L 37 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/10-17 fra Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/3
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 24. oktober 2017 stillet mig
følgende L 37 spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. oktober 2017 fra Dansk
Energi og Dansk Ledningsejerforum, jf. L 37 – bilag 3.
Svar
Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum har delt deres henvendelse op i 7
punkter, som nedenfor kommenteres særskilt.
1. Spørgsmål om anvendelse af nøjagtighedsklasser
Lovforslaget indeholder en beføjelse til at fastsætte regler om de nødvendige
ledningsoplysninger, herunder regler om nøjagtighedsklassen. Formålet med
nøjagtighedsklassen er at vise, i hvor stort et område graveaktøren skal gra-
ve forsigtigt. Reglerne om nøjagtighedsklassen vil blive udmøntet med ind-
dragelse af følgegruppen for initiativet.
Det vil altid være en konkret vurdering, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18 (§ 9,
stk. 3), om det er graveaktøren eller ledningsejeren, der skal betale for en
påvisning. Ledningsejerens angivelse af nøjagtighedsklasse vil alene være
et element af flere i vurderingen af, hvem der skal betale for påvisningen. Et
andet element, der indgår i vurderingen, vil f.eks. være, om ledningen i det
væsentlige ligger, hvor ledningsejer har angivet, at den ligger.
Den samme argumentation gør sig gældende for graveskader, hvor nøjag-
tighedsklassen også kun vil være et element af flere i den konkrete vurdering
af, hvem der har ansvaret for en graveskade.
Forslaget om ledningsoplysningernes nøjagtighed fastholdes derfor, da disse
oplysninger giver vigtig information til brug for gravearbejdet.
2. Spørgsmål til anvendelsen af ledningsoplysninger på tracéniveau
Lovforslaget stiller ikke krav til, om det enkelte forsyningsselskabs egen regi-
strering af ledninger sker på lednings- eller tracéniveau. Lovforslaget stiller
alene krav til, hvordan ledningsejer udleverer sine ledningsoplysninger, for at
disse kan sammenstilles med andre ledningsoplysninger og udleveres digi-
talt.
Ministeren
Dato
8. november 2017
J nr. 2017 - 1384
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 37 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/3
Lovforslaget giver ledningsejer mulighed for at vælge at udlevere ledningsop-
lysninger på ledningsniveau eller på tracéniveau. Hvis ledningsejer udleverer
på tracéniveau, er der ikke noget krav i lovforslaget om, at ledningsejer skal
indtegne hver enkel ledning i dette tracé. Det er ledningsejer selv, der vurde-
rer, om dette skal oplyses.
Lovforslaget stiller hverken krav til ledningsejernes egen registrering eller til
om ledningsejer udleverer ledningsoplysninger om de enkelte ledninger, når
der udleveres ledningsoplysninger om et tracé.
3. Udfordringen ved at anvende parallelle systemer i 3 år
De 3 år er fastsat ud fra et hensyn til både ledningsejere og graveaktører.
Perioden vurderes lang nok til, at ledningsejerne har tid til at vektorisere (di-
gitalisere) deres ledningsoplysninger og etablere en løsning til udlevering af
ledningsoplysninger. Ledningsejernes gradvise overgang til det nye system
vil betyde lettere arbejdsgange omkring de graveforespørgsler, som besva-
res gennem den nye måde at udlevere ledningsoplysninger på.
Samtidig vurderes perioden ikke for lang for graveaktørerne ift. at få fordele-
ne ved sammenstilling af digitalt udleverede ledningsoplysninger.
Samlet set er det derfor fortsat vurderingen, at både ledningsejere og grave-
aktører vil have positive effekter af det nye system i indfasningsperioden, og
derfor incitament til at bruge det nye system.
4. Forslag til ny betalingssturktur pr. forespørgsler
Gebyrstrukturen fastlægger i dag, at der betales pr. kvadratmeter. Prisen er
0,011 kr. pr. m
2
, og hvis der forespørges for under 100 kr. på et år, skal der
ikke betales.
Ændres gebyrstrukturen, så der betales pr. gang, vil især de små graveaktø-
rer blive ramt uforholdsmæssigt hårdt. De helt små graveaktører vil typisk fo-
respørge på 5-10 m
2
til en opgave. Ændres det til, at de skal betale et fast
beløb, f.eks. 50 kr. pr. gang, vil deres betaling blive sat uforholdsmæssigt
meget op.
Den eksisterende gebyrstruktur vurderes fortsat at være den mest hensigts-
mæssige og fastholdes derfor.
5. Spørgsmål om ansvar ved uopsættelige gravearbejder
Lovforslaget muliggør, at der kan fastsættes regler om graveaktørens fore-
spørgselspligt ved uopsættelige gravearbejder.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen om uopsættelige gravearbejder at
ændre på ansvarsfordelingen mellem ledningsejer og graveaktør.
Side 3/3
Afklaringen af ansvarsforholdet ved en graveskade vil altid bero på en kon-
kret vurdering. I vurderingen indgår bl.a. om graveaktøren har indhentet led-
ningsoplysninger for graveområdet, og om graveaktøren har taget passende
forholdsregler, når der graves, og har gravet forsigtigt.
6. Igangsætning af gravearbejder uden alle ledningsoplysninger er til
stede
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 18 (lovens § 9, stk. 1), at graveaktøren
ikke må grave, før alle ledningsoplysninger er modtaget. En graveaktør kan
derfor ikke gå i gang med gravearbejdet, når de 2 timer er gået, hvis der
mangler ledningsoplysninger.
Lovforslaget viderefører, at det er graveaktørens ansvar at indhente led-
ningsoplysninger for graveområdet og planlægge og grave på basis af disse
oplysninger.
7. Hvorvidt visse antenneforeninger skal være undtaget fra lovens an-
vendelsesområde
Det er vurderet, at undtagelsen af de små, brugerdrevne antenneanlæg ikke
vil påvirke konkurrencen pga. antenneanlæggenes størrelse. Små, bruger-
drevne antenneanlæg drives f.eks. af frivillige og forsyner en ejerforening i
en ejendom. Disse antenneanlæg har typisk ikke ressourcer og kapacitet til
at konkurrere om at levere antenne og internet til andre brugere.
Det har været overvejet, om andre typer af små forsyninger skal undtages.
På den baggrund foreslås en ændring af lovforslaget. Beføjelsen til at undta-
ge ledningsejere fra anvendelsesområdet foreslås udvidet til at omfatte ikke-
almene vandforsyninger, som er små vandværker med typisk 10 slutbrugere.
De ikke-almene vandforsyninger vil oftest være ejet af private borgere og
højst forsyne et par naboer med vand, og de bør undtages fra lovens anven-
delsesområde, da de administrative byrder, der følger af lovforslaget, ikke
modsvares af fordele i form af reducerede graveskader.
Beføjelsen til at undtage ikke-almene vandforsyninger fra anvendelsesområ-
det vil blive udmøntet med inddragelse af følgegruppen for initiativet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt