L 43 - svar på spm. 4 om, hvorfor klimapolitik ikke kan indgå i første trin af udarbejdelsen af en indstilling fra udenrigsministeren, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK L 43 - svar på spm. 4.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L43/spm/4/svar/1438312/1811147.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. oktober 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 4 (L 43), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 4
Hvorfor mener ministeren ikke, at klimapolitik kan indgå i første trin af udar-
bejdelsen af en indstilling fra udenrigsministeren?
Svar
Formålet med lovforslaget er som bekendt at skabe en klar hjemmel til at
kunne inddrage bredere udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i
behandlingen af sager om anlæg af elkabler og rørledninger på søterritoriet.
Det er regeringens vurdering, at indeværende lovforslag ikke er det rette in-
strument til at fremme Danmarks og EU’s klimamålsætninger. Loven regule-
rer rørledninger, der ikke er forbundet til det danske forsyningsnet, og som
derfor ikke bidrager til den danske energiforsyning men som udgangspunkt til
andre EU-landes energiforsyning. Det er et centralt princip i EU, at det enkel-
te lands energimix er et nationalt anliggende. Derfor er det vanskeligt at se,
hvordan klimapolitiske hensyn og den foreslåede lovændring skulle kunne
kobles.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
1. november 2017
J nr. 2017-1394
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt