Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Bilag 6)
Aktører:
Brev til Folketingets Færøudvalg
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/bilag/6/1813143.pdf
STATSMINISTERIET CHRISTIANSBORG Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032 Folketingets Færøudvalg Christiansborg 1240 København K Den 25. august 2017 orienterede jeg udvalget om mit brev til lagmanden indeholdende regeringens vurdering af det forfatningsforslag, som landsstyret havde sendt i høring den 29. juli 2017. Vedlagt sendes til udvalgets orientering: • En oversat udgave af det forslag til forfatning, der blev fremsat for Lagtinget den 27. september 2017, sammenlignet med det udkast til forfatningsforslag, som blev sendt i høring den 29. juli 2017. • Justitsministeriets vurdering af 31. oktober 2017 af det fremsatte forslag til forfat- ning. • Oversættelse af Lagtingets Administrations notat af 28. september 2017 til Lagtin- get Formandskab om forfatningsforslaget. • Indberetning af 27. oktober 2017 fra Rigsombudsmanden på Færøerne om første- behandlingen i Lagtinget af forfatningsforslaget den 24. oktober 2017. Regeringen følger det videre arbejde med forfatningsforslaget. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Dato: 6/11-2017 Sagsnr. 2013-525 Sagsbeh.: Omr. II/ NA Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Forslag til forfatning
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/bilag/6/1813144.pdf
Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 20. oktober 2017 Postboks 12 Telefon: +298 35 12 00 E-post: riomfr@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28 FO-110 Tórshavn Telefax: +298 31 08 64 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338 J.nr. 2015-651 - lmj Sammenligning af oversættelser ”Forslag til Færøernes Forfatning af 29. juli 2017”1 og ”Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning” Forslag til Færøernes Forfatning fremlagt i offentlig høring den 29. juli 2017 Præambel Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os med Lagting, love, rettigheder og pligter. Forfatningen stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den indret- ter Færøerne efter nutidens behov med demo- krati, myndighed, rettigheder og pligter. Forfatningen sætter ikke eksisterende forfat- ningsretlige overenskomster og internationale Datering: 25. september 2017 Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtings- lov om Færøernes Forfatning Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning Præambel Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os med Lagting, love, rettigheder og pligter. Forfatningen stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den indret- ter Færøerne efter nutidens behov med demo- krati, myndighed, rettigheder og pligter. Forfatningen sætter ikke eksisterende forfat- ningsretlige overenskomster og internationale 1 I forbindelse med Rigsombuddets oversættelse fra færøsk til dansk af det forslag til en færøsk forfatning, der blev fremlagt i offentlig høring den 29. juli 2017, har der enkelte steder været tvivl om oversættelsen, idet nogle af de anvendte færøske ord kan have flere betydninger på dansk. Rigsombuddet har ved oversættelsen valgt at lægge sig så ordret op ad den færøske tekst som muligt, ligesom der ved oversættelsen er taget hensyn til den kontekst, hvori ordene er anvendt. Oversættelsen var tillige vanskeliggjort af, at der ikke var lovbemærkninger. Ændringerne i det fremsatte forfatningsforslag (Lagtingssag nr. 19/2017) i forhold til forslaget, som blev sendt i offentlig høring den 29. juli 2017, er markeret med gult. Det fremsatte forfatningsforslag indeholder tillige enkelte teknisk prægede ændringer, fx gramattiske og ændring af store og små bogstaver, som ikke fremgår af den danske oversættelse, idet det ikke ændrer noget i den danske oversættelse. I forfatningsforslaget (i forhold til forslaget fra 2010) er man gået bort fra at anvende ordene ”landsstyremænd” og ”lagtingsmænd” for i stedet at anvende de kønsneutrale ord ”landsstyrefolk” og ”lagtingsfolk”. I oversættelsen er det valgt at anvende ordene ”landsstyremedlemmer” og ”lagtingsmedlemmer”. Ligeledes har man i forfatningsforslagets § 29, stk. 2 anvendt det færøske kønsneutrale ord ”domsfólk”. I oversættelsen er ”domsmænd” dog bibeholdt. Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Bilag 6 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færø- ske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at opsige disse. Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets samtykke. Første del – Forfatning § 1. Folket og landet (1) Færøerne er et land, færinger er en nation og al magt i landet ligger hos Færøernes folk. (2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med andre lande og kan fremdeles samarbejde med andre lande ifølge overenskomst. (3) Såfremt det besluttes at afgive magt til unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets myndigheder, skal dette være klart belyst i en international overenskomst. Lagtinget skal vedtage en sådan overenskomst, inden folket tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år senere. (4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges på samme måde, hvor folket ved en folkeafstemning skal tage endelig afgørelse mindst et halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har taget stilling. (5) Færøerne kan indrette sig som en selvstændig stat. I så fald skal folket ved en folkeafstemning tage endelig afgørelse mindst et halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har taget stilling. (6) Når forslaget lægges til folkeafstemning, skal mindst 50% af dem, som har valgret, afgive stemme, for at resultatet skal blive gyldigt. Almindeligt flertal gælder. § 2. Magtfordeling (1) Færøerne er et land med demokrati. Folket udøver sin magt gennem Lagting, landsstyre og domstole. (2) Lagtinget vedtager forslag til love, lag- manden stadfæster love, landsstyret administre- rer lovene og domstolene dømmer i henhold til lovene. Lagting, landsstyre og domstole skal holde sig indenfor sine magtbeføjelser og bemyndigelser. (3) Lagtinget er folkevalgt. § 3. Retfærdighed (1) Forfatningen er bygget på magtfordeling og aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færø- ske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at opsige disse. Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets samtykke. Første del – Forfatning § 1. Folket og landet (1) Færøerne er et land, færinger er en nation og al magt i landet ligger hos Færøernes folk. (2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med andre lande og kan fremdeles samarbejde med andre lande ifølge overenskomst. (3) Såfremt det besluttes at afgive magt til unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets myndigheder, skal dette være klart belyst i en international overenskomst. Lagtinget skal vedtage en sådan overenskomst, inden folket tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år senere. (4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges på samme måde, hvor folket ved en folkeafstemning skal tage endelig afgørelse mindst et halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har taget stilling. (5) Færøerne kan indrette sig som en selvstændig stat. I så fald skal folket ved en folkeafstemning tage endelig afgørelse mindst et halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har taget stilling. (6) Når forslaget lægges til folkeafstemning, skal mindst 50% af dem, som har valgret, afgive stemme, for at resultatet skal blive gyldigt. Almindeligt flertal gælder. § 2. Magtfordeling (1) Færøerne er et land med demokrati. Folket udøver sin magt gennem Lagting, landsstyre og domstole. (2) Lagtinget vedtager forslag til love, lag- manden stadfæster love, landsstyret administre- rer lovene og domstolene dømmer i henhold til lovene. Lagting, landsstyre og domstole skal holde sig indenfor sine magtbeføjelser og bemyndigelser. (3) Lagtinget er folkevalgt. § 3. Retfærdighed (1) Forfatningen er bygget på magtfordeling og Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3 myndighed. Foruden rettigheder fastsat i denne forfatning, beskytter den andre indlysende borgerrettigheder. § 4. Symboler og sprog (1) Færøerne har eget flag, eget våbenskjold og egen nationalsang. (2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog. Anden del – Rettigheder og pligter § 5. Rettigheder og beskyttelse (1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i overensstemmelse med denne forfatning. (2) Rettigheder kan knyttes til statsborgerskab eller bopæl. (3) Landets myndigheder skal altid beskytte rettighederne hos landets borgere. § 6. Pligter (1) Alle skal respektere denne forfatning og de love, de pligter og de rettigheder, som udfær- diges i overensstemmelse med den. (2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer samt andres rettigheder. § 7. Ligestilling (1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn, særkende eller afvigelse. (2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig eller nedværdigende. § 8. Liv og sikkerhed (1) Alle har ret til liv og sikkerhed. (2) Ingen kan behandles eller straffes nådesløst eller uværdigt. (3) Dødsstraf kan ikke fastsættes. § 9. Personlig frihed (1) Alle er franke og frie og beskyttet mod overgreb. (2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov. Af- gørelse i henhold til en sådan lov kan forelægges for en dommer. (3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse, skal vedkommende stilles for en dommer inden 24 timer. Kun en dommer kan stadfæste eller forlænge arrestation. (4) En dommer kan pålægge længere varetægt, myndighed. Foruden rettigheder fastsat i denne forfatning, beskytter den andre indlysende borgerrettigheder. § 4. Symboler og sprog (1) Færøerne har eget flag, eget våbenskjold og egen nationalsang. (2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog. Anden del – Rettigheder og pligter § 5. Rettigheder og beskyttelse (1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i overensstemmelse med denne forfatning. (2) Rettigheder kan knyttes til statsborgerskab eller bopæl. (3) Landets myndigheder skal altid beskytte rettighederne hos landets borgere. § 6. Pligter (1) Alle skal respektere denne forfatning og de love, de pligter og de rettigheder, som udfær- diges i overensstemmelse med den. (2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer samt andres rettigheder. § 7. Ligestilling (1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn, særkende eller afvigelse. (2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig eller nedværdigende. § 8. Liv og sikkerhed (1) Alle har ret til liv og sikkerhed. (2) Ingen kan behandles eller straffes nådesløst eller uværdigt. (3) Dødsstraf kan ikke fastsættes. § 9. Personlig frihed (1) Alle er franke og frie og beskyttet mod overgreb. (2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov. Af- gørelse i henhold til en sådan lov kan forelægges for en dommer. (3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse, skal vedkommende stilles for en dommer inden 24 timer. Kun en dommer kan stadfæste eller forlænge arrestation. (4) En dommer kan pålægge længere varetægt, Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4 dog højst i fire måneder, og kun såfremt der forventes en længere straf. Dommeren kan dog i helt særlige tilfælde pålægge varetægt længere end fire måneder. (5) En dommer kan i særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation eller delvis isolation, dog højst i to måneder. En dommer kan dog i helt særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation eller i delvis isolation i længere tid end to måneder. § 10. Boliger og kommunikation (1) Boliger, ejendom og al privat kommuni- kation er beskyttet mod indgreb. (2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigt at udføre ransagelser, beslaglæggelse eller at udøve andre indgreb, skal en dommer i en retskendelse afgøre, om det er lovligt. Kan rets- kendelse ikke afsiges inden indgrebet, skal den afsiges efterfølgende. § 11. Ejendomsret (1) Ejendomsretten er ukrænkelig. (2) En offentlig myndighed kan efter procedure i lov tage rådighed over privat ejendom eller rettighed. En sådan lov skal vedtages af to tredjedele af lagtingsmedlemmerne, og ekspro- priationen skal ske ved nødvendige og påtvingende offentlige behov. (3) For sådanne ekspropriationer skal der gives fuldstændig erstatning. § 12. Trosfrihed (1) Alle har ret til at tro og til at udøve sin tro. (2) Den kristne tro kan tildeles særlige privi- legier, dog uden at krænke andre opfattelser. (3) Folkekirken ejer sin andel efter gammel sædvane. § 13. Valgret (1) Valg til Lagting og kommunalbestyrelser afholdes ved offentlige, hemmelige og direkte valg. Det samme gælder ved folkeafstemninger. Det fastsættes ved lov, hvem der er valgbar, og hvem der har valgret. Bestemmelser om valg- barhed og valgret træder i kraft efter næste lag- tingsvalg. § 14. Ytringsfrihed (1) Enhver har ret til under ansvar at have og fremføre sine synspunkter. (2) På samme måde har alle ret til at deltage i dog højst i fire måneder, og kun såfremt der forventes en længere straf. Dommeren kan dog i helt særlige tilfælde pålægge varetægt længere end fire måneder. (5) En dommer kan i særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation eller delvis isolation, dog højst i to måneder. En dommer kan dog i helt særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation eller i delvis isolation i længere tid end to måneder. § 10. Boliger og kommunikation (1) Boliger, ejendom og al privat kommuni- kation er beskyttet mod indgreb. (2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigt at udføre ransagelser, beslaglæggelse eller at udøve andre indgreb, skal en dommer i en retskendelse afgøre, om det er lovligt. Kan rets- kendelse ikke afsiges inden indgrebet, skal den afsiges efterfølgende. § 11. Ejendomsret (2) Ejendomsretten er ukrænkelig. (2) En offentlig myndighed kan efter procedure i lov tage rådighed over privat ejendom eller rettighed. En sådan lov skal vedtages af to tredjedele af lagtingsmedlemmerne, og ekspro- priationen skal ske ved nødvendige og påtvingende offentlige behov. (3) For sådanne ekspropriationer skal der gives fuldstændig erstatning. § 12. Trosfrihed (1) Alle har ret til at tro og til at udøve sin tro. (2) Den kristne tro kan tildeles særlige privi- legier, dog uden at krænke andre opfattelser. (3) Folkekirken ejer sin andel efter gammel sædvane. § 13. Valgret (1) Valg til Lagting og kommunalbestyrelser afholdes ved offentlige, hemmelige og direkte valg. Det samme gælder ved folkeafstemninger. Det fastsættes ved lov, hvem der er valgbar, og hvem der har valgret. Bestemmelser om valg- barhed og valgret træder i kraft efter næste lag- tingsvalg. § 14. Ytringsfrihed (1) Enhver har ret til under ansvar at have og fremføre sine synspunkter. (2) På samme måde har alle ret til at deltage i Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5 kommunikation og til at modtage oplysning. § 15. Foreningsfrihed (1) Alle har ret til at samles i foreninger og sammenslutninger til ethvert formål. (2) Foreninger og sammenslutninger kan ophæ- ves ved dom, såfremt hensyn til sikkerhed, og lov og orden kræver det. § 16. Forsamlingsfrihed (1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt sted, såfremt dette ikke bryder med sikkerhed og lov og orden. § 17. Erhverv og arbejde (1) Alle har lige ret til at drive erhverv og handel. (2) Alle har lige ret til at arbejde. § 18. Skole (1) Alle har lige ret til undervisning og gratis folkeskole. Alle har pligt til at modtage undervisning i barne- og ungdomsårene. (2) Forældre kan selv påtage sig ansvar for børnenes undervisning, men kvaliteten skal være på samme niveau, som det offentlige tilbyder. § 19. Social sikkerhed (1) Enhver har ret til værdige forhold. (2) Landet skal sørge for, at alle får en værdig alderdom. (3) Den, der hverken kan få egen virksomhed eller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte og bistand. § 20. Familie (1) Landet skal sikre familien gode forhold. (2) Børn har ret til en opvækst under sikre og gode forhold. § 21. Fangstrettigheder (1) Enhver har ret til at bringe fangst til huse. (2) Landet skal fastsætte de begrænsninger, som er nødvendige for at sikre dyrebestande, fangstrettigheder, bosættelse og naturressourcer. (3) Når befolkningen vederlagsfrit selv eller i fællesskab, bringer sig fangst til huse fra havet eller land, skal fangsten være dem fri og ubelagt. (4) Når der er grindefangst, skal det meste fordeles i drabspart eller hjemmepart. kommunikation og til at modtage oplysning. § 15. Foreningsfrihed (1) Alle har ret til at samles i foreninger og sammenslutninger til ethvert formål. (2) Foreninger og sammenslutninger kan ophæ- ves ved dom, såfremt hensyn til sikkerhed, og lov og orden kræver det. § 16. Forsamlingsfrihed (1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt sted, såfremt dette ikke bryder med sikkerhed og lov og orden. § 17. Erhverv og arbejde (1) Alle har lige ret til at drive erhverv og handel. (2) Alle har lige ret til at arbejde. § 18. Skole (1) Alle har lige ret til undervisning og gratis folkeskole. Alle har pligt til at modtage undervisning i barne- og ungdomsårene. (2) Forældre kan selv påtage sig ansvar for børnenes undervisning, men kvaliteten skal være på samme niveau, som det offentlige tilbyder. § 19. Social sikkerhed (1) Enhver har ret til værdige forhold. (2) Landet skal sørge for, at alle får en værdig alderdom. (3) Den, der hverken kan få egen virksomhed eller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte og bistand. § 20. Familie (1) Landet skal sikre familien gode forhold. (2) Børn har ret til en opvækst under sikre og gode forhold. § 21. Fangstrettigheder (1) Enhver har ret til at bringe fangst til huse. (2) Landet skal fastsætte de begrænsninger, som er nødvendige for at sikre dyrebestande, fangstrettigheder, bosættelse og naturressourcer. (3) Når befolkningen vederlagsfrit selv eller i fællesskab, bringer sig fangst til huse fra havet eller land, skal fangsten være dem fri og ubelagt. (4) Når der er grindefangst, skal det meste fordeles i drabspart eller hjemmepart. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6 § 22. Allemandsret (1) Landets befolkning har ret til at færdes på havet og i udmarken, når dette ikke er til gene for folk, fæ eller naturen. § 23. Odelsjord og landsjord (1) Skal landsjord eller en stor del af den priva- tiseres ved lov, skal den pågældende lov lægges til folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år efter, at Lagtinget har vedtaget den. (2) Regler om odelsjordens størrelse kan fast- sættes ved lov. § 24. Ressourcer og miljø (1) Myndighederne varetager landets ressourcer. (2) Landet ejer alle ressourcerne på land, som ikke er i privat eje, og alle havets ressourcer. (3) Når der udvindes af landets ressourcer, skal landet enten kræve vederlag eller sikre erhvervs- ret til alle. (4) Landet sikrer, at offentlige og private res- sourcer i landet forvaltes på en selvbærende måde med respekt for miljøet. Tredje del – Forvaltning § 25. Forvaltningsmæssige rettigheder (1) Al forvaltning skal bygge på lov, god forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige procedurer. (2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skal være sagligt begrundet, og alle vurderinger og begrundelser af betydning skal være dokumen- teret. (3) Når en offentlig institution eller myndighed træffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som går imod borgerens interesser, skal han have en skriftlig begrundelse. (4) Forvaltningsmæssige rettigheder og proce- durer skal fastsættes i lov, som bl.a. skal fastsætte krav om habilitet i forvaltningen, ret til indsigt i offentlige forhold, egne forhold og afgørelsessager, ret til at forelægge en forvaltningsafgørelse for et uvildigt ankenævn eller domstol, ret til høring om afgørelser og forordninger og ret til at lade andre repræsentere én i offentlige sager. § 22. Allemandsret (1) Landets befolkning har ret til at færdes på havet og i udmarken, når dette ikke er til gene for folk, fæ eller naturen. § 23. Odelsjord og landsjord (1) Skal landsjord eller en stor del af den priva- tiseres ved lov, skal den pågældende lov lægges til folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år efter, at Lagtinget har vedtaget den. (2) Regler om odelsjordens størrelse kan fast- sættes ved lov. § 24. Ressourcer og miljø (1) Myndighederne varetager landets ressourcer. (2) Naturressourcer på land, som private ikke ejer, og alle ressourcer i landets havområde er folkets ejendom. (3) Når der udvindes af landets ressourcer, skal landet enten kræve vederlag eller sikre erhvervs- ret til alle. (4) Landet sikrer, at offentlige og private res- sourcer i landet forvaltes på en selvbærende måde med respekt for miljøet. Tredje del – Forvaltning § 25. Forvaltningsmæssige rettigheder (1) Al forvaltning skal bygge på lov, god forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige procedurer. (2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skal være sagligt begrundet, og alle vurderinger og begrundelser af betydning skal være dokumen- teret. (3) Når en offentlig institution eller myndighed træffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som går imod borgerens interesser, skal han have en skriftlig begrundelse. (4) Forvaltningsmæssige rettigheder og proce- durer skal fastsættes i lov, som bl.a. skal fastsætte krav om habilitet i forvaltningen, ret til indsigt i offentlige forhold, egne forhold og afgørelsessager, ret til at forelægge en forvaltningsafgørelse for et uvildigt ankenævn eller domstol, ret til høring om afgørelser og forordninger og ret til at lade andre repræsentere én i offentlige sager. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7 § 26. Kommuner (1) Færøerne er inddelt i kommuner under landets tilsyn. Lagtinget fastsætter, hvor meget kommunerne kan gældsættes ved optagelse af lån, pant eller på anden måde. (2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lov folke- valgte og regulerer forholdene på stedet. (3) Kommunerne kan med hjemmel i lov påligne skat for at finansiere sine opgaver. Fjerde del – Den dømmende magt § 27. Organisation (1) Den dømmende magt er hos uvildige domstole, som organiseres ved lov.Rettergangen er offentlig og organiseret med mindst to retlige instanser. Rettergangen kan dog være lukket, såfremt særlige forhold påkræver det. (2) En dommer skal i sit embede alene rette sig efter loven. En dommer kan kun afsættes fra sit embede, når han har nået gældende pensions- alder, hvis en omorganisering af domstolene medfører, at han flyttes i andet embede, eller ved dom. (3) Regler om dommeres udnævnelse og deres ansættelsesforhold fastsættes i lov. § 28. Sigtelse og anklage (1) Sigtelse og tiltale kan alene fremsættes med hjemmel i lov. (2) Ingen kan straffes uden direkte hjemmel i lov. § 29. Lægfolk i retsplejen (1) Nævninge skal dømme i særligt alvorlige straffesager. (2) I andre straffesager kan domsmænd også dømme sammen med en juridisk dommer. (3) Sagkyndige folk kan også deltage sammen med en juridisk dommer i retssager. § 30. Retssager (1) Alle har ret til at blive repræsenteret i straffesager eller andre sager, som det offentlige rejser mod dem. (2) Ret til sagkyndig repræsentation og fri retsproces skal præciseres i lov. § 26. Kommuner (1) Færøerne er inddelt i kommuner under landets tilsyn. Ved lov fastsættes, hvor meget kommunerne kan gældsættes ved optagelse af lån, pant eller på anden måde. (2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lov folke- valgte og regulerer forholdene på stedet. (3) Kommunerne kan med hjemmel i lov påligne skat for at finansiere sine opgaver. Fjerde del – Den dømmende magt § 27. Organisation (1) Den dømmende magt er hos uvildige domstole, som organiseres ved lov.Rettergangen er offentlig og organiseret med mindst to retlige instanser. Rettergangen kan dog være lukket, såfremt særlige forhold påkræver det. (2) En dommer skal i sit embede alene rette sig efter loven. En dommer kan kun afsættes fra sit embede mod sin vilje, når han har nået gældende pensionsalder, hvis en omorganisering af domstolene medfører, at han flyttes i andet embede, eller ved dom. (3) Regler om dommeres udnævnelse og deres ansættelsesforhold fastsættes i lov. § 28. Sigtelse og anklage (1) Sigtelse og tiltale kan alene fremsættes med hjemmel i lov. (2) Ingen kan straffes uden direkte hjemmel i lov. § 29. Lægfolk i retsplejen (1) Nævninge skal dømme i særligt alvorlige straffesager. (2) I andre straffesager kan domsmænd også dømme sammen med en juridisk dommer. (3) Sagkyndige folk kan også deltage sammen med en juridisk dommer i retssager. § 30. Retssager (1) Alle har ret til at blive repræsenteret i straffesager eller andre sager, som det offentlige rejser mod dem. (2) Ret til sagkyndig repræsentation og fri retsproces skal præciseres i lov. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8 Femte del – Styrelsesordning Lagting § 31. Bemyndigelser (1) I Lagtinget får folket stemme og træffer sine beslutninger. (2) Udover lagtingsmedlemmer kan lagmanden og landsstyremedlemmer fremsætte forslag for Lagtinget. (3) Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, får lovkraft, når det er stadfæstet af lagmanden og bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse. § 32. Lovgivningsprocedure (1) Lovforslag skal behandles i Lagtinget tre gange. Efter anden behandling kan der kun foretages mindre ændringer. (2) To tredjedele af lagtingsmedlemmerne kan vedtage, at en lov skal gælde med tilbage- virkende kraft, dog kun såfremt loven er beguns- tigende for borgeren. (3) Efter et valg og efter lagtingsårets afslutning, bortfalder alle fremsatte forslag. (4) Ved lov kan der gives landsstyremedlemmer bemyndigelse til at fastsætte generelle bestem- melser ved bekendtgørelse. (5) Lagtinget kan ved lov lægge spørgsmål til folkeafstemning. § 33. Valg (1) Lagtinget har højst 33 lagtingsmedlemmer. (2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov. (3) Valgbar er enhver, som har valgret til Lag- tinget, medmindre vedkommende er straffet for en handling, som medfører, at vedkommende efter almindelig opfattelse ikke er værdig til at sidde i Lagtinget. (4) Lagtinget beslutter selv, hvem der er retmæs- sigt valgt. (5) Et lagtingsmedlem, som er dømt for en straf- bar handling, er ikke uværdig til at sidde i Lagtinget, medmindre vedkommende har fået fire måneders fængselsstraf eller mere, eller forvaringsdom. § 34. Valgperiode (1) Lagtinget bliver valgt for fire år ad gangen. Lagmanden udskriver valg. (2) Lagmanden kan udskrive valg i utide. Femte del – Styrelsesordning Lagting § 31. Bemyndigelser (1) I Lagtinget får folket stemme og træffer sine beslutninger. (2) Udover lagtingsmedlemmer kan lagmanden og landsstyremedlemmer fremsætte forslag for Lagtinget. (3) Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, får lovkraft, når det er stadfæstet af lagmanden og bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse. § 32. Lovgivningsprocedure (1) Lovforslag kan ikke vedtages endeligt, medmindre det har fået tre behandlinger i Lagtinget. Efter anden behandling kan der kun foretages mindre ændringer. (2) To tredjedele af lagtingsmedlemmerne kan vedtage, at en lov skal gælde med tilbage- virkende kraft, dog kun såfremt loven er beguns- tigende for borgeren. (3) Efter et valg og efter lagtingsårets afslutning, bortfalder alle fremsatte forslag. (4) Ved lov kan der gives landsstyremedlemmer bemyndigelse til at fastsætte generelle bestem- melser ved bekendtgørelse. (5) Lagtinget kan ved lov lægge spørgsmål til folkeafstemning. § 33. Valg (1) Lagtinget har højst 33 lagtingsmedlemmer. (2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov. (3) Valgbar er enhver, som har valgret til Lag- tinget, medmindre vedkommende er straffet for en handling, som medfører, at vedkommende efter almindelig opfattelse ikke er værdig til at sidde i Lagtinget. (4) Lagtinget beslutter selv, hvem der er retmæs- sigt valgt. (5) Et lagtingsmedlem, som er dømt for en straf- bar handling, er ikke uværdig til at sidde i Lagtinget, medmindre vedkommende har fået fire måneders fængselsstraf eller mere, eller forvaringsdom. § 34. Valgperiode (1) Lagtinget bliver valgt for fire år ad gangen. Lagmanden udskriver valg. (2) Lagmanden kan udskrive valg i utide. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9 (3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske i utide. (4) Det gamle Lagting bliver siddende, til det nye Lagting er åbnet. (5) Aldersformanden åbner det nye Lagting på den 12. hverdag efter valget. (6) Valg skal udskrives mindst fire uger før og højst seks uger før valgdagen. § 35. Lagtingsembede (1) Lagtingsmedlemmer forvalter deres mandat som et tillidserhverv og er kun bundet af sin overbevisning. (2) Lagtingsmedlemmernes og landsstyremed- lemmernes honorar og pension fastsættes af et særligt udvalg, som er nedsat i henhold til særlig lov. Ændringer træder i kraft efter næste valg. (3) Lagtingsmedlemmer kan ikke indtage betro- ede stillinger i nævn og råd under landet eller virke som dommere. Udnævnes et lagtings- medlem til landsstyremedlem eller lagmand, tager suppleanten sæde i Lagtinget. § 36. Lagtingsformand (1) Lagtinget vælger formand og næstformænd. (2) Lagtingsformanden sidder hele valgperioden, medmindre to tredjedele af lagtingsmedlem- merne kræver nyvalg af præsidiet. § 37. Lagtingssamling (1) Lagtinget samles til Olaj efter gammel tradition. (2) Lagtinget fastsætter i sin forretningsorden, hvornår lagtingssamlingen begynder og slutter. § 38. Lagtingets arbejde (1) Lagtinget fastsætter selv sin forretnings- orden, og lagtingsformanden tilrettelægger dets arbejde. (2) Udover lagtingsmedlemmer kan kun lag- manden, landsstyremedlemmer og andre efter lagtingsformandens samtykke møde og tage ordet i Lagtinget. (3) Lagtingsformanden indkalder til møde og bekendtgør dagsordenen. En tredjedel af lag- tingsmedlemmerne eller lagmanden kan kræve, at der afholdes lagtingsmøde. (4) For at et forslag skal være vedtaget i Lagtinget, skal flertallet af lagtingsmed- lemmerne være mødt. Er der flere for end imod, er forslaget vedtaget. (5) Når Lagtinget har debatteret en sag, kan det (3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske i utide. (4) Det gamle Lagting bliver siddende, til det nye Lagting er åbnet. (5) Aldersformanden åbner det nye Lagting på den 12. hverdag efter valget. (6) Valg skal udskrives mindst fire uger før og højst seks uger før valgdagen. § 35. Lagtingsembede (1) Lagtingsmedlemmer forvalter deres mandat som et tillidserhverv og er kun bundet af sin overbevisning. (2) Lagtingsmedlemmernes og landsstyremed- lemmernes honorar og pension fastsættes af et særligt udvalg, som er nedsat i henhold til særlig lov. Ændringer træder i kraft efter næste valg. (3) Lagtingsmedlemmer kan ikke indtage betro- ede stillinger i nævn og råd under landet eller virke som dommere. Udnævnes et lagtings- medlem til landsstyremedlem eller lagmand, tager suppleanten sæde i Lagtinget. § 36. Lagtingsformand (1) Lagtinget vælger formand og næstformænd. (2) Lagtingsformanden sidder hele valgperioden, medmindre to tredjedele af lagtingsmedlem- merne kræver nyvalg af præsidiet. § 37. Lagtingssamling (1) Lagtinget samles til Olaj efter gammel tradition. (2) Lagtinget fastsætter i sin forretningsorden, hvornår lagtingssamlingen begynder og slutter. § 38. Lagtingets arbejde (1) Lagtinget fastsætter selv sin forretnings- orden, og lagtingsformanden tilrettelægger dets arbejde. (2) Udover lagtingsmedlemmer kan kun lag- manden, landsstyremedlemmer og andre efter lagtingsformandens samtykke møde og tage ordet i Lagtinget. (3) Lagtingsformanden indkalder til møde og bekendtgør dagsordenen. En tredjedel af lag- tingsmedlemmerne eller lagmanden kan kræve, at der afholdes lagtingsmøde. (4) For at et forslag skal være vedtaget i Lagtinget, skal flertallet af lagtingsmed- lemmerne være mødt. Er der flere for end imod, er forslaget vedtaget. (5) Når Lagtinget har debatteret en sag, kan det Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10 træffe sine konklusioner i en beslutning. (6) Ved lagtingsamlingens åbning, redegør lag- manden for landets almindelige stilling og de af landsstyret påtænkte foranstaltninger. § 39. Udvalg (1) Lagtinget konstituerer sig i udvalg, og repræsentanterne vælges efter forholdstal. Andre tillidserhverv kan vælges i henhold til tingets forretningsorden. § 40. Indsigt (1) Lagtingsmøder er offentlige. Lagtingmøder kan frit refereres og udsendes i medier, men de kan lukkes, såfremt det er nødvendigt. (2) Udvalgsmøder kan være offentlige. (3) Lagtingsmedlemmer kan, såfremt det støttes af en tredjedel af lagtingsmedlemmerne, afkræve lagmanden eller et landsstyremedlem en redegø- relse om offentlige sager. (4) Et flertal i et lagtingsudvalg kan på samme måde afkræve lagmanden eller et landsstyre- medlem en redegørelse om offentlige sager. § 41. Lagtingsmedlemmernes privilegier (1) Ingen kan arrestere et lagtingsmedlem eller rejse anklage mod et lagtingsmedlem uden Lagtingets samtykke. Dog kan et lagtingsmed- lem tages på fersk gerning. (2) Lagtingsmedlemmer kan kun med Lagtingets samtykke stilles til ansvar uden for tinget for det, lagtingsmedlemmet siger i tinget. Landsstyret § 42. Myndighed (1) Landsstyret er øverste forvaltningsmyn- dighed. (2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse til udvalg, styrelser og råd at træffe endelige forvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kan ikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelser og råd. § 43. Forvaltningsmæssigt ansvar (1) Landsstyret skal fremme, overholde og ud- øve denne forfatning og alle love. (2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem- mernes virke og fører tilsyn med, at landsstyre- medlemmerne forvalter deres sagsområder på lovlig og forsvarlig vis. (3) Lagmanden og landsstyremedlemmerne har træffe sine konklusioner i en beslutning. (6) Ved lagtingsamlingens åbning, redegør lag- manden for landets almindelige stilling og de af landsstyret påtænkte foranstaltninger. § 39. Udvalg (1) Lagtinget konstituerer sig i udvalg, og repræsentanterne vælges efter forholdstal. Andre tillidserhverv kan vælges i henhold til tingets forretningsorden. § 40. Indsigt (1) Lagtingsmøder er offentlige. Lagtingmøder kan frit refereres og udsendes i medier, men de kan lukkes, såfremt det er nødvendigt. (2) Udvalgsmøder kan være offentlige. (3) Lagtingsmedlemmer kan, såfremt det støttes af en tredjedel af lagtingsmedlemmerne, afkræve lagmanden eller et landsstyremedlem en redegø- relse om offentlige sager. (4) Et flertal i et lagtingsudvalg kan på samme måde afkræve lagmanden eller et landsstyre- medlem en redegørelse om offentlige sager. § 41. Lagtingsmedlemmernes privilegier (1) Ingen kan arrestere et lagtingsmedlem eller rejse anklage mod et lagtingsmedlem uden Lagtingets samtykke. Dog kan et lagtingsmed- lem tages på fersk gerning. (2) Lagtingsmedlemmer kan kun med Lagtingets samtykke stilles til ansvar uden for tinget for det, lagtingsmedlemmet siger i tinget. Landsstyret § 42. Myndighed (1) Landsstyret er øverste forvaltningsmyn- dighed. (2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse til udvalg, styrelser og råd at træffe endelige forvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kan ikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelser og råd. § 43. Forvaltningsmæssigt ansvar (1) Landsstyret skal fremme, overholde og ud- øve denne forfatning og alle love. (2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem- mernes virke og fører tilsyn med, at landsstyre- medlemmerne forvalter deres sagsområder på lovlig og forsvarlig vis. (3) Lagmanden og landsstyremedlemmerne har Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11 retligt ansvar for forvaltningen af de sagsområder, som de har fået tildelt. (4) Sager, som vedrører dette retlige ansvar, bliver pådømt af et særligt nævningeting. Regler om dette ansvar skal fastsættes i lov. § 44. Valg af lagmand (1) På den anden dag efter et valg udpeger lagtingsformanden efter samråd med parti- formændene en forhandlingsleder til at danne landsstyre. Lagtingsformanden kan fastsætte en tidsfrist, og opnås der ikke et resultat, kan han afholde et nyt samråd og udnævne en ny forhandlingsleder. (2) Inden 10 hverdage efter første lagtingsmøde efter afholdt lagtingsvalg forelægger lagtings- formanden et forslag til lagmand for Lagtinget. Lagtinget skal senest på den 4. hverdag derefter stemme om forslaget. Stemmer mere end halv- delen af alle lagtingsmedlemmerne imod forslaget, er det forkastet. Ellers er det vedtaget. Er der flere forslag til lagmand, afgør Lagtinget, hvilket forslag der først kommer til afstemning. (3) Forkaster Lagtinget alle forslag til lagmands- emne fra lagtingsformanden, indkalder lagtings- formanden igen til samråd efter stk. (1) og fremsætter inden 4 hverdage forslag til lagmandsemne, som Lagtinget afholder afstem- ning om samme dag. (4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt en lagmand, udskriver den fungerende lagmand nyvalg til Lagtinget. § 45. Organisation (1) I landsstyret sidder lagmanden og landssty- remedlemmer. (2) Lagmanden udpeger vicelagmand og lands- tyremedlemmer. (3) Lagmanden kan afskedige landsstyremed- lemmer og vicelagmand. Såfremt flertallet af alle lagtingsmedlemmerne stemmer for, skal lagmanden afskedige et landsstyremedlem eller vicelagmanden. (4) Såfremt mere end halvdelen af alle lagtings- medlemmerne stemmer for, afskediges lag- manden fra sit embede. (5) Afsætter Lagtinget lagmanden, eller anmoder lagmanden om at blive frigjort fra sit embede eller afgår ved døden, arbejder landsstyret som forretningsministerium til en ny lagmand er valgt senest 10 hverdage senere. (6) Når valg er udskrevet, fratræder lagmanden retligt ansvar for forvaltningen af de sagsområder, som de har fået tildelt. (4) Sager, som vedrører dette retlige ansvar, bliver pådømt af et særligt nævningeting. Regler om dette ansvar skal fastsættes i lov. § 44. Valg af lagmand (1) På den anden dag efter et valg udpeger lagtingsformanden efter samråd med parti- formændene en forhandlingsleder til at danne landsstyre. Lagtingsformanden kan fastsætte en tidsfrist, og opnås der ikke et resultat, kan han afholde et nyt samråd og udnævne en ny forhandlingsleder. (2) Inden 10 hverdage efter første lagtingsmøde efter afholdt lagtingsvalg forelægger lagtings- formanden et forslag til lagmand for Lagtinget. Lagtinget skal senest på den 4. hverdag derefter stemme om forslaget. Stemmer mere end halv- delen af alle lagtingsmedlemmerne imod forslaget, er det forkastet. Ellers er det vedtaget. Er der flere forslag til lagmand, afgør Lagtinget, hvilket forslag der først kommer til afstemning. (3) Forkaster Lagtinget alle forslag til lagmands- emne fra lagtingsformanden, indkalder lagtings- formanden igen til samråd efter stk. (1) og fremsætter inden 4 hverdage forslag til lagmandsemne, som Lagtinget afholder afstem- ning om samme dag. (4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt en lagmand, udskriver den fungerende lagmand nyvalg til Lagtinget. § 45. Organisation (1) I landsstyret sidder lagmanden og landssty- remedlemmer. (2) Lagmanden udpeger vicelagmand og lands- tyremedlemmer. (3) Lagmanden kan afskedige landsstyremed- lemmer og vicelagmand. Såfremt flertallet af alle lagtingsmedlemmerne stemmer for, skal lagmanden afskedige et landsstyremedlem eller vicelagmanden. (4) Såfremt mere end halvdelen af alle lagtings- medlemmerne stemmer for, afskediges lag- manden fra sit embede. (5) Afsætter Lagtinget lagmanden, eller anmoder lagmanden om at blive frigjort fra sit embede eller afgår ved døden, arbejder landsstyret som forretningsministerium til en ny lagmand er valgt senest 10 hverdage senere. (6) Når valg er udskrevet, fratræder lagmanden Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12 og landsstyret. Lagmanden og landsstyret fort- sætter dog som forretningsministerium, til nyt landsstyre er organiseret. § 46. Sagsområder (1) Lagmanden fordeler landsstyrets sagsom- råder mellem landsstyremedlemmerne. Lands- styremedlemmerne er ansvarlige for hver sit sagsområde. (2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem- mernes virke og indkalder regelmæssigt til landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal forelægges Lagtinget, fremlægges. Finansforhold § 47. Skat (1) Skat eller afgift kan ikke pålægges, ændres eller ophæves foruden ved lov. (2) Skat eller afgift kan ikke pålægges for aktiviteter, som har fundet sted, inden lovforslag herom var fremsat for Lagtinget. § 48. Budget (1) Landsstyret fremlægger forslag til budget for landet for en kommende periode. (2) Lagtinget skal vedtage landets budget, inden indtægter kan modtages og udgifter kan afholdes. (3) I en nødsituation kan udgifter afholdes uden forudgående vedtagelse. (4) Ved lov kan en aktivitet lægges udenfor budgettet. (5) Lån eller kaution, som gældsforpligtiger landet, kan kun fremmes ved lov. § 49. Regnskab (1) Når perioden for budgettet er afsluttet, fremlægger landsstyret landsregnskabet offent- ligt. (2) Landsregnskabet omfatter aktiviteter i landets budget samt aktiviteter, som ved lov er lagt udenfor landets budget. § 50. Revision (1) Lagtinget reviderer og godkender det frem- lagte landsregnskab. § 51. Økonomisk stabilitet (1) En landsinstitution skal arbejde for finansiel stabililet, forvalte landets likviditet og gæld, samt forvalte de finansanliggender og økono- og landsstyret. Lagmanden og landsstyret fort- sætter dog som forretningsministerium, til nyt landsstyre er organiseret. § 46. Sagsområder (1) Lagmanden fordeler landsstyrets sagsom- råder mellem landsstyremedlemmerne. Lands- styremedlemmerne er ansvarlige for hver sit sagsområde. (2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem- mernes virke og indkalder regelmæssigt til landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal forelægges Lagtinget, fremlægges. Finansforhold § 47. Skat (1) Skat eller afgift kan ikke pålægges, ændres eller ophæves foruden ved lov. (2) Skat eller afgift kan ikke pålægges for aktiviteter, som har fundet sted, inden lovforslag herom var fremsat for Lagtinget. § 48. Budget (1) Landsstyret fremlægger forslag til budget for landet for en kommende periode. (2) Lagtinget skal vedtage landets budget, inden indtægter kan modtages og udgifter kan afholdes. (3) I en nødsituation kan udgifter afholdes uden forudgående vedtagelse. (4) Ved lov kan en aktivitet lægges udenfor budgettet. (5) Lån eller kaution, som gældsforpligtiger landet, kan kun fremmes ved lov. § 49. Regnskab (1) Når perioden for budgettet er afsluttet, fremlægger landsstyret landsregnskabet offent- ligt. (2) Landsregnskabet omfatter aktiviteter i landets budget samt aktiviteter, som ved lov er lagt udenfor landets budget. § 50. Revision (1) Lagtinget reviderer og godkender det frem- lagte landsregnskab. § 51. Økonomisk stabilitet (1) En landsinstitution skal arbejde for finansiel stabililet, forvalte landets likviditet og gæld, samt forvalte de finansanliggender og økono- Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13 miske anliggender, som institutionen ved lov er pålagt at forvalte. § 52. Økonomisk ansvarlighed (1) En landsfond skal sikre forsvarligt forbrug af landskassens særindtægter, og sørge for en retfærdig fordeling af disse indtægter mellem nulevende og kommende generationer. Fonden organiseres ved lov. § 53. Tilsyn (1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder i henhold til lov. (2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner af lagtingsmedlemmer til at undersøge almen- vigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige embedsfolk. Kommissionerne skal, efter at have undersøgt sagen, forelægge en redegørelse for Lagtinget. (3) Kommissionerne kan tillige kræve, at lagtingsformanden udpeger en uvildig under- søgelsesleder eller undersøgelseskommission med fagfolk til at undersøge og udfærdige konklusioner om lagmandens eller et landsstyremedlems embedsførelse. Disse har ret til at kræve skriftlige og mundtlige vidne- forklaringer fra embedsfolk og individuelle borgere. Konklusionerne kan forelægges for domstolene. Såfremt 2/5 af alle lagtingsmed- lemmerne kræver det, skal lagtingsformanden ligeledes udpege en sådan undersøgelsesleder eller undersøgelseskommission. § 54. Lagtingets ombud (1) Til at føre tilsyn med landets forvaltning vælger Lagtinget et lagtingsombud, som ikke kan være et lagtingsmedlem. (2) Regler om valg af lagtingsombuddet og dennes virke fastsættes ved lov. § 55. Udenrigsmagt (1) Landsstyret har ansvaret for udenrigs- anliggender og udenrigstjenesten i forhold til udlandet. (2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, som landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse med internationale forhandlinger og udenrigs- politiske afgørelser af særlig betydning. (3) Internationale forhandlinger, som kræver Lagtingets deltagelse for at blive udøvet, eller miske anliggender, som institutionen ved lov er pålagt at forvalte. § 52. Økonomisk ansvarlighed (1) En landsfond skal sikre forsvarligt forbrug af landskassens særindtægter, og sørge for en retfærdig fordeling af disse indtægter mellem nulevende og kommende generationer. Fonden organiseres ved lov. § 53. Tilsyn (1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder i henhold til lov. (2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner af lagtingsmedlemmer til at undersøge almen- vigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige embedsfolk. Kommissionerne skal, efter at have undersøgt sagen, forelægge en redegørelse for Lagtinget. (3) Kommissionerne kan tillige kræve, at lagtingsformanden udpeger en uvildig under- søgelsesleder eller undersøgelseskommission med fagfolk til at undersøge og udfærdige konklusioner om lagmandens eller et landsstyremedlems embedsførelse. Disse har ret til at kræve skriftlige og mundtlige vidne- forklaringer fra embedsfolk og individuelle borgere. Konklusionerne kan forelægges for domstolene. Såfremt 2/5 af alle lagtingsmed- lemmerne kræver det, skal lagtingsformanden ligeledes udpege en sådan undersøgelsesleder eller undersøgelseskommission. § 54. Lagtingets ombud (1) Til at føre tilsyn med landets forvaltning vælger Lagtinget et lagtingsombud, som ikke kan være et lagtingsmedlem. (2) Regler om valg af lagtingsombuddet og dennes virke fastsættes ved lov. § 55. Udenrigsmagt (1) Landsstyret har ansvaret for udenrigs- anliggender og udenrigstjenesten i forhold til udlandet. (2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, som landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse med internationale forhandlinger og udenrigs- politiske afgørelser af særlig betydning. (3) Internationale forhandlinger, som kræver Lagtingets deltagelse for at blive udøvet, eller Rigsombudsmanden på Færøerne Side 14 som i øvrigt er væsentlige, skal vedtages af Lagtinget. Sjette del – Vedtagelse og gyldighed § 56. Ændringer af Færøernes forfatning (1) Denne forfatning kan kun ændres ved forslag som er vedtaget ved en folkeafstemning mindst et halvt år efter og højest et år efter, at Lagtinget har taget stilling. (2) Ordlyden i forslaget, som lægges til folke- afstemning, og regler for folkeafstemningen fastsættes ved lov. (3) Bliver forslaget vedtaget ved folkeaf- stemningen, kundgør formanden for valgbe- styrelsen forslaget om Færøernes forfatning i det offentlige kundgørelsestidende, så snart resul- tatet af fintællingen foreligger, og forslaget har da lovgyldighed. § 57. Samtykke og gyldighed Denne lov træder i kraft, når formanden for valgbestyrelsen i det offentlige kundgørelses- tidende har kundgjort, at loven er vedtaget ved folkeafstemning, hvor flere er for end imod. Loven anvendes i overensstemmelse med den gældende forfatningsretlige stilling, indtil der måtte blive truffet beslutning om at oprette Færøerne som en selvstændig stat. § 1, stk. 3, § 2, § 26, §§ 31-50 og §§ 53-55 træder dog ikke i kraft, før end de er sat i kraft ved en særlig lov, efter at denne endeligt er vedtaget i henhold til reglerne i § 57 i lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning. Samtidig med at de nævnte paragraffer træder i kraft, ophæves lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning. § 58. Overgangsbestemmelser § 27, stk. 1, 2. og 3. pkt og §§ 28, 29 og 30 træder ikke i kraft før end den dømmende magt er blevet til et færøsk sagsområde. som i øvrigt er væsentlige, skal vedtages af Lagtinget. Sjette del – Vedtagelse og gyldighed § 56. Ændringer af Færøernes forfatning (1) Denne forfatning kan kun ændres ved forslag som er vedtaget ved en folkeafstemning mindst et halvt år efter og højest et år efter, at Lagtinget har taget stilling. (2) Ordlyden i forslaget, som lægges til folke- afstemning, og regler for folkeafstemningen fastsættes ved lov. (3) Bliver forslaget vedtaget ved folkeaf- stemningen, kundgør formanden for valgbe- styrelsen forslaget om Færøernes forfatning i det offentlige kundgørelsestidende, så snart resul- tatet af fintællingen foreligger, og forslaget har da lovgyldighed. § 57. Samtykke og gyldighed (1) Denne lagtingslov træder i kraft, når formanden for valgbestyrelsen i det offentlige kundgørelsestidende har kundgjort, at loven er vedtaget ved folkeafstemning, hvor flere er for end imod. Lagtingsloven anvendes i over- ensstemmelse med den gældende forfat- ningsretlige stilling, indtil der måtte blive truffet beslutning om at oprette Færøerne som en selvstændig stat. (2) § 1, stk. 3 og 4, § 2, § 26, §§ 31-50 og §§ 53- 55 træder dog ikke i kraft, før end de er sat i kraft ved en særlig lov, efter at denne endeligt er vedtaget i henhold til reglerne i § 57 i lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning. Samtidig med at de nævnte paragraffer træder i kraft, ophæves lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning. § 58. Overgangsbestemmelser § 27, stk. 1, 2. og 3. pkt og §§ 28, 29 og 30 træder ikke i kraft, før end den dømmende magt er blevet til et færøsk sagsområde. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 15 [Forslaget indeholder ikke bemærkninger] Almindelige bemærkninger Hermed fremsættes forslag til Færøernes Forfatning igen til behandling i Lagtinget. Arbejdet med udarbejdelsen af et forslag til en færøsk forfatning startede i 1999, og repræsentanter for alle partier i Lagtinget har deltaget i dette arbejde. De første forslag blev udarbejdet i udvalg i henhold til lagtingslove, hvor eksperter, embedsfolk og politikere fra både landsstyret og Lagtinget deltog. To gange blev udvalgenes sammensætning og kommissorium ændret ved lagtingslov. I alt fremlagde disse udvalg tre forslag. Henholdsvis et foreløbigt forslag i redegørelsen fra formanden for udvalget i 2001. Siden blev der fremlagt et forslag i 2004 i den såkaldte ”første flagdagsbetænkning”. Den næste flagdags- betænkning blev afleveret til landsstyret i 2006. Forfatningsudvalgene gjorde et stort oplysende arbejde med møder rundt omkring i landet, hjemmeside m.v., og forslaget fra 2006 blev husstandsomdelt som et hæfte. I april 2007 fremsatte landsstyret et beslutningsforslag for Lagtinget (lagtingssag 115/2006), hvor det blev indstillet at nedsætte et § 25-udvalg bestående af lagtingsmedlemmer til at udarbejde et forslag til Færøernes Forfatning med udgangspunkt i betænkningen om Færøernes Forfatning, som blev afleveret til lagmanden den 18. december 2006. Udvalget nåede ikke at komme med et forslag, inden lagtingsamlingen 2007 sluttede. Udvalget blev af forskellige årsager ikke nedsat på ny i lagtingsåret 2007, og da der blev udskrevet valg i januar 2008 bortfaldt arbejdet. Efter valget blev arbejdet genoptaget, da alle partier i tinget i november 2008 fremsatte et beslutningsforslag (lagtingssag nr. 31/2008) om på ny at nedsætte et § 25-udvalg til at færdiggøre det arbejde, som var påbegyndt i 2007. Udvalget holdt flere møder og arbejdet skred frem, men udvalget blev ikke færdigt med forslaget inden afslutningen af lagtingsamlingen 2008. Derfor bortfaldt sagen. Til Olaj 2009 fremsatte alle partier i Lagtinget igen et beslutningsforslag (lagtingssag nr. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 16 1/2009) om på ny at nedsætte et § 25-udvalg. Dette udvalg lavede forskellige ændringer i den anden flagdagsbetænkning og fremsatte i marts 2010 sit lovforslag for Lagtinget (lagtingssag nr. 140/2009). Sagen blev efter 1. behandling henvist til et § 25-udvalg, som bestod af Retsudvalgets medlemmer samt et medlem fra de partier, som ikke var repræsenteret i Retsudvalget. Udvalget var ikke færdigt med sit arbejde, da lagtingsamlingen 2009 sluttede, og sagen bortfaldt således. Lovforslaget blev genfremsat i august 2010 (lagtingssag nr. 11/2010) og igen henvist til et § 25-udvalg med repræsentanter fra alle partier. Den 9. maj 2011 kom forslaget til 2. behandling sammen med en række ændringsforslag, som der ikke var fuld enighed om i udvalget. Anden behandlingen resulterede i, at sagen med stemmerne 15-0-14 blev sendt tilbage til § 25- udvalget. Idet der var udsigt til et valg til Lagtinget, lykkedes det ikke at opnå endelig enighed og få sagen behandlet i Lagtinget, inden lagtingsamlingen 2010 sluttede. I september 2012 blev lovforslaget (lagtingssag 9/2012) fremsat på ny. I et forsøg at opnå større enighed om forfatningen blev der foretaget nogle ændringer i præamblen og i paragraf 1, og desuden blev en ny bestemmelse om direkte demokrati taget med i forslaget. Endvidere valgte man nogle begreber, som udvalgene tidligere havde behandlet. Eksempelvis blev begreberne ”tingkvinde/mand” anvendt i stedet for kun tingmand eller ”tingfolk”. Den 23. februar 2013 blev dette forslag trukket tilbage. Allerede 26. februar 2013 blev forslaget dog genfremsat (lagtingssag nr. 95/2012), men med en ændret ikrafttrædelsesbestemmelse. Forslaget om at henvise sagen til et § 25-udvalg blev nedstemt, og sagen blev efter 1. behandling den 11. marts 2013 henvist til Retsudvalget. I udvalgets flertalsbetænkning siges det bl.a., at: ”Udvalget er enig om, at forslaget udgør et godt grundlag for en ny forfatning, men udvalget har ikke i den korte tid, som udvalget har haft sagen til behandling, haft tid til at give sagen den behandling, som er nødvendig, og som, man mener, er mest fornuftig”. Ved 2. behandlingen den 6. maj 2013 blev forslaget nedstemt med stemmerne 8-1-22. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 17 I perioden 2013-2015 lå forfatningsarbejdet så at sige stille. Efter valget til Lagtinget i 2015 har alle partiformænd arbejdet videre med forfatningen. Udgangspunktet har været § 25-udvalgets forslag fra 2010. Lagmanden har forsøgt at forene alle synspunkter. Nu fremsættes forslag til Færøernes Forfatning igen til behandling i Lagtinget. Behov for forfatning og et fælles grundlag Alle partier i Lagtinget har i de senere år tilsluttet sig arbejdet med forfatningen og har anerkendt behovet for et fælles grundlag under det færøske demokrati, identitet og fordelingen af magt, rettigheder og pligter i samfundet. Behovet synes sjældent at have været større end lige nu, for at der etableres et klart fælles grundlag under det færøske samfund, både udadtil og indadtil. I det internationale samfund, og ikke mindst her i vores område, sker der store brydninger, hvor det er nødvendigt, at den færøske nation finder sit eget ståsted og egen stemme. Og at vi selv kan deltage og træffe beslutninger om vores fremtid og muligheder i verden. Samarbejde og beslutninger i internationale fællesskaber og internationale forhold påvirker i stadig større grad vores muligheder som folk og individer. Som situationen er i øjeblikket, er der stærke politiske og juridiske grænser for, at Færøerne kan repræsentere sig selv og sine interesser på den internationale scene. Eksempelvis i det Nordiske samarbejde, i EFTA og EØS, i verdenshandelsorganisationen WTO; i den internationale hvalfangstkommission IWC; i frihandelsaftaler med andre lande; i den olympiske komité; i internationale klimaaftaler – og indenfor mange andre områder, hvor der i øvrigt er politisk enighed om at have egen repræsentation og stemme. Færøerne ligger som et centrum i det nordlige havområde og i det arktiske område, hvor der foregår en øget og voldsom konkurrence om at udnytte nye ressourcer og anvende nye ruter Rigsombudsmanden på Færøerne Side 18 indenfor skibstrafik og teknologi. Dette skaber nye politiske, erhvervsmæssige, kulturelle, kommercielle og udenrigspolitiske forbindelser, muligheder og udfordringer. Færinger må enes om at finde egen identitet, rolle og egne procedurer for at deltage aktivt og selvstændig i de ændringer, som kommer. Forfatningen kan blive et hovedinstrument til at skabe klarhed over situationen. Fællesskab, identitet og demokratiske systemer Indadtil er der også stort behov for et nationalt forlig om grundlaget for vores demokrati, som kan forene os i fællesskab og identitet. Hvor vi enes om de grundværdier, rettigheder og pligter, som færøsk demokrati skal bygge på. Ikke fordi, at vi skal være enige om alt politisk og samfundsmæssigt, men for at det færøske folk kan vedtage et grundlag for den politiske magtfordeling, som kan skabe retssikkerhed, tillid og ligestillede virkemuligheder hos den enkelte. Dette grundlag kan den færøske forfatning tilvejebringe. Forslaget, som nu fremlægges I alle de mange forgangne år har et stort antal politikere, eksperter og politiske partier deltaget i behandlingen af sagen om den færøske forfatning. De seneste to år har lagmanden forsøgt at forene alle synspunkter, så forslaget repræsenterer alle partiers synspunkter i en sådan grad, at det må siges at være modent til politisk stillingtagen og at udgøre et godt udgangspunkt for Lagtingets videre arbejde. Forslaget tager i høj grad udgangspunkt i det arbejde og det forslag, som blev fremsat i august 2010 som lagtingssag nr. 11/2010, og i de ændringer, som blev fremsat under 2. behandlingen i Lagtinget i maj 2011. Forfatningen er et identitetsdokument, idet vores identitet ikke skal bestå af det, som vi er uenige om, men det, vi er enige om. Det handler om at lade uenighederne ligge og lægge vægt på det, vi kan enes om. Det kan ikke forholde sig sådan, at bare fordi vi er uenige om løsrivelse eller samhørighed, så skal dette forhindre os i at Rigsombudsmanden på Færøerne Side 19 stadfæste det, som vi ellers er enige om. Forfatningen sikrer os nogle grundlæggende rettigheder, som vi måske har taget for givet. Eksempelvis lige ret til undervisning og gratis folkeskole. Forfatningen fastslår også, at børn har ret til at vokse op under trygge og gode forhold, og at alle har ret til en værdig alderdom. Forfatningen er ikke en sag for koalitionen. Den er en sag for hele Lagtinget og en sag for hele det færøske folk. Med forfatningen bliver vores demokrati styrket, idet vi stadfæster, at det færøske folk har magten på Færøerne. Ikke Lagtinget, ikke landsstyret, men folket. Folket skal altid spørges ved en folkeafstemning, hvis vi skal løsrive os fra eller nærme os Danmark i rigsfællesskabet. Det samme gælder, hvis vi skal meldes ind i EU. Med forfatningen overfører vi magten fra Lagtinget til folket, så Lagtinget ikke kan træffe sådanne store beslutninger uden først at spørge folket. Særlige bemærkninger. Ligesom ved tidligere forslag til forfatning er der i dette lovforslag anvendt korte, overordnede formuleringer for at sikre, at ordningen bliver smidig og velegnet til at tilpasse sig ændrede omstændigheder. Af denne årsag er der ikke bemærkninger til alle de forskellige lov- bestemmelser. Der er den opfattelse, at der bør være plads til, at fortolkningen af de enkelte bestemmelser kan ændres over tid. I arbejdet med forfatningen har det dog vist sig, at især formuleringen af forslagets præambel og § 1 har udgjort en særlig udfordring. For at belyse disse forhold er der udarbejdet bemærkninger til præamblen og til § 1. Der er også bemærkninger til § 57 om forslagets vedtagelse og ikrafttrædelse og om overgangsbestemmelser. Bemærkninger til præamblen Andet afsnit udtrykker den opfattelse, at Færøernes stilling som politisk enhed og særegen retlig jurisdiktion ikke er af nyere dato, som det ofte, omend indirekte, opfattes som, især efter hjemmestyreloven fra 1948, men at Færøernes status som en egen politisk og retlig Rigsombudsmanden på Færøerne Side 20 enhed har gamle historiske rødder. Ikke alene i den norske periode, men også efter foreningen af det norske og danske kongerige. Med Bergen- traktaten fra 1450 bevarede Færøerne sine retlige kendetegn med eget ting, der gradvis blev omtalt som lagting (domstol). Bortset fra perioden 1814-1852, hvor Lagtinget ikke blev sammenkaldt, har Færøernes historie som egen politisk og retlig enhed været præget af kontinuitet. Når der i tredje afsnit nævnes, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, skal dette forstås som en intern stadfæstelse af den selvbestemmelsesret, som i anden sammenhæng, blandt andet af Rigets myndigheder, er blevet erklæret udadtil, for eksempel offentligt til FN i 2005. Selvbestemmelsesretten, eller folke- suverænitetsprincippet, må imidlertid ikke for- veksles med statssuverænitet, da selvbestem- melsesretten ikke i sig selv er statssuverænitet, men er hjemlem til at opnå statssuverænitet. Det fjerde afsnit i præamblen fører det færøske folks selvbestemmelsesret, jf. ovenfor, til den naturlige konklusion, at færøske myndigheder har ret til, på basis af den nationale selvbestemmelsesret og med den nødvendige demokratiske tilslutning, at opsige de eksi- sterende forfatningsretlige aftaler og overtage kompetencen, dvs. oprette Færøerne som en selvstændig stat. At forfatningsforslaget ikke sætter eksisterende forfatningsretlige ordning ud af kraft, er direkte fastsat i forslagets § 57. Bestemmelsen fastsætter proceduren, som skal anvendes, når forfatningen skal vedtages, og § 56 fastsætter, hvorledes ændringer senere kan foretages. Bestemmelsen fastsætter, at denne forfatning kun træder i stedet for den eksisterende styrelsesordning, lagtingslov nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning. I forhold til den eksisterende ordning er det en realitet, at der i færøsk politik har været divergerende opfattelser af hjemmestyreloven. Visse grupper havde i tiden omkring 1948, og har fortsat, ikke villet anerkende hjemme- styreloven, mens andre grupper har anerkendt den uden forbehold. Det samme kan i en vis udstrækning siges om anerkendelsen af rigets Rigsombudsmanden på Færøerne Side 21 grundlov. Den manglende anerkendelse af hjemme- styreloven og grundloven drejer sig dog mere om legitimitet end om legalitet. Den manglende anerkendelse skal sættes i relation til de retlige og demokratiske procedurer, som blev anvendt, da grundloven i midten af det 19. århundrede, og efterfølgende hjemmestyreloven i midten af det 20. århundrede, blev vedtaget for Færøerne. Imidlertid er det ikke nogen udbredt opfattelse på Færøerne, at hjemmestyreloven og rigets grundlov ikke er en realitet, og at de ikke har virkning på Færøerne. Derfor bliver det konstateret med en negativ formulering, at forfatningsforslaget ikke sætter den eksisterende forfatningsretlige ordning i Riget ud af kraft. Den eksisterende ordning bliver derfor bekræftet som en juridisk virkelighed. Men intet bliver nævnt, som kan tolkes, som at dette behandler deres legitimitet på Færøerne. Da der imidlertid ikke er enighed, næppe internt på Færøerne, men særlig ikke mellem Færøerne og Danmark om, hvordan den eksisterende forfatningsretlige ordning skal beskrives, så bliver den eksisterende forfatningsretlige ordning i Riget benævnt med formuleringen ”forfatningsretlige aftaler og internationale aftaler”, som afspejler, at der fra færøsk side er en bred opfattelse af, at fællesskabet landene imellem bygger på et horisontalt grundlag. Det femte og sidste afsnit i præamblen er en intern stadfæstelse af den sædvanlige praksis under særlig hjemmestyreordningen, men også henset til Færøernes lange historie som autonom jurisdiktion, jf. ovenfor, hvorefter både lov- givning og mellemstatslige overenskomster af betydning for Færøerne, også på fællesområder, ikke sættes i kraft for Færøerne, uden accept fra færøske myndigheder. Bemærkninger til § 1 I § 1, stk. 1, stadfæstes, at Færøerne er et land. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 22 At benævne Færøerne et land er ikke noget nyligt opstået. Historisk blev der skelnet mellem den danske konges ”riger og lande”. Se som eksempel kongeligt brev fra 1616 til Lagtinget, hvor det siges: ”… meninge wore och Norgis Cronis Bønder och Thienere som bygge och Boe paa woert Lannd Fherrø.” Som et andet eksempel kan nævnes Christian VII’s grundlov, hvor der står, at indfødsretten fra 1776 gælder for ”alle vore Riger og Lande,”. Også i en nutidig betragtning omfatter termen land bedre den politiske og retlige enhed Færøerne, end andre betegnelser gør. Færøerne er ikke en stat, men en politisk og retlig enhed med delvis statslige egenskaber – et land. Det nævnes også i § 1, stk. 1, at færinger er en nation. Dette skal forstås således, at færinger er et folk med egen kultur, eget sprog, særegen identitet, som med udgangspunkt i den nationale selvbestemmelsesret og med den nødvendige demokratiske tilslutning, har et rimeligt/ret- færdigt legitimt krav på at oprette sin egen stat. § 1, stk. 1, erklærer til sidst, at al magt i landet ligger hos Færøernes folk. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne ovenfor til den lignende formulering i præamblens tredje afsnit. § 1, stk. 2, skal både forstås som en reference til, at Færøerne historisk har været i fællesskab med først det norske og siden det danske kongerige. Bestemmelsen fastsætter mere direkte det, som mere indirekte fremgår af præamblens fjerde afsnit, at forholdet til det danske rige har sin oprindelse i en aftale mellem ligestillede parter snarere end i hierarki og autoritet. Der henvises til bemærkningerne til denne del i præamblen. § 1, stk. 3, 1. pkt., er skrevet med henblik på den situation, at der på Færøerne måtte blive opbakning til medlemskab af en overstatslig organisation, som f.eks. EU. I denne forbindelse stadfæstes det, at det tydeligt skal fremgå i en mellemstatslig overenskomst, hvilke bemyndi- gelser der overlades til denne overstatslige organisation. I 2. pkt., som fastsætter den færøske procedure, fastsættes det, at den endelige beslutning træffes ved folkeafstemning. Dette for at beslutningen Rigsombudsmanden på Færøerne Side 23 skal være så godt demokratisk forankret som muligt. At folkeafstemningen ifølge 2. pkt. ikke kan afholdes før minimum et halvt år efter, at Lagtinget har vedtaget en sådan overenskomst, og skal afholdes senest et år efter, at Lagtinget har vedtaget en sådan overenskomst, skal forhindre, at sådanne beslutninger træffes i en folkelig affekt og dermed sikre, at sagen har tilstrækkelig varig opbakning. § 1, stk. 4, fastsætter, at den endelige beslutning om at opsige et unionssamarbejde også skal afgøres ved folkeafstemning. § 1, stk. 5, 1. pkt. er en konsekvens af den nationale selvbestemmelsesret (folkesuveræni- tetsprincippet), som også omtales i præamblens tredje afsnit og i bemærkningerne til dette ovenfor. På Færøerne har der længe været enighed om, at Færøerne – på basis af den nationale selv- bestemmelsesret og givet den nødvendige demokratiske opbakning – har en ret til at oprette sig som selvstændig stat. På den anden side har der ikke været nogen enighed om, hvorvidt denne ret bør udnyttes eller ej. Foruden uenigheden om at etablere Færøerne som selvstændig stat, er der heller ikke opnået enighed om proceduren, som skal anvendes, såfremt denne mulighed skal benyttes. Denne procedure fastsættes derfor straks efter, at retten til at etablere Færøerne som selvstændig stat bliver stadfæstet. Den ovenfor nævnte procedure har i længere tid været et centralt element i det såkaldte nationale forlig mellem på den ene side grupper, som går ind for samhørighed med Danmark, og på den anden side grupper, som ønsker at etablere Færøerne som selvstændig stat. Formålet er, at uenighed og konflikter kan reduceres, hvis der kan opnås enighed om nogle forhold, så som definition af land og folk (jf. § 1, stk. 1, med bemærkninger) og tillige enighed om proce- duren, hvis der gås videre med at etablere Færøerne som en selvstændig stat. I forhold til den færøske procedure, så er de Rigsombudsmanden på Færøerne Side 24 samme regler og hensyn gældende som i forhold til § 1, stk. 3, ovenfor, hvorfor der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. § 1, stk. 6, fastsætter minimumskrav til folkeaf- stemning. Bemærkning til § 57 om samtykke og gyldighed Når Lagtinget ved 3. behandling har vedtaget forslaget til lagtingslov om Færøernes Forfat- ning, overdrages det af lagtingsformanden til lagmanden, som stadfæster forslaget og lader det kundgøre i Kunngerðablaðnum [Færøernes kundgørelsestidende]. Men forslaget træder ikke i kraft, når det er kundgjort af lagmanden. Det gør det ikke, førend formanden for valgbestyrelsen i Kunn- gerðablaðnum [kundgørelsestidende] har med- delt, at forslaget er vedtaget ved folkeaf- stemning, hvor flere var for end imod. Vedtages forslaget ikke ved folkeafstemning, vil lagtings- loven stadigvæk stå i Kunngerðablaðnum [kund- gørelsestidende], men den træder da ikke i kraft. Angående de i § 57, stk. 2, nævnte bestem- melser, så træder de ikke i kraft, selvom de er vedtaget ved folkeafstemning. De træder ikke i kraft, før end de efter et kommende valg til Lagtinget, bliver sat i kraft ved en særlig lag- tingslov. Høring Forslaget til Færøernes Forfatning blev sendt ud i offentlig høring Olajdag 2017 [29. juli 2017] med en høringsfrist til 25. august 2017. Da høringsfristen var udløbet, var der indkommet 124 høringssvar. 16 af disse var fra menigheder og interesse- foreninger og 5 høringssvar var fra lands- og statsmyndigheder. Resten, 103 høringssvar, kom fra enkeltpersoner. Ingen kommune eller kom- munefællesskab afgav høringssvar. Høringsnotat og de enkelte høringssvar er vedlagt som bilag til forslaget. Rigsombudsmanden på Færøerne Side 25 Lagmandskontoret, 25. september 2017 Aksel V. Johannesen (sign.) lagmand / Marjun Hanusardóttir (sign) Oversigt over bilag Bilag 1: Kort sammenfatning af indkomne høringssvar (Høringsnotat) Bilag 2: Indkomne høringssvar fra 124 interesseforeninger, enkeltpersoner og offentlige myndigheder.
Notits fra Justitsministeriet
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/bilag/6/1813145.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk N O T I T S om lovbemærkningerne til forslag til Færøernes Forfatning 1. Justitsministeriet foretog den 9. august 2017 en vurdering af de forfat- ningsretlige spørgsmål, som et forslag til Færøernes Forfatning (forfatnings- forslaget) rejste. Forfatningsforslaget var den 29. juli 2017 fremlagt i offent- lig høring og indeholdt ikke almindelige bemærkninger eller bemærkninger til de enkelte bestemmelser i forslaget. Justitsministeriet anførte i notatet bl.a., at de færøske myndigheder med for- fatningsforslaget, havde sikret, at der ikke blev skabt tvivl om Færøernes forfatningsmæssige situation. Det var således Justitsministeriets vurdering, at forfatningsforslaget med det foreliggende indhold i § 57, 2. pkt., tog højde for den forfatningsretlige stil- ling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i dag – og som ikke ændredes med forslaget. Derved var der skabt klarhed over forslagets status i den retlige trinfølge, der først ændres, hvis der måtte blive truffet beslutning om at op- rette Færøerne som en selvstændig stat. 2. Der er efterfølgende udarbejdet almindelige bemærkninger til forfat- ningsforslaget samt bemærkninger til præamblen og forslagets § 1 og § 57. De almindelige bemærkninger til forslaget indeholder en historisk gennem- gang af arbejdet med et forfatningsforlag samt betragtninger over det færø- ske ønske om en forfatning, mens bemærkningerne til præamblen og forsla- gets § 1 og § 57 forholder sig nærmere til indholdet af disse bestemmelser. Dato: 31. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneske- retskontoret Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus- sen Sagsnr.: 2017-750-0018 Dok.: 554391 Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Bilag 6 Offentligt 2 De nu foreliggende bemærkninger giver ikke Justitsministeriet anledning til en ændret vurdering af forslaget i forhold til det, der er anført i Justitsmini- steriets notat af 9. august 2017. Det er således fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der med forfatnings- forslaget og bemærkningerne hertil er taget højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i dag – og som ikke ændres med forslaget. Justitsministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at det også i bemærknin- gerne til præamblen udtrykkeligt fremgår, at ”forfatningsforslaget ikke sæt- ter [den] gældende forfatningsretlige ordning ud af kraft”, jf. hertil forsla- gets § 57, og at ”den gældende [forfatningsretlige] ordning bliver derfor bekræftet som en juridisk virkelighed”.
Indberetning
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/bilag/6/1813147.pdf
Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 27. oktober 2017 Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28 FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338 J.nr. 2015-96-lmj Indberetning vedr. første behandling af forslag til lagtingslov om Færøernes forfatning Tirsdag den 24. oktober blev forslaget til lagtingslov om Færøernes forfatning 1. behandlet i Lagtin- get. Mødet startede dog med en afstemning om, hvorvidt lovforslaget skulle tilbagevises og således slet ikke komme til behandling i Lagtinget. Afstemningen om tilbagevisning af forslaget fandt sted på baggrund af et notat fra Lagtingets admi- nistration, hvoraf det fremgår, at det er administrationens opfattelse, at lovforslaget, som det fore- ligger, er i uoverensstemmelse med Lagtingets forretningsorden, blandt andet fordi lovforslaget ikke indeholder tilstrækkelige bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Lagtingets administration indstiller derfor til, at forslaget bliver tilbagevist. Lagtingsformanden oplyste, at Lagtingets formandskab har behandlet notatet fra Lagtingets admi- nistration, og formandskabets konklusion er, at man er enig i notatet fra Lagtingets administration. Formandskabet ønskede herefter, at det skulle være op til Lagtinget at tage endelig stilling til, hvor- vidt forslaget skulle tilbagevises eller komme til 1. behandling i Lagtinget. Inden afstemningen blev mødet afbrudt i 15 min., idet Sambandsflokkurin gerne ville have tid til at afklare partiets stilling. Efterfølgende stemte de 17 koalitionsmedlemmer alle imod, at lovforslaget skulle tilbagevises, hvorimod de 16 oppositionsmedlemmer stemte for, at forslaget skulle tilbagevises. Ingen stemte blankt og forslaget blev derfor sat under 1. behandling. Især spørgsmålet om forfatningsforslaget status i forhold til grundloven kom til at fylde meget i lø- bet af debatten, som varede tæt på 10 timer. Oppositionen spurgte flere gange direkte de forskel- lige koalitionsmedlemmer, om forfatningsforslaget er under, over eller ligestillet med grundloven. Koalitionsmedlemmerne anførte i udgangspunktet i deres svar, at de ønsker, at det færøske folks selvbestemmelsesret bliver stadfæstet, og at det er det færøske folk, der står øverst, og dermed har magten. Det fremgik imidlertid også, at der indbyrdes i koalitionen er en forskellig opfattelse af forfatningsforslagets retlige status i forhold til grundloven. Gruppeformanden hos Tjóðveldi, Annita á Fríðriksmørk fremhævede, at Tjóðveldi altid har ment, at det færøske folk står øverst, og derfor kan grundloven ikke stå øverst. Hun fremhævede, at forfat- ningen ikke er under grundloven – grundloven er aldrig sat i kraft på Færøerne, og derfor er man ikke bundet af den. Det er således også tilsigtet, at forfatningsforslaget ikke nævner grundloven. Endelig fremhævede hun, at det er op til danskerne selv at fortolke lovforslaget. Danmark kan for- tolke lovforslaget, som man vil – det er imidlertid det færøske folk, som bestemmer. Annita á Fríðriksmørk tilkendegav, at der ikke er tale om et løsrivelsesdokument, selv om hun ville ønske det. Hun fremhævede, at den uenighed, der er mellem Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin om den for- fatningsretlige status har været til stede i mange år - det er der ikke noget nyt i. Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Bilag 6 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Gruppeformanden hos Javnaðarflokkurin, Helena Dam á Neystabø, tilkendegav, at forfatningsfor- slaget respekterer forfatningsretlige aftaler. Forfatningsforslaget er ikke i modstrid med grundloven og andre love. Der er ikke tale om et løsrivelsesdokument. Helena Dam á Neystabø fremhævede, at der er kommet mange gode bemærkninger fra borgerne. Direkte adspurgt, om forslaget er over, under eller ligestillet med grundloven, svarede Helena Dam á Neystabø, at forslaget respekterer alle de gældende aftaler, herunder grundloven. Lagmand, Aksel V. Johannesen tilkendegav ligeledes, at hvis man sætter det på spidsen, så er en færøsk forfatning under grundloven. Lagmanden fremhævede, som også tidligere tilkendegivet, at der ikke er tale om et løsrivelsesdokument, ligesom han tilkendegav, at såfremt Lagtinget ønsker bemærkninger til lovforslaget, vil Lagtinget kunne udarbejde disse under den fortsatte behandling af forslaget. Hanna Jensen fra Framsókn tilkendegav, at der er tale om en lov, som skal være over alt andet. Af præamblen fremgår det endvidere, at forfatningen ikke sætter eksisterende forfatningsretlige over- enskomster og internationale aftaler ud af kraft. Oppositionen var overordnet set imod lovforslaget i den nuværende udformning. De enkelte oppo- sitionspartier er dog ikke indbyrdes enige om, hvad der skal ændres i det nuværende lovforslag. Sambandsflokkurin er generelt det parti, som er mest kritisk over for det nuværende lovforslag. Partiet vil ikke støtte forslaget, som, man mener, er alt for uigennemskueligt. Partiet ønsker klarhed om, hvorvidt lovforslaget står under, ved siden af eller over grundloven. Sambandflokkurin er end- videre enig i konklusionerne i Lagtingets administrations notat. Formanden for Sambandsflokkurin, Bárður Nielsen, ønskede endvidere klarhed over, hvordan lov- forslaget gør det bedre for folket. Kaj Leo Holm Johannesen fra Sambandsflokkurin tilkendegav, at der bør være en folkeafstemning om samhørighed eller løsrivelse, og at man ikke skal krybe uden om hele tiden. Man bør kan stå ved, om forfatningsforslaget er over eller under grundloven. Formanden for Sjálvstýri, Jógvan Skorheim, var bekymret for, at ordlyden i forfatningsforslaget kan medføre, at færingerne anderkender grundloven. Han ønskede derfor at få at vide, om grundloven hører under definitionen ”forfatningsretlige aftaler”. Han fremhævede, at det er fakta, at det færø- ske folk aldrig har valgt, at grundloven skal være gældende for Færøerne. Miðflokkurin tilkendegav, at det er et ufravigeligt krav, at lovforslaget skal indeholde en bestem- melse om forbud mod abort. Flere andre lagtingsmedlemmer fra de andre partier var enige heri. Formanden for Miðflokkurin, Jenis á Rana, mener, at det må være klart, hvad befolkningen stem- mer om. Det må et § 25-udvalg sørge for. Jenis á Rana tilkendegav endvidere, at det tydeligere bør fremgå, at det er kristendommen, der er grundlaget under Færøerne. Miðflokkurin og Jógvan á Lakjuni fra Folkeflokkurin var endvidere enige om, at forfatningsforslaget skal indeholde et forbud mod aktiv dødshjælp. Jógvan á Lakjuni, fra Fólkaflokkurin fremhævede blandt andet, at en færøsk grundlov skal stadfæ- ste, at ægteskabet er mellem mand og kvinde. Jákup Mikkelsen fra Fólkaflokkurin mener ikke, at man bør tage stilling til et forfatningsforslag, før Færøerne er parate til at løsrive sig. Fólkaflokkurin henholder sig i øvrigt generelt til notatet fra Lagtingets administration om at tilbage- vise lovforslaget og mener således, at koalitionen overtræder gældende regler ved ikke at tilbage- vise forslaget. Formanden for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen tilkendegav, at der er et grundlæg- gende dilemma i forbindelse med en afstemning. Hvis flertallet stemmer ja, vil det betyde, at færin- Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3 ger siger ja til grundloven på Færøerne. Er der et flertal af nej-stemmer, vil det betyde, at man fra- siger sig sin selvbestemmelsesret. Jørgen Niclasen nævnte, at man skal vedtage en grundlov for Færøerne, som kan være klar, når folket er klar til løsrivelse. Endelig tilkendegav han, at lovforsla- get ikke indeholder lovbemærkninger, fordi Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi ikke kan blive enige om indholdet heraf. Flere lagtingsmedlemmer udtalte bekymring over, at forslaget kan komme til folkeafstemning, uden at befolkningen ved, hvad det reelt er, de skal stemme om. Når ikke engang Lagtinget er enig om, hvilket status forfatningsforslaget har, må man undlade, at forslaget komme til folkeafstemning. Generelt kan det siges, at der gennem hele debatten, var langt mellem de enkelte partier i spørgs- målet om en færøsk forfatning – også inden for koalitionen. Der er således ikke noget, der på nuværende tidspunkt peger på en bred opbakning til lovforslaget i den foreliggende form. Alligevel skinnede det dog igennem, at flere af partierne ønsker, at man får en forfatning, men at man er langt fra hinanden i forhold til indholdet. Lagmanden udtalte efterfølgende i et interview med Kringvarp Føroya (Færøernes TV og Radio), at han fortsat håber på bred enighed og helst ser, at alle 33 medlemmer stemmer for forfatnings- forslaget. Han forventer, at forslaget kommer til folkeafstemning i det kommende år. Den politiske kommentator, Árni Gregersen, sagde i den færøske TV-avis den 24. oktober, at den dårlige stemning blev lagt, da man startede med at stemme om tilbagevisning af lovforslaget. Et argument som både Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin brugte gennem dagens debat. Ifølge Gregersen er der tale om, at det faglige håndværk ikke er i orden. Han fremhævede endvidere, at hele debatten i Lagtinget bar præg af, at den politiske diskussion for tiden består af oppositionen mod koalitionen. Netavisen vp.fo har tirsdag spurgt sine læsere, om forfatningsforslaget er under, over eller ligestil- let med grundloven. 1174 har svaret. Af dem svarede 26 pct., at en færøsk forfatning vil være over grundloven. 52 pct. svarede, at en færøsk forfatning vil være under grundloven. 9 pct. mener, at den vil være ligestillet med grundloven. For 13 pct. har det ingen betydning, hvilken status forfatningsforslaget har i forhold til grundloven. Heller ikke i går, hvor Lagtinget var samlet for at beslutte, om forfatningsforslaget skulle sendes i et særligt nedsat § 25-udvalg, lykkedes det at opnå bred enighed. Oppositionen valgte således at stemme imod forslaget og viste derved endnu engang, at man ikke ønsker det nuværende forfatningsforslag behandlet i Lagtinget. Ud af de 30 fremmødte lagtingsmedlemmer stemte 14 imod forslaget og 16 stemte for. Forfatningsforslaget er dermed sendt til videre behandling i et § 25-udvalg. Udvalgets medlemmer forventes valgt den 8. november. Der skal være 12 medlemmer i udvalget: to fra hver af de fire store partier, et fra hver af de tre små partier samt løsgængeren Sonja Jógvansdóttir. Med venlig hilsen Lene Moyell Johansen
Notat fra Lagtingets Administration
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/bilag/6/1813146.pdf
Rigsombudsmanden på Færøerne LMJ Oversættelse af: Notat fra Lagtingets administration vedrørende forslag til lagtingslov om Færø- ernes Forfatning Ifølge § 57, stk. 1, nr. 1 i Lagtingets forretningsorden skal lagtingsformanden, efter at have fået samtykke fra formandskabet ifølge § 15 i Lagtingets forretningsorden, henstille til Lagtinget om at afvise forslag, der går imod loven om Færøernes styrelsesordning eller Lagtingets forretningsorden. I dette notat er der kun taget stilling til, hvorvidt dette forslag vurderes at gå imod Færøernes styrel- sesordning og Lagtingets forretningsorden. Der tages ikke stilling til, hvorvidt forslaget går imod grundloven, hjemmestyreloven eller internationale aftaler, da dette ikke længere er en del af afvis- ningsgrundlaget ifølge § 57 i Lagtingets forretningsorden. Administrationen mener dog, at forslaget burde tage stilling til, hvilken status dette forslag har i forhold til grundloven, hjemmestyreloven m.m., især fordi dette forslag, hvis det bliver sat i kraft, i længere tid kommer til at have virkning ved siden af den gældende styrelsesordning, grundloven osv. Spørgsmålet bliver berørt kort i be- mærkningerne på side 12, men dette er ikke særligt konkret. Styrelsesordningen Der er tale om en ny forfatning, der skal afløse den gældende lov om Færøernes styrelsesordning fra 1994, og det er derfor helt naturligt, at forslaget ændrer visse bestemmelser i den nuværende lov om Færøernes styrelsesordning. I § 57 i den nuværende lov om Færøernes styrelsesordning er det fastsat, at ændringer i loven skal vedtages af to Lagting. I dette forslag er der bestemmelser, der ændrer gældende bestemmelser i den gældende styrelses- ordning. Der er herudover nye bestemmelser om forhold, der ikke er omtalt i den gældende lov om Færøernes styrelsesordning. Forfatningsforslagets ikrafttrædelse kan deles op i fire dele: 1) Den del, der omfatter de nye bestemmelser, træder i kraft efter, at Lagtinget har vedtaget loven, og den derefter er vedtaget ved en folkeafstemning. 2) Den del, der skal afløse de nuværende bestemmelser i den gældende styrelsesordning, træder i kraft med henvisning til § 57 i den nuværende styrelsesordning – dvs. den skal vedtages to gange af Lagtinget (med valg imellem). 3) Bestemmelser vedrørende den dømmende magt træder ikke i kraft, før end den dømmen- de magt er blevet et færøsk sagområde. 4) Loven anvendes i overensstemmelse med den gældende forfatningsretslige stilling, indtil der måtte blive truffet beslutning om at oprette Færøerne som en selvstændig stat. Dvs. at en del af bestemmelserne i forslaget ikke har virkning, og det er tvivlsomt, hvornår de får virkning, eller om de på noget tidspunkt overhovedet får virkning. Der skal gøres opmærksom på, at ikrafttrædelsesbestemmelserne efter denne model er temmelig indviklede, og det er ikke mindst forvirrende, at det ikke klart fremgår, hvad der er gældende og fra hvornår. Men på trods af dette så vurderes det ikke, at bestemmelserne er i direkte modstrid med gældende lov om Færøernes styrelsesordning, og der er derfor ikke tale om grund til afvisning pga. dette. Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Bilag 6 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne LMJ Lagtingets forretningsorden Forretningsordenens § 37 fastsætter regler for, hvordan lovforslag skal sættes op. I stk. 3 er det fast- sat, hvilke bemærkninger der skal være i forslaget: ”Stk. 3. I bemærkningerne til lovforslag skal der være følgende bemærkninger: 1. Almindelige bemærkninger dvs. a) Redegørelse for gældende lovgivning og oplysninger om, hvorledes der har været og kan rettes kritik mod denne, b) en kort sammenfatning af forslagets nydannelser, c) hvilke økonomiske omkostninger forslaget medfører, d) hvilke offentlige myndigheder eller andre, der har haft forslaget til høring, og hvilke be- mærkninger de har haft, og 2. Særlige bemærkninger, hvor der redegøres for indholdet af hver enkel paragraf i forslaget. Der skal også redegøres for hensigten med paragraffen, og hvordan den skal forstås.” Forfatningsforslaget har nogle almindelige bemærkninger, og administrationen har ikke de store bemærkninger til disse, men de særlige bemærkninger er særdeles mangelfulde. I lovforslaget redegøres der for, at der er anvendt korte, overordnede formuleringer for at sikre, at ordningen bliver smidig og velegnet til at tilpasse sig ændrede omstændigheder. Der er derfor ikke bemærkninger til alle de enkelte lovparagraffer. Man mener, at der bør gives plads til, at fortolknin- gen af den enkelte paragraf kan ændres med tiden. Der er derfor kun særlige bemærkninger til præ- amblen, paragraf 1, der omfatter folket og landet, og paragraf 57, der omfatter ikrafttræden m.m. Mange bestemmelser i forslaget er ikke særlig konkrete, og der er ingen bemærkninger til at under- bygge dem, andre er noget ændrede i forhold til det første forfatningsforslag, der har været i Lagtin- get, og det er derfor særdeles tvivlsomt, om de bemærkninger kan bruges som bidrag til fortolkning til dette forslag, og for det tredje er bestemmelserne om finansforhold nye og vanskelige at forstå og der er overhovedet ingen bemærkninger til at underbygge dem. Lagtingets administration mener ikke, at forslaget i foreliggende form er klart til at blive lagt for Lagtinget, især da der er tale om en kommende forfatning, der efter planen skal være grundlaget under det færøske retssamfund i tiderne fremover. Fordi der er tale om en forfatning, vurderer Lag- tingets administration, at det har endnu større betydning, at forslaget er godt gennemarbejdet. I den forbindelse skal man tage i betragtning, at en forfatning ikke kun er et ”politisk” dokument, men også er rammen om den lovgivning, der skal udarbejdes fremover. Hvis disse bestemmelser ikke er klare, bliver det problematisk nogensinde at stadfæste, hvorvidt et kommende lovforslag er indenfor eller udenfor disse rammer, og hvorvidt det skal indstilles til afvisning til den tid. Til sammenlig- ning kan det nævnes, at det arbejde, der ligger bag den nuværende lov om Færøernes styrelsesord- ning (Betænkning om Færøernes styrelsesforhold) har været guld værd som fortolkningsgrundlag til denne, men de samme ambitioner kan ikke siges at være gældende for dette forslag. Der kan nævnes flere eksempler, hvor det havde været særdeles givende med bemærkninger. Ne- denfor vil der blive forsøgt kastet lys på nogle forhold i den forbindelse. Rigsombudsmanden på Færøerne LMJ § 3: ”Foruden rettigheder fastsat i denne forfatning, beskytter den andre indlysende borgerret- tigheder.” Der er ingen henvisning til, hvilke andre borgerrettigheder forfatningen skal forsvare, og det er derfor svært at vide, hvad denne bestemmelse betyder. § 8 (1): ”Alle har ret til liv og sikkerhed.” Der er ingen henvisning i forslaget til, hvad der menes med ordene, at alle har ret til liv. Det er derfor tvivlsomt, hvordan denne bestemmelse skal forstås i forhold til spørgsmålet om abort og spørgsmålet om aktiv/passiv dødshjælp. § 17 (1): ”Alle har lige rettigheder til at drive erhverv og handel.” I nogle af de tidligere forslag blev der lagt op til, at ”alle har rettigheder til….”, men nu er formuleringen ”lige” kommet med, uden at det forklares, hvad dette betyder. § 38 (2): ”Udover lagtingsmedlemmer, kan kun lagmanden, landstyremedlemmer og andre efter lagtingsformandens samtykke møde og tage ordet i Lagtinget.” Der er ingen bemærkninger om, hvilke andre personer der kan få ordet, og hvad der ligger i dette for demokratiet så grundlæggende spørgsmål. § 38 (5): ”Når Lagtinget har debatteret en sag kan det træffe sine konklusioner i en beslutning.” Der er ingen bemærkninger om, hvorvidt dette omfatter nuværende forslag til vedtagelse, eller om det er noget nyt i vores system som f.eks. ”forslag til vedtagelse”, det der før blev kaldt ”motiveret dagsorden” i Folketinget. § 48: Vedrørende finansforhold. Der står ikke noget om foreløbig eller midlertidig finanslov og heller ikke noget om tillægsbevillinger eller finansudvalgsdokumenter. Dette er forhold, der regule- res i den nuværende styrelsesordning. Det havde været passende med en redegørelse for dette, og hvorvidt der er planer om at ændre noget i den forbindelse. I Lagtingets forretningsordning er det som tidligere nævnt fastsat, at forslag skal have særlige be- mærkninger, men det kan muligvis diskuteres, hvornår kravet i forretningsordningen om særlige bemærkninger er opfyldt. Årsagen til den valgte fremgangsmåde for dette forslag skal uden tvivl findes i den politiske beslutning i § 25 udvalget, der behandlede forslaget i 2011 om, at der ingen bemærkninger skulle være til forfatningsforslaget. Lagtingets administration vurderer ikke, at de særlige bemærkninger i forslaget opfylder bestem- melserne i § 37 i Lagtingets forretningsorden. Forslaget bærer præg af, at det ikke er gennemarbej- det og derfor heller ikke modent til Lagtingets stillingtagen. Det er ikke tilfredsstillende, at en for- fatning, der skal være grundlag under vores retssamfund og ligeledes et arbejdsredskab for Lagtin- get, ikke har bemærkninger, der præciserer eller som minimum gør sig overvejelser om de enkelte paragraffer. Med henvisning til det, der er ført frem ovenfor, vurderes det, at forslaget ikke er i overensstemmel- se med Lagtingets forretningsorden. Lagtingets administration indstiller derfor til formandskabet at give lagtingsformanden samtykke til at anbefale Lagtinget at afvise forslaget i henhold til § 57, stk. 1, nr. 1 i Lagtingets forretningsorden. Lagtinget 28. september 2017 Johnhar Klettheyggj Direktør / Rannvá Sólheim Konsulent