L 4 - svar på spm. 26 om kommentar til henvendelsen af 24/10-17 fra PointBiler, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 26.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/26/svar/1437925/1810461.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof- forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds- udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differen- tiering af brændstofforbrugsafgift m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 24. oktober 2017. Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 31. oktober 2017 J.nr. 2017 - 5154 . Skatteudvalget 2017-18 L 4 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2017 fra PointBiler, jf. L 4 - bilag 15. Svar PointBiler fremhæver, at registreringsafgiften for mange campingbiler med forslaget vil være den samme, uagtet at disse dækker et prisinterval på mellem 400.000 og 550.000 kr. PointBiler påpeger, at dette fører til en stigning i afgiften for de mindste og billigste cam- pingbiler. Endelig foreslår PointBiler, at denne afgiftsstigning imødegås ved indføre samme bundfradrag for campingbilerne som for varebilerne. Hertil bemærkes, at hovedreglen for beregning af registreringsafgiften for campingbiler er, at der betales registreringsafgift som for almindelige personbiler, men at værdigrundla- get opgøres uden udgiften til campingindretningen. Da mange campingbiler opbygges på samme bilchassis, vil registreringsafgiften i konsekvens heraf være den samme for mange campingbiler. Den endelige pris vil således ofte alene afhænge af, hvor bekostelig den konkrete campingindretning er. Desuden vil jeg henvise til mit svar på SAU, L 4 – spm. 2, hvor jeg har tilkendegivet, at jeg vil stille ændringsforslag om at friholde campingbiler for stigningerne i tærskelværdi- erne og tillæg for dårlig brændstoføkonomi.