L 56 - svar på spm. 2 om oversigt over, hvor mange ressourcer politiet bruger på sager, der vedrører hundelovens forbudsliste, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Maria Reumert Gjerding
MOF L 56 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L56/spm/2/svar/1437915/1810437.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2017 - 10687 Den 31. oktober 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 56, forslag til lov om ændring af lov om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), stillet den 24. oktober 2017 af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 2 til L 56 ”Ligger ministeren inde med en oversigt over, hvor mange ressourcer politiet bruger på sager, der vedrører hundelovens forbudsliste, og vil ministeren i givet fald oversende den til udvalget?” Svar Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Fødevarestyrelsen om at indhente bidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig: ”Rigspolitiet er ikke i besiddelse af en opgørelse, der viser politiets samlede ressourceanvendelse i relation til hundeloven, og således heller ikke specifikt ressourceforbruget på sager relateret til hundelovens såkaldte forbudsliste. Særligt for så vidt angår omkostninger til aflivning, pensionsanbringelse mv. af hunde, bemærkes, at politiet i medfør af hundelovens bestemmelser kan kræve omkostningerne hertil refunderet af besidderen.” Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 5. oktober 2017 af spørgsmål 1045 (MOF Alm. del) om politiets omkostninger i forbindelse med sager efter hundeloven generelt. Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 56 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
MOF alm. del - spm. 1045.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L56/spm/2/svar/1437915/1810438.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 5. oktober 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (MOF alm. del), stillet den 16. august 2017. Spørgsmål nr. 1045 ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15/8-17 fra Foreningen Fair Dog (MOF alm. del - bilag 563 om omkostninger ved hundeloven for dansk politiet - evt. med bidrag fra Justitsministeriet.” Endeligt svar Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Fødevarestyrelsen om at indhente bidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig: ”1. Det fremgår af henvendelsen af 15. august 2017 fra Foreningen Fair Dog, at foreningen tidligere har anmodet Rigspolitiet om oplysninger om antallet af sager med bid, påbud, race og pensionsanbringelser. Rigspolitiet er imidlertid som følge af den nuværende opbygning af POLSAS ikke i stand til at trække statistiske oplysninger om sager vedrørende specifikke hunderacer eller oplysninger om antallet af hunde, der er blevet aflivet, eller sager hvor der er meddelt pålæg i medfør af hundeloven, f.eks. på grund af bidskader og/eller at en hund har været pensionsanbragt. I det omfang, sådanne oplysninger har været efterspurgt f.eks. af Folketinget, har Rigspolitiet tilvejebragt tal ved manuel gennemgang af politikredsenes indberetninger til Rigspolitiet om hundesager. Indberetningsordningen omfatter alene afgørelser om aflivninger og pålæg og – med virkning fra 1. september 2017 – tillige pensionsanbringelser. Det fremgår videre, at Fair Dog efterfølgende selv har indhentet oplysninger fra 10 af landets politikredse om kredsenes samlede antal ”hundelovssager”. Foreningen har herefter opgjort antallet af sager til 25.799 i perioden fra den 1. juli 2010 til den 1. april 2017. Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet kopi af de omhandlede politikredses svar til Foreningen Fair Dog samt oplysninger om, hvilke journalkoder i politiets journalstyringssystem (POLSAS) der ligger til grund for opgørelserne. Det fremgår af politikredsenes besvarelser, at antallet af hundelovssager er opgjort ved en søgning i POLSAS på journalkoderne 89150 (hundeloven, forberedelse af pålæg) og 89152 (hundeloven, overt. af. samt. overtr. af. pålæg). Det er anført i Foreningen Fair Dogs henvendelse, at hundesager journaliseres i POLSAS på journalkoderne 00170, 10161, 10170, 60111, 74265, 83990, 89150 og 89152. Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1045 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 56 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Rigspolitiet kan hertil oplyse, at flere af disse journalkoder omfatter sagskategorier, som ikke umiddelbart dækker sager vedrørende hundeloven. Således omfatter journalkoderne 00170, 10161, 10170 og 74265 eksempelvis ”klagesager”, ”høringssager”, ”aktindsigt” og ”trussel på livet”, mens journalkoden 83990 er udgået, men vedrørte ”andre undersøgelser”. Rigspolitiet finder således ikke umiddelbart, at disse journalkoder er relevante i relation til opgørelsen af antallet af hundelovssager. Rigspolitiet bemærker desuden, at journalkoden 60111, som Fair Dog også henviser til, vedrører ”hittedyr”, hvorved forstås bortkomne dyr, hvorfor journalkoden selvsagt ikke alene vedrører sager omfattet af hundeloven. Rigspolitiet har derfor til brug for denne besvarelse opgjort det samlede antal sager registreret i POLSAS på journalkoderne 89150, 89151 (hundeloven, pålæg efter) og 89152 i perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. marts 2017 i samtlige 12 politikredse. Denne opgørelse viser, at der i perioden samlet er registreret 28.830 sager på de tre journalkoder. De 28.830 sager, der er registreret på de tre relevante journalkoder, dækker, ud over de på journalkoden 89152 registrerede straffesager om overtrædelse af hundeloven, over en række administrative sager om f.eks. aflivning i medfør af hundelovens § 1 b, stk. 1 (ulovlig hund), § 6, stk. 5 (skambid), § 6, stk. 2, nr. 4 (farlig hund) og/eller § 6, stk. 4 (overtrædelse af pålæg). Rigspolitiet vurderer umiddelbart, at kun en mindre del af de 28.830 sager tilhører den kategori af administrative hundesager, der erfaringsmæssigt genererer større omkostninger for politiet. 2. Foreningen Fair Dog henviser i sin henvendelse til ni konkrete sager, hvor politiet har truffet afgørelse om aflivning i medfør af hundeloven. Foreningen har opgjort omkostningerne i forbindelse med behandlingen af de ni sager til et samlet beløb på 6.800.000 kr., hvoraf 1.807.432. kr. angives at vedrøre udgifter til pensionsanbringelse. Hertil kommer udgifter til anvendte årsværk. Det er uoplyst, hvordan foreningen nærmere er nået frem til det samlede beløb. Rigspolitiet har indhentet oplysninger fra de relevante politikredse om de pågældende ni sager. På baggrund heraf samt en opgørelse af Rigspolitiets foreløbige omkostninger til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af de af sagerne, der har været genstand for klagesagsbehandling i Rigspolitiet, og som siden er indbragt for domstolene, kan Rigspolitiet oplyse, at omkostningerne for politiets vedkommende foreløbig udgør et beløb i størrelsesordenen 1.500.000 kr., hvoraf cirka 1.200.000 kr. vedrører udgifter til pensionsanbringelse. Hertil kommer udgifter til anvendte årsværk. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det følger af hundelovens § 6 c, at hundens ejer har ret til at indbringe politiets eller Rigspolitiets afgørelse om aflivning (af en hund i medfør af hundeloven) for domstolene, og at dette, såfremt sagen indbringes for domstolene inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, har opsættende virkning. I de sager, hvor der er påløbet store omkostninger til pensionsanbringelse, knytter omkostningerne sig således i væsentlig grad til den periode, hvor sagen verserer ved domstolene. Rigspolitiet skal videre bemærke, at det fremgår af hundelovens § 6 b, stk. 4, at politiet afholder omkostninger ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen, ligesom der tages stilling til sagsomkostninger ved domstolene. Eventuelt refunderede omkostninger i 3 forbindelse med pensionsanbringelse samt opkrævede og tildelte sagsomkostninger (herunder advokatudgifter) vil derfor skulle fraregnes i den endelige opgørelse i forhold til hundens besidder. For så vidt angår udgifter til årsværk, kan Rigspolitiet oplyse, at politiets registreringspraksis ikke understøtter, at det faktiske forbrug på området kan udskilles fra øvrige aktiviteter. Det er derfor ikke muligt at oplyse antal årsværk, der til dato er anvendt til behandlingen af de pågældende hundesager. Fair Dogs henvendelse indeholder som nævnt ikke en redegørelse for, hvordan foreningen er nået frem til de – meget høje – beløb. Baseret på de oplysninger, som Rigspolitiet har kunnet tilvejebringe, er det dog vurderingen, at foreningens opgørelser næppe kan anses for retvisende. 3. Det kan afslutningsvis oplyses, at det mere generelt er Rigspolitiets erfaring, at særligt aflivningssagerne, herunder særligt de sager, hvor den administrative afgørelse indbringes for retten, er ressourcetunge. Det skyldes både de mange sagsskridt, herunder indhentelse af yderligere erklæringer fra dyrlæger og hundesagkyndige, som normalt vil skulle iagttages samt omkostninger forbundet med domstolsprøvelsen og den deraf følgende forlængede varighed af en iværksat pensionsanbringelse. Rigspolitiet er imidlertid meget opmærksom på, at sagsbehandlingstiden for de administrative hundesager er så kort som mulig med henblik på bl.a. at holde politiets og eventuelt hundebesidderens omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af sagerne på et minimum.” Esben Lunde Larsen / Per Henriksen