L 4 - svar på spm. 43 om at forklare, hvorfor der skulle være tale om en ”yderligere afgift i forbindelse med eksport” i forhold til en bil, der skal eksporteres, jf. svar på spm. 37, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU spm 43.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/43/svar/1440615/1814561.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof- forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds- udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænses og forhøjelse og øget differenti- ering af brændstofforbrugsafgift m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 8. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 8. november 2017 J.nr. 2017 - 5154 Skatteudvalget 2017-18 L 4 endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 37 forklare nærmere, hvorfor der skulle være tale om en ”yderligere afgift i forbindelse med eksport” i forhold til en bil, der skal eksporteres, hvis der i Danmark er en generel regel om, at der foretages genberegning af bilens værdi efter 4 måneder, og at der i den sammenhæng skal ske en yderligere af- giftsbetaling, såfremt afgiftsgrundlaget vurderes til at være højere ved genberegningen ef- ter 4 måneder. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorfor der ikke er tale om, at afgiftsbetalingen justeres til det, den burde have været, hvis bilen var blevet korrekt værdiberegnet fra starten. Ministeren bedes i besvarelsen desuden redegøre for, hvordan ministerens vurdering skal ses i forhold til, at skatteområdet ikke er et overnationalt kom- petenceområde i EU. Svar Jeg skal bemærke, at mit svar på SAU, L 4 – spørgsmål 37 som udgangspunkt vedrører lea- singaftaler, der ophører efter 3 måneder. Som beskrevet i mit svar vil den skyldige regi- streringsafgift være betalt fuldt ud, når leasingperioden udløber, hvis bilen har været om- fattet af ordningen om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Efter endt leasing- periode er der altså ikke noget afgiftsindhold i bilen. Ved leasingperioder over 4 måneder vil der ved ordinært ophør ligeledes være tale om, at den skyldige registreringsafgift for perioden er betalt og forbrugt, og at der således ikke er noget afgiftsindhold i bilen. Den genberegning, som sker efter 4 måneder (eller ved salg), regulerer alene betalingen af den forholdsmæssige afgift fremadrettet. Genberegningen er altså ikke udtryk for, at afgiftsbetalingen bagudrettet ”justeres til det, den burde have væ- ret, hvis bilen var blevet korrekt værdiberegnet fra starten”. Når en bil ikke er indregistreret, kan der ikke opkræves yderligere registreringsafgift. I den henseende er det uden betydning, om bilen blot henstår (uindregistreret) i Danmark, eller om den føres ud af landet. Der vil derfor være tale om ”opkrævning af en yderligere af- gift”, såfremt der opkræves en afgift ved eksport. Jeg skal yderligere bemærke, at det er korrekt, at EU-retten som udgangspunkt ikke regu- lerer retten til at opkræve registreringsafgift, da registreringsafgiften er en intern afgift. Af- giften må dog ikke medføre restriktioner i den frie bevægelighed. En afgift, der reelt på- lægges som følge af, at bilen føres ud af landet, vil være en told eller toldlignende afgift, der strider mod artikel 30 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det følger f.eks. af EU-Domstolens dom af 17. december 2005 i sag C-402/14, Viamar.