Betænkning afgivet den 1. november 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20557

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L56/bilag/6/1812412.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 1. november 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om hunde
    (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde)
    [af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Miljø- og
    fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 3. Enheds-
    listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    1, 2, 4 og 5.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 24. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
    19. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bi-
    lag 550 (folketingsåret 2016-17). Den 25. september 2017
    sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 10 spørgsmål til miljø- og fødevare-
    ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med det af miljø- og fødevaremini-
    steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
    de af Enhedslisten stillede ændringsforslag under nr. 1, 2, 4
    og 5.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker at til-
    kendegive, at det på baggrund af en konkret sag er blevet ty-
    deligt, at der kan opstå situationer, hvor turister uforvarende
    og uden kendskab til hundeloven har taget en hund af en
    forbudt race eller en krydsning heraf med ind i Danmark.
    Med lovforslaget bliver det muligt i disse tilfælde at sende
    hunden retur til det land, den kommer fra, eller til et andet
    land, hvor racen ikke er forbudt. Socialdemokratiet mener
    ikke, at det er rimeligt at aflive hunden, hvis den uforvaren-
    de er taget med ind i Danmark. I sådanne tilfælde må det
    være tilstrækkeligt at kræve, at hunden skal ud af landet.
    Samtidig ser vi med tilfredshed på, at det bliver muligt for
    politiet at afgøre, at hunden skal anbringes i pension, indtil
    der er truffet afgørelse om udførsel af hunden.
    Et mindretal i udvalget (ALT, RV og SF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget med ministerens og Enhedslistens ændringsforslag.
    RV ønsker en mere fleksibel regulering end det gældende
    raceforbud, som er for rigidt. RV er enig med EL i, at man
    bør ophæve raceforbuddet og samtidig se nærmere på, om
    der skal fastsættes særlige krav for hold af disse racer, eller
    om der skal være flere sanktionsmuligheder over for uan-
    svarlige hundeejere end de muligheder, som fremgår af hun-
    deloven.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsfor-
    slag under nr. 1, 2, 4 og 5. Enhedslisten vil stemme mod det
    af miljø- og fødevareministeren stillede ændringsforslag
    under nr. 3.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen
    Til lovforslag nr. L 56 Folketinget 2017-18
    AX020557
    Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
    L 56 Bilag 6
    Offentligt
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
    SF):
    Til titlen
    1) Undertitlen affattes således:
    »(Ophævelse af lovens forbud mod besiddelse, avl og
    erhvervsmæssig indførsel af 11 hunderacer og undtagelse
    fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde)«.
    [Ændring af lovforslagets undertitel]
    Til § 1
    2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. § 1 a, stk. 1, nr. 3-13, ophæves.«
    [Ophævelse af forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervs-
    mæssig indførsel af 11 hunderacer og krydsninger, hvori de
    nævnte racer indgår]
    Af miljø- og fødevareministeren, tiltrådt af udvalget med
    undtagelse af EL:
    3) Nr. 4 udgår, og i stedet indsættes:
    »4. I § 6 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
    »Er en hund pensionsanbragt efter stk. 2, kan politiets
    omkostninger til transport af hunden fra pensionen til det
    sted, hvorfra hunden skal udleveres med henblik på udfør-
    sel, ligeledes kræves refunderet af hundens besidder.«
    02. I § 6 b indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Ved en afgørelse efter § 1 b, stk. 6, kan politiet
    fastsætte vilkår om, at omkostninger som nævnt i stk. 5 skal
    betales til politiet, førend hunden kan udføres.««
    [Mulighed for fastsættelse af vilkår om, at omkostninger til
    pensionsanbringelse og transport af en hund til udleverings-
    stedet skal betales af hundens besidder, inden hunden kan
    udføres]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
    SF):
    Ny paragraf
    4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
    hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse m.v. af
    visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider,
    midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre
    m.v.), som ændret ved lov nr. 727 af 25. juni 2014 om
    ændring af lov om hunde, foretages følgende ændring:
    1. § 3, stk. 4-6, ophæves.«
    Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
    [Ophævelse af overgangsbestemmelse vedrørende forbudte
    hunde]
    Til § 2
    5) Stk. 2 affattes således:
    »Stk. 2. Bestemmelserne om undtagelse fra aflivning af
    visse ulovlige hunde i særlige tilfælde, jf. denne lovs § 1, nr.
    1-4, 02, 5 og 6, har virkning fra den 15. marts 2017.«
    [Præcisering af bestemmelse om tilbagevirkende kraft]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring af undertitlen til lovforslaget er
    en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvormed forbuddet
    mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af 11 hun-
    deracer foreslås ophævet.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring indebærer, at forbuddet mod be-
    siddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af amerikansk
    staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argentino, ameri-
    kansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka,
    kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak, sarpla-
    ninac eller krydsninger, hvori de nævnte hunderacer indgår,
    ophæves.
    Forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig ind-
    førsel af pitpull terrier og tosa inu opretholdes uændret.
    Ved en ophævelse af ovennævnte forbud mod 11 hunde-
    racer bør der ses nærmere på, om der skal fastsættes særlige
    krav for hold af disse racer, eller om der skal være flere
    sanktionsmuligheder over for uansvarlige hundeejere end de
    muligheder, som fremgår af hundeloven.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget foreslås indført en bestemmelse
    om, at politiet kan fastsætte vilkår om, at politiets omkost-
    ninger til pensionsanbringelse og transport af hunden fra
    pension til udleveringssted skal betales til politiet af hun-
    dens besidder, inden hunden kan udleveres med henblik på
    udførsel fra Danmark.
    Hundelovens § 6 b, stk. 4, der bliver stk. 5, fastsætter, at
    politidirektøren afholder omkostningerne ved hundens an-
    bringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af be-
    sidderen. Bestemmelsen finder anvendelse ved pensionsan-
    bringelse af hunde efter § 6 b, stk. 1, og vil med lovforslaget
    ligeledes finde anvendelse for pensionsanbringelse efter det
    med lovforslaget foreslåede § 6 b, stk. 2. Af forarbejderne til
    bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 163, side
    15, fremgår, at politiet afholder omkostningerne ved hun-
    dens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunde-
    ret af hundens besidder. Det overlades til politiets skøn at
    afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb,
    som politiet har afholdt, herunder om refusionen skal ske
    helt eller delvis. I den forbindelse kan det f.eks. tillægges
    betydning, om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives,
    2
    eller om hunden har været anbragt i pension i et længere
    tidsrum på grund af forhold, som besidderen ikke har haft
    indflydelse på. Med det foreslåede 2. pkt. i § 6 b, stk. 4, der
    bliver stk. 5, kan politiet endvidere kræve betaling for politi-
    ets omkostninger til transport fra pensionen af en hund, der
    er pensionsanbragt efter det med lovforslaget foreslåede § 6
    b, stk. 2, til det sted, hvor hunden skal udleveres med hen-
    blik på udførsel.
    Tidspunkt og sted for udlevering af hunden med henblik
    på udførsel fra landet aftales nærmere af politiet og hundens
    besidder inden for den efter § 1 b, stk. 6, fastsatte frist. Som
    udgangspunkt skal udleveringsstedet være det sted, hvorfra
    hunden skal udføres (lufthavn, færgehavn, togstation, lande-
    grænse eller lignende sted, hvorfra hunden kan udføres di-
    rekte).
    Udgifter i forbindelse med transport kan være lønudgifter
    til det personale, som udfører transporten, og udgifter til
    brændstof. Løndelen beregnes på grundlag af det faktiske ti-
    meforbrug multipliceret med en standardtimeløn kalkuleret
    for dagtimer, aftentimer og nattetimer for henholdsvis hver-
    dage, lørdage og søn- og helligdage for den pågældende per-
    sonalekategori, hvor afgrænsning af dag, aften, nat samt lør-
    dage, søn- og helligdage sker med udgangspunkt i gældende
    overenskomst for hver personalekategori. Brændstofudgifter
    beregnes på grundlag af det faktiske kilometertal fra pensio-
    nen til udleveringsstedet og transportmidlets officielle
    brændstofforbrug. I de tilfælde, hvor en dyretransportør på
    politiets vegne foretager transporten af hunden til udleve-
    ringsstedet, vil der typisk være en fast pris for en sådan
    ydelse.
    Det fremgår ikke af det gældende § 6 b, stk. 4, eller af
    forarbejderne hertil, hvornår en eventuel refusion skal ske.
    Med det foreslåede § 6 b, stk. 6, fastsættes det således, at
    politiet ved en afgørelse om udførsel af en hund, jf. det med
    lovforslaget foreslåede § 1 b, stk. 6, kan fastsætte vilkår om,
    at politiets omkostninger til pensionsanbringelse og trans-
    port af hunden til udleveringsstedet, jf. § 6 b, stk. 4, der bli-
    ver stk. 5, skal betales til politiet af hundens besidder, før-
    end hunden kan udføres fra landet. Herved kan det undgås,
    at hunden transporteres til udleverings- og udførselsstedet
    og hundens besidder eventuelt møder op uden at have betalt,
    ligesom politiet kan undgå at skulle tage imod kontant beta-
    ling ved udførselsstedet.
    Baggrunden for at give politiet mulighed for at fastsætte
    vilkår om betaling, inden hunden udleveres med henblik på
    udførsel, er, at det ikke kan udelukkes, at det i visse tilfælde
    kan medføre vanskeligheder for politiet at inddrive et krav
    om refusion, hvis hundens besidder har forladt landet med
    hunden.
    Det overlades til politiets skøn at afgøre, om der ved en
    afgørelse efter § 1 b, stk. 6, skal stilles vilkår om betaling,
    inden hunden kan udleveres med henblik på udførsel, og i
    hvilke tilfælde besidderen skal betale/refundere politiets om-
    kostninger til henholdsvis pensionsanbringelse og/eller
    transport, herunder om betalingen/refusionen skal ske helt
    eller delvis. I den forbindelse kan det f.eks. tillægges betyd-
    ning, om hunden har været anbragt i pension i et længere
    tidsrum på grund af forhold, som besidderen ikke har haft
    indflydelse på, eller om det administrativt giver mening at
    indkræve beløbet, hvis der f.eks. er tale om mindre beløb.
    Det er en forudsætning for at kræve omkostninger betalt
    af hundens besidder, at omkostningerne er afholdt af politiet
    eller kan opgøres, ved at der f.eks. findes faste priser. Såle-
    des vil de pensioner og internater, som politiet benytter, of-
    test have faste dagstakster, som gør det muligt at opgøre pri-
    sen for anbringelse af hunden i pension for hele perioden
    frem til den aftalte udleveringsdato, og i de tilfælde, hvor en
    dyretransportør foretager transporten af hunden til udleve-
    ringsstedet, vil der typisk være en fast pris for en sådan
    ydelse, hvormed politiet på forhånd kan opgøre prisen for
    transporten.
    Til nr. 4
    Overgangsbestemmelsen vedrørende forbudte hunde i lov
    nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde og dy-
    reværnsloven ophæves som konsekvens af forslaget om at
    ophæve forbudsordningen for 11 af de 13 hunderacer.
    Til nr. 5
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsfor-
    slag nr. 2. Det præciseres, at bestemmelsen om tilbagevir-
    kende kraft kun skal gælde for de bestemmelser, som vedrø-
    rer undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde af uden-
    landsk oprindelse.
    Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V)
    Kristian Pihl Lorentzen (V) Marianne Bredal (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF)
    Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Christian Rabjerg Madsen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S)
    Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Nikolaj Amstrup (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    3
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 56
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag fra miljø- og fødevareministeren
    5 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 56
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hundesager, til mil-
    jø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om oversigt over, hvor mange ressourcer politiet bruger på sag-
    er, der vedrører hundelovens forbudsliste, til miljø- og fødevaremini-
    steren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om en udenlandsk hundeejer omgående vil kunne få udleveret
    sin hund fra internat/politiets varetægt, hvis vedkommende forpligter
    sig til med det samme at bringe den ud af Danmark, til miljø- og føde-
    vareministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om det er i overensstemmelse med dyreværnsloven at placere
    en hund i internat, adskilt fra sin ejer i månedsvis, til miljø- og fødeva-
    reministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om, hvordan en hundeejer kan dokumentere, at en hund ikke in-
    deholder en forbudt hunderace, til miljø- og fødevareministeren, og
    ministerens svar herpå
    6 Spm., om der er hunde, på internat, hvor sagerne trækker ud, fordi eje-
    ren ikke kan løfte bevisbyrden for, at det ikke er en forbudt hunderace,
    til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan ministeren mener hundelovens raceforbud har vir-
    ket i Danmark, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
    herpå
    8 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner det racefor-
    bud, der blev indført i 2010, til miljø- og fødevareministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    9 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der indfører elementer af
    den såkaldte Calgarymodel, hvor politiet får bedre mulighed for at
    sætte ind over for uansvarlige hundeejere, til miljø- og fødevaremini-
    steren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om oversigt over, hvilken begrundelse hunde er blevet aflivet
    med, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    5