SUU alm. del - svar på spm. 1153 om andre lande end Australien, Storbritannien, Frankrig, Irland, Ungarn, Norge og Slovenien – både inden for og uden for EU – det seneste år har besluttet eller er begyndt at arbejde på at beslutte at indføre neutrale cigaretpakke, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1153)
Aktører:
SUU alm. del - svar på spm. 1153.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/spm/1153/svar/1438207/1810913.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7 september stillet følgende spørgs- mål nr. 1153 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S). Spørgsmål nr. 1153: ”Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse på SUU alm. del – spørgsmål 112 re- degøre for, om andre lande end Australien, Storbritannien, Frankrig, Irland, Ungarn, Norge og Slovenien – både inden for og uden for EU – det seneste år har besluttet el- ler er begyndt at arbejde på at beslutte at indføre neutrale cigaretpakke, herunder hvornår tiltaget er trådt eller træder i kraft i de enkelte lande? Derudover bedes mini- steren redegøre for, hvilken politisk begrundelse der i samtlige EU/EØS-lande med neutrale cigaretpakker er brugt for at indføre tiltaget, og hvilken effekt i forhold til ry- geprævalensen landene forventer som konsekvens af tiltaget? ” Svar: Via Framework Convention on Tobacco Controls hjemmeside (www.fctc.org) er mit ministerium bekendt med, at Canada, Chile, Uruguay, Sydafrika, Finland, Jersey, Guernsey, Georgien, Rumænien, Belgien, Nepal, Sri Lanka, Taiwan, Singapore og Thai- land har en eventuel indførelse af standardiserede cigaretpakker under formel dis- kussion. I New Zealand er det besluttet, at der i 2018 skal indføres standardiserede cigaretpakker. Til brug for min besvarelse af anden del af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra ambassaderne i de EU/EØS-lande, der har indført standardiserede cigaretpakke. Am- bassaderne har været i kontakt med de respektive landes sundhedsdepartementer, og de indhentede beskrivelser af de politiske begrundelser for indførelse af standardi- serede cigaretpakker i de forskellige lande er gengivet i bilag 1. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Rikke Skaarup Schjødt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-11-2017 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPRSC Sagsnr.: 1706504 Dok. nr.: 450205 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1153 Offentligt
Bilag 1. Oversigt over landenes politiske begrundelser for at indføre standardiserede cigaretpakker.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/spm/1153/svar/1438207/1810914.pdf
Oversigt over Norges, Englands, Frankrigs og Irlands politiske
begrundelser for at indføre standardiserede cigaretpakker
Land Politisk begrundelse
Norge
(Oversat fra norsk)
Begrundelsen for tiltaget kan findes i lovforslaget kapitel 3i. I sammenfatningen står: "Det overordnede formål
med forslaget til standardiserede tobakspakninger er at reducere andelen af børn og unge, der starter tobak, for
at beskytte dem mod tobaks-brugets skadelige virkninger. Nærmere bestemt er formålet med foranstaltningen til
at lave tobaksvarer mindre attraktivt ved at begrænse pakningseffekt, øge virkningen af obligatoriske
sundhedsadvarsler og minimere risikoen for, at pakkeudformninger giver et vildledende indtryk af
sundhedsrisikoen forbundet med tobaksbrug. Det antages også, at foranstaltningen vil bidrage til en moderat
reduktion af tobaksforbruget blandt voksne og at benægte tobaksvarer og tobaksbrug i samfundet. vil også
bidrage til at opfylde Norges forpligtelser i henhold til tobakskonventionen. "
Loven om standardiseret cigaretpakker trådte i kraft den 1. juli 2017 med et års overgangsperiode for produkter,
der allerede var på markedet. Der kan derfor ikke forventes nogen effekt af tiltaget endnu.
I lovforslaget omtales en rapport fra Australien fra 2016: "Foranstaltningen i isolation ser ud til at have bidraget til
et fald på 0,55 procentpoint, hvilket svarer til 25 procent af det samlede fald i rygning. Rapporten påpeger, at selv
dette stærke resultat er sandsynligvis undervurderet. Det forventes yderligere, at denne effekt vil stige over tid.
England
- Håbet hos de britiske sundhedsmyndigheder, at neutrale cigaretpakker kan være en "game changer", og
at man vil få en tobaksfri generation i 2025.
- Indførelsen af neutrale pakker kan endvidere være et "window of opportunity" til at få nuværende
rygere til at stoppe.
- Da neutrale cigaretpakker først er indført i maj 2017, er det for tidligt at vurdere effekten.
UDDYBENDE
UK indførte neutrale cigaretpakker ("standardised packaging") fuldt ud den 21. maj 2017 gennem The Tobacco
and Related Products Regulations 2016 og The Standardised Packaging of Tobacco Products Regulations 2015.
Indførelsen af neutrale cigaretpakker er en del af en række regelændringer på tobaksområdet og følger af den
britiske implementering af EU's tobaksvaredirektiv (2014/40/EU), der fik virkning i EU-landene den 20. maj 2016.
Alle cigaretter sælges nu i standardiserede grønne pakker og skal indeholde mindst 20 cigaretter mhp. at sikre at
pakkens størrelse har plads til grafiske sundhedsadvarsler. Også tobakspakker sælges i ensfarvede pakker.
Producenterne har haft et år til at omstille produktionen og udfase de gamle pakker, og de første neutrale pakker
dukkede således allerede op i sommeren 2016.
De britiske myndigheder peger på, at de fleste rygere starter som teenagere, og at særligt børn og unge er
påvirkelige over for reklamer. Hovedbegrundelsen for at indføre neutrale cigaretpakker er at undgå, at nye
generationer starter med at ryge. Myndighederne håber dog også håber, at pakkerne vil have en effekt ift. at få
nuværende rygere til at stoppe. Da 78.000 briter hvert år dør for tidligt af rygnings-relaterede sygdomme, er det
nødvendigt for industrien at rekruttere nye rygere for at opretholde deres omsætning.
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Koordineret med:
Sagsnr.: 1706504
Dok. nr.: 463444
Dato: [Brevdato]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1153
Offentligt
Side 2
Sid
De neutrale pakker gør det vanskeligere for tobaksproducenter at brande deres produkter, ligesom de heller ikke
må reklamere i tv, blade m.v. Cigaretpakker ses således som det sidste bastion, hvor producenterne med unikke
designs har kunnet gøre reklame for deres produkt. Samtidig viser undersøgelser, at rygere - særligt teenagere -
er meget brand-loyale, selvom blindtests viser, at kun få kan smage forskel. Med neutrale pakker fjernes denne
mulighed for loyalitet og identifikation. Desuden er det nu ikke længere muligt for tobaksproducenterne at
designe pakker til kvindelige rygere gennem lange slanke pastelfarvede pakker mhp. at fremstå feminine og
sofistikerede.
Da det kun er få måneder siden, at neutrale pakker blev indført i fuld skala, finder man i det britiske
sundhedsministerium det for tidligt at vurdere, om indførelsen har haft en effekt. Ministeriet er dog forpligtet til
på et tidspunkt at vurdere effekten af de nye regler.
Der henvises i stedet til, at testundersøgelser viser, at neutrale cigaretpakker er mindre tiltrækkende, at
sundhedsadvarsler på neutrale pakker er mere troværdige og huskes bedre, og at neutrale pakker anses som
mere skadelige end lyse og farvede produkter. Det er derfor håbet, at neutrale cigaretpakker vil få færre (især
børn og unge) til at ryge.
Der henvises endvidere til de opnåede resultater i Australien (der introducerede neutrale pakker i 2012),
herunder at neutrale pakker har ført til øget fald i rygeprevalænsen, at færre unge starter med at ryge, at færre
børn udsættes for passiv rygning, at tobakssalget falder, at der forbruges færre penge på tobak, og at der ikke ses
nogen stigning i salget af ulovlige cigaretter.
Frankrig
Indførelsen af neutrale cigaretpakker i Frankrig bygger på Australiens erfaringer. Australien har indført neutrale
cigaretpakker for snart 5 år siden og har haft meget positive resultater i forhold til opfattelsen af tobak og rygning
(se flere detaljer om udviklingen i Australien via dette link: http://tobaccocontrol.bmj.com/content/24/Suppl_2).
Australien er i dag blandt de vestlige lande, hvor rygeprævalensen er lavest, især blandt de unge.
Målet med tiltaget er i mindre grad at få rygere til at stoppe, og i højere grad at undgå at de unge begynder at
ryge: Dette er en langsigtet vision for det franske sundhedsministerium, en vision der komplementerer andre
tiltag i Det Nationale Program for Reduktion af Tobaksforbrug (Programme national de réduction du tabagisme
(PNRT)) Disse mere umiddelbare tiltag i programmet består i at økonomisk hjælp til rygestop (reduktion på
nikotin-substitutter på 50-150 euro, samt at kvalificere flere professionelle til at ordinere disse).
Tiltaget er relativt nyt, men flere studier af effekten at tiltaget er blevet lanceret. Der ventes dog at gå flere
måneder, førend der er resultater af undersøgelserne.
Irland
Irland ser tiltaget om neutral tobaksindpakning som et væsentligt initiativ ift. at opnå målsætningen om et
tobaksfrit Irland. Særligt lægger man vægt på at initiativet kan bidrage til en ”de-normalisering” af rygning og
beskytte børn mod eksponering af tobaksprodukter. Irland er det land i EU, der har den laveste alder blandt børn,
der på-begynder rygning, og næsten 80 % af rygerne starter rygning som børn.
Forud for indføringen af lovgivningen fik man foretaget en gennemgang af en række forskningsundersøgelser om
effekter af neutral tobaksindpakning. Gennemgangen af forskningen konkluderede at standardiseret
tobaksindpakning kan:
- Reducere falske opfattelser vedrørende risici ved rygning.
- Øge effektiviteten af sundhedsadvarsler vedrørende effekter af rygning.
- Reducere tobaksprodukters tiltrækningskraft blandt børn og unge.
- Opmuntre nuværende rygere til at stoppe.
- Reducere risikoen for at tidligere rygere genoptager rygning.
Fra irsk side har man endvidere i sine politiske overvejelser baseret sig på de positive resultater, der er opnået i
Australien.
Da indførelsen af neutral tobaksindpakning er forholdsvis ny, kan herværende sundhedsministerium endnu ikke
vurdere, om indførelsen har haft den tilsigtede effekt, også henset til at man endnu er i en overgangsperiode.
Ministeriet har dog forpligtet sig til at foretage fremtidige undersøgelse, hvad angår effekten af tiltaget.
Sundhedsministeriet hæfter sig ved, at tidligere regulering på området, såsom forbud mod rygning på offentlige
steder og arbejdspladser, forbud mod markedsføring af tobaksprodukter, aldersbegrænsning samt forbud mod
Side 3
Sid
pakker med mindre end 20 cigaretter har haft en positiv effekt. Det estimeres at sådanne tiltag har medført en
reduktion i antallet af rygere på intet mindre end 7,5 pct. siden 2007.”
i https://www.regjeringen.no/contentassets/67c3412a150845349d390b075a3ec4b1/no-
/pdfs/prp201520160142000dddpdfs.pdf.