BEU alm. del - svar på spm. 491 om, hvilke regler rejsende, der arbejder i Danmark gennem hjemmesiden www.workaway.info hører under, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Endelig besvarelse af BEU alm. del 491 om workaway.info.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/spm/491/svar/1439028/1812202.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
3. november 2017
J.nr.2017-4783
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Karsten Hønge
Karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
491 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 491:
”Vil ministeren oplyse, hvilke regler rejsende, der arbejder i Danmark gennem
hjemmesiden www.workaway.info hører under og herunder hvilke regler arbejds-
tagere er omfattet af, såfremt der sker en ulykke under udførelse af arbejdet, og
hvorvidt ikke-EU borgere skal have arbejdstilladelse?”
Svar:
Fremvæksten af deleøkonomiske platformstjenester er i mine øjne et godt billede
på den idérigdom, som kendetegner mange iværksættere.
Regeringen ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at deleøkonomien kan
blive en driver for vækst og innovation i Danmark, og derfor har regeringen netop
fremlagt Strategi for vækst gennem deleøkonomi. Med strategien vil regeringen gø-
re det lettere at være virksomhed i deleøkonomien og mere attraktivt at være for-
bruger, samtidig med at skattebetalingen sikres.
Udbredelsen af deleøkonomiske platformstjenester kan give anledning til spørgs-
mål om, hvilke regler der gælder, og om der i det hele taget er de rette rammer på
arbejdsmarkedet, som kan rumme tjenesterne. Deleøkonomi er kommet for at bli-
ve, og vi skal i den forbindelse sørge for at værne om den danske arbejdsmarkeds-
model. Derfor er platformsøkonomiens konsekvenser for den danske model også
noget, vi skal drøfte i Disruptionrådet.
I forhold til det konkrete spørgsmål om www.workaway.info har jeg ikke nærmere
kendskab til hjemmesiden, men jeg vedlægger et notat, der indeholder en overord-
net beskrivelse af nogle af de regler, der kan være relevante i forhold til rejsendes
arbejde i Danmark.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 491
Offentligt


Notat til brug for besvarelse af BEU alm. del 491 om workaway.info.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/spm/491/svar/1439028/1812203.pdf

NO T AT
November 2017
J.nr. 2017 - 4783
CAL
KAT
Regler af relevans for rejsendes arbejde i Danmark
Dette notat indeholder en overordnet beskrivelse af nogle af de regler, der kan være
relevante i forhold til rejsendes arbejde i Danmark. Det bemærkes, at Skattemini-
steriet har bidraget med oplysninger om de skatteretlige regler, mens Udlændinge-
og Integrationsministeriet har bidraget med oplysninger om opholds- og arbejdstil-
ladelser.
Arbejds- og ansættelsesretlige regler
I forhold til anvendelsen af de arbejds- og ansættelsesretlige regler er det et centralt
spørgsmål, om den rejsende er at betragte som lønmodtagere, der udfører arbejde
for en arbejdsgiver.
Generelt kan det oplyses, at spørgsmålet må afgøres på baggrund af en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde. Traditionelt formuleres lønmodtagerbegrebet så-
dan, at en lønmodtager er en person, der modtager vederlag for personligt udført
arbejde i et tjenesteforhold. Rollen som arbejdsgiver er først og fremmest kende-
tegnet ved, at arbejdsgiveren har ledelsesretten. Ledelsesretten indebærer retten til
at antage og afskedige, retten til at instruere, retten til at tilrettelægge arbejdstiden
og retten til at kontrollere arbejdet. Lønmodtager/arbejdsgiver-relationen er kende-
tegnet ved, at der er tale om et over-underordnelsesforhold, hvilket vil sige, at løn-
modtageren er underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse.
Socialsikringsregler
EU-borgere, der arbejder som lønmodtagere i Danmark for en dansk arbejdsgiver,
er omfattet af danske regler om social sikring i perioden. Som følge af karensperio-
der og timegrænser i de forskellige love om ATP, pension, sygedagpenge og ar-
bejdsløshedsdagpenge m.m., vil en person med et kort ansættelsesforhold i Dan-
mark af få timers varighed dog i praksis ofte ikke have ret til ydelser.
Arbejdsmiljø- og arbejdsskaderegler
Om arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven har Arbejdstilsynet oplyst
følgende:
”Rejsende, der arbejder i Danmark, vil fx være omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis
det arbejde, der udføres, kan betragtes som ”arbejde for en arbejdsgiver”.
Når det skal afgøres, om et arbejde kan betragtes som ”arbejde for en arbejdsgi-
ver”, skal der foretages en konkret vurdering på baggrund af følgende forhold:
 Har personen pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed?
 Er personen undergivet instruktion og kontrol?
 Bliver der stillet arbejdsrum, arbejdsredskaber m.v. til rådighed for personen?
 Er der andre end personen, der bærer risikoen for arbejdsresultatet?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 491
Offentligt
2
På grundlag af en samlet vurdering af ovenstående afgøres det, om der er tale om
arbejde for en arbejdsgiver.
Personer, der ansættes til at udføre lønnet eller ulønnet arbejde i Danmark for en
arbejdsgiver af varig, midlertidig eller forbigående karakter, er omfattet af arbejds-
skadesikringsloven.
Foreligger der ikke klar dokumentation for et ansættelsesforhold, fx i form af en
ansættelseskontrakt, foretager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en konkret vurde-
ring af, om der er udført arbejde i lovens forstand. Arbejde i lovens forstand forstås
som, at der er et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver.
I vurderingen af, om der tale om arbejde i lovens forstand, når der ikke er klar do-
kumentation for ansættelsesforholdet, foretages der en afvejning af følgende krite-
rier:
 Er der instruktionsbeføjelse? Dvs. har arbejdsgiveren ret til at lede og fordele
arbejdet?
 Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi af enten fysisk
eller immateriel karakter for arbejdsgiveren?
 Skulle en anden have udført arbejdet, såfremt pågældende ikke havde udført
det?
 Er der et ansættelseslignende forhold?
 Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser?
Ingen af kriterierne kan stå alene, og vurderingen er konkret i forhold til den enkel-
te sag.
Hvis der foreligger klar dokumentation for en ansættelsesaftale, eller hvis overstå-
ende kriterier kan besvares bekræftende, vil der være tale om arbejde, som er sikret
efter arbejdsskadesikringsloven.”
Skatteretlige regler
Om de skatteretlige regler har Skatteministeriet oplyst følgende:
”Det skatteretlige udgangspunkt er, at vederlag er skattepligtige efter statsskattelo-
vens § 4. Det gælder også for vederlag i naturalier. Hvis der er tale om en på for-
hånd aftalt gensidig udveksling af ydelser, er det at betragte som vederlag for par-
terne, og de er derfor som udgangspunkt hver især skattepligtige af den ydelse, de
modtager. Hvis der er tale om vederlag til en arbejdstager, er det at anse som løn-
indkomst, der som udgangspunkt er skattepligtig for arbejdstageren efter statsskat-
telovens § 4. Den skattemæssige værdiansættelse af økonomiske goder, som en
arbejdstager modtager fra en arbejdsgiver, er nærmere reguleret i ligningslovens §
16.
Beskatningen i konkrete tilfælde, og om der skal ske foretages indeholdelse af A-
skat og indberetning af indkomsten til SKAT m.v., afhænger af en række forhold,
herunder om der er tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold mellem parterne,
hvilke arbejdsopgaver der skal udføres, om der sker aflønning i øvrigt, arbejdstage-
rens alder og den tidsmæssige udstrækning af arbejdsforholdet.”
3
Opholds- og arbejdstilladelser
Om opholds- og arbejdstilladelse har Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst
følgende:
”Som altovervejende hovedregel skal tredjelandsstatsborgere have en opholds- og
arbejdstilladelse for at bo og arbejde i Danmark.
Der er flere forskellige ordninger, hvorefter tredjelandsstatsborgere kan opnå op-
holds- og arbejdstilladelse i Danmark. De er primært målrettet højtkvalificeret ar-
bejdskraft, men det er også muligt at opnå opholdstilladelse med henblik på at ud-
føre frivilligt arbejde af humanitær eller social karakter, fx ved veletablerede orga-
nisationer. Der gives ikke opholdstilladelse med henblik på at udføre frivilligt ar-
bejde i private hjem.
En mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark er via de Working
Holiday-aftaler, som Danmark har indgået med Argentina, Australien, Canada,
Chile, Japan, New Zealand og Sydkorea. Working Holiday-aftalerne betyder, at
unge statsborgere fra disse lande kan få opholdstilladelse til at opholde sig i Dan-
mark i en længere periode. Working Holiday-aftalerne er indgået med henblik på at
fremme den gensidige forståelse mellem landene.
Formålet med opholdet skal primært være at holde ferie i en længere periode og
sekundært at arbejde med henblik på at supplere rejsemidlerne. Der stilles ikke i
den forbindelse særlige krav til arbejdets karakter.
Det er udlændingens eget ansvar at få en opholds- og arbejdstilladelse, hvis regler-
ne kræver det. Hvis man som udlænding arbejder uden tilladelse i Danmark, risike-
rer man udvisning, og både udlænding og arbejdsgiver i Danmark kan straffes med
bøde eller fængsel.”