L 55 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 26/10-17 fra Danske Planteskoler og Dansk Gartneri, jf. L 55 - bilag 3, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 5. november 2017
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 55, forslag om lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse og havstrategi (national liste med handelsforbud mm. over for visse invasive arter
og ændring af bilag 1 i lov om havstrategi) stillet den 27. oktober af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1 til L 55
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/10-17 fra Danske Planteskoler
og Dansk Gartneri, jf. L 55 - bilag 3?”
Svar
I brev af 26. oktober gør Danske Planteskoler og Dansk Gartneri opmærksom på, at enkelte gartnerier
kan blive påført store økonomiske tab som følge af et handelsforbud mod en art, som i dag dyrkes
kommercielt. Danske Gartnerier pegede i forbindelse med høringen af L 55 på, at nogle planteskoler
specialiserer sig i visse kulturer, investerer i frø, moderkulturer, maskiner mv. og udvikler
produktionsmetoder og produkterne for at være konkurrencedygtige, hvorfor de kan blive påført tab
som følge af et handelsforbud, som Danske Gartnerier ønskede en kompensationsordning for.
Jeg anerkender, at der kan være enkelte planteskoler, der har specialiseret sig i og investeret med
henblik på produktion af bestemte arter. Som følge af Danske Gartneriers høringssvar til lovforslaget
er det derfor blevet præciseret i L 55, at hvis en sort af en planteart, der ellers bliver opført på den
nationale liste, både er steril og ikke danner rodskud, vil individer, der tilhører denne sort, ikke kunne
optræde invasivt, og vil derfor ikke være omfattet af forbuddet.
Det er ministeriets vurdering, at substitutionsmulighederne på plantemarkedet, dvs. planteskolernes
mulighed for at erstatte deres salg af en forbudt plante med en anden art eller med en steril sort af en
ellers forbudt art er så gode, at der er mulighed for at foretage en omstilling af sin forretning med en
rimelig overgangsperiode. Ved fastsættelsen af overgangsordningens længde for den enkelte art vil der
skulle ske en afvejning af hensynet til de miljømæssige risici, som arten indebærer, og de
erhvervsmæssige konsekvenser af forbuddet, samt til eventuelle helt særlige omstændigheder
vedrørende arten, f.eks. særligt lange produktionstider. Det normale udgangspunkt for en
overgangsperiode vil være et til to år, dog således at overgangsperioden kan gøres længere eller
kortere, når dette er sagligt begrundet. Det er endvidere intentionen, at erhvervsdrivendes salg til
private og salg til andre erhvervsdrivende vil blive omfattet af samme overgangsordning.
Det er derfor min opfattelse, at konkrete uhensigtsmæssige negative konsekvenser for enkelte
planteskoler skal afbødes gennem de gode substitutionsmuligheder, der eksisterer på plantemarkedet
og en overgangsordning, der giver planteskolerne rimelig tid til at omstille sig og substituere deres salg
af forbudte arter med andre arter eller sterile sorter af forbudte arter.
Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 55 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt