Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 4 2. supplerende ændringforslag - firmabiler
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/bilag/28/1811385.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstoffor- brugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsud- styr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om lea- sing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentie- ring af brændstofforbrugsafgift m.v.) Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven- nævnte lovforslag. Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 1. november 2017 J.nr. 2017 - 5154 Skatteudvalget 2017-18 L 4 Bilag 28 Offentligt Side 2 af 3 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugs- afgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikker- hedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stram- ning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) (L 4) Til § 1 19) I det under nr. 41 foreslåede § 9 a, stk. 1, 2. pkt., udgår ”i forbindelse med arbejdets udførelse”. [Det præciseres, at den foreslåede undtagelse til hovedreglen i den foreslåede § 9 a, stk. 1, 1. pkt., om genberegning, også omfatter køretøjer, som stilles til rådighed for en medarbejder og beskattes efter ligningslovens regler om beskatning af fri bil.] Side 3 af 3 Bemærkninger Til nr. 19 I lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås en ny bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 9 a, hvorefter der som hovedregel i en række tilfælde skal ske genberegning af den afgiftspligtige værdi, efteropkrævning af afgift m.v. Dette omfatter leasing-, værk- steds- og demobiler, og biler, som erhvervsmæssigt udlejes eller udlånes m.v. I den i lovforslagets § 1, nr. 41, affattede § 9 a, stk. 1, 2. pkt., forslås en undtagelse til denne hovedregel. Det fremgår således, at udlån af en virksomheds egne køretø- jer til virksomhedens egne ansatte i forbindelse med arbejdets udførelse ikke anses for erhvervsmæssigt udlån og dermed ikke er omfattet af reglerne om genbereg- ning m.v., medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på vi- deresalg. Det foreslås, at kriteriet om, at virksomhedens udlån af køretøjerne skal ske i for- bindelse med arbejdets udførelse, udgår. Der er tale om en præcisering. Det har været hensigten, at også køretøjer købt af en virksomhed, som stilles til rådighed for en ansats private brug, og som beskattes efter reglerne om beskatning af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, skal være om- fattet af den foreslåede undtagelse. Udlån af virksomhedens køretøjer til egne medarbejderes private brug vil således ikke i sig selv medføre, at der skal ske gen- beregning m.v. i medfør af § 9 a. Der vil stadig kunne være andre forhold, som gør, at der vil skulle ske genbereg- ning m.v., f.eks. hvis køretøjerne samtidig er leasingkøretøjer. I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41, lægges det fortsat til grund, at køretøjer, som anskaffes af f.eks. en bilforhandler, som ud- gangspunkt anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg, uanset om så- danne biler også udlånes til og anvendes af virksomhedens medarbejdere og be- skattes efter ligningslovens regler om beskatning af fri bil.