Spm. om at forklare, hvorfor der skulle være tale om en ”yderligere afgift i forbindelse med eksport” i forhold til en bil, der skal eksporteres, jf. svar på spm. 37, til skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/43/1813840.pdf
Skatteudvalget Til: Skatteministeren Dato: 8. november 2017 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsaf- giftsloven. (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikker- hedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stram- ning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Spørgsmål 43 Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 37 forklare nærmere, hvorfor der skulle være tale om en ”yderligere afgift i forbindelse med eksport” i forhold til en bil, der skal eksporteres, hvis der i Danmark er en generel regel om, at der foretages genberegning af bilens værdi efter 4 måneder, og at der i den sammenhæng skal ske en yderligere afgiftsbetaling, såfremt afgiftsgrund- laget vurderes til at være højere ved genberegningen efter 4 måneder. Mini- steren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorfor der ikke er tale om, at af- giftsbetalingen justeres til det, den burde have været, hvis bilen var blevet kor- rekt værdiberegnet fra starten. Ministeren bedes i besvarelsen desuden rede- gøre for, hvordan ministerens vurdering skal ses i forhold til, at skatteområdet ikke er et overnationalt kompetenceområde i EU. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Rune.Lund@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Peter Hummelgaard Thomsen formand 1/1 Skatteudvalget 2017-18 L 4 Spørgsmål 43 Offentligt