Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok nr. Click here to enter text.
Folketingets Kulturudvalg
4. oktober 2017
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed kopi af Kulturministeriets
høringsnotat samt høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af
folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitet).
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kulturudvalget 2017-18
L 76 Bilag 1
Offentligt


Kulturudvalget 2017-18
L 76 Bilag 1
Offentligt


Notat
26. september 2017
Notat om høringssvar til forslag om lov om ændring af folkeoplysningslo-
ven
(Ny struktur for Folkeuniversitetet)
Lovforslaget er en udmøntning af anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. Folke-
universitetets struktur, som fremgår af ”Rapport om Folkeuniversitetets struktur”1.
Med lovforslaget og udkast til bekendtgørelse foreslås det at nedlægge Folkeuni-
versitetsnævnet og regionsstyrelserne, således at de nuværende fire afdelinger og
Komitestyrelsen bliver selvejende enheder, hvortil der er knyttet frivillige komite-
er.
Udkast til lovforslag og tilhørende bekendtgørelse blev den 3. juli 2017 udsendt til
høring og blev samtidig offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen var den 4.
september 2017.
Ved fristens udløb var der indkommet 19 høringssvar. Efter høringsfristen er der
yderlige indkommet to høringssvar. Der henvises til vedlagte bilag med oversigt
over indkomne høringssvar. Bemærkninger, der ikke vedrører de forslåede æn-
dringer i lovforslag og bekendtgørelsesudkast gengives ikke.
Følgende høringssvar har ingen bemærkninger til lovforslaget eller udkast til be-
kendtgørelse: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Rigsrevisionen,
AOF, BUPL og Aalborg Universitet. Danske Universiteter henviser til høringssva-
ret fra Folkeuniversitetet i Syddanmark og Dansk Oplysnings Forbund (DOF) hen-
viser til høringssvaret fra Danske Folkeoplysnings Samråd (DFS).
Generelle bemærkninger
Hovedparten af høringssvarene fremhæver, at det er positivt og nødvendigt at æn-
dre på Folkeuniversitetets struktur, da strukturen i dag er unødig kompliceret og
samarbejdet i nævnet ikke fungerer hensigtsmæssigt. Der er ligeledes generel stor
tilslutning til en decentral model.
Folkeuniversitetet Aalborg/Nordjylland, DFS, DOF, Folkeuniversitetet Aarhus og
Folkeuniversitetet i Horsens Hedensted bakker generelt op om arbejdsgruppens
konklusioner og udmøntningen i lovforslag og bekendtgørelse.
Decentral struktur
Folkeuniversitetet i Frederikssund, CBS, Folkeuniversitetet i Syddanmark og Fol-
keuniversitetet Aalborg/Nordjylland, bifalder, at nævnet og regionsstyrelserne
nedlægges, og at Folkeuniversitetet fremadrettet bliver organiseret i fire afdelinger
1 Rapport om Folkeuniversitetets struktur, juni 2017.
Kulturudvalget 2017-18
L 76 Bilag 1
Offentligt
Side 2
og en komitestyrelse. Folkeuniversitetet i København er særdeles positiv indstillet
over for den forenklede struktur, og at enhederne bliver selvejende institutioner.
Roskilde Universitet og Roskilde Folkeuniversitet komiteen finder, at en ny struk-
tur ikke bør forhindre, at der etableres nye afdelinger med tilknytning til andre
universiteter, eller at universiteterne kan indgå samarbejder om fælles afdelinger.
Folkeuniversitetet i Syddanmark, Folkeuniversitetet Aalborg/Nordjylland, Folke-
universitetet i Frederikssund og DFS støtter, at komiteerne bevarer frihed til at
vælge, hvilken enhed de vil tilslutte sig, sådan at det nuværende samarbejde med
en række lokale komiteer kan fortsætte.
Folkeuniversitetet i Billund og Folkeuniversitetet Horsens/Hedensted finder, at
komiteerne skal være tilsluttet en af de fire afdelinger for at sikre en stærk kæde
tilbage til universitetsverdenen. Folkeuniversitetet i Billund finder derfor ikke, at
Komitestyrelsen skal være en enhed i lovens forstand.
Folkeuniversitetet i Lemvig finder, at der fortsat er behov for et overordnet organ,
som kan bidrage til, at der træffes beslutninger om fælles brand og it-systemer
m.v., som kan understøtte de små komiteer. Komitestyrelsen finder ikke, at den
nye struktur imødekommer komiteernes behov for et samlet løft. Både Folkeuni-
versitetet i Lemvig og Komitestyrelsen finder, at alle komiteer bør samles under en
enhed i form af Komitestyrelsen.
Københavns Universitet foreslår, at komiteernes beslutning om tilknytning til en
afdeling bør begrænses regionalt.
Folkeuniversitetet Aalborg/Nordjylland, bifalder, at der fortsat ikke vil være be-
grænsninger af de enkelte enheders geografiske råderum.
DFS mener, at forslaget styrker både den landsdækkende, den lokale og den frivil-
lige aktivitet, og at Folkeuniversitetets organisering herved kommer til at ligne
den øvrige del af folkeoplysningen. Modellen vil lægge op til en mere decentral or-
ganisering med større frihed og mindre bureaukrati.
Folkeuniversitetet i København er enige i, at der ikke skal være klageadgang til
Kulturministeriet. Endvidere finder Folkeuniversitetet i København, at bestyrel-
sens opgaver er unødigt detaljeret beskrevet i bekendtgørelsens § 5. Ligesom de
foreslår, at lovforslaget træder i kraft snarest af hensyn til deres forberedelse til
den nye struktur.
Komitestyrelsen har bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen, som ud over
nogle sproglige tilretninger, drejer sig om et ønske om, at det bliver muligt at ind-
bringe en klage til anden administrativ myndighed – hvilken myndighed nævnes
ikke. Herudover ønsker Komitestyrelsen, at komiteernes frist for valg af tilknyt-
ning til en enhed bliver 1. april 2018.
Side 3
Kulturministeriets kommentarer
Spørgsmålet om de frivillige komiteers tilknytning til en enhed har været drøftet i
arbejdsgruppen, der har lagt vægt på, at det er vigtigt, at komiteerne får den nød-
vendige bistand ved at være tilknyttet en overordnet enhed. Et flertal i arbejds-
gruppen har anbefalet, at komiteerne fortsat frit skal kunne vælge, hvilken enhed
de ønsker at være tilknyttet. Samtidig skal komiteerne have mulighed for at vælge
om, ligesom i dag. Et mindretal har foreslået, at alle komiteer samlet tilknyttes en
enhed, men der har været foreslået forskellige enheder til den opgave.
Kulturministeriet finder, at det vil skabe stor utilfredshed hos en lang række ko-
miteer, hvis de ikke selv kan vælge, hvilken enhed de vil være tilknyttet. Som det
fremgår af høringssvarene, er der vidt forskellige holdninger til komiteernes til-
knytning. Nogle foretrækker samarbejdet med den afdeling, der geografisk ligger i
nærheden af, fordi de vægter det lokale/regionale samarbejde samt universitetstil-
knytningen. Andre foretrækker at være tilknyttet Komitestyrelsen, som udeluk-
kende varetager administration og udvikling for komiteerne. Kulturministeriet
kan samtidig konstatere, at erfaringen er, at kun få komiteer i dag benytter mulig-
heden for at vælge nyt tilknytningsforhold.
Arbejdsgruppen har anbefalet, at en ny struktur fastholder de eksisterende enhe-
der, de fire afdelinger og Komitestyrelsen af ressourcemæssige grunde. Ligeledes
har arbejdsgruppen anbefalet, at der heller ikke ændres i afdelingernes tilknytning
til og samarbejde med universiteterne. Kulturministeriet er enig i disse anbefalin-
ger og finder ikke, at der er behov for, at der gives mulighed for at oprette flere
administrative enheder inden for den samlede bevillingsramme til Folkeuniversi-
tetsvirksomhed, da det blot vil øge de administrative omkostninger. Det forhindrer
imidlertid ikke, at afdelingerne eller Komitestyrelsen samarbejder med forskellige
universiteter, hvilket allerede sker i dag.
Med den nuværende struktur med et overordnet Folkeuniversitetsnævn har erfa-
ringen vist, at nævnet ikke i vidt omfang har bidraget til tværgående samarbejde
og fælles løsninger. Derfor har arbejdsgruppen anbefalet, at der ikke fremadrettet
er behov for at lave regler om tværgående samarbejde, men at det må opstå ad
frivillighedes vej. Kulturministeriet er enig i dette og ser positivt på, at enhederne i
Folkeuniversitetet samarbejder så meget som muligt på tværs af Folkeuniversi-
tetsvirksomheden, der hvor det giver mening for enhederne.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at oprette klageadgang til ministeriet,
hvilket der heller ikke er i dag.
Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Kultur-
ministeriet vil tilrette de sproglige forslag Komitestyrelsen har til § 1 i bekendtgø-
relsesudkastet. Kulturministeriet finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at
ændre på datoen for komiteernes valg af tilknytning, idet komiteerne efter de eksi-
sterende regler i efteråret 2017 kan vælge at ændre deres tilknytning til hhv. en
Side 4
afdeling eller Komitestyrelsen, som vil være gældende fra 1. januar 2018 og tre år
frem. Vedr. detaljegraden af § 5 i bekendtgørelser finder Kulturministeriet, at det
er hensigtsmæssigt at præcisere nærmere, hvilket ansvar enhedernes bestyrelse
har, fremfor blot at henvise til anden lovgivning.
Når det i lovforslaget foreslås, at ministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse skyldes det, at der kan være behov for at dele af loven træder i
kraft, således at den nye struktur forberedes, inden Folkeuniversitetsnævnet ned-
lægges. Det er intentionen, at den nye struktur for Folkeuniversitetet skal have
virkning fra august 2018. Der er imidlertid ikke noget i de nuværende regler, som
forhindrer afdelingerne og Komitestyrelsen i at forberede sig på den decentrale
struktur. Slots- og Kulturstyrelsen vil indlede en dialog med Folkeuniversitetet om
dette.
Tilskudsmodel
I flere høringssvar er der generel opbakning til arbejdsgruppens konklusioner og
udmøntningen i lovforslag og bekendtgørelse, herunder den foreslåede tilskudsmo-
del.
CBS finder forslaget til tilskudsmodel ejendommeligt og uigennemskueligt og me-
ner, at fordelingsnøglen blot fastholder de eksisterende tilskud. CBS anbefaler en
tilskudsmodel, som udelukkende afspejler undervisningsaktiviteten og ikke befor-
dringsudgifter.
Folkeuniversitetet i København kan tilslutte sig den overordnede budgetmodel og
bifalder, at det statslige tilskud fremadrettet skal fordeles en gang årligt, men er
stærkt kritiske over for fordelingsnøglen. København finder, at fordelingsnøglen
bør adressere det faktiske undervisningsomfang og ikke bygge på en praksis med
alt for høje rejseafregninger, der også afspejler rejseudgifter i strid med gældende
regler.
Københavns Universitet ser gerne, at tilskuddet bliver aktivitetsbaseret fremfor
baseret på historisk data. Endvidere foreslår Københavns Universitet, at universi-
teter sikres kompensation for at stille lokaler og fornødent udstyr til rådighed for
Folkeuniversitetet.
Folkeuniversitetet Aalborg/Nordjylland bakker op om den foreslåede tilskudsmodel
og bifalder, at transportrefusion bibeholdes som en del af fordelingsnøglen, da det
er en grundlæggende forudsætning for at lave folkeuniversitetsvirksomhed i yder-
områderne i landet. Endvidere foreslår de, at hver region får tildelt en udviklings-
pulje.
Folkeuniversitetet i Lemvig og Komitestyrelsen finder ikke, at der tages nok hen-
syn økonomisk til komiteerne i tilskudsmodellen og peger samtidig på, at der ikke
er midler specifikt øremærkede til komitearbejdet.
Side 5
Kulturministeriets kommentarer
Arbejdsgruppen har anbefalet en tilskudsmodel, der tilgodeser enhedernes mulig-
hed for at styrke udviklingsarbejdet for komiteerne, således at der forlods fordeles
et fast beløb pr. komite, den enkelte enhed har tilknyttet. Den resterende del af det
statslige tilskud til folkeuniversitetsvirksomheden fordeles efter en nøgle, som af-
spejler et gennemsnit af tilskuddene til enhederne i perioden 2014-2016 baseret på
aktiviteter, aktivitetsniveau og geografiske forhold, herunder transportudgifter.
Flertallet i arbejdsgruppen har peget på, at udover undervisningsaktiviteterne er
det vigtigt, at også transportudgifter indgår i fordelingsnøglen, fordi det er essenti-
elt for at nå ud i alle egne af landet med folkeuniversitetsvirksomheden, sådan at
der ikke kun er folkeuniversitetsvirksomhed omkring de større byer. Herudover
har arbejdsgruppen lagt vægt på en mere forenklet tilskudsmodel, hvor det statsli-
ge tilskud udbetales en gang årligt.
Kulturministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefalinger til en fremtidig model for
fordeling af det statslige tilskud, herunder at tilskudsmodellen forenkles. Kultur-
ministeriet finder, at den foreslåede tilskudsmodel tager højde for komitearbejdet
bl.a. ved det særlige tilskud enhederne modtager pr. tilknyttet komite. Der er ikke
tale om øremærkede midler direkte til komiteerne, men ligesom i dag har hver
enhed fortsat en forpligtelse til at servicere de tilknyttede komiteer på baggrund af
det samlede statslige tilskud. Desuden fastholdes komiteernes mulighed for at
vælge tilknytning til en anden enhed, hvis de ikke er tilfredse. Med en forenklet
tilskudsmodel og en årlig tildeling af tilskud til hver enhed, vil det betyde, at enhe-
derne selv disponerer over deres midler og fx kan afsætte midler til udvikling, ko-
mitearbejde osv. inden for de generelle regler, som følger af driftstilskudsloven og
driftstilskudsbekendtgørelsen2.
Universiteterne stiller også i dag lokaler og fornødent udstyr til rådighed for Fol-
keuniversitetet. På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling om ikke at ændre på
samarbejdet med universiteterne finder Kulturministeriet ikke anledning til at
ændre på disse regler. Reglerne regulerer ikke nærmere, hvordan universiteterne
skal stille lokaler til rådighed.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i principperne for en ny til-
skudsmodel, men som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, tages der forbehold
for evt. justeringer i fordelingsnøglen på baggrund af en undersøgelse af uretmæs-
sige rejseudgifter i perioden 2014-2016. Undersøgelsen er foretaget, og den viser en
markant nedgang i rejseudgifterne, som konsekvens af en opstramning af godtgø-
relsen af rejseudgifter henover førnævnte periode. Omfanget af uretmæssige rejse-
udgifter er derfor af en begrænset størrelse, som derfor kun giver sig udslag i min-
dre justeringer i fordelingsnøglen og de heraf beregnede statstilskud til de enkelte
enheder. I bilag 1 til bekendtgørelsesudkastet tilrettes tabel 2 og 3 med de justere-
de tal, hvor uretmæssige rejseudgifter er trukket ud af enhedernes statstilskud.
2 Driftstilskudsloven, lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet og driftstilskudsbekendtgørelsen, bkg. nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomi-
ske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Side 6
Det får konkret den konsekvens, at den fremtidige fordelingsnøgle i % blive lidt
større for henholdsvis afdelingen i Hovedstaden og Midtjylland, stort set uændret
for den nordjyske afdeling og lidt mindre for afdelingen i Syddanmark og Komite-
styrelsen.
Andre bemærkninger
Folkeuniversitetet i København ønsker, at lovforslaget bliver sat i kraft snarest
muligt, sådan at der ikke skal udarbejdes to regnskaber i 2018.
Ministeriets kommentarer
Da lovforslaget ikke forventes vedtaget før 1. januar 2018, er det ikke muligt, at
lade en ny tilskudsmodel træde i kraft med virkning for hele 2018.
Side 7
Bilag 1
Indkomne høringssvar
Aalborg Universitet
AOF Danmark
BUPL
Copenhagen Business School (CBS)
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Danske Universiteter
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Oplysnings Forbund
Folkeuniversitetet i Aalborg/ Folkeuniversitetet i Nordjylland
Folkeuniversitetet i Aarhus
Folkeuniversitetet i Billund
Folkeuniversitetet i Frederikssund
Folkeuniversitetet Horsens Hedensted
Folkeuniversitetets Komitestyrelse
Folkeuniversitetet i København
Folkeuniversitetet i Syddanmark
Københavns Universitet
Lemvig Folkeuniversitetet
Rigsrevisionen
Roskilde Folkeuniversitetet komiteen
Roskilde Universitet