L 9 - svar på spm. 9 om, hvor hyppigt og i hvor stort omfang ministeren vurderer, at henholdsvis private virksomheder og offentlige myndigheder vil skulle søge om adgang til oplysninger om beskyttede adresser i CVR for at kunne leve op til andre lovregler, som disse er pålagt at overholde, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 9 - svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L9/spm/9/svar/1440584/1814474.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 8. november 2017 Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek- sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Spørgsmål: Hvor hyppigt og i hvor stort omfang vurderer ministeren, at henholdsvis private virksomheder og offentlige myndigheder vil skulle søge om ad- gang til oplysninger om beskyttede adresser i CVR for at kunne leve op til andre lovregler, som disse er pålagt at overholde? Svar: Offentlige myndigheder kan have behov for at kunne få oplyst beskyttede adresser for at kunne udføre fx lovbundne kontrolopgaver. Jeg kender ik- ke nærmere til omfanget af offentlige myndigheders brug af privatadres- ser, men som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8, ændrer lov- forslaget ikke på, at offentlige myndigheder fortsat vil have adgang til samtlige privatadresser, der er registreret i CVR, uanset om adresserne er beskyttede i henhold til de foreslåede regler. Adgangen vil være til stede via forskellige digitale distributionsløsninger, som Erhvervsstyrelsen stil- ler til rådighed. Det er min vurdering, at der kun i begrænset omfang er krav i lovgivnin- gen om, at private virksomheder kender privatadressen på f.eks. en kun- de. Som redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 8 var det tidligere et krav for virksomheder omfattet af hvidvaskloven, at de skulle indhente oplysninger om en kundes privatadresse i forbindelse med den krævede kundekendskabsprocedure. Reglerne blev ændret i juni 2017, så dette ik- ke længere er et krav. I de situationer, hvor en person i henhold til lov- forslaget vælger at lade sin adresse beskytte i CVR, er det min opfattelse, at private virksomheder altid som betingelse for indgåelse af en aftale vil have mulighed for at kræve, at en kunde eller en anden samarbejdspartner oplyser deres adresse, hvor dette skønnes nødvendigt. På baggrund af ovenstående er det min vurdering, at private virksomhe- der ikke vil have behov for at søge om adgang til beskyttede adresseop- lysninger for at overholde lovgivningen. Det vil i forbindelse med en evaluering af lovforslaget være relevant at undersøge, i hvor stort et omfang der er behov for at indhente adresseop- lysninger fra CPR som følge af, at de pågældende oplysninger ikke of- fentliggøres i CVR. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 9 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2/2 Med venlig hilsen Brian Mikkelsen
L 9 - svar på spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L9/spm/9/svar/1440584/1814475.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 8. november 2017 Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek- sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Spørgsmål: Medfører lovforslaget, at det bliver vanskeligere for virksomheder og/eller offentlige myndigheder at leve op til andre regler og pligter, som disse er pålagt – bl.a. som led i bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansie- ring og skatteunddragelse o.lign.? Svar: For så vidt angår private, herunder virksomheder, er det i særdeleshed i henhold til hvidvasklovgivningen, at oplysninger om privatadresser har været aktuelle, særligt i forhold til regler om kundekendskab. Hvidvask- lovgivningen indeholder imidlertid ikke længere krav om, at fysiske per- soners privatadresser skal indhentes som en del af kundekendskabsproce- duren, hvorfor lovforslaget ikke vurderes at besværliggøre denne. Lovforslaget ændrer ikke på, at offentlige myndigheder fortsat vil have adgang til adresseoplysninger, som er registreret hos Erhvervsstyrelsen, uanset om oplysningerne er beskyttede eller ej. Forkortelsen af perioden for opdatering af privatadresser i CVR (fra 10 år til 3 år) vurderes i øvrigt ikke at have betydning for offentlige myndigheders myndighedsudøvelse, idet myndigheder kan få direkte adgang til at foretage opslag i Det Cen- trale Personregister (CPR) og dermed selv kan indhente opdaterede op- lysninger. Forslaget forringer således ikke myndighedernes muligheder for at udføre opgaver, som de er pålagt i medfør af lovgivningen. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 9 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt