Oversigt over gældende lov og lovforslaget til brug for den tekniske gennemgang, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversigt til udlevering
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L6/bilag/5/1810149.pdf
1 Ændring af konkurrenceloven (L 6, FT 2017-2018) Oversigt over gældende lov og lovforslaget Bagatelgrænser og konsortier Gældende lov - § 7 Lovforslaget - § 1, nr. 1 Den gældende bestemmelse indeholder en række undtagelser til forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Der er således en blanding af krav til omsætning og krav til markedsandel, som kan gøre, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler ikke finder anvendelse – det er de såkaldte bagatelgrænser. Selv om virksomheder opfylder disse krav, er det udtrykkeligt angivet i loven, at undtagelsen fra forbuddet ikke gælder, hvis virksomhederne aftaler 1) priser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) forudgående regulering af tilbud. Der kan i praksis være tvivl om, hvorvidt et konsortiesamarbejde kan være omfattet af undtagelserne, fordi de kan vedrøre et eller flere af disse elementer. Det foreslås, at bagatelgrænserne ændres til kun at dreje sig om markedsandele, fordi markedsandele siger mere om en virksomheds markedsstyrke end omsætningen. Efter forslaget må virksomhedernes samlede markedsandele, hvis de er konkurrenter, ikke være over 10 pct., og hvis de ikke er konkurrenter (f.eks. en leverandør og en forhandler), må deres samlede markedsandele ikke være over 15 pct. Hvis det er vanskeligt at vurdere, om aftalen er indgået mellem konkurrenter eller ikke-konkurrenter, gælder grænsen på 10 pct. Herved kommer de danske bagatelgrænser på linje med Europa-Kommissionens, hvilket betyder at virksomhederne kun skal forholde sig til ét regelsæt. Hvis virksomhedernes markedsandel ikke overstiger bagatelgrænserne, finder forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler ikke anvendelse, selvom aftalen har til følge at begrænse konkurrencen. Det gælder dog ikke, hvis aftalen har til formål at begrænse konkurrencen. Konsortieaftaler, hvor virksomhedernes markedsandele ikke overstiger de 10 eller 15 pct., vil fremover være omfattet af bagatelgrænserne, hvis de efter en konkret vurdering ikke har til formål at begrænse konkurrencen. Tilsagn i fusionssager Gældende lov - § 12 d Lovforslaget - § 1, nr. 2-5 Efter den gældende lov kan fristerne for behandlingen af en fusion forlænges, hvis fusio sdeltager e ”foreslår” tilsag . Det ka indebære, at uforpligtende forslag fører til en forlængelse af fristen, selv om det af lovbemærkningerne fremgår, at deltagerne ”afgiver” tilsag . Det fremgår ikke klart af den gældende lov, hvor sent i forløbet fusionsdeltagerne kan afgive tilsagn, og hvor lang en forlængelse det fører til. For at undgå fortolkningstvivl foreslås det, at lovens ordlyd ændres i overensstemmelse med lovbemærkningerne. Det bliver således et krav for, at fristerne kan forlænges, at fusionsdeltagerne ”afgiver” tilsag . Heri ligger, at der tale o tilsag , som forpligter deltagerne og ikke blot forslag. Med henblik på at skabe større klarhed foreslås det, at afgivelsen af tilsagn, herunder reviderede tilsagn, fører til en forlængelse på 20 hverdage, hvis der er forløbet 70 hverdage eller derover fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse af en anmeldt fusion. Endvidere foreslås det klargjort, at Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 6 Bilag 5 Offentligt 2 tilsagn under alle omstændigheder skal være kommet frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 90 hverdage fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse af fusionen. I særlige tilfælde kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælge at acceptere mindre ændringer i allerede afgivne tilsagn, som er kommet frem til styrelsen efter udløbet af de 90 hverdage. Afbrydelse af frister i fusionssager Gældende lov - § 12 d Lovforslaget - § 1, nr. 6 Efter den gældende lov er behandlingen af en anmeldt fusion underlagt en række frister, der i særlige tilfælde kan forlænges. En anmeldt fusion betragtes som automatisk godkendt, hvis den ikke er færdigbehandlet inden for fristerne. I nogle tilfælde har det vist sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter modtagelsen af en fusionsanmeldelse har brug for flere oplysninger for at kunne vurdere de eventuelle skadelige virkninger af den anmeldte fusion. Det kan f.eks. skyldes, at oplysninger fra andre aktører på markedet viser, at oplysningerne i fusionsanmeldelsen bør suppleres med yderligere oplysninger fra fusionsdeltagerne. Mens styrelsen afventer disse oplysninger, løber fristerne videre. For at undgå situationer, hvor fusioner kan betragtes som automatisk godkendt, fordi fusionsdeltagerne har været længe om at indsende supplerende oplysninger, foreslås der indført mulighed for, at fusionsfristerne ekstraordinært kan af rydes ”stop the lo k” . Dette er på li je ed Europa-Kommissionens fusionsregler. Fristerne begynder at løbe igen, når de krævede oplysninger er leveret. Offentlighedsloven Gældende lov - § 13 Lovforslaget - § 1, nr. 8 Udgangspunktet er, at retten til indsigt i medfør af offentlighedsloven ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven. Det skyldes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved administrationen og håndhævelsen af loven kommer i besiddelse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om virksomheder. Dog finder offentlighedslovens regel om egenacces (adgang til oplysninger om en selv) anvendelse. Modsat lovbemærkningerne fremgår det ikke af selve ordlyden af den gældende lov, at retten til egenacces kun gælder for virksomheder, og kun i sager, hvori der vil blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven. Lovteksten foreslås præciseret i overensstemmelse med lovbemærkningerne, således at retten til egenacces kun gælder for virksomheder og kun i afgørelsessager. Databeskyttelsesforordningen Gældende lov – forordningen (maj 2018) Lovforslaget - § 1. nr. 9 Fra den 25. maj 2018 finder databeskyttelsesforordningen anvendelse. Den giver fysiske personer mulighed for bl.a. at få oplyst af en myndighed, om der er registreret oplysninger om den pågældende, og i givet fald at få indsigt heri. Herved kan fx en ansat medarbejder i en Med henblik på fortsat at sikre beskyttelse af virksomhedsfølsomme oplysninger og myndighedernes mulighed for at efterforske konkurrencesager foreslås det, at databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret for fysiske personer 3 virksomhed få adgang til virksomhedsfølsomme oplysninger, som virksomhederne ikke selv har adgang til. ikke skal gælde i konkurrencesager. Partsaktindsigt i korrespondance med Kommissionen og andre EU-medlemsstater Gældende lov - § 15 a Lovforslaget - § 1, nr. 11 Efter den gældende lov omfatter retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven kun de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, som optræder i korrespondance mv., der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder eller indbyrdes mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Denne begrænsning af partsaktindsigten gælder for sager om anvendelsen af artikel 101 og 102 i EUF- traktaten. Der er også et behov for, at de europæiske konkurrencemyndigheder kan have en fri meningsudveksling om f.eks. juridiske og økonomiske vurderinger i sager efter EU- fusionskontrolforordningen. Derfor foreslås partsaktindsigten også begrænset, hvad angår indsigten i sådan korrespondance. Men hvis denne korrespondance indeholder faktiske oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, vil der fortsat være adgang til partsaktindsigt. Global koncernomsætning Gældende lov - § 23 Lovforslaget - § 1, nr. 18 Efter den gældende lov skal der ved udmålingen af bøder tages hensyn til en virksomheds omsætning. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er en virksomheds globale koncernomsætning, som der i givet fald skal tages hensyn til. I overensstemmelse med lovbemærkningerne foreslås det udtrykkeligt præciseret i selve lovteksten, at det er den globale koncernomsætning, som der skal tages hensyn til ved bødeudmålingen. Foreløbig ansøgning om straflempelse Gældende lov - § 23 a Lovforslaget - § 1, nr. 21 Efter den gældende lov er det bl.a. et krav for, at der kan gives straflempelse til den, der oplyser myndighederne om et kartel, at der samtidig med ansøgningen indgives dokumentation for oplysningerne. Det kan være vanskeligt for en virksomhed eller en person samtidig med ansøgningen om straflempelse at skulle indgive fuldstændig doku e tatio for et kartel. På aggru d af OECD’s anbefaling fra 2015 og for at øge incitamentet til at søge om straflempelse foreslås der indført mulighed for en foreløbig ansøgning om straflempelse uden krav om samtidig indsendelse af dokumentation. Det overlades til myndighederne at fastsætte en frist for en efterfølgende indsendelse af materialet. Fritagelse fra krav om konfiskation Gældende lov - § 23 a Lovforslaget - § 1, nr. 19 og 20 Hvis det er muligt at skønne over, hvilken gevinst en virksomhed har fået eller tilsigtet at få ved en overtrædelse af konkurrenceloven, kan gevinsten konfiskeres i forbindelse med en straffesag. Når det drejer sig straflempelsesreglerne, omfatter et tiltalefrafald eller strafnedsættelse efter gældende praksis også fritagelse for eller nedsættelse af et eventuelt særskilt krav om konfiskation af gevinsten ved overtrædelsen. I overensstemmelse med den gældende praksis foreslås loven ændret således, at et tiltalefrafald og strafnedsættelse også omfatter fritagelse for eller nedsættelse af et eventuelt særskilt krav om konfiskation. 4 Suppleanter til Konkurrencerådet Gældende lov - § 14 Lovforslaget - § 1, nr. 10 Der er efter den gældende lov ikke mulighed for at udpege suppleanter til Konkurrencerådet. For at undgå situationer, hvor Konkurrencerådet ikke er beslutningsdygtigt og dermed ikke kan træffe afgørelser i konkrete sager foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at udpege suppleanter for Konkurrencerådets medlemmer for en periode på op til 4 år med mulighed for genudpegning. Nordisk samarbejdsaftale på konkurrenceområdet Gældende lov Lovforslaget - § 1, nr. 12-14 Der findes i dag en samarbejdsaftale mellem Danmark, Sverige, Norge og Island, der under nærmere betingelser giver mulighed for at udveksle oplysninger i konkurrencesager og fusionssager. Det foreslås, at Folketinget giver sit ratifikationssamtykke til den nordiske samarbejdsaftale på konkurrenceområdet, som er underskrevet i september 2017. Aftalen er indgået mellem Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Grønland og Færøerne, og giver de nordiske konkurrencemyndigheder mulighed for at indhente oplysninger, herunder via kontrolundersøgelser, til brug for anvendelsen af nationale konkurrenceregler.