REU alm. del - svar på spm. 961 om, hvilke årlige udgifter politiet og andre myndigheder i Danmark vurderes at have i 2017 til kampen mod rockere og bander, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 961 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 8. novembr 2017
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Søn-
dergaard
Sagsnr.: 2017-0030-0213
Dok.: 514424
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 961
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 961 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke årlige udgifter politiet og andre
myndigheder i Danmark vurderes at have i 2017 til kampen mod
rockere og bander?”
Svar:
Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at Justitsministeriet har for-
stået spørgsmålet således, at der efterspørges de årlige udgifter i politiet og
andre myndigheder på Justitsministeriets område til indsatsen mod rocker-
og bandekriminalitet.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-
katen og Rigspolitiet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse,
at det inden for Kriminalforsorgens ressort ikke har været muligt
at afgrænse, hvilke omkostninger der relaterer sig direkte til
kampen mod rockere og bander i 2017.
1. Generelt kan det oplyses, at det gennemsnitlige belæg af ind-
satte med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i kriminalfor-
sorgens institutioner for de første otte måneder i 2017 er vurde-
ret til at have været ca. 290. Ca. 30 pct. af disse anslås at have
været placeret på særlige pladstyper i den lukkede sektor, mens
de øvrige i overvejende grad har været placeret i den øvrige luk-
kede sektor.
Under forudsætning af at årsbelægget for 2017 er på niveau med
belægget de første otte måneder af 2017 kan de forventede årlige
pladsudgifter til indsatte med tilknytning til rocker- og bande-
miljøet i 2017 anslås til ca. 213 mio. kr.
2. I forhold til tiltag, der relaterer sig til bandekonflikten, kan
direktoratet oplyse, at der i 2014 blev indført regler, der indebæ-
rer, at udgang ikke kan finde sted, og at der ikke kan ske prøve-
løsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning
til en gruppe af personer, som på tidspunktet for udgang eller
prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig
konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at
der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have til-
knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.
3
Endvidere blev der indført en mulighed for fastsættelse af skær-
pede vilkår ved prøveløsladelse, hvis den dømte ikke er omfattet
af reglerne om afskæring af prøveløsladelse og i øvrigt opfylder
betingelserne for prøveløsladelse. I disse tilfælde skal der, hvis
ikke særlige omstændigheder taler herimod, fastsættes skærpede
vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af politiet skønnes at
have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende
personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
hvis den pågældende dømte selv har begået visse former for gro-
vere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf. De skær-
pede vilkår indebærer, at den dømte i hele prøvetiden ikke må
opholde sig sammen med eller på anden måde have kontakt med
andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre
der er tale om nærstående personer, eller der er tale om ophold
eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt
formål.
De ovennævnte regler bevirker, at visse indsatte ikke har mulig-
hed for at blive prøveløsladt, og at indsatte, der er løsladt med
de skærpede vilkår, ved overtrædelse af vilkåret kan blive gen-
indsat til udståelse af reststraffen, hvorved belægget i kriminal-
forsorgens institutioner øges. En opgørelse af omkostningerne
herved vil dog være meget ressourcekrævende, idet der i samt-
lige sager siden 2014, hvor der er sket afskæring af prøveløsla-
delse eller genindsættelse på grund af overtrædelse af de skær-
pede vilkår, vil skulle ske en manuel fremfinding af sagerne
samt i hver enkelt sag foretages en beregning over, hvor mange
dages ekstra afsoning det måtte have medført i 2017.
Direktoratet kan dog oplyse, at der i perioden 1. januar-31. au-
gust 2017 har været 7 tilfælde, hvor prøveløsladelse blev nægtet
en indsat på grundlag af skærpede regler om prøveløsladelse,
mens der i perioden 1. januar-6. september 2017 er sket genind-
sættelse af en indsat i 5 tilfælde som følge af overtrædelse af de
skærpede prøveløsladelsesvilkår.
Det er endvidere direktoratets vurdering, at der anvendes bety-
delige ressourcer til administration i forhold til løbende opdate-
ring af konfliktbilleder, politihøringer m.v.
3. Antallet af indsatte med tilknytning til rocker- og bandemil-
jøet medfører i forbindelse med verserende konflikter behov for
særlige sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med f.eks. om-
rokering af pladser, placering, sektionering af afdelinger og
transportopgaver. Den konkrete placering af indsatte med til-
knytning til rocker- og bandemiljøet har i 2017 således krævet
en særskilt tæt kontrol og koordinering, hvor det har været nød-
vendigt at bruge betydelige ressourcer på en løbende monitore-
ring af miljøet, afklaring af aktuel gruppetilknytning, analyse af
efterretninger og observationer fra fængsler og arresthuse samt
4
samarbejde med eksterne samarbejdspartnere m.v. Hertil kom-
mer den juridiske sagsbehandling i forhold til anmeldelse af den
indsatte til afsoning, klagesager og lignende.
4. Det er endelig direktoratets vurdering, at indsatte med rocker-
og bandetilknytning kan være med til at øge de fysiske og psy-
kiske udfordringer, der kan udgøre en belastning for de ansatte
i institutionerne.”
For så vidt angår Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse af indsatte
med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i kriminalforsorgens institutio-
ner, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 776 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg (2016-17).
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:
”Domstolene foretager ikke en registrering af, om tiltalte i straf-
fesager tilhører rockergrupper eller bander. Det er derfor ikke
muligt at opgøre domstolenes omkostninger i disse sager.
Det kan dog oplyses, at de samlede udgifter i straffesager ved
domstolene i 2016 var 462,3 mio. kr. på driftskonti og 142,9
mio. kr. på sagsrelaterede konti (konto til sagsgodtgørelse m.v.
og konto til fri proces og udgifter til advokathjælp).”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har ikke særskilte registreringer af anklagernes
tidsforbrug til behandling af sager om rocker- og banderelateret
kriminalitet. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at op-
gøre anklagemyndighedens omkostninger hertil i 2017.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Politiets indsats mod kriminelle rockergrupperinger og bander
er et højt prioriteret indsatsområde, der afspejler sig i de ressour-
cer, som prioriteres til forebyggelse, efterforskning og retsfor-
følgelse af kriminalitet begået af rockere og bandemedlemmer.
Prioriteringen af ressourcerne til indsatsområdet skyldes bl.a.
karakteren af kriminaliteten samt den utryghed, som kriminelle
rockere og bandemedlemmer skaber i befolkningen.
Imidlertid er det af politiets systemer ikke muligt at opgøre po-
litiets ressourceforbrug til bekæmpelsen af bandekriminalitet,
der kan omfatte flere forskellige kriminalitetsformer som f.eks.
vold, drab, narko- og økonomisk kriminalitet. Derfor kan det
desværre ikke opgøres, hvilke udgifter politiet vurderes at have
i 2017 til kampen mod rockere og bander.
5
Rigspolitiet kan dog oplyse, at politiet løbende er blevet tilført
midler til bekæmpelse af rocker- og banderelateret kriminalitet.
Som eksempel blev der ved flerårsaftalen for 2016-2019 videre-
ført midler til politiets styrkede indsats mod rocker- og bande-
miljøet svarende til ca. 170 mio. kr. årligt, herunder til fasthol-
delsen af indsatsen i de etablerede Task Forces og efterforsk-
ningsfællesskaber.
Derudover er politiet fra 2014 og frem tilført 18 mio. kr. i for-
bindelse med Bandepakken ”Fast greb om banderne”, og fra juli
2017 er politiet ved Bandepakke III ”Bander bag tremmer” ble-
vet tilført 25,4 mio. kr. i 2017 og 24,5 mio. kr. for 2018 og frem.
Senest har regeringen afsat 60 mio. kr. årligt til bandebekæm-
pelse, som bl.a. skal finansiere en udviklingspulje til indkøb af
overvågningsteknologi, et øget antal analytikere for at under-
støtte efterretningsindsamling, monitering og analyse i bandeef-
terforskningen samt en styrkelse af politiets forebyggende ar-
bejde, bl.a. i særligt udsatte boligområder.”
Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at der i Justitsministeriets de-
partement i 2017 er anvendt et uopgjort, men ikke ubetydeligt, antal arbejds-
timer til håndtering af rocker- og bandesituationen.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 776 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juli 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Styrings- og Ressourceafdelingen
Dato: 8. november 2017
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Søn-
dergaard
Sagsnr.: 2017-0030-0052
Dok.: 476193
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 961
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 776 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Der ønskes en redegørelse for de samlede omkostninger i
2016 inden for Justitsministeriets ressort som følge af bande-
konflikten, gerne specificeret på enkelte områder.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigs-
advokaten og Rigspolitiet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse,
at det inden for kriminalforsorgens ressort ikke har været mu-
ligt at afgrænse, hvilke omkostninger der relaterer sig direkte
til bandekonflikten i 2016.
1. Generelt kan det dog oplyses, at der i 2016 vurderes at have
været et gennemsnitligt belæg mellem 230-260 indsatte
(fængslede) med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i kri-
minalforsorgens institutioner. Ca. 40 pct. af disse anslås at ha-
ve været placeret på særlige pladstyper i den lukkede sektor,
mens de øvrige i overvejende grad har været placeret i den al-
mindelige lukkede sektor.
På denne baggrund kan de årlige pladsudgifter til indsatte med
tilknytning til rocker- og bandemiljøet i 2016 anslås til ca. 170-
190 mio. kr.”
Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at det fremgår af politiets
og anklagemyndighedens årsrapport for 2016, pkt. 4.6.1., som er tilgænge-
lig på politiets og anklagemyndighedens hjemmesider, www.politi.dk og
www.anklagemyndigheden.dk, at der ved udgangen af 2016 var 319
fængslede bandemedlemmer og rockere på landsplan.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er forskel på den måde, som hen-
holdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet opgør antallet
af fængslede bandemedlemmer og rockere på.
Det skyldes bl.a., at Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse kun
omfatter de personer, som på opgørelsestidspunktet – ifølge aktuelle eller
tidligere oplysninger fra politiet – er registreret i Politiets Efterforsknings-
støttedatabase (PED) som bandemedlemmer eller rockere, mens Rigspoli-
3
tiets opgørelse omfatter alle de personer, der var registeret i PED som ban-
demedlemmer eller rockere på tidspunktet, hvor det strafbare forhold, de er
fængslet for, blev begået. Det indebærer, at hvis f.eks. en person på det
tidspunkt, hvor den pågældende begik et strafbart forhold, var registreret
som rocker, men efterfølgende under sin afsoning forlader rockermiljøet,
vil personen fortsat tælle med i Rigspolitiets opgørelse, men ikke i Direk-
toratet for Kriminalforsorgens opgørelse. Det indebærer endvidere, at hvis
f.eks. en bandegruppering bliver opløst, og medlemmer af banden ikke
længere vil være registreret som medlemmer af den pågældende bande i
PED, vil de pågældende personer ligeledes fortsat tælle med i Rigspolitiets
opgørelse, men ikke i Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse.
Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse er herudover baseret på op-
lysninger, som modtages fra politiet, hvorimod Rigspolitiets opgørelse i
højere grad er baseret på samkøring af registre. Rigspolitiets opgørelse er
derfor ikke i samme omfang følsom over for utilstrækkelige underretnin-
ger fra politiet til kriminalforsorgen. I den forbindelse bemærkes det, at
Rigspolitiet i forlængelse af initiativerne i Bandepakke III nu hver uge
sender en opgørelse til kriminalforsorgen over registrerede bandemed-
lemmer og rockere med henblik på at sikre, at kriminalforsorgen modtager
fyldestgørende oplysninger om indsattes eventuelle tilhørsforhold.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre oplyst følgende:
”2. I forhold til tiltag, der relaterer sig til bandekonflikten, kan
direktoratet oplyse, at der i 2014 blev indført regler, der inde-
bærer, at udgang ikke kan finde sted, og at der ikke kan ske
prøveløsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at have til-
knytning til en gruppe af personer, som på tidspunktet for ud-
gang eller prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende
voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet
oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at
have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevå-
ben mv.
Endvidere blev der indført en mulighed for fastsættelse af
skærpede vilkår ved prøveløsladelse, hvis den dømte ikke er
omfattet af reglerne om afskæring af prøveløsladelse og i øv-
rigt opfylder betingelserne for prøveløsladelse. I disse tilfælde
skal der, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod, fast-
sættes skærpede vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af
politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,
hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet, hvis den pågældende dømte selv har
begået visse former for grovere kriminalitet og er idømt en
længere fængselsstraf. De skærpede vilkår indebærer, at den
4
dømte i hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller
på anden måde have kontakt med andre med tilknytning til den
pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærstående per-
soner, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i vare-
tagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.
De ovennævnte regler bevirker, at visse indsatte ikke har mu-
lighed for at blive prøveløsladt, og at indsatte, der er løsladt
med de skærpede vilkår, ved overtrædelse af vilkåret kan blive
genindsat til udståelse af reststraffen, hvorved belægget i kri-
minalforsorgens institutioner øges. En opgørelse af omkost-
ningerne herved vil dog være meget ressourcekrævende, idet
der i samtlige sager siden 2014, hvor der er sket afskæring af
prøveløsladelse eller genindsættelse på grund af overtrædelse
af de skærpede vilkår, vil skulle ske en manuel fremfinding af
sagerne samt i hver enkelt sag foretages en beregning over,
hvor mange dages ekstra afsoning det måtte have medført i
2016.
Direktoratet kan dog oplyse, at der i 2016 var 13 tilfælde, hvor
prøveløsladelse blev nægtet en indsat på grundlag af skærpede
regler om prøveløsladelse, mens der skete genindsættelse af en
indsat i 12 tilfælde som følge af overtrædelse af de skærpede
prøveløsladelsesvilkår.
I relation til de skærpede regler er det endvidere direktoratets
vurdering, at der anvendes betydelige ressourcer til administra-
tion i forhold til løbende opdatering af konfliktbilleder, politi-
høringer m.v.
3. Antallet af indsatte med tilknytning til rocker- og bandemil-
jøet medfører i forbindelse med verserende konflikter behov
for særlige sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med f.eks.
omrokering af pladser, placering, sektionering af afdelinger og
transportopgaver. Den konkrete placering af indsatte med til-
knytning til rocker- og bandemiljøet har i 2016 således krævet
en særskilt tæt kontrol og koordinering, hvor det har været
nødvendigt at bruge betydelige ressourcer på en løbende moni-
torering af miljøet, afklaring af aktuel gruppetilknytning, ana-
lyse af efterretninger og observationer fra fængsler og arrest-
huse samt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere m.v.
Hertil kommer den juridiske sagsbehandling i forhold til an-
meldelse af den indsatte til afsoning, klagesager og lignende.
4. Det er endelig direktoratets vurdering, at indsatte med rock-
er- og bandetilknytning kan være med til at øge de fysiske og
psykiske udfordringer, der kan udgøre en belastning for de an-
satte i institutionerne.”
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:
5
”Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at udarbejde statistik
om straffesager, der kan henføres til bandekonflikten. Det
skyldes, at der ikke sker en løbende registrering af, om de en-
kelte sager kan henføres til bander og den aktuelle bandekon-
flikt.
Styrelsen kan dog mere generelt oplyse, hvad den estimerede
gennemsnitlige udgift pr. sag udgør for udvalgte sagstyper ved
byretterne, der behandler en stor del af det samlede antal sager
på domstolsområdet. Sager, der udspringer af bandekrigen, må
således alt efter arten og omfanget af kriminaliteten antages at
forekomme inden for disse sagstyper. Udgifterne fremgår af
nedenstående tabel. Det bemærkes, at omkostningerne i de en-
kelte sager kan variere i ikke ubetydeligt omfang sammenlig-
net med gennemsnittet.
Tabel 1
Antallet af afsluttede sager og enhedsomkostninger (2016-pl)
Afsluttede
sager i 2016
Enhedsomkostninger inkl.
overhead (kr.) i 2016
Grundlovsforhør 6.304 2.509
Domsmandssager 14.871 5.941
Nævningesager 117 64.432
Tallene kan henføres til en konsulentrapport fra Implement
Consulting Group fra 2013 til brug for arbejdet med straffe-
sagskæden. I domsmandssager og nævningesager vil der også
være udgifter til lægdommere (1.100 kr. pr. dag pr. lægdom-
mer) og vidnegodtgørelse, ligesom der også jævnligt fore-
kommer tolkeudgifter og udgifter til bistandsadvokat for foru-
rettede. Herudover afholder politiet udgifter til forsvarere mv.”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har ikke særskilte registreringer af anklagernes
tidsforbrug til rocker- og banderelateret kriminalitet. Det er
derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at opgøre anklagemyn-
dighedens omkostninger i 2016 som følge af bandekonflikten.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Politiets indsats mod kriminelle rockergrupperinger og bander
er et højt prioriteret indsatsområde, der afspejler sig i de res-
sourcer, der prioriteres til forebyggelse, efterforskning og rets-
forfølgelse af kriminalitet begået af rockere og bandemedlem-
mer. Prioriteringen af ressourcerne til indsatsområdet skyldes
bl.a. karakteren af kriminaliteten samt den utryghed kriminelle
rockere og bandemedlemmer skaber i befolkningen.
6
Imidlertid er det af politiets systemer ikke muligt at opgøre po-
litiets ressourceforbrug til bekæmpelsen af bandekriminalitet,
der kan omfatte flere forskellige kriminalitetsformer som f.eks.
vold, drab, narko- og økonomisk kriminalitet. Derfor kan det
desværre ikke opgøres, hvor mange ressourcer der årligt an-
vendes til bekæmpelsen af kriminalitet særligt forbuddet med
bandekonflikter.
Rigspolitiet kan dog oplyse, at politiet løbende er blevet tilført
midler til bekæmpelse af rocker- og banderelateret kriminalitet.
Som eksempel blev der ved flerårsaftalen for 2016-2019 vide-
reført midler til politiets styrkede indsats mod rocker- og ban-
demiljøet svarende til ca. 170 mio. kr. årligt, herunder til fast-
holdelsen af indsatsen i de etablerede Task Forces og efter-
forskningsfællesskaber.
Derudover er politiet fra 2014 og frem tilført 18 mio. kr. i for-
bindelse med Bandepakken ”Fast greb om banderne”, og fra
juli 2017 er politiet ved Bandepakke III ”Bander bag tremmer”
blevet tilført 25,4 mio. kr. i 2017 og 24,5 mio. kr. for 2018 og
frem.
Senest har regeringen afsat 60 mio. kr. årligt til bandebekæm-
pelse, som bl.a. skal finansiere en udviklingspulje til indkøb af
overvågningsteknologi, et øget antal analytikere for at under-
støtte efterretningsindsamling, monitorering og analyse i ban-
deefterforskningen samt en styrkelse af politiets forebyggende
arbejde, bl.a. i særligt udsatte boligområder.”
Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at der i Justitsministeriets de-
partement er anvendt et uopgjort, men ikke ubetydeligt, antal arbejdstimer
til håndtering af bandekonflikten.