L 56 - svar på spm. 1 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hundesager, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Maria Reumert Gjerding
MOF L 56 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L56/spm/1/svar/1437914/1810435.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2017 - 10687 Den 31. oktober 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 56, forslag til lov om ændring af lov om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), stillet den 24. oktober 2017 af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 1 til L 56 ”Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hundesager (sager der omhandler den danske forbudsliste) og for, hvor lang tid den længste og den korteste sagsbehandlingstid har været?” Svar Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Fødevarestyrelsen om at indhente bidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig: ”Som følge af den nuværende opbygning af politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) er Rigspolitiet ikke i stand til at trække retvisende statistiske oplysninger om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hundesager, ligesom det ikke er muligt at isolere de hundesager, som omhandler den såkaldte forbudsliste. Dette skyldes, at alle sager vedrørende pålæg, pensionsanbringelse og aflivning efter hundeloven, journaliseres inden for de samme journalkoder. En opgørelse, som den der efterspørges, vil således forudsætte en særdeles ressourcekrævende manuel gennemgang af de enkelte sager.” Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 56 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt