EUU alm. del - svar på spm. 205 om en redegørelse for hvor mange fordringer Skat har, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SKMs besvarelse af spm. 205 ad EUU alm. del tilbagebetaling af SU-gæld.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/205/svar/1439967/1813349.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 7. november 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministe-
riets besvarelse af spørgsmål 205 ad EUU alm. del af 21. september 2017
vedrørende tilbagebetaling af SU-gæld.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205
Offentligt


Svar på EUU alm. del spm. 205.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/205/svar/1439967/1813350.pdf

Til Folketinget – Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 21. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
Klik og vælg dato
J.nr. 2017 - 6214
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for hvor mange fordringer Skat har og hvor mange fordringer
Skat har gjort gældende over for EU-borgere om tilbagebetaling af SU-gæld i tabelform
fra 2010 til 2016?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der er indhentet svarbidrag fra SKAT, som jeg
kan henholde mig til:
”SKAT har opgjort antallet af fordringer samt antallet af skyldnere med misligholdt stu-
diegæld, der er statsborgere i et af de øvrige EU-/EØS-lande inklusiv Schweiz pr. 31. de-
cember 2016. Opgørelsen er alene lavet for 2015 og 2016, da SKAT ikke har systemmæs-
sig understøttelse til at skaffe sammenlignelige tal for de tidligere år.
Antallet af skyldnere og den samlede fordringsmasse på misligholdt SU-gæld er opgjort
på samme måde som i svaret på EUU alm. del spørgsmål. 164. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet har anvendt afrundede tal, hvorfor der ikke er fuld overensstemmelse
mellem opgørelserne i svaret på alm. del spørgsmål 164 og SKATs opgørelser nedenfor.
Opdelingen i bopælsforhold (Danmark eller udland) er sket med udgangspunkt i den fak-
tiske bopæl primo oktober 2017.
SKAT har ikke en systemmæssig understøttelse, der kan lave en optælling af, hvor mange
fordringer SKAT har gjort gældende overfor de pågældende borgere. En optælling vil så-
ledes fordre gennemgang af de enkelte skyldneres sager.
Det fremgår af opgørelsen, at SKAT har 1.842 fordringer under inddrivelse til en samlet
værdi af 123 mio. kr. i misligholdte SU-lån. Heraf vedrører de 924 fordringer – svarende
til ca. 57 mio. kr. – EU-/EØS-borgere, der fortsat er bosat i Danmark, jf. tabel 1.
Tabel 1. EU-/EØS-borgeres* SU-lån
Total
Heraf bosiddende
i DK
Heraf bosiddende
uden for DK
2016
Antal fordringer 1.842 924 918
Antal skyldnere 1.700 823 877
Samlet beløb, mio.kr. 123,4 57,5 65,9
2015
Antal fordringer 1.577 771 806
Antal skyldnere 1.461 688 773
Samlet beløb, mio.kr. 103,6 45,5 58,1
*Opgørelsen omfatter øvrige statsborgere i EU-/EØS-landene inkl. Schweiz - det vil sige ikke danske statsborgere.
Kilde: SKAT.
SKAT har efterfølgende udarbejdet en oversigt, der viser EU-/EØS-borgeres (inkl.
schweiziske statsborgere) anden gæld til SU (typisk tilbagebetalingspligtigt stipendie mm),
som SKAT har under inddrivelse.
Side 3 af 3
Tabel 2. EU-/EØS-borgeres* anden SU-gæld
Total
Heraf bosiddende
i DK
Heraf bosiddende
uden for DK
2016
Antal fordringer 3.120 2.162 958
Antal skyldnere 2.016 1.346 670
Samlet beløb, mio.kr. 44,4 29,4 15,0
2015
Antal fordringer 2.173 1.537 636
Antal skyldnere 1.432 977 455
Samlet beløb, mio.kr. 26,1 19,7 9,2
”
*Opgørelsen omfatter øvrige statsborgere i EU-/EØS-landene inkl. Schweiz - det vil sige ikke danske statsborgere.
Kilde: SKAT”