BEU alm. del - svar på spm. 491 om, hvilke regler rejsende, der arbejder i Danmark gennem hjemmesiden www.workaway.info hører under, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 491)
Aktører:
Endelig besvarelse af BEU alm. del 491 om workaway.info.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/spm/491/svar/1439028/1812202.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 3. november 2017 J.nr.2017-4783 Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Karsten Hønge Karsten.Honge@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 491 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF). Spørgsmål nr. 491: ”Vil ministeren oplyse, hvilke regler rejsende, der arbejder i Danmark gennem hjemmesiden www.workaway.info hører under og herunder hvilke regler arbejds- tagere er omfattet af, såfremt der sker en ulykke under udførelse af arbejdet, og hvorvidt ikke-EU borgere skal have arbejdstilladelse?” Svar: Fremvæksten af deleøkonomiske platformstjenester er i mine øjne et godt billede på den idérigdom, som kendetegner mange iværksættere. Regeringen ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at deleøkonomien kan blive en driver for vækst og innovation i Danmark, og derfor har regeringen netop fremlagt Strategi for vækst gennem deleøkonomi. Med strategien vil regeringen gø- re det lettere at være virksomhed i deleøkonomien og mere attraktivt at være for- bruger, samtidig med at skattebetalingen sikres. Udbredelsen af deleøkonomiske platformstjenester kan give anledning til spørgs- mål om, hvilke regler der gælder, og om der i det hele taget er de rette rammer på arbejdsmarkedet, som kan rumme tjenesterne. Deleøkonomi er kommet for at bli- ve, og vi skal i den forbindelse sørge for at værne om den danske arbejdsmarkeds- model. Derfor er platformsøkonomiens konsekvenser for den danske model også noget, vi skal drøfte i Disruptionrådet. I forhold til det konkrete spørgsmål om www.workaway.info har jeg ikke nærmere kendskab til hjemmesiden, men jeg vedlægger et notat, der indeholder en overord- net beskrivelse af nogle af de regler, der kan være relevante i forhold til rejsendes arbejde i Danmark. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 491 Offentligt
Notat til brug for besvarelse af BEU alm. del 491 om workaway.info.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/spm/491/svar/1439028/1812203.pdf
NO T AT November 2017 J.nr. 2017 - 4783 CAL KAT Regler af relevans for rejsendes arbejde i Danmark Dette notat indeholder en overordnet beskrivelse af nogle af de regler, der kan være relevante i forhold til rejsendes arbejde i Danmark. Det bemærkes, at Skattemini- steriet har bidraget med oplysninger om de skatteretlige regler, mens Udlændinge- og Integrationsministeriet har bidraget med oplysninger om opholds- og arbejdstil- ladelser. Arbejds- og ansættelsesretlige regler I forhold til anvendelsen af de arbejds- og ansættelsesretlige regler er det et centralt spørgsmål, om den rejsende er at betragte som lønmodtagere, der udfører arbejde for en arbejdsgiver. Generelt kan det oplyses, at spørgsmålet må afgøres på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Traditionelt formuleres lønmodtagerbegrebet så- dan, at en lønmodtager er en person, der modtager vederlag for personligt udført arbejde i et tjenesteforhold. Rollen som arbejdsgiver er først og fremmest kende- tegnet ved, at arbejdsgiveren har ledelsesretten. Ledelsesretten indebærer retten til at antage og afskedige, retten til at instruere, retten til at tilrettelægge arbejdstiden og retten til at kontrollere arbejdet. Lønmodtager/arbejdsgiver-relationen er kende- tegnet ved, at der er tale om et over-underordnelsesforhold, hvilket vil sige, at løn- modtageren er underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse. Socialsikringsregler EU-borgere, der arbejder som lønmodtagere i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er omfattet af danske regler om social sikring i perioden. Som følge af karensperio- der og timegrænser i de forskellige love om ATP, pension, sygedagpenge og ar- bejdsløshedsdagpenge m.m., vil en person med et kort ansættelsesforhold i Dan- mark af få timers varighed dog i praksis ofte ikke have ret til ydelser. Arbejdsmiljø- og arbejdsskaderegler Om arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven har Arbejdstilsynet oplyst følgende: ”Rejsende, der arbejder i Danmark, vil fx være omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis det arbejde, der udføres, kan betragtes som ”arbejde for en arbejdsgiver”. Når det skal afgøres, om et arbejde kan betragtes som ”arbejde for en arbejdsgi- ver”, skal der foretages en konkret vurdering på baggrund af følgende forhold: Har personen pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed? Er personen undergivet instruktion og kontrol? Bliver der stillet arbejdsrum, arbejdsredskaber m.v. til rådighed for personen? Er der andre end personen, der bærer risikoen for arbejdsresultatet? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 491 Offentligt 2 På grundlag af en samlet vurdering af ovenstående afgøres det, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Personer, der ansættes til at udføre lønnet eller ulønnet arbejde i Danmark for en arbejdsgiver af varig, midlertidig eller forbigående karakter, er omfattet af arbejds- skadesikringsloven. Foreligger der ikke klar dokumentation for et ansættelsesforhold, fx i form af en ansættelseskontrakt, foretager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en konkret vurde- ring af, om der er udført arbejde i lovens forstand. Arbejde i lovens forstand forstås som, at der er et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver. I vurderingen af, om der tale om arbejde i lovens forstand, når der ikke er klar do- kumentation for ansættelsesforholdet, foretages der en afvejning af følgende krite- rier: Er der instruktionsbeføjelse? Dvs. har arbejdsgiveren ret til at lede og fordele arbejdet? Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter for arbejdsgiveren? Skulle en anden have udført arbejdet, såfremt pågældende ikke havde udført det? Er der et ansættelseslignende forhold? Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser? Ingen af kriterierne kan stå alene, og vurderingen er konkret i forhold til den enkel- te sag. Hvis der foreligger klar dokumentation for en ansættelsesaftale, eller hvis overstå- ende kriterier kan besvares bekræftende, vil der være tale om arbejde, som er sikret efter arbejdsskadesikringsloven.” Skatteretlige regler Om de skatteretlige regler har Skatteministeriet oplyst følgende: ”Det skatteretlige udgangspunkt er, at vederlag er skattepligtige efter statsskattelo- vens § 4. Det gælder også for vederlag i naturalier. Hvis der er tale om en på for- hånd aftalt gensidig udveksling af ydelser, er det at betragte som vederlag for par- terne, og de er derfor som udgangspunkt hver især skattepligtige af den ydelse, de modtager. Hvis der er tale om vederlag til en arbejdstager, er det at anse som løn- indkomst, der som udgangspunkt er skattepligtig for arbejdstageren efter statsskat- telovens § 4. Den skattemæssige værdiansættelse af økonomiske goder, som en arbejdstager modtager fra en arbejdsgiver, er nærmere reguleret i ligningslovens § 16. Beskatningen i konkrete tilfælde, og om der skal ske foretages indeholdelse af A- skat og indberetning af indkomsten til SKAT m.v., afhænger af en række forhold, herunder om der er tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold mellem parterne, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres, om der sker aflønning i øvrigt, arbejdstage- rens alder og den tidsmæssige udstrækning af arbejdsforholdet.” 3 Opholds- og arbejdstilladelser Om opholds- og arbejdstilladelse har Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst følgende: ”Som altovervejende hovedregel skal tredjelandsstatsborgere have en opholds- og arbejdstilladelse for at bo og arbejde i Danmark. Der er flere forskellige ordninger, hvorefter tredjelandsstatsborgere kan opnå op- holds- og arbejdstilladelse i Danmark. De er primært målrettet højtkvalificeret ar- bejdskraft, men det er også muligt at opnå opholdstilladelse med henblik på at ud- føre frivilligt arbejde af humanitær eller social karakter, fx ved veletablerede orga- nisationer. Der gives ikke opholdstilladelse med henblik på at udføre frivilligt ar- bejde i private hjem. En mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark er via de Working Holiday-aftaler, som Danmark har indgået med Argentina, Australien, Canada, Chile, Japan, New Zealand og Sydkorea. Working Holiday-aftalerne betyder, at unge statsborgere fra disse lande kan få opholdstilladelse til at opholde sig i Dan- mark i en længere periode. Working Holiday-aftalerne er indgået med henblik på at fremme den gensidige forståelse mellem landene. Formålet med opholdet skal primært være at holde ferie i en længere periode og sekundært at arbejde med henblik på at supplere rejsemidlerne. Der stilles ikke i den forbindelse særlige krav til arbejdets karakter. Det er udlændingens eget ansvar at få en opholds- og arbejdstilladelse, hvis regler- ne kræver det. Hvis man som udlænding arbejder uden tilladelse i Danmark, risike- rer man udvisning, og både udlænding og arbejdsgiver i Danmark kan straffes med bøde eller fængsel.”