarkeder. Der er ingen tilknytning mellem gasdistributøren og ejerne af udstyr til flaskegas. Forslag til ændring Forslaget vil være, at leverandører af flasker med gas i denne forbindelse fritages fra rollen som gasdistributør, og Sikkerhedsstyrelsen selv tager sig af området. Der vil fortsat kunne kræves midler ind til dækning af omkostningerne fx ved et fast beløb pr. solgt gasmængde. Paragraf § 12 og 13 Kommentar Der planlægges en datadrevet fremgangsmåde bredt på området tilsyn, markedskontrol og markedsovervågning, men som beskrevet ovenfor, synes dette ikke muligt på hele flaskegasområdet, da grundlaget for at gennemføre en sådan tilgang ikke er til stede. Det vil være overordentligt vanskeligt bare at få et overblik over, hvad der findes af gasforbrugende udstyr til flaskegas for ikke at nævne, hvor det befinder sig. Forslag til ændring DGC skal foreslå, at der på hele flaskegasområdet vælges en anden og mere traditionel tilgang, nemlig tilsyn, kontrol, og mere kontrol. Paragraf §17 Kommentar Ifølge § 2 er en biogasproducent, der leverer gas til et opgraderingsanlæg, ikke gasdistributør, idet opgraderingsanlægget er et gasanlæg og ikke en gasinstallation. Hvem er det så, der skal afbryde forsyningen til et biogasopgraderingsanlæg, som ikke findes sikkert? Forslag til ændring Mulig løsning: Definer leverandører af gas til gasanlæg som gasdistributører. Der kan være andre ikke hensigtsmæssigheder ved denne løsning. DGC har ikke gennemgået lovforslaget for sådanne. Paragraf § 18, stk. 1, stk. 2 Kommentar DGC mener, at bestemmelserne, om at Sikkerhedsstyrelsen kan udtage apparater og kræve udgifter til tekniske undersøgelser refunderet, kan have meget store privatøkonomiske konsekvenser for en kunde, der måske uforvarende har købt et uheldigt apparat. Forslag til ændring Paragraf § 21 og § 24 Kommentar Flaskegasdistributører regnes ifølge § 2 at være gasdistributører. DGC kan ikke se, at leverandører af flaskegas til fx byggemarkeder har nogen som helst mulighed for at undersøge nogen installationer. De ved ikke engang, hvor installationerne er. Forslag til ændring Der er brug for, at Sikkerhedsstyrelsen påtager sig ansvaret for området. Paragraf § 25 Kommentar DGC kan være bekymret for, om gas kan blive repræsenteret bredt nok i forhold til små og store installationer og biogas. Forslag til ændring DGC vil foreslå, at det indskrives direkte, at ledningsbundet gasdistribution skal være repræsenteret i Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Udpegning kan formelt fx ske i regi af Dansk Gas Forening (DGF). Paragraf § 29, stk. 1 Kommentar Det bør fremgå, at afgiftens størrelse fastsættes ud fra enten antal kunder eller distribueret energi. Forslag til ændring Paragraf § 29, stk. 2 Kommentar Gasdistributionsselskabet er dem, der har rørene eller flaskerne. De kommercielle selskaber er dem, der sælger energien (gassen). Hvordan skal omkostningerne kunne refunderes af den ene eller den anden af disse parter? Er der en fastlagt fordelingsnøgle? I forhold til bemærkningerne til forslaget står der, at paragraffen skal videreføre gældende praksis, at gasdistributøren (dem med flasker og rør) kan få refunderet udgifterne af dem, der har indgået en kommerciel aftale om at levere gas til forbrugeren. Fastholdes det, at det er energileverandøren, der skal dække omkostningen, skal DGC foreslå følgende ordlyd: Forslag til ændring Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5 samt omkostninger jf. stk. 1, skal refunderes gasdistributionsselskabet af det selskab, der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. 3. oktober 2017 JSE/Morten Jacob Leth Digitaliseringsstyrelsens svar på Sikkerhedsstyrelsens høring af 8. september 2017 (jeres j. nr.: 215-01-00006) over udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Digitaliseringsstyrelsens høringssvar knytter sig til lovforslagets § 26, stk. 1 om digital kommunikation. Digitaliseringsstyrelsen imødeser generelt tiltag, der understøtter digital forvaltning og digitale processer samt øget digital kommunikation mellem myndigheder og borgere og virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen har visse betragtninger af mere generel karakter, som Sikkerhedsstyrelsen kan overveje at inddrage i forbindelse med endelig formulering af lovbemærkningerne til § 26 og i overvejelserne ved det efterfølgende arbejde med at udstede regler efter den foreslåede bestemmelse i § 26, herunder særlig ved udarbejdelse af regler om digitale selvbetjeningsløsninger. Det fremgår af bemærkningerne til § 26, at ministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser til blandt andet borgere til deres digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det kan overvejes, om der allerede er tilstrækkelig hjemmel til at sende digital post til borgere og virksomheder i medfør af lov om Digital Post. For at sikre mest mulig sammenhæng og ensartethed for borgere og virksomheder, skal Digitaliseringsstyrelsen ved udformning af regler om digital kommunikation, der retter sig mod borgere (og virksomheder), henvise til de bestemmelser, der følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere samt lovkonceptet for de fire såkaldte bølgelove om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, herunder særligt borgerens mulighed for at blive fritaget. Der sondres her mellem de offentlige myndigheders henvendelser til borgerne med Digital Post, og borgernes henvendelser til de offentlige myndigheder ved digital selvbetjening. Obligatorisk tilslutning til Digital Post Det følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, at borgere og virksomheder skal have en digital postkasse til brug for at modtage digital post fra offentlige afsendere. Loven giver de offentlige myndigheder ret til at sende meddelelser, dokumenter, m.v. digitalt til borgere og virksomheder. Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme retsvirkning som meddelelser, dokumenter mv., der sendes som traditionel papirpost. Borgere kan blive fritaget for at tilslutte sig Digital Post, hvis der foreligger en fritagelsesgrund, og borgeren erklærer på tro og love at opfylde en af disse. Side 2 af 2 Obligatorisk digital selvbetjening I den udstrækning, der fastsættes regler om indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere, kan Digitaliseringsstyrelsen henvise til den tilgang, der er indført ved udmøntning af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011- 2015 i de fire samlelove om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere (bølgelovene), jf. lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 662 af 12. juni 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni 2015. På den lange række af serviceområder på forskellige ministerområder er der indført ensartede regler, der sikrer samme tilgang uanset om en borger skal skrive sit barn op til skole, indgive en flytteanmeldelse eller ansøge om begravelseshjælp. Konceptet er her, at de borgere, der kan, skal anvende digital selvbetjening. Borgere, der har svært ved det, skal have hjælp og vejledning. Borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, skal tilbydes at indgive ansøgningen, anmeldelsen mv. på anden vis. Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfælde vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan borgeren i stedet skal indgive en ansøgning, anmeldelse mv. Særlige forhold kan eksempelvis være særlige handicap, manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der er tale om en vurdering fra henvendelse til henvendelse, som foretages uafhængigt af, om borgeren er tilsluttet til Digital Post. En fritagelse fra tilslutning til Digital Post fra offentlige afsendere adskiller sig således fra fritagelse fra en konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital Post giver efter bølgelovskonceptet ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital selvbetjeningsløsning er en konkret afgørelse fra henvendelse til henvendelse. Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn Energi- og oliforum Adresse Landemærket 10 1119 KBH K Kontaktperson Michael Mücke Jensen Generelle kommentarer: Energi- og olieforum takker indledningsvis for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Overordnet støtter vi lovens intention om at modernisere og forenkle den eksisterende lov om gasinstallationer og gasmateriel og dermed gøre det lettere at etablere gasinstallationer og anlæg i Danmark samtidig med, at det nuværende sikkerhedsniveau fastholdes. På en række områder er regelsættet dog uklart i forhold til hvilken myndighed, der har det overordnede ansvar, og hvem der er koordinerende myndighed, hvis der er flere myndigheder involveret i sikkerheds/risikoarbejdet. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så er gasområdet også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Det er derfor vigtigt, at det er en entydighed i hvilke roller den enkelte myndighed har i forhold til tilsynet og godkendelsen af gasinstallationer. I modsat fald vil de lettelser, som lovforslaget vil medføre, hurtigt blive spist op af administrative byrder og bøvl, hvis der ikke er en klar rollefordeling og koordinering mellem de enkelte myndigheder. Vi har nedenfor kommenteret på de specifikke bestemmelser i lovforslaget. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf 1 og 2 Kommentar Det er uklart, hvad der menes med en ”flaskegasfyldestation”, som den er omtalt i bemærkningerne til §2. Der er forskel på definitionen i lovforslaget og den definition, der er foreslået i udkast til ”anlægsbekendtgørelsen” – jf. udkast af 5. april 2017. Forslag til ændring Vi foreslår at definitionen af flaskegasfyldestation præciseres i lovbemærkningerne, så den svarer til den definition der gælder i ”anlægsbekendtgørelsen” Paragraf § 10, stk. 4 Kommentar Der er efter vores vurdering forskel på installationerne, og hvem der derfor bør kontaktes. Det er naturligt at naturgasselskaberne kontaktes hvis kunden konstaterer gaslugt. De vil hurtigt kunne komme til stede og lukke forsyningen og hjælpe med at udrede skadesårsag. LPG derimod anvendes i stort omfang i små fritstående udendørs installationer til fritidsbrug, såsom havegrill, terrassevarmere og lignende. Vi læser da også bestemmelsen om ”ejeren af en fast gasinstallation” som ikke omfattende førnævnte installationer til ”fritidsbrug”. Forslag til ændring Det skal i lovbemærkningerne præciseres, at stk 4 omhandler faste installationer, samt, hvad der menes med ”en fast gasinstallation”. Og at installationer til ”fritidsbrug” ikke er omfattet af denne bestemmelse. I tilfælde af gaslugt, så skal ejeren af sådan en installation afkoble flasken fra installationen, og henvende sig til leverandøren af udstyret – ikke leverandøren af gasflasken. . Paragraf § 15 Kommentar Der er uklart, hvem der er koordinerende myndighed, hvis der er flere myndigheder involveret i sikkerheds/risikoarbejdet. Det er desuden uklart hvordan skillelinjerne mellem de forskellige myndigheder vil være i fremtiden. Forslag til ændring Vi ønsker at præciseres, hvem der er koordinerede myndighed, hvis der er flere myndigheder involveret i sikkerheds-/risikoarbejdet, samt hvordan skillelinjen mellem de forskellige myndigheder vil være i forhold til lovforslaget. Paragraf § 24, stk. 3 Kommentar SIK kan stille krav om habilitet. Det er uklart, hvordan det tænkes udmøntet i forhold til de kommercielle gasleverandører som for eksempel LPG-selskaberne. De nuværende formuleringer i lovbemærkninger ser ud til primært at være rettet mod de ikke kommercielle distributører af naturgas. Vi bakker op om, at der også til de kommercielle godkendte gasleverandører stilles krav om habilitet med mere, men det bør præciseres, hvordan det tænkes udmøntet i forhold til netop den gruppe. Forslag til ændring Vi ønsker, at dette uddybes nærmere. Paragraf § 28, stk. 3 Kommentar Vi støtter, at der blot henvises til standarder, selv om de ikke findes på dansk. Typisk vil det ikke være tilfældet inden for gasområdet. Det bør dog tilstræbes, at der kun henvises til standarder, som findes på et hovedsprog, som for eksempel engelsk. Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Høringssvar vedrørende Forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstal- lationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forslaget i hø- ring. De endelige administrative konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslaget af- hænger af udmøntningen af Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om drift og vedligehold af gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, jf. § 5, herunder særligt regler for dokumentation for udførelse af drift mv., jf. § 5, stk. 2. TER vurderer, at lovforslaget i sig selv medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. TER vil vurdere de nærmere administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med høring af de bekendtgørelser, der måtte følge af lovforslaget, herunder særligt af § 5. TER opfordrer i den forbindelse til, at en eventuel brug af bemyndigelserne vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til at påføre virksomhederne færrest mulige administrative byrder. Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger: Per Kæmpe Fuldmægtig Tlf. direkte 3529 1556 E-post PerKae@erst.dk Med venlig hilsen Andreas Oscar Arenfeldt Stud.jur., Team Jura ERHVERVSSTYRELSEN Direktionssekretariatet - Team Jura Telefon: 35291090 Mail: AndAre@erst.dk 05. oktober 2017 /AndAre-erst ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn Frederiksberg Forsyning Adresse Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Kontaktperson Søren Berg Lorenzen Generelle kommentarer: Loven har efter vores forståelse til formål at opdatere og modernisere reguleringen på området, herunder at forenkle de gældende regler uden negative konsekvenser for det generelle sikkerhedsniveau. Dette formål er ud fra en overordnet betragtning positivt. Som gasdistributionsselskab er vi dog usikre på de krav og forventninger, som i fremtiden vil blive stillet til os i medfør af loven. Vi forventer, at disse krav og forventninger vil blive tydeliggjort i de bekendtgørelser, som vil blive udarbejdet i forlængelse af loven. Derfor er det på nuværende tidspunkt vanskeligt for os at forholde os til den samlede fremtidige regulering for gasdistributionsselskaberne. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf § 12, stk. 2 Kommentar Både sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne er nævnt – det åbner for uklarhed. Forslag til ændring Rollefordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne bør afklares. Paragraf § 14, stk. 1 Kommentar Både Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne er nævnt – det åbner for uklarhed. Forslag til ændring Rollefordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne bør afklares. Paragraf § 17 Kommentar I og med at der lægges op til, at gasdistributionsselskaberne sammen med Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for visse dele af tilsynet med gasinstallationer, undrer det, at det kun er Sikkerhedsstyrelsen, der har de beføjelser, som er nævnt i § 17. Forslag til ændring Såfremt gasdistributionsselskaberne skal være ansvarlig for dele af tilsynet, foreslås det, at gasdistributionsselskaberne tildeles samme beføjelser, som de i§ 17 nævnte. Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Høringssvaret er koordineret for nedenstående virksomheder. Navne NGF Nature Energy (cvr: 29214824) Dansk Gas Distribution (cvr: 27210406) HMN GasNet P/S (cvr: 37270024) Energinet (cvr: 28980671) Adresser NGF Nature Energy. Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ DGD, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia HMN GasNet P/S, Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg Energinet, Tonne Kjærsvej 6, 7000 Fredericia Kontaktpersoner Bjarne Koch/DGD og Per Persson/HMN på vegne af ovenstående selskaber. Generelle kommentarer: Hermed fremsender gasdistributionsselskaberne NGF Nature Energy, Dansk Gas Distribution, HMN GasNet P/S og gastransmissionsselskabet Energinet, bemærkninger til lovforslaget omhandlende lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven). Energinet har, som transmissionsselskab, endvidere en rolle som gasdistributionsselskab. I selskaberne noterer vi os med tilfredshed Sikkerhedsstyrelsens indstilling til, at det fortsat er gasdistributionsselskaberne der skal varetage myndighedsbehandling og føre tilsyn med gasinstallationerne. Ligeledes noterer vi os med tilfredshed, at der gives mulighed for at modernisere den sikkerhedstekniske overvågning ved at udvikle en mere risikobaseret tilsynsmodel i et nært samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf § 1, stk. 3 Kommentar Loven gælder heller ikke for transmissions- fordelings- og distributionsledninger til transport af naturgas. Forslag til ændring Tilføjelse til stk. 3: Loven gælder ikke for gasinstallationer om bord på skibe og gasinstallationer til fremdrift af transportmidler eller opvarmning af køretøjer. Loven gælder ligeledes ikke for transmissions-, fordelings- og distributionsledninger til transport af naturgas. Paragraf § 2, stk. 3 Kommentar For mange gasinstallationer gælder det, at gasmåler, trykregulator etc. er monteret i et skab uden for bygningen. Enten på muren, men kan også være et fritstående skab. Der findes også stikledninger, som er ført ind i bygningen til en hovedafspærringshane umiddelbart inden for soklen. Forslag til ændring Ny tekst: Gasinstallation: Enhver form for installation hvor der anvendes gas. Gasinstallationer regnes fra gasbeholderens tilslutning eller fra installationens tilslutning til stikledningen og omfatter rørledninger og tilsluttet gasmateriel, herunder tilknyttede ventilations- og aftrækssystemer. Paragraf § 10, stk.4 Kommentar Vi mener ikke, at ejere eller brugere straks skal underrette gasdistributionsselskabet ved gaslugt på gasinstallationer. Ejere eller brugere som oplever gaslugt på egne installationer, skal straks lukke for hovedhanen til gasforsyningen og kontakte en autoriseret vvs- installatør. I tvivls- eller nødstilfælde skal ejer eller bruger kontakte gasdistributionsselskabet som har en døgnbemandet vagtcentral, dels for at få administrativ rådgivning og dels for at anmode om fysisk hjælp til en eventuel lukning af hovedhane. Forslag til ændring Ny tekst: Stk. 4. Ejeren eller brugeren af en fast gasinstallation skal straks lukke for hovedhanen til gasforsyningen ved konstatering af gaslugt og lade fejl og mangler afhjælpe af en autoriseret VVS-installatør jf. §10, stk. 2 og i nøds- eller tvivlstilfælde kontakte gasdistributionsselskabet. Paragraf § 10, stk. 4 Kommentar Underretningspligten for ejere eller brugere bør i stedet omfatte ulykker, farlige hændelser og forgiftninger. Forslag til ændring Ny tekst: Ejeren eller brugeren af en fast gasinstallation skal straks underrette gasdistributionsselskabet i tilfælde af ulykker, farlige hændelser, forgiftninger eller alvorlig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v. Paragraf § 10, stk. 4 Kommentar Underretningspligten for autoriserede vvs- installatører og servicefirmaer bør omfatte ulykker, farlige hændelser, forgiftninger og alvorlig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v. Forslag til ændring Tilføjelse: Stk. 5. Autoriserede vvs-installatører og servicefirmaer skal straks underrette gasdistributionsselskabet ved ulykker, farlige hændelser, forgiftninger og alvorlig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v. Paragraf § 12 Kommentar Ansvarsfordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne er uklar. Forslag til ændring Teksten bør præciseres. Paragraf § 21 Kommentar Jf. bemærkningerne kan gasdistributionsselskaberne ikke på eget initiativ foretage sikkerhedstekniske tilsyn. Forslag til ændring Tilføjelse: § 21, stk. 1 gasdistributionsselskaberne kan på eget initiativ foretage supplerende sikkerhedstekniske tilsyn. Paragraf § 24, stk.3 Kommentar Sikkerhedsstyrelsen ønsker mulighed for at kræve, at gasdistributionsselskabet tegner en ansvarsforsikring. Kravet ønskes begrundet. Forslag til ændring At det i dokumentet ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger”, på side 34 afsnit 4, begrundes. Paragraf A) § 29, stk. 2 Kommentar Det er uklart hvem der skal betale, idet både gasdistributionsselskabet og det selskab der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren nævnes. Det bør præciseres. Nuværende tekst: Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet eller det selskab, der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. Forslag til ændring Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet Paragraf B) § 29, stk.2 Kommentar Det er uklart hvem der skal betale, idet både gasdistributionsselskabet og det selskab der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren nævnes. Det bør præciseres. Nuværende tekst: Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet eller det selskab, der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. Hvis Sikkerhedsstyrelsen mener, at omkostninger til den traditionelle sikkerhedstekniske og risikobaserede overvågning omhandler gasdistributionsselskaberne og eventuelle omkostninger til særlig sikkerhedsteknisk opfølgning på udvalgte produkter, f.eks. afledt af produktfejl, entydigt betales af fabrikant/importør/forhandler som oplyst i dokumentet ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger” på side 37 andet nederste afsnit, så kan teksten med fordel omformuleres. Forslag til ændring Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet. Nyt stk. 4. skal formuleres med udgangspunkt i nedenstående tekst: Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsinstallationer med henblik på at udarbejde særskilte bestemmelser, hvorefter fabrikanter, importører og forhandlere, i tilfælde af at gasmaterielet ikke er lovligt eller forbundet med sikkerhedsmæssig risiko, skal betale omkostningerne i forbindelse med den pågældende kontrol. Hjemlen har været anvendt til at fastsætte bekendtgørelse nr. 1048 af 8. december 2003 om betaling af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer. Gasdistributionsselskaberne har følgende kommentarer til dokumentet ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger” • Side 8, andet sidste afsnit I indledningen bør der ud over at liste fordelene for virksomheder, tillige indgå et afsnit hvori fordelene for forbrugerne. (f.eks. lavere installationsomkostninger, standardisering, forenkling, digitalisering, metodefrihed, kommunikation, nye teknikker og produkter, etc.) • Side 9 – 2.0, sidste afsnit Nedenstående tekst har reference til ændring af Elsikkerhedsloven – for så vidt det omhandler elektriske installationer som er en del af en gasinstallation kan emnet være relevant, men eksemplet med en oplader er måske ikke relevant i sammenhæng med den ny Gassikkerhedslov? Sikkerhedsstyrelsens tekst: Endelig genindfører lovforslaget hjemmel til omkostningsdækning af test af elektrisk materiel i elsikkerhedsloven. Denne hjemmel fandtes tidligere i den nu ophævede stærkstrømslov. Hjemlen gælder alene i forhold til materiel, der er omfattet af EU- regulering, i de tilfælde, hvor produktet fejler, og virksomheden efterfølgende meddeles et påbud eller forbud. Med hjemlen vil Sikkerhedsstyrelsen dermed kunne få dækket testomkostninger, eksempelvis hvor en anmeldelse eller proaktiv indsats fører til test af en oplader, som viser sig ikke at være i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. • Side 10 – afsnit 2.2, kontrol baseret på data. Gasdistributionsselskaberne er enige i behovet for en modernisering af den sikkerhedstekniske overvågning og understøtter, at Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne i fællesskab udvikler en risikobaseret tilsynsmodel som sikrer, at ressourcerne anvendes der hvor regelefterlevelsen er lav og risikoen størst. Sikkerhedsstyrelsen motiverer til registersamkøring indhentet hos andre offentlige myndigheder. Gasdistributionsselskaberne er imødekommende over for en samkøring, men mener det bør undersøges hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen med den ny Gassikkerhedslov har hjemmel til at samkøre gasdistributionsselskabernes databaser med andre offentlige databaser. Der kan være oplysninger om trediepart i form af data fra vvs-installatører, kundesegmentet, produktinformationer, etc. der er omfattet af persondataforordningen. I afsnit 2.2 side 11 andet sidste kapitel fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente disse data fra gasdistributionsselskaberne ved helt særlige situationer, men er Sikkerhedsstyrelsen bevidst om, at data også skal indhentes i forbindelse med den almindelige risikobaserede overvågning, som skal være grundlaget for stikprøvekontroller? • Side 12 - pkt.3 Afsnittet omhandler omkostningsdækning til test af elektrisk materiel. Er det relevant her, jf. kommentar ovenfor ”Side 9 – 2.0 sidste afsnit”. • Side 13 – pkt. 5 Der mangler oplistning af emner tilsvarende pkt. 4. De i pkt. 4 fordele for erhvervet vil på en eller flere måder have afsmittende virkning for forbrugerne/borgerne. • Side 14 - tabellen Der mangler oplistning af emner tilsvarende hvor fordele for erhvervet på en eller flere måder vil have afsmittende virkning for forbrugerne/borgerne. • Side 15 - første afsnit Det kan være en fordel at begrunde hvorfor gasstikledninger fortsat er underlagt Gassikkerhedsloven og ikke Arbejdstilsynets bekendtgørelser. • Side 24 – 6. afsnit Dette vil medføre at registreringen af gaslugte, og dermed det statiske grundlag for risikovurdering i forbindelse med gaslugte, vil blive forringet betydeligt. Sikkerhedsstyrelsen skriver følgende: I nogle tilfælde kan det være mere nærliggende at kontakte en vvs-installatørvirksomhed i stedet for gasdistributionsselskabet, der kan lokalisere og afhjælpe fejlen. Gasdistributionsselskaberne er enig i, at arbejde på forbrugerejede installationer er et anliggende for ejeren/brugeren og en autoriseret vvs-installatør, men præciserer at statistikker på gaslugte, som ved andre sikkerhedskritiske fejl, vil få et såkaldt mørketal. • Side 33 - § 24 Gasdistributionsselskaberne er meget tilfredse med Sikkerhedsstyrelsens indstilling og tekstning af §24. Det foreslås i stk. 1, at gasdistributionsselskaberne skal føre kontrol med gasinstallationer efter bestemmelser udstedt i medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret. Det foreslås, at der foretages en sproglig tilpasning i stk. 1 af hensyn til ønsket om at modernisere og forenkle reguleringen på gasområdet. Med lovforslaget vil gasdistributionsselskaberne fortsat være forpligtet til at varetage myndighedsopgaver som udførelse af kontrol med gasinstallationer og sagsbehandling inden for eget forsyningsområde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4, og § 12. • Side 35 - § 26 Som et forslag til en opstart på digitalisering kan Sikkerhedsstyrelsen overveje, at igangsætte muligheden for indberetning af ulykker, farlige hændelser, forgiftninger etc. på hjemmesiden www.sik.dk. Det vil styrke kvaliteten og samtidig åbne mulighed for at flere aktører, herunder kedelleverandører og vvs-installatører motiveres til at indberette hændelser i større udstrækning end nu, hvilket bidrager til at vi kan prioritere de samlede tilsynsressourcer derhen, hvor de gør størst nytte. Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Svarskrift er koordineret for neden nde virksomheder. Navne NGF Nature Energ cvr: 29214824) Dansk Gas Distribution (cvr: 27210406) HMN GasNet P/S (cvr: 37270024) Energinet (cvr: 28980671) Adresser NGF Nature Energy. Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ DGD, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia HMN GasNet P/S, Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg Energinet, Tonne Kjærsvej 6, 7000 Fredericia Kontaktpersoner Bjarne Koch/DGD og Per Persson/HMN GasNet P/S på vegne af ovenstående selskaber. Generelle kommentarer: Hermed gasdistributionsselskaberne NGF Nature Energy, Dansk Gas Distribution, HMN GasNet P/S og gastransmissionsselskabet Energinet’s bemærkninger til lovforslaget omhandlende lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven). Energinet har, som transmissionsselskab, endvidere en rolle som gasdistributionsselskab. I selskaberne noterer vi os med tilfredshed Sikkerhedsstyrelsens indstilling til, at det fortsat er gasdistributionsselskaberne der skal varetage myndighedsbehandling og føre tilsyn med gasinstallationerne. Ligeledes noterer vi os med tilfredshed, at der gives mulighed for at udvikle og modernisere den sikkerhedstekniske overvågning, efter en mere risikobaseret tilsynsmodel i et nært samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne. Den nye tilsynsmodel forventes på sigt at indebære færre byrder for de virksomheder, der udfører arbejdet korrekt, idet kontrolindsatsen primært vil blive rettet derhen, hvor der vurderes at være den største sikkerhedsmæssige risiko. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf §1, stk. 3 Kommentar Loven gælder heller ikke for transmissions- fordelings- og distributionsledninger til transport af naturgas. Svar fra HMN Forslag til ændring Tilføjelse til stk. 3: Loven gælder ikke for gasinstallationer om bord på skibe og gasinstallationer til fremdrift af transportmidler eller opvarmning af køretøjer. Loven gælder ligeledes ikke for transmissions-, fordelings- og distributionsledninger til transport af naturgas. Paragraf §2, stk. 3 Kommentar For mange gasinstallationer gælder det, at gasmåler, trykregulator etc. er monteret i et skab uden for bygningen. Enten på muren, men kan også være et fritstående skab. Der findes også stikledninger, som er ført ind i bygningen under terræn, med en hovedafspærringshane umiddelbart inden for soklen. Forslag til ændring Ny tekst: Gasinstallation: Enhver form for installation hvor der anvendes gas. Gasinstallationer regnes fra gasbeholderens tilslutning eller fra installationens tilslutning til stikledningen, og omfatter rørledninger og tilsluttet gasmateriel, her under tilknyttet ventilations- og aftrækssystem. Paragraf §10, stk. 4 Kommentar Vi mener ikke, at ejeren/brugeren straks skal underrette gasdistributionsselskabet, ved gaslugt på gasinstallationer. Ejere eller brugere som oplever gaslugt på egne installationer, skal straks lukke for hovedhanen til gasforsyningen og kontakte en autoriseret vvs- installatør. I tvivls- eller nødstilfælde skal ejeren/brugeren kontakte gasdistributionsselskabet som har en døgnbemandet vagtcentral, dels for at få administrativ rådgivning og dels for at anmode om fysisk hjælp til en eventuel lukning af hovedhane. Forslag til ændring N e Sk . Ejeren/brugeren af en fast gasinstallation skal straks lukke for hovedhanen til gasforsyningen ved konstatering af gaslugt og lade fejl og mangler afhjælpe af en autoriseret VVS-installatør jf. §10, stk. 2, og i tvivlstilfælde kontakte gasdistributionsselskabet. Paragraf §10, stk. 4 Kommentar Underretningspligten for ejeren/brugeren bør i stedet omfatte ulykker/farlige hændelser/forgiftninger. Forslag til ændring Ny tekst: Ejeren/brugeren af en fast gasinstallation skal straks underrette gasdistributionsselskabet i tilfælde af ulykker, farlige hændelser, forgiftninger eller alvorlig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v. Paragraf §10, stk. 4 Kommentar Underretningspligten for autoriserede vvs- installatører og servicefirmaer bør omfatte ulykker, farlige hændelser, forgiftninger og alvorlig beskadigelse, havari på installationskomponenter. Forslag til ændring Tilføjelse: Stk. 5. Autoriserede vvs-installatører og servicefirmaer skal straks underrette gasdistributionsselskabet ved ulykker, farlige hændelser, forgiftninger og alvorlig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v. Paragraf §12, Kommentar Ansvarsfordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne er uklar. Forslag til ændring Teksten bør præciseres. Paragraf §21, Kommentar Jf. bemærkningerne kan gasdistributionsselskaberne ikke på eget initiativ foretage sikkerhedstekniske tilsyn. Forslag til ændring Tilføjelse: §21, stk. 1 gasdistributionsselskaberne kan på eget initiativ foretage supplerende sikkerhedstekniske tilsyn. Paragraf §24, stk.3 Kommentar Sikkerhedsstyrelsen ønsker mulighed for at kræve, at gasdistributionsselskabet tegner en ansvarsforsikring. Kravet ønskes begrundet. Forslag til ændring At det i dokumentet ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger”, på side 34 afsnit 4, noteres en begrundelse. Paragraf A) §29, stk. 2 Kommentar Det er uklart hvem der skal betale, idet både gasdistributionsselskabet og det selskab der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren nævnes. Det bør præciseres. Nuværende tekst: Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet eller det selskab, der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. Forslag til ændring Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet Paragraf B) §29, stk.2 Kommentar Det er uklart hvem der skal betale, idet både gasdistributionsselskabet og det selskab der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren nævnes. Det bør præciseres. Nuværende tekst: Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet eller det selskab, der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. Hvis Sikkerhedsstyrelsen mener, at omkostninger til den traditionelle sikkerhedstekniske og risikobaserede overvågning omhandler gasdistributionsselskaberne og eventuelle omkostninger til særlig sikkerhedsteknisk opfølgning på udvalgte produkter, f.eks. afledt af produktfejl, entydigt betales af fabrikant/importør/forhandler som oplyst i dokumentet ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger” på side 37 andet nederste afsnit, så kan teksten med fordel omformuleres. Forslag til ændring Stk. 2. Omkostninger ved udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af gasdistributionsselskabet. Nyt stk. 4. skal formuleres med udgangspunkt i nedenstående tekst: Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsinstallationer med henblik på at udarbejde særskilte bestemmelser, hvorefter fabrikanter, importører og forhandlere, i tilfælde af at gasmaterielet ikke er lovligt eller forbundet med sikkerhedsmæssig risiko, skal betale omkostningerne i forbindelse med den pågældende kontrol. Hjemlen har været anvendt til at fastsætte bekendtgørelse nr. 1048 af 8. december 2003 om betaling af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer. Gasdistr selskaberne har følgende kommentarer til doment ærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Side 8. andet sidste afsnit I indledningen bør der ud over at liste fordelene for virksomheder, tillige indgå et afsnit hvori fordelene oplistes for forbrugerne. (f.eks. lavere installationsomkostninger, standardisering, forenkling, digitalisering, metodefrihed, kommunikation, nye teknikker og produkter, etc.) Side 9 – 2.0 sidste afsnit Nedenstående tekst har reference til ændring af Elsikkerhedsloven – for så vidt det omhandler elektriske installationer som er en del af en gasinstallation kan emnet være relevant, men eksemplet med en oplader er måske ikke relevant i sammenhæng med den ny Gassikkerhedslov? Sikkerhedsstyrelsens tekst: Endelig genindfører lovforslaget hjemmel til omkostningsdækning af test af elektrisk materiel i elsikkerhedsloven. Denne hjemmel fandtes tidligere i den nu ophævede stærkstrømslov. Hjemlen gælder alene i forhold til materiel, der er omfattet af EU- regulering, i de tilfælde, hvor produktet fejler, og virksomheden efterfølgende meddeles et påbud eller forbud. Med hjemlen vil Sikkerhedsstyrelsen dermed kunne få dækket testomkostninger, eksempelvis hvor en anmeldelse eller proaktiv indsats fører til test af en oplader, som viser sig ikke at være i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Side 10 – afsnit 2.2 Kontrol baseret på data. Gasdistributionsselskaberne er enige i behovet for en modernisering af den sikkerhedstekniske overvågning og understøtter, at Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne i fællesskab udvikler en tilsynsmodel som sikrer, at ressourcerne anvendes der hvor regelefterlevelsen er lav og risikoen størst. Sikkerhedsstyrelsen motiverer til registersamkøring indhentet hos andre offentlige myndigheder. Gasdistributionsselskaberne er imødekommende overfor en samkøring, men det skal undersøges nærmere, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen med den ny Gassikkerhedslov har hjemmel til at samkøre gasdistributionsselskabernes databaser med andre offentlige databaser. Der kan være oplysninger om tredjepart i form af data fra vvs-installatører, kundesegmentet, produktinformationer, etc. Sikkerhedsstyrelsen bør kontrollere, om ny og gældende Persondataforordning giver lovlig adgang til denne mulighed. I afsnit 2.2 side 11 andet sidste kapitel fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente disse data fra gasdistributionsselskaberne ved helt særlige situationer, men er Sikkerhedsstyrelsen bevidst om, at data også skal indhentes i forbindelse med den almindelige risikobaserede overvågning, som skal være grundlaget for stikprøvekontroller? Side 12 - pkt.3 Afsnittet omhandler omkostningsdækning til test af elektrisk materiel. Er det relevant her, jf. kommentar ovenfor ”Side 9 – 2.0 sidste afsnit”. Side 13 – pkt. 5 Der mangler oplistning af emner tilsvarende pkt. 4. De i pkt. 4 fordele for erhvervet vil på en eller flere måder have afsmittende virkning for forbrugerne/borgerne. Side 14 - tabellen Der mangler oplistning af emner tilsvarende hvor fordele for erhvervet på en eller flere måder vil have afsmittende virkning for forbrugerne/borgerne. Side 15 - første afsnit Det kan være en fordel at begrunde hvorfor gasstikledninger fortsat er underlagt Gassikkerhedsloven og ikke Arbejdstilsynets bekendtgørelser. Side 24 – 6. afsnit Dette vil medføre at registreringen af gaslugte, og dermed det statistiske grundlag for risikovurdering i forbindelse med gaslugte bliver forringet betydeligt. Sikkerhedsstyrelsen skriver følgende: I nogle tilfælde kan det være mere nærliggende at kontakte en vvs-installatørvirksomhed i stedet for gasdistributionsselskabet, der kan lokalisere og afhjælpe fejlen. Gasdistributionsselskaberne er dog enige i, at arbejde på forbrugerejede installationer er et anliggende for ejeren/brugeren og en autoriseret vvs-installatør, men præciserer at statistikker på gaslugte, som ved andre sikkerhedskritiske fejl, vil få et betydeligt såkaldt mørketal. Side 33 - §24 Gasdistributionsselskaberne er meget tilfredse med Sikkerhedsstyrelsens indstilling og tekstning af §24. Det foreslås i stk. 1, at gasdistributionsselskaberne skal føre kontrol med gasinstallationer efter bestemmelser udstedt i medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret. Det foreslås, at der foretages en sproglig tilpasning i stk. 1 af hensyn til ønsket om at modernisere og forenkle reguleringen på gasområdet. Med lovforslaget vil gasdistributionsselskaberne fortsat være forpligtet til at varetage myndighedsopgaver som udførelse af kontrol med gasinstallationer og sagsbehandling inden for eget forsyningsområde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4, og § 12. Side 35 - §26 Som et forslag til en opstart på digitalisering kan Sikkerhedsstyrelsen overveje, at igangsætte muligheden for indberetning af ulykker, farlige hændelser, forgiftninger etc på hjemmesiden www.sik.dk. Det vil styrke kvaliteten og samtidig åbne mulighed for at flere aktører, herunder kedelleverandører og vvs-installatører, motiveres til at indberette hændelser i større udstrækning end nu, hvilket bidrager til, at vi kan prioritere de samlede tilsynsressourcer derhen, hvor de gør størst nytte. S Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn HOHOR Bygas Adresse Ørestads Boulevard 35 2300 Kbh. S Kontaktperson J. S. Jeppesen, jsje@hofor.dk, tlf. 27952620 Generelle kommentarer: Hofor Bygas er klar over lovens sigte. Ganske enkelt at byrdelette de udførende på alle måder. Der vil blive stillet funktionsbaserede rammer for de udførende. Derimod vil der blive meget stramme rammer for os som gasdistributionsselskab. Specielt i relation til vurdering af det sikkerhedsmæssigt forsvarlige ved de udførendes aktiviteter. Der vil for os evt. blive tale om godkendelse iht. egen vurdering (støttet af vejledninger) og ikke efter faste ufravigelige regle- menter. Og til dokumentation af den sikkerhedsmæssige overvågning i øvrigt. Inkl. egne aktivi- teter og dokumentationen herfor! Og det vil vi forhåbentlig se konkret udmøntet i bekendtgø- relsen for gasdistributionsselskaber. Det er dog på nogle punkter ikke helt klart hvilken rollefordeling gasdistributionsselskaber skal have. Og hvornår. Vi er også klar over, at der i den kommende bekendtgørelse vil blive fastsat fastere rammer for dette. På baggrund af ovenstående har vi ikke mange kommentarer til de enkelte afsnit i loven. Med tanke på forårets/sommerens omtale af muligheden for at lade SIK hjemtage hele syns- området for gasinstallationer, så kan vi ikke se muligheden for dette umiddelbart i loven. Hvorfor ikke? Evt. efter gasdistributionsselskabets ønske! Byrdelettelsen er vel for alle parter? Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf § 10, stk. 4 Kommentar Det er en meget konkret tekst –”gasdistributionssel- skabet”. Forslag til ændring Der bør være mulighed for, at den umiddelbare kontakt kan/skal ske til ekstern (kommerciel) vagtfunktion. Paragraf § 24, stk. 1 Kommentar Gasdistributionsselskabet s skal syne. Forslag til ændring Der bør stå k kan. Således at loven åbner muligheden for at en anden part generelt kan syne installationerne. Evt. SIK eller kommerciel part. Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring Paragraf Kommentar Forslag til ændring J. S. JeppesenDigitalt signeret af J. S. Jeppesen Dato: 2017.10.06 10:32:23 +02'00' Skema til afgivelse af høringssvar Udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Afsender: Navn TEKNIQ Installationsbranchen Adresse Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup tekniq@tekniq.dk Kontaktperson Simon O. Rasmussen Generelle kommentarer: TEKNIQ har følgende generelle kommentarer til det fremsendte høringsudkast: Lovforslagets struktur TEKNIQ bifalder ønsket om at forenkle og modernisere reguleringen på gasområdet. TEKNIQ noterer sig med tilfredshed, at lovudkastet har systematik og opbygning til fælles med den allerede vedtagne Elsikkerhedslov. Det er fornuftigt og herved er skabt en fælles regelstruktur på områderne for el og gas. Det er centralt for TEKNIQ, at en lovændring ikke fører til svækkelse af det høje danske sikkerhedsniveau på gasområdet. TEKNIQ mener, at lovforslaget bør justeres for at leve op til den målsætning. Det danske gassikkerhedsniveau bygger historisk på 5 hovedelementer: • Detaljerede regler • Mærkning/godkendelse af apparater • Uddannelse (autorisation) • 3. parts kontrol • Markedsovervågning og kontrol Lovforslaget lægger op til at slække på kravene i 2 af disse hovedelementer, nemlig omkring ”detaljerede regler” og omkring ”mærkning/godkendelse af produkter”. Det er ikke tilfredsstillende. Detaljerede regler (funktionskrav og Internationalisering) Udkastet har fokus på at indføre flere funktionsbaserede regler og på at udbrede anvendelsen af internationale standarder i reguleringen. TEKNIQ støtter i udgangspunktet funktionsbaserede regler på gasområdet. Funktionsbaserede regler er fleksible og styrker særligt metodefrihed og forretningsudviklingsmuligheder. Funktionsbaserede regler er dog ikke en universalløsning og må ikke stå i vejen for at formulere præcise regler, hvor sådanne er nødvendige. På gasområdet findes i dag en række områder hvor præcision og detaljerede regler bruges og hvor disse ikke kan afløses af funktionskrav. Detaljerede regler skal fremover primært findes på bekendtgørelsesniveau og TEKNIQ vil derfor være optaget af at de kommende bekendtgørelser leverer præcise, specifikke regler alle steder hvor disse findes påkrævet af hensyn til at opretholde det høje danske gassikkerhedsniveau. Forslaget varsler også øget brug af internationale standarder. Der findes imidlertid kun få internationale standarder på gasområdet. Derfor er effekten af dette konkurrencetiltag begrænset på gasområdet. Det betyder samtidig, at der brug for at formulere danske regler overalt, hvor internationale standarder ikke eksisterer eller ikke regulerer forholdene i Danmark tilfredsstillende. Af bemærkningerne til lovforslaget side 10 fremgår det, at det primært vil være i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne at reguleringen i praksis forenkles. TEKNIQ forventer at en gennemgang af de danske særregler vil føre til, at disse i overvejende grad er velbegrundede og ikke kan afskaffes uden betydelige negative konsekvenser. Vi savner her og nu en nærmere beskrivelse af hvilke præcise regler, der agtes afskaffet. I dag gælder reglerne i den danske gasregulering som bindende, detaljeret beskrevne lovkrav. Af udkastet fremgår, at internationale standarder fremover skal udgøre vejledende, fravigelige normer, som ikke er bindende i Danmark. I første omgang er det en mindre del af gasreglerne, der går fra at være bindende lovkrav til at blive vejledende normer. Men i takt med at flere standarder indføres, øges antallet af disse normer. Det kan efterlade forbrugere og aktører usikre om hvilke regler, der gælder og derfor bør lovforslaget fastslå at alle relevante standarder og tekniske forskrifter skal forefindes i en officiel dansk oversættelse på samme måde som det gælder for elsikkerhedsområdet. Sker det ikke, klædes de udførende dårligere på til at læse og forstå sikkerhedstekniske installationskrav ligesom det indebærer risikoen for flere fejlbehæftede installationer. Der lægges med forslaget op til en situation hvor standarder kun oversættes, hvis en privat aktør beslutter at oversætte dem. Udgifterne til privat oversættelse kan kun betales af aktørerne – og i sidste ende af forbrugerne. Det lægger en særlig byrde på de erhverv, der er særlig udsat for at bruge standarder. Det bør derfor i lovforslaget fastslås, at udgifter til oversættelse af disse forskrifter afholdes af myndighederne/standardiseringsorganerne alternativt bør der fastsættes et loft over disse omkostninger. I modsat fald bidrager standarderne negativt til det bagvedliggende formål om at nedsætte omkostningerne i byggeriet. Mærkning/godkendelse af produkter - DG-mærkning afskaffes Mærkningskrav udgør i dag en hjørnesten i gassikkerheden. Der ændres med udkastet markant i forhold til gældende regler for mærkning af produkter beregnet til brug i gasinstallationer. Det eksisterende krav om mærkning med ”DG” på alle produkter i en gasinstallation erstattes ved implementering af ”Gasapparatforordningen” af et krav om CE- mærkning. For produkter, hvortil der ikke er krav om CE-mærkning efter ”Gasapparatforordningen”, skal det dokumenteres, at de ikke ”frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom”. Produkter i denne kategori er typisk de produkter, der binder CE-mærkede produkter sammen til en driftsklar enhed. Ved at erstatte ”DG”-mærkningen af disse produkter pålægges ekstra krav til dokumentation for anvendte produkter i en konkret gasinstallation, herunder regulatorer, rør, fittings. Det vil i praksis sige, at man pålægger den enkelte udførende og dermed også ejeren af installationen krav til opbevaring af dokumentation til brug ved eventuel kontrol. Derved sker også en flytning af ansvaret for produkternes lovlige anvendelse fra producenten til installatøren. TEKNIQ er opmærksom på at kravet er et EU forordningskrav og anbefaler derfor, at ”DG”- mærkningen fastholdes for alle produkter, hvor det efter forordningen er muligt samt for alle gasprodukter, der ikke er omfattet af ”gasapparatforordningen”. Derved kan opnås dokumentation for overholdelse af danske sikkerhedskrav for en del af produkterne. En afskaffelse af ”DG”-mærkningen af produkter kan tillige indebære vanskeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol, ligesom antallet af danske testcentre må forventes reduceret i takt med at krav til mærkning af produkter ophører. Efter nugældende regelsæt skal aftræk og apparat være omfattet af samme ”DG”- godkendelse, eller have en fælles CE-overensstemmelseserklæring. Med lovforslaget ændres dette, så aftrækket bliver omfattet af byggevareforordningen (CE + DoP med relevante danske krav), og apparatet bliver omfattet af gasapparatforordningen (CE-mærke). Fastholdes ændringen, antager vi, at det udløser krav om at anmeldelse af den type arbejder indeholder dokumentation for, at det anvendte aftræk og gasapparat kan fungere sammen. I så fald bør det krav fremgå tydeligt af regelgrundlaget. Sikkerhedskrav/dokumentation: Af udkastets §3 fremgår at gasanlæg og gasinstallationer som hovedregel skal være udført på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr og ejendom. Kravet i § 3 er opfyldt, når gældende standarder er efterlevet. Findes eller benyttes standarder ikke, skal det dokumenteres, på hvilken måde sikkerhedskravet i § 3 er opfyldt. Af bemærkningerne til udkastets §7 følger på side 21, at ministeren kan fastsætte dokumentationskrav. En installatør der vælger at dimensionere på andet grundlag end standarder, vil blive mødt med krav om dokumentation. Men udkastet er upræcist om hvordan det eftervises at installationen er udført på en sådan måde, at den ikke frembyder fare for personer, husdyr og ejendom. (§3). Udkastet bør fastslå om dokumentation skal ske i form af diagrammer, komponentlister, risikovurdering eller slutkontrol eller eventuelt på anden vis. Det er væsentlig sikkerhedsmæssig afvejning, der ligger i disse valg og det er en afgørende faktor for at kende det grundlag en installation er udarbejdet efter. Samtidig har indførsel af dokumentationskrav konsekvenser for omkostningerne i byggeriet – og i sidste ende for køberne af installationer, der skal betale for dokumentationen. Derfor bør disse spørgsmål være fastlagt præcist og direkte i lovudkastet. Mulighed for dispensation fra loven Der lægges i udkastet op til, at det skal være muligt mod behørig dokumentation på dansk eller engelsk at afvige fra gældende standarder. Det finder TEKNIQ er en god mulighed for at sikre mulighed for afprøvning af eksempelvis nye løsninger af installationer, uden at der samtidig slækkes på sikkerhedsniveauet. Det noteres, at der er givet hjemmel til at definere mere præcise krav til den krævede dokumentation ved afvigelse fra standarder. Sammenføring af registre Udkastet baseres på en effektiv kontrol af det udførte arbejde. Kontrol på baggrund af data findes fornuftig, dog må det ikke føre til færre kontroller af det udførte arbejde i marken fra den nationale myndighed eller dennes repræsentant. Vi noterer at bestemmelsen er identisk med den allerede gældende bestemmelse i elsikkerhedsloven, og dermed giver et ensartet kontrolniveau. Anmeldelse af udførte arbejder på gasinstallationer Der er i udkastet angivet krav om kontrol tilsyn og adgang til installationer, men der mangler overordnet en hjemmel til at kræve en installation anmeldt. I den eksisterende gaslov er denne hjemmel givet i § 15, stk. 2 5). Det er ændret, så det efter udkastet er ejeren, der er ansvarlig for installation og drift, og derfor bør det i udkastet angives, om det også indbefatter et ansvar for korrekt anmeldelse. Kontrol med udført arbejde TEKNIQ noterer med tilfredshed, at der fortsat skal udføres kontrol af udført arbejde af Sikkerhedsstyrelsen eller gasdistributionsselskaber. Vi forstår forslaget sådan at der ikke lægges op til ændringer i den måde eller reduktioner i det omfang, der i dag føres kontrol på - og det hilser TEKNIQ velkommen. Der åbnes mulighed for at kunne sammenkøre egne og offentlige registre. TEKNIQ bemærker at denne adgang ikke bør føre til at der føres mindre kontrol af udførte arbejder direkte hos forbrugerne. Vejledninger til lov og bekendtgørelser Der lægges i forslaget op til at der skal udarbejdes relevante vejledninger for områder omfattet af gassikkerhedsloven. Det hilser TEKNIQ velkommen og anbefaler at der i så fald oprettes en hjemmeside for gassikkerhed på samme måde som det er sket med hjemmesiden ”elsikkerhedsregler.dk”. Specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer eller bemærkningerne: Paragraf §5 Kommentar Det fremgår ikke af lovudkastet, at der skal foretages en anmeldelse af det færdige anlæg til Sikkerhedsstyrelsen eller dennes repræsentant. Det ville være rigtigt at indsætte kravet i forbindelse med §5 Forslag til ændring Paragraf § 28, stk 3 Kommentar Jævnfør de generelle kommentarer om oversættelse af regelgrundlag foreslås bestemmelsen fjernet, da stk. 1 herved sikrer, at alle danske regler er affærdiget på dansk. Forslag til ændring From: Michael Scheer Sent: Thu, 14 Sep 2017 15:51:31 +0200 To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Subject: Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven). SIK's j.nr. 215-01-00006. Arbejdstilsynet har modtaget ovennævnte til høring. Arbejdstilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag. P.S. I § 31 er der indsneget sig en lille stavefejl: der mangler et ”r” i ordet ”straf”. Venlig hilsen Michael Scheer Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøfagligt Center Mail: mis@at.dk Fra: Børge Juhl Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) j.nr. 215-01-00006 Dato: 6. oktober 2017 13:33:40 Vedhæftede filer: image001.png image002.png image003.png Til Sikkerhedsstyrelsen Med henvisning til ”høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel” fremsendt i mail den 8. september 2017 kan jeg oplyse, at Beredskabsstyrelsen ikke har bemærkninger til høringsmaterialet. Med venlig hilsen Børge Juhl Brandtekniker - Bygningskonstruktør - MiB Beredskabsstyrelsen Brandforebyggelse Telefon: (+ 45) 4590 6000 Direkte: (+ 45) 4590 6216 Email: bju@brs.dk www.brs.dk From: Britt Rasmussen Sent: Thu, 14 Sep 2017 06:55:36 +0000 To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Dansk Byggeri takker for muligheden for at svare på ovennævnte høring. Vi har imidlertid ingen bemærkninger til høringen. Venlig hilsen Britt Rasmussen Sekretær Tlf. direkte: 72 16 02 34 Vi samler byggeri, anlæg og industri Nørre Voldgade 106 · 1358 København K www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder From: Finanstilsynet - Ministerbetjening Sent: Mon, 11 Sep 2017 09:01:49 +0000 To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Cc: Ministerbetjening (FT) Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Til Sikkerhedsstyrelsen Att.: Anders Holt Finanstilsynet har ingen bemærkninger i forbindelse med høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven). Med venlig hilsen Anton Lau Nielsen Fuldmægtig, Cand.Jur Juridisk Kontor __________________________________________________ Århusgade 110, 2100 København Ø Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00 Direkte tlf.: +45 41 93 35 20 mailto:aln@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk From: Johanne Vestergaard Oggesen (KFST) Sent: Mon, 18 Sep 2017 13:49:21 +0200 To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Subject: Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsens høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven). Med venlig hilsen Johanne Vestergaard Oggesen Student Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/ Danish Competition and Consumer Authority Direkte +45 4171 5150 E-mail jov@kfst.dk Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 4171 5000 Vi arbejder for velfungerende markeder. From: Marie Louise Rosendal (PVS) on behalf of 3 - PVS Ministerbetjening Sent: Thu, 21 Sep 2017 11:10:23 +0000 To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Patent- og Varemærkestyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring. Venlig hilsen Marie Louise Rosendal Sekretær Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen Helgeshøj Allé 81 DK-2630 Taastrup www.dkpto.dk Telefon: 4350 8425 mlr@dkpto.dk From: Trine Bolette Svensson Sent: Tue, 12 Sep 2017 12:33:20 +0200 To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Subject: Jr. nr. 215-01-00006 Høring over udkast til forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger. mvh Trine Bolette Svensson Chefkonsulent Jura og Internationale forhold Dir. tlf.: +45 7231 7809 Mail: tbs@ufm.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet Departementet Børsgade 4 DK-1215 København K Telefon: +45 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk
Oversendelsesbrev - Gassikkerhedsloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L73/bilag/1/1814824.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 9. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Vedlagt fremsendes høringsnotat, høringsliste samt indkomne høringssvar vedr. L 73 – forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven). Med venlig hilsen Brian Mikkelsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 73 Bilag 1 Offentligt
Høringsnotat - Gassikkerhedsloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L73/bilag/1/1814822.pdf
NOTAT Høringsnotat vedrørende lovforslag om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven) Indledning Det overordnede formål med lovforslaget er at modernisere og forenkle den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel med henblik på at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Med lovforslaget ska- bes en ny overordnet ramme for gassikkerhed ved gasanlæg, gasinstalla- tioner og gasmateriel, som efterfølgende vil blive udmøntet i bekendtgø- relser, der erstatter det gældende gasreglement. Den gældende regulering på gasområdet består i høj grad af detailregule- ring og er ikke blevet grundlæggende revideret i 25 år. Lovforslaget ska- ber mere fleksibilitet gennem øget brug af funktionsbaseret regulering og anvendelse af internationale standarder, hvor det er relevant. Overgangen til mere funktionsbaseret regulering vil betyde et mindre detaljeret regel- sæt, som stiller færre krav til erhvervslivet. Reglerne vil i mindst muligt omfang diktere konkrete løsninger og i stedet angive en ramme i form af sikkerhedstekniske minimumskrav. Det vil give plads til metodefrihed i udarbejdelsen af løsninger og til produktudvikling. Som i den gældende regulering findes de konkrete sikkerhedstekniske krav ikke i selve loven. Overgangen fra detaljerede krav til mere funktionsbaserede sikkerheds- krav vil blive udmøntet i bekendtgørelserne til loven. Med lovforslaget foreslås en mere risikobaseret kontrol med gasmateriel, gasinstallationer og gasanlæg. Det betyder færre byrder for de virksom- heder, der udfører arbejdet korrekt, fordi kontrolindsatsen primært vil blive rettet derhen, hvor der vurderes at være den største risiko. Lovforslaget giver desuden erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler i medfør af den nye gasapparatforordning, der finder endelig an- vendelse fra 21. april 2018. Forslaget blev sendt i høring i fire uger fra den 8. september 2017 med høringsfrist den 6. oktober 2017 til i alt 111 organisationer og myndighe- der m.v. Der er modtaget høringssvar fra 22 ud af de 111 hørte organisationer m.v., heraf 14 høringssvar med bemærkninger. De væsentligste bemærk- ninger fra de hørte parter til de enkelte emner gennemgås og kommente- res nedenfor. 25. oktober 2017 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 73 Bilag 1 Offentligt 2 1. Generelle bemærkninger Dansk Fjernvarme ser frem til en modernisering af de relevante områder for organisationen og de lettelser, der kan opnås. Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy noterer sig alle med tilfredshed, at det i lovforslaget fortsat er gasdistributionsselskaberne, der skal varetage myndighedsbehandling og føre tilsyn med gasinstallationer. De noterer også med tilfredshed, at der med lovforslaget er mulighed for at modernisere den sikkerhedstekniske overvågning ved at udvikle en mere risikobaseret tilsynsmodel i et nært samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne. Dansk Gasteknisk Center (DGC) finder det meget velkomment med en ny gaslovgivning, som kan tage hensyn til de mange forandringer, der er sket i branchen siden den seneste lovgivning, herunder udviklingen med biogasproduktionsanlæg og opgraderingsenheder. Energi- og olieforum (EOF) støtter lovforslagets intention om at moder- nisere og forenkle den gældende lov og dermed gøre det lettere at etable- re gasinstallationer og gasanlæg i Danmark samtidigt med, at det nuvæ- rende sikkerhedsniveau fastholdes. EOF bemærker dog, at lovforslaget på en række områder er uklart i forhold til hvilken myndighed, der hhv. ko- ordinerer og har det overordnede ansvar, hvis flere myndigheder er invol- veret i sikkerheds- eller risikoarbejde. Endelig konstaterer EOF, at gas- området også er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, hvorfor det er vig- tigt, at der er entydighed i myndighedernes rolle i forhold til tilsynet med og godkendelsen af gasinstallationer. I modsat fald vil lovforslagets let- telser blive spist op af administrative byrder og bøvl. Frederiksberg Forsyning bemærker, at lovforslagets formål ud fra en overordnet betragtning er positivt, når formålet er at opdatere og moder- nisere reguleringen på området, herunder at forenkle gældende regler uden negative konsekvenser for det generelle sikkerhedsniveau. Samti- digt er Frederiksberg Forsyning usikker på de krav og forventninger, der vil blive stillet til gasdistributionsselskaberne i fremtiden, og udtrykker derfor en forventning om, at kravene tydeliggøres i tilhørende bekendtgø- relser. Af samme grund er det vanskeligt for Frederiksberg Forsyning at forholde sig til den samlede fremtidige regulering af gasdistributionssel- skaberne på nuværende tidspunkt. HOFOR mener, at lovforslagets sigte er at byrdelette og opstille funkti- onsbaserede regler for de udførende (vvs-installatører), men at der vil være stramme rammer for gasdistributionsselskaberne, herunder særligt i relation til selskabernes sikkerhedsmæssige vurdering af de udførendes aktiviteter. HOFOR anfører også, at gasdistributionsselskabernes rolle ikke er helt klar, men at rammerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse. 3 Endelig bemærker HOFOR, at en tidligere omtalt mulighed for, at Sik- kerhedsstyrelsen kan varetage hele tilsynsområdet for installationer, ikke følger af lovforslaget. HOFOR mener, at dette bør være en mulighed eventuelt efter et gasdistributionsselskabs eget ønske. TEKNIQ bifalder ønsket om at forenkle og modernisere reguleringen på gasområdet. TEKNIQ noterer sig også med tilfredshed, at lovforslaget har samme systematik og opbygning som elsikkerhedsloven. Samtidigt er det dog centralt for TEKNIQ, at en lovændring ikke fører til svækkelse af det høje danske sikkerhedsniveau på gasområdet. TEKNIQ anfører, at lovforslaget lægger op til at slække på kravene i forhold til to af de fem historiske hovedelementer inden for det danske gassikkerhedsniveau: detaljerede regler og mærkning/godkendelse af produkter, hvilket ikke er tilfredsstillende. Kommentar Lovforslaget skal skabe en overordnet ramme for sikre gasanlæg, gasin- stallationer og gasmateriel. De overordnede krav til sikkerhed fastlægges i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at gasanlæg, -installationer og - materiel skal være udført på en måde, så de ikke udgør en fare for perso- ner, husdyr eller ejendom. Loven vil blive suppleret af nye bekendtgørelser med sikkerhedstekniske krav, der afløser det gældende gasreglement. På grund af reguleringens omfang og sikkerhedstekniske karakter er der valgt en model, hvor de specifikke krav fastsættes i en række bekendtgørelser frem for i loven. Denne opbygning svarer til opbygningen i elsikkerhedsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at der i arbejdet med bekendtgørelserne, som også involverer interessenterne på området, vil være et klart fokus på at sikre klare og tydelige krav. Bekendtgørelserne forventes sendt i høring med henblik på ikrafttrædelse den 21. april 2018, hvor gasapparatforordningen finder endelig anven- delse. Arbejdet med bekendtgørelserne foregår i dialog med de myndigheder, hvis områder har grænseflader til gassikkerhedslovens anvendelsesom- råde. I dette arbejde klarlægges snitflader, som efterfølgende kommuni- keres i vejledninger, så det bliver nemmere for brugerne at forstå, hvilke myndigheder der skal involveres i et givent projekt. 2. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende overordnede opdeling. 4 2.1. Regelforenkling og funktionsbaserede krav 2.2. Lovforslagets anvendelsesområde 2.3. Lovforslagets definitioner 2.4. Anvendelse af standarder 2.5. Kontrol og data 2.5.1. Ansvarsfordeling mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributions- selskaberne 2.5.2. Varetagelse af tilsynsopgaven 2.5.3. Registersamkøring 2.6. Underretningspligt 2.7. Anmeldelse af installationer 2.8. Afskaffelse af DG-mærkning 2.9. Finansiering 2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser 2.11. Ændring af elsikkerhedsloven 2.1. Regelforenkling og funktionsbaserede krav TEKNIQ støtter i udgangspunktet funktionsbaserede regler, som er flek- sible og støtter metodefrihed og mulighed for forretningsudvikling. Sam- tidigt understreger TEKNIQ, at funktionsbaserede regler ikke er en uni- versalløsning, og at metoden ikke må stå i vejen for at formulere præcise regler, hvor det er nødvendigt, hvilket er tilfældet flere steder på gasom- rådet. TEKNIQ vil være optaget af, at de kommende bekendtgørelser leverer præcise, specifikke regler alle steder, hvor det er påkrævet. Kommentar Formålet med moderniseringen af gasområdet er blandt andet at forenkle reglerne og gøre det nemmere at drive virksomhed uden at gå på kom- promis med sikkerheden. Med øget brug af funktionsbaseret regulering skabes mere fleksibel regulering, som stiller færre krav til erhvervslivet. Når reglerne i mindst muligt omfang dikterer konkrete løsninger og i ste- det angiver en ramme af sikkerhedstekniske minimumskrav, vil der være mere plads til metodefrihed i udarbejdelsen af løsninger og produktudvik- ling. Det er vurderingen, at det flere steder fortsat vil være nødvendigt med mere detaljerede krav. Som eksempel vil bekendtgørelsen om gaskvalitet i overvejende grad være detailreguleret, ligesom elementer på andre af områderne forudsætter konkrete løsninger. Der vil desuden blive udar- bejdet supplerende vejledning til opfyldelse af minimumskravene i de nye 5 bekendtgørelser om sikkerhed for hhv. gaskvalitet, gasanlæg, gasinstalla- tioner, gasmateriel og gasdistributionsselskaber. 2.2. Lovforslagets anvendelsesområde Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy bemærker, at lovforslagets anvendelsesområde bør præciseres i forhold til hvilke ledninger, der er omfattet. Kommentar Det er korrekt, at anvendelsesområdet i lovforslagets § 1 kan give anled- ning til tvivl. Derfor bør det præciseres, at loven heller ikke gælder i for- hold til distributionsledninger til forsyning af naturgas eller bionaturgas eller transmissionsledninger til naturgas. Derudover bør det præciseres, at offshore gasanlæg heller ikke er omfattet af lovforslagets anvendelses- område. 2.3. Lovforslagets definitioner DGC opfordrer til, at lovforslagets definitioner bør genovervejes og præ- ciseres, herunder særligt i forhold til gasinstallationer og gasdistributions- selskaber. Samtidigt ønskes en ny definition af ”driftsansvarlig” tilføjet. Kommentar I forhold til ønsket om en ny definition af ”driftsansvarlig” er det vurde- ringen, at definitionen vil blive udfordret af det eksisterende regelsæt og terminologi på elområdet, hvor driftsansvarlig har en anden betydning. I arbejdet med bekendtgørelserne og tilhørende vejledninger vil problema- tikken indgå. Det er tilstræbt, at definitionerne i videst muligt omfang harmonerer med Arbejdstilsynets, Beredskabsstyrelsens og Energistyrelsens begreber. Det vurderes dog, at visse af lovforslagets definitioner kan præciseres yderli- gere. 2.4. Anvendelse af standarder Arbejdsgiverne ser gerne et krav om, at standarder skal være på dansk. DGC spørger, om det er foreneligt med EU-retten alene at acceptere do- kumentation på dansk eller engelsk, hvis standarder ikke anvendes, og fremhæver tysk. DGC ser desuden gerne, at standard som begreb erstattes med internationalt anerkendte standarder. EOF støtter, at der henvises til standarder, selvom de ikke findes på dansk, men at det tilstræbes, at de findes på et hovedsprog, herunder en- gelsk. 6 TEKNIQ bemærker, at der er få internationale standarder på gasområdet. Det betyder, at der er brug for at formulere danske regler overalt, hvor internationale standarder ikke eksisterer eller ikke er tilfredsstillende. TEKNIQ finder, at de gældende danske særregler på området i mangel af standarder er velbegrundede, og at de ikke kan afskaffes uden betydelige negative konsekvenser. Lovforslaget bør fastslå, at alle relevante standar- der skal findes i officiel dansk oversættelse, og at udgiften hertil skal af- holdes af myndigheder eller standardiseringsorganer. TEKNIQ ser samti- digt, at det er en god mulighed, at der kan afviges fra gældende standar- der mod behørig dokumentation. Det bør dog fremgå mere præcist, hvor- dan dokumentation skal ske. Kommentar Når en almindelig vvs-installatørvirksomhed udfører en standardinstalla- tion er det samtidigt afgørende, at de gældende krav kan forstås af den udførende installatør, herunder at kravene er på dansk. Det er et vigtigt hensyn, som indgår i det videre arbejde med bekendtgørelserne til loven. Herudover vurderes der at være andre områder, hvor aktørerne er vant til at anvende internationale standarder. På de områder er det derfor ikke i samme grad nødvendigt udelukkende at fastsætte krav på dansk i form af oversatte standarder. På den baggrund vurderes det, at det skal være muligt at henvise til standarder, som ikke findes på dansk. Denne tilgang er i overensstemmelse med den anvendte metode i elsikkerhedslo- ven. Samtidigt bemærkes det, at der ved en sammenligning af gas- og elområ- det findes forholdsvis få standarder på gasområdet, særligt i forhold til installationer. I mangel af standarder vil der blive fastsat tekniske regler på bekendtgørelsesniveau. Reglerne vil i udgangspunktet være funktions- baserede, men hvor det er nødvendigt, vil de være mere detaljerede. Der henvises til kommentaren i afsnit 2.1. I forhold til, hvordan dokumentation skal foreligge og på hvilke sprog, vil det ligeledes blive fastsat og præciseret i de tilhørende bekendtgørelser, jf. § 5, stk. 2. Endelig vurderes det, at det vil være en relevant præcisering at tilføje ”anerkendte” til standarder. 2.5. Kontrol og data 2.5.1. Ansvarsfordeling mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributi- onsselskaberne 7 Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy mener, at ansvarsfordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gas- distributionsselskaberne er uklar og bør præciseres. EOF finder det uklart, hvem der er koordinerende myndighed, hvis flere myndigheder er involveret i samme arbejde, hvilket ønskes præciseret. Frederiksberg Forsyning mener, der er uklarheder i forhold til rolleforde- lingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne, hvil- ket bør afklares. HOFOR ser nogle punkter, hvor gasdistributionsselskabernes rolle ikke er helt klar, men henleder opmærksomhed på, at der vil blive fastsat rammer på bekendtgørelsesniveau. Kommentar Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gasdistributionsselskaber efter lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4. Det er hensigten, at der med bestem- melsen udarbejdes en bekendtgørelse, hvor det vil fremgå klart, hvordan rollefordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselska- berne er. Derudover fremgår det af lovforslagets § 24, stk. 2, hvilke kon- trolhjemler gasdistributionsselskaberne kan udstede påbud eller forbud efter. Som en del af godkendelsen som gasdistributionsselskab vil der desuden være en præcisering af, hvilke hjemler gasdistributionsselska- berne kan anvende som led i den sikkerhedstekniske overvågning. 2.5.2. Varetagelse af tilsynsopgaven Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy er meget tilfredse med kontrolbestemmelsen i lovforslagets § 24. De konstaterer, at der efter lovforslagets bemærkninger til § 21 ikke er mulighed for, at selskaberne på eget initiativ kan foretage sikkerhedstek- niske tilsyn. Endelig ønsker de, at et krav om ansvarsforsikring som be- tingelse for godkendelse som gasdistributionsselskab begrundes. DGC foreslår, at gasdistributionsselskaber, der leverer flaskegas, fritages for rollen som gasdistributør, så Sikkerhedsstyrelsen selv tager sig af om- rådet. Der bør vælges en mere traditionel tilgang end en datadrevet frem- gangsmåde, som vil støde på problemer på flaskegasområdet. Frederiksberg Forsyning undrer sig over, at det kun er Sikkerhedsstyrel- sen, der har beføjelser til bl.a. at forbyde brug af gasanlæg og gasinstalla- tioner, jf. § 17. HOFOR mener, at der bør være mulighed for, at en anden part end et gasdistributionsselskab kan lave tilsyn på gasinstallationer, f.eks. Sikker- hedsstyrelsen eller en kommerciel part. 8 Kommentar Bemærkningerne til lovforslagets § 21 berører ikke selskabernes mulig- hed for på eget initiativ at foretage ekstra tilsyn på f.eks. en ny vvs- installatørvirksomheds udførte arbejde. Derimod kan der være tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen har konkret viden om et defekt produkt, og der- for vil have et gasdistributionsselskab til at udføre supplerende tilsyn. Gasulykker kan potentielt være meget ødelæggende, og derfor vil der i forbindelse med en ulykke typisk være tale om store erstatningskrav, som det er væsentligt, at inspektionsorganer har truffet foranstaltninger for at kunne dække. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at Sikker- hedsstyrelsen får mulighed for at stille krav om ansvarsforsikring i for- bindelse med godkendelsen af et gasdistributionsselskab, såfremt det vur- deres at være nødvendigt. Hvorvidt der bør stilles krav om ansvarsforsik- ring vil indgå i den samlede vurdering af gasdistributionsselskabets an- søgning. I denne vurdering indgår bl.a. selskabets erfaring og økonomi- ske modstandsdygtighed. Herudover er det vurderingen, at kravet vil kunne komme på tale i forbindelse med en godkendelse af et gasdistribu- tionsselskab, der før har haft problemer med at opfylde kravene, der føl- ger af kontrolopgaven, og som derfor har fået frataget sin godkendelse. Det bemærkes, at gasdistributionsselskaberne kan udstede påbud efter § 17, stk. 1, jf. § 24, stk. 2. Endelig videreføres den eksisterende kontrolordning i lovens § 24, og dermed vil der ikke med lovforslaget være mulighed for, at andre end gasdistributionsselskaberne fører kontrol med gasinstallationer. 2.5.3. Registersamkøring Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy mener, at det bør undersøges, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen med lovforslaget får hjemmel til at samkøre gasdistributionsselskabernes data med andre offentlige databaser, herunder data, som er omfattet af person- dataforordningen. Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndighedernes samkøring af registre i kontroløjemed sker på et klart og utvetydigt grundlag, og at de berørte forudgående underrettes om kontrol. Det er samtidigt Datatilsy- nets opfattelse, at antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget med samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt. TEKNIQ forstår, at der ikke lægges op til ændringer i måden eller om- fanget, der i dag føres kontrol på. TEKNIQ bemærker i den forbindelse, at adgangen til at samkøre Sikkerhedsstyrelsens egne og offentlige regi- 9 stre ikke bør føre til, at der føres mindre kontrol af udførte arbejder direk- te hos forbrugerne. Kommentar Med henblik på at opnå en effektiv og risikobaseret kontrol påtænkes det at registersamkøre oplysninger, der indhentes fra de godkendte gasdistri- butionsselskaber i forbindelse med den sikkerhedstekniske overvågning, herunder selskabernes udførelse af kontrolopgaven efter § 24. Det vurde- res, at der bør indsættes en specifik bestemmelse til registersamkøring af netop disse oplysninger, så der ikke er tvivl om hjemlen. Endvidere bør det præciseres, at Sikkerhedsstyrelsen ved godkendelsen af et gasdistribu- tionsselskab kan stille krav om at modtage oplysninger fra den sikker- hedstekniske overvågning. Lovforslaget danner grundlag for en mere risikobaseret tilsynsmodel, som giver mulighed for at målrette kontrollen og bruge ressourcerne på en måde, som tjener både erhvervslivet og det offentlige bedst. Det er forventningen, at en mere risikobaseret kontrol vil indebære en reduktion i antallet af besøg samt ændringer i udtagelsesmetoden i forhold til må- den, der i dag føres kontrol på. 2.6. Underretningspligt Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy mener ikke, at ejere eller brugere af gasinstallationer straks skal underrette gasdistributionsselskabet ved gaslugt, men derimod en autori- seret vvs-installatør og kun i nødstilfælde gasdistributionsselskabet. En underretningspligt for ejer eller bruger over for gasdistributionsselskaber bør i stedet omfatte ulykker, farlige hændelser og forgiftninger. Endelig fremhæver de, at der bør være en underretningspligt for autoriserede vvs- installatører og servicefirmaer for samme forhold og herudover ved alvor- lig beskadigelse, havari på installationskomponenter m.v. DGC opfordrer til, at det både i lovteksten og i bemærkningerne bør være helt klart, hvilke krav, der stilles til den almindelige bruger ift. underret- ning ved konstatering af gaslugt. EOF mener, at der er forskel på installationer, og at det er naturligt, at gasdistributionsselskaberne, der leverer naturgas, kontaktes ved konstate- ring af gaslugt fra en fast gasinstallation. På den baggrund mener EOF ikke, at gaslugt fra ikke-faste gasinstallationer som f.eks. havegrill og terrassevarmere, bør kræve en underretning af et distributionsselskab, der leverer flaskegas. Det bør derfor præciseres, at installationer til ”fritids- brug” ikke er omfattet af en underretningspligt. 10 HOFOR bemærker, at der bør være mulighed for, at underretning kan eller skal ske til en ekstern (kommerciel) vagtfunktion i stedet for til gas- distributionsselskabet. Kommentar Det er vurderingen, at § 10, stk. 4, er overflødig. Det følger af bestem- melsen, at ejeren eller brugeren af en gasinstallation straks skal under- rette gasdistributionsselskabet ved konstatering af gaslugt. Samtidigt følger det imidlertid af § 10, stk. 2, at ejeren eller brugeren af en gasin- stallation hurtigst muligt skal træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl eller mangler kan foranledige fare. Dette indebærer bl.a., at ejeren eller brugeren sikrer, at gasforsyningen afbrydes ved mistanke om gasudslip, hvilket bør præciseres i bemærkningerne til § 10, stk. 2. Følgelig gælder dette uanset, om der er tale om en fast gasinstallation. Dermed er beskyt- telseshensynet i § 10, stk. 4, allerede omfattet af § 10, stk. 2, og det vur- deres ikke i alle tilfælde at være nødvendigt, at gasdistributionsselskabet kontaktes. En underretningspligt for autoriserede vvs-installatørvirksomheder vide- reføres dog fra gasreglementet. Underretningspligten vil som i dag være til gasdistributionsselskaberne. Underretningspligten flyttes fra gasreg- lementet til bekendtgørelsen om autorisation og drift af virksomhed på el- , vvs- og kloakinstallationsområdet, som efter en ændring forventes at træde i kraft samtidigt med denne lov og de underliggende bekendtgørel- ser. 2.7. Anmeldelse af installationer og anlæg TEKNIQ bemærker, at der mangler en hjemmel svarende til den gælden- de lovs § 15, stk. 2, nr. 5, til at kræve, at en installation anmeldes. TEK- NIQ ser også, at der bør være et krav om, at der foretages anmeldelse af færdige anlæg. Arbejdsgiverne savner en præcisering af anmeldelsespligten, da der kan være en risiko for, at det ikke er afstemt, hvem der skal informere gasdi- stributionsselskabet. Kommentar Lovforslaget fastsætter den overordnede ramme for gassikkerhed og be- myndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere specifikke regler på en række områder. Lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, giver erhvervsmi- nisteren adgang til at fastsætte regler om udførelse, drift og vedligehold af hhv. gasanlæg og gasinstallationer. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte krav om, at der skal foretages anmeldelse af installationer og anlæg. 2.8. Afskaffelse af DG-mærkning 11 Arbejdsgiverne mener, at det kan medføre en risiko for fejlagtigt materia- levalg, hvis DG-godkendelsen bortfalder. TEKNIQ mener, at DG-mærkningen er en hjørnesten i gassikkerheden, og at der med afskaffelsen vil være tale om en markant ændring i forhold til gældende regler. Afskaffelsen betyder, at de udførende og ejerne af gasinstallationer i praksis pålægges en dokumentationspligt, idet der skal være dokumentation for, at gasmateriel, som ikke er omfattet af forord- ningen, ikke frembyder fare. I den forbindelse bemærkes, at ansvaret for gasmateriellets lovlige anvendelse flyttes fra producenten til installatøren. TEKNIQ anbefaler, at DG-mærkningen så vidt muligt fastholdes. Afskaf- felsen kan endvidere vanskeliggøre Sikkerhedsstyrelsens markedsover- vågning og antallet af danske testcentre forventes reduceret. Endelig be- mærker TEKNIQ, at eventuelle dokumentationskrav til, at aftræk og gas- apparater fungerer sammen, bør fremgå tydeligt af regelgrundlaget. Kommentar DG-mærkningen er en national særordning og en dansk pendant til den europæiske CE-mærkning, som følger af overensstemmelse med gasappa- ratdirektivet. Direktivet afløses i 2018 af en forordning, men CE- mærkningen bibeholdes. DG-mærkningen er udtryk for overimplemente- ring i den forstand, at mærkningsordningen går videre end minimums- kravene i forordningen. Samtidigt besværliggør DG-mærkningen adgan- gen til det danske marked for udenlandske virksomheder. I overensstem- melse med ønsket om at have et højt sikkerhedsniveau lægges der op til, at ikke-harmoniseret gasmateriel fremadrettet skal leve op til krav, der svarer til forordningens væsentlige sikkerhedskrav, men uden at der stil- les krav om tredjepartskontrol i form af en mærkningsordning. Afskaffel- sen af DG-mærkningen vil udgøre en mindre byrdelettelse for fabrikanter og importører. Afskaffelsen af DG-mærkningen betyder ikke, at de udførende vvs- installatørvirksomheder pålægges dokumentationskrav, udover hvad der i forvejen gælder i dag. Det er fortsat fabrikanten og importørens ansvar at dokumentere, at gasmateriel både inden for og uden for forordningens anvendelsesområde lever op til reglerne. Der flyttes således ikke noget ansvar fra fabrikanter og importører til de udførende vvs- installatørvirksomheder. Vvs-installatørvirksomhedernes ansvar er at kontrollere, at det anvendte gasmateriel er mærket i overensstemmelse med gasapparatforordningen (CE-mærke) eller bekendtgørelsen om sik- kerhed for gasmateriel (bl.a. gaskategori og gastryk) eller i aftrækkenes tilfælde byggevareforordningen. Hvad angår krav om dokumentation for, at aftræk og gasapparater kan fungere sammen, vil det fremgå af en bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer. Af hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet unødige 12 byrder vil der kun blive fastsat dokumentationskrav, hvor det vurderes at være sikkerhedsmæssigt nødvendigt. Alt gasmateriel vil fortsat skulle leve op til ens sikkerhedskrav, og ikke- harmoniseret gasmateriel vil skulle mærkes med bl.a. materiellets anven- delsesområde, gaskategori, gastryk og tilslutningstryk, ligesom andre relevante oplysninger for gasmateriellets installation og anvendelse skal angives. Endvidere bliver fabrikanten underlagt krav om egenkontrol i forhold til produkternes overensstemmelse med sikkerhedskravene. På den baggrund er det ikke vurderingen, at en afskaffelse af DG- mærkningen vil påvirke markedsovervågningen af området. Fabrikantens egenkontrol og verifikation af materiellets overensstemmelse med sikker- hedskravene kan udføres af andre end fabrikanten selv. Derfor vil der formentlig fortsat være et marked for danske testcentre. Testcentrene kan samtidigt varetage opgaven med overensstemmelsesvurdering af harmo- niseret gasmateriel som bemyndiget organ efter gasapparatforordningen. Samlet set vurderes det derfor, at en ophævelse af DG-mærkningen ikke indebærer en forringelse af sikkerhedsniveauet. Kravene til ikke- harmoniseret gasmateriel vil blive fastsat i en bekendtgørelse om sikker- hed for gasmateriel. 2.9. Finansiering Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy påpeger, at det er uklart, hvem der skal betale efter lovforslagets § 29, stk. 2, hvoraf det fremgår, at omkostninger ved udførelse af det sik- kerhedstekniske arbejde, der udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter § 5 (bemyndigelsesbestemmelserne), samt omkostninger, jf. § 29, stk. 1, om finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområ- det, skal refunderes af gasdistributionsselskabet eller det selskab, der har indgået kommerciel gasleveranceaftale med forbrugeren. Det bør præci- seres. DGC spørger, hvordan omkostninger i § 29, stk. 2, skal kunne refunderes af enten gasdistributionsselskabet eller selskabet, der har indgået kom- merciel aftale med forbrugeren. Det foreslås, at det fremgår, at omkost- ninger skal refunderes til gasdistributionsselskabet af det selskab, der har indgået kommerciel aftale med forbrugeren. Endelig bør det fremgå, at afgiftens størrelse fastsættes ud fra enten antal kunder eller distribueret energi. Kommentar Det medgives, at bestemmelsen ikke er entydig. Det bør derfor præciseres i § 29, stk. 2, at omkostninger ved udførelse af kontrol samt de afgifter, der opkræves efter § 29, stk. 1, får gasdistributionsselskabet refunderet af 13 det selskab, som har indgået kommerciel aftale med forbrugeren om leve- ring af gas. 2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy mener, at lovforslagets bemærkninger bør opliste fordele for for- brugerne, herunder lavere installationsomkostninger, standardisering, forenkling, digitalisering, metodefrihed, kommunikation, nye teknikker og produkter m.v. Desuden bør de administrative konsekvenser for bor- gerne opgøres. Erhvervsstyrelsen (TER) konstaterer, at lovforslaget i sig selv medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og at konsekvenserne ikke kvantificeres yderligere. TER vil vurdere de administrative konse- kvenser for erhvervslivet i forbindelse med høringen af bekendtgørelser- ne. TER opfordrer til, at der med bekendtgørelserne påføres virksomhe- derne færrest mulige administrative byrder. Kommentar Formålet med lovforslaget er at modernisere og forenkle den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel med henblik på at gøre det nem- mere at drive virksomhed i Danmark. Forbedrede rammer for erhvervsli- vet forventes at komme forbrugerne til gavn i form af et højt sikkerheds- niveau og potentielt også nye teknikker og produkter. Dette er dog ikke kvantificerbare konsekvenser, og i forlængelse heraf er der ikke opgjort administrative konsekvenser for borgerne i det sammenfattende skema i lovforslagets bemærkninger. Endelig understreges det, at det under alle omstændigheder er hensigten med lovforslaget at sikre, at det nødvendige sikkerhedsniveau opretholdes af hensyn til sikkerheden for alle personer, husdyr og ejendomme. 2.11. Ændring af elsikkerhedsloven Dansk Gas Distribution, Energinet, HMN GasNet P/S og NGF Nature Energy spørger, hvordan et konkret eksempel om opladere og mulighe- den for omkostningsdækning i forbindelse med ændring af elsikkerheds- loven har relevans. Kommentar Med lovforslaget foretages en ændring i elsikkerhedsloven. Der er tale om en genindførelse af en hjemmel til omkostningsdækning af test af elek- trisk materiel, som ved en fejl blev ophævet, da elsikkerhedsloven afløste stærkstrømsloven. Omkostningsdækningen kan alene finde sted, hvor et produkt fejler i test, og hvor virksomheden efterfølgende meddeles et påbud eller forbud. Det konkrete eksempel har ingen relation til gassikkerhedsområdet som så- 14 dan, hvilket imidlertid ikke ændrer på pligten til at beskrive lovændrin- gens konsekvens i bemærkningerne. Det konkrete eksempel beskriver på en lettilgængelig måde, hvordan reglen anvendes i praksis. 3. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder o.l. Advokatrådet, Arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselska- bernes Landsforening, Bureau Veritas, Byggeriets Kvalitetskontrol, Cer- fidan, Cphbusiness, DANAK, Dancert, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas- teknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Datatilsynet, DBI Certification, Den Jyske Håndværkerskole, Det Norske Veritas Business Assurance Danmark, Digitaliseringsstyrel- sen, Energi- og olieforum, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervs- akademiet Lillebælt, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, EUC NORD, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, EUC Syd, Finansministe- riet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Force Certification, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Dan- ske Kraftvarmeværker, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frede- ricia Maskinmesterskole, Frederiksberg Forsyning, Færøernes Landssty- re, Grønlands Hjemmestyre, Herningsholm Erhvervsskole, HMN GasNet P/S, HOFOR A/S, Ingeniørforeningen i Danmark, Inspecta Denmark, Intertek Danmark, Klee gas - A. K. Varmeteknik ApS, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kosan Gas A/S, Kuwait Petroleum Danmark A/S, Københavns Erhvervsakademi, LDM Kvalitets- og miljørådgivning ApS, Learnmark, LRQA Danmark, Maskinmestrenes Forening, Miljøministe- riet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, NGF Nature Energy, Parcelhusejer- nes Landsforening, Partnerskab for brint og brændselsceller, Patent- og Varemærkestyrelsen, Primagaz Danmark A/S, Producers of Compressed Gases (PCG), Q-Kontrol, Rigspolitichefen, Rådet for EL- og Gasteknisk Sikkerhed, Statens Byggeforskningsinstitut, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Syddansk Erhvervsskole, Søfartsstyrelsen, Tech Col- lege Aalborg, Technical Education Copenhagen, TEKNIQ, TEKNIQ Kvalitet ApS, Teknologisk Institut, Teknologisk Instituts Kontrolinstans, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligmini- steriet, TÜV Nord Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, UL International Demko A/S, Undervisningsministeriet, University College Nordjylland, Viking Energi, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Aalborg Gas, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Tech. 5. Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget (14) 15 Arbejdsgiverne, Dansk Gas Distribution, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Fjernvarme, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Energi- og olie- forum, Energinet, Erhvervsstyrelsen, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, HMN GasNet P/S, NGF Nature Energy, TEKNIQ. 6. Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet høringssvar uden at have bemærkninger (8) Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Dansk Byggeri, Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Uddannelses- og Forskningsministeriet.