L 4 - svar på spm. 38 om, hvorfor en genberegning af et køretøjs værdi i lovforslaget tilsyneladende kun gælder fremadrettet, således at en leasingperiodens første fire måneder kan fås med et lavt ”bilvask” -beregningsgrundlag, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


17-43444 Svar på SAU L 4 - spm 38 1813827_1_0

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/38/svar/1439178/1814040.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof-
forbrugsafgiftsloven. (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds-
udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om
leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differen-
tiering af brændstofforbrugsafgift m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 2. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
7. november 2017
J.nr. 2017 - 5154
Skatteudvalget 2017-18
(Omtryk - 08-11-2017 - Ændret ordlyd) L 4 endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes forklare, hvorfor en genberegning af et køretøjs værdi i lovforslaget til-
syneladende kun gælder fremadrettet, således at en leasingperiodens første fire måneder
kan fås med et lavt ”bilvask” -beregningsgrundlag. Hvis der er tale om en leasingkontrakt
på 12 måneder, fås de første fire måneder altså til en mulig lav indregistreringspris. Mini-
steren bedes redegøre for provenueffekten af at lade værdien ved genberegningen af af-
giftsgrundlaget gælde fra dag et.
Svar
Det vurderes, at forslaget effektivt strammer op i forhold til ”bilvask”, idet kravet om
genberegning gælder ved videresalg, dog senest efter 4 måneder.
Indregistreres en bil til en meget lav værdi og videresælges til en højere værdi, lægges den
almindelige pris ved salg til bruger her i landet (markedsprisen) til grund for genberegnin-
gen af afgift – også hvis videresalg sker tidligere end 4 måneder.
Hvis bilen ikke videresælges, genberegnes afgiften ud fra markedsprisen for den let brugte
bil. Det vurderes, at en bil kan prissættes efter brugtbil-reglerne efter 4 måneder.
Det foreslåede har blandt andet til hensigt at give en tilskyndelse til, at den reelle handels-
værdi lægges til grund for afgiftsberigtigelsen allerede fra første indregistrering, således at
efterregulering af afgiften undgås.
Hvis det viser sig, at der spekuleres i eksempelvis korte leasingaftaler på 4 måneder eller
mindre, vil muligheden for yderligere stramninger blive taget op i forbindelse med den af-
talte evaluering af ordningen i 4. kvartal 2018.
Der er ikke gennemført provenuberegninger af at lade værdien ved genberegningen af af-
giftsgrundlaget gælde fra dag et.
Jeg henviser i øvrigt til svar på SAU, L 4 - spørgsmål 27.


17-43444 Svar på SAU spm 27 1813828_1_0

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/38/svar/1439178/1814041.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof-
forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds-
udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om
leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænses og forhøjelse og øget differen-
tiering af brændstofforbrugsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 26. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
27. oktober 2017
J.nr. 2017 - 5154
Skatteudvalget 2017-18
(Omtryk - 08-11-2017 - Ændret ordlyd) L 4 endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artikel i JP onsdag den 18. oktober 2017 ”Kontrakter med
kort løbetid gemmer på en smutvej for leasingselskaber” og den beskrevne mulighed for
at undgå genberegningen af bilens værdi og registreringsafgift ved at lave korte leasingaf-
taler på eksempelvis tre måneder.
Svar
Jeg skal indledningsvist bemærke, at i forhold til de tænkte konstruktioner med korte
leasingaftaler, værditabsberegning og efterfølgende eksport af bilen, er det forsat vurde-
ringen, at det ikke vil underminere virkningen af leasingstramningerne i L 4.
Det vurderes også, at indtjeningen ved en forretningsmodel med meget korte leasingperi-
oder vil være begrænset, da bilerne vil skulle eksporteres efterfølgende for at undgå gen-
beregning af registreringsafgiften. Hertil kommer, at hvis modellen skulle finde større
udbredelse, vil der blive tale om et stort antal næsten nye biler, som vil skulle eksporteres.
Det er næppe sandsynligt, at der vil være et så stort eksportmarked for disse biler.
Det er ikke hensigten med forslaget om genberegning af afgift at begunstige korte lea-
singaftaler med under 4 måneders løbetid og efterfølgende eksport.
Hensigten er at give en tilskyndelse til, at den reelle handelsværdi lægges til grund for
afgiftsberigtigelsen allerede fra første indregistrering.
I aftalen om omlægning af bilafgifterne er parterne enige om en evaluering af stramnin-
gerne i 4. kvartal af 2018. Måtte det mod forventning vise sig, at leasingselskaberne med
de anførte konstruktioner af leasingaftalerne kan omgå stramningerne på området, vil
yderligere tiltag bliver undersøgt.
Endelige skal det nævnes, at der er afsat 5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til øget kontrol
med bilafgifterne, herunder øget kontrol på leasingområdet.


17-43444 Status for sikker email 1813829_1_99

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/38/svar/1439178/1814042.pdf

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.
Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 07-11-2017 23:27:58,601 CET
Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:
Fortrolig (krypteret): Ja
Digital signatur: Gyldig
signatur verificeret: 07-11-2017 23:28:00,741 CET
Virksomhedscertifikat
Navn : Skatteministeriet Departementet - Skatteministeriet
CVR : CVR:34730466
Bemærkning:
Øvrige oplysninger:
Krypteringstilstand:
transport nøgle krypteret med: RSA 2048 bit
data krypteret med: DES-EDE3-CBC 192 bit
Skatteudvalget 2017-18
(Omtryk - 08-11-2017 - Ændret ordlyd) L 4 endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt