L 56 - svar på spm. 5 om, hvordan en hundeejer kan dokumentere, at en hund ikke indeholder en forbudt hunderace, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2017 - 10687
Den 31.oktober 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 56, forslag til lov om ændring af lov
om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), stillet den 24. oktober
2017 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 5 til L 56
”Vil ministeren redegøre for, hvordan en hundeejer kan dokumentere, at en hund ikke indeholder en
forbudt hunderace?”
Svar
Det fremgår af § 1 a i hundeloven
1
at 13 navngivne hunderacer, samt krydsninger, hvori de nævnte
hunderacer indgår, er forbudt. Det fremgår endvidere af hundelovens § 1 b, stk. 2, at såfremt der er
tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer, eller er en krydsning heraf, som er omfattet af lovens
§ 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.
Loven stiller ikke nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en
forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog, eller besidderen kan fremlægge
erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning. Det er politiet, og i sidste ende
domstolene, der vurderer, om dokumentationen er tilstrækkelig.
Besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, vil først
blive aktualiseret, hvis politiet, f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysninger fra
besidderen eller andre, har rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er
omfattet af forbuddet i hundelovens § 1 a.
Kravet om dokumentation indebærer, at der stilles højere krav til agtpågivenheden hos personer, der
efter forbudsordningen indførelse køber en hund, idet de må påse, at der ikke er tale om en hund
omfattet af forbudsordningen, og at de kan dokumentere dette, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt
hunden er omfattet af forbudsordningen.
Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen
1
Lovbekendtgørelse nr. 47 af 11. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 56 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt