Reviderede grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til de næste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), KOM (2017) 0463.

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi til Færøudvalget, Grønlandsudvalget samt
Miljø- og fødevareudvalget
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 28. oktober 2017
REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der
skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste
møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i
tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigs-
ministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om Kommissionens
forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til de næste tre møder i
Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), KOM (2017) 0463.
Kopi af grund- og nærhedsnotatet sendes tillige til Færøudvalget,
Grønlandsudvalget samt Miljø- og fødevareudvalget.
Anders Samuelsen
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 5
Offentligt


Udenrigsministeriet den 28. oktober 2017
Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kopi til Færøudvalget, Grønlandsudvalget samt Miljø- og fødevareudvalget
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og
foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission
COM(2017) 463 final
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til de næste tre møder i Den
Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Kommissionen finder, at EU’s miljøpolitik, bl.a. pga. hvalernes
migrerende karakter, ikke vil være effektiv i EU’s vandområder, hvis den ikke følges op på globalt plan, og at
IWC er den ansvarlige internationale organisation til bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Kommissionens
forslag bygger videre på de tidligere rådsafgørelser. Hovedformålet er at sikre effektive internationale retlige rammer
for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal
bl.a. ske ved, at al hvalfangst bringes under IWC’s kontrol, at moratoriet mod kommerciel hvalfangst opretholdes,
at man modsætter sig nye typer hvalfangst, at man støtter at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol
stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at man øger fokus på hvalers helbred og trivsel. Forslaget
lægger endvidere op til, at oprindelige folks traditionelle hvalfangst fortsat støttes, og at der tages hensyn til en
rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk. Herudover lægger forslaget op til, at der fra EU’s side bakkes aktivt
op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og bedre procedurer mht. oprindelige folks hvalfangst. Endelig
foreslår Kommissionen, at man fra EU’s side støtter forslag, der kan styrke IWC’s legitimitet og integritet. Det
skal bl.a. ske gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed, overholdelse og håndhævelse af IWC’s regler samt
styrkelse af dialogen og samarbejdet med civilsamfundet. Regeringen er bevidst om de særlige hensyn, der gør sig
gældende mht. varetagelsen af Rigsfællesskabets interesser vedr. hvaler. Regeringen deler Kommissionens synspunkt
om, at verdens hvalbestande skal sikres den bedst mulige beskyttelse mod uforsvarlig udnyttelse, idet man dog
samtidig fra dansk side støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer på det bedst mulige
videnskabelige grundlag. Kommissionens forslag kan derfor vise sig vanskeligt at forene med Rigsfællesskabets
samlede interesser.
2. Baggrund
Kommissionen har 4. september 2017 fremsat forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til
de næste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) (COM(2017) 463 final).
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion ligeledes den 4. september 2017.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191, stk. 1 (miljøpolitik) og artikel 218, stk. 9
om EU’s holdning i organer, der træffer aftale med retlig virkning og indvirkning på
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2
gennemførelse af Unionens politikker og lovgivning. Forslaget behandles af Rådet, der træffer afgørelse
med kvalificeret flertal. Kommissionen begrunder sit forslag med, at beslutninger, der træffes i Den
Internationale Hvalfangstkommission (IWC) på afgørende vis kan påvirke indholdet af EU's
lovgivning. Kommissionen henviser endvidere til, at forslaget har til hensigt at understøtte den
effektive gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) om beskyttelse af
hvaler i EU’s vandområde samt Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om kontrol af handel med
vilde dyr og planter (Washington-konventionen/CITES).
3. Formål og indhold
Kommissionen finder, at EU’s miljøpolitik, bl.a. pga. hvalernes migrerende karakter, ikke vil være
effektiv i EU’s farvande, hvis den ikke følges op på globalt plan, og at IWC er den ansvarlige
internationale organisation til bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Rådet har i 2008, 2009 og
2011 vedtaget lignende holdninger. Danmark stemte imod disse holdninger, som på afgørende
vis ville begrænse den hvalpolitik, Danmark hidtil havde ført, som også er afpasset grønlandsk
og færøsk behov.
Kommissionens forslag bygger videre på de tidligere rådsafgørelser. Hovedformålet er at sikre
effektive internationale retlige rammer for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en
mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal bl.a. ske ved, at alle IWC-medlemmers
hvalfangst bringes under IWC’s kontrol samt opretholdelse af det midlertidige forbud
(moratoriet) mod kommerciel hvalfangst fra 1986. Kommissionen foreslår endvidere, at EU
modsætter sig nye typer hvalfangst, støtter at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol
stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at man øger fokus på hvalers helbred og
trivsel.
Forslaget lægger op til, at oprindelige folks traditionelle hvalfangst fortsat støttes, og at der tages
hensyn til en rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk, mens det anerkendes, at hvaler er
migrerende arter. Støtten skal betinges af, at hvalfangsten er bæredygtig, reguleres korrekt og sker
inden for rammerne af de lokale behov for underhold. Herudover lægger forslaget op til, at der
fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og bedre procedurer
mht. oprindelige folks hvalfangst.
Endelig foreslår Kommissionen, at man fra EU’s side støtter forslag, der kan styrke IWC’s
legitimitet og integritet. Det skal bl.a. ske gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed,
overholdelse og håndhævelse af IWC’s regler samt styrkelse af dialogen og samarbejdet med
civilsamfundet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
3
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanser, samfunds- eller
erhvervsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
Hvaler er i forvejen totalfredede i EU’s farvande. Forslaget kan få konsekvenser for Grønlands
hvalkvoter, samt for Grønland og Færøerne i forhold til traditionel småhvalfangst, som IWC ikke
forvalter i dag.
8. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante myndigheder i Grønland og Færøerne, og der er
iværksat en høring blandt relevante interesseorganisationer. Der er modtaget høringssvar fra WWF
Verdensnaturfonden i Danmark, Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) samt
Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat –
KNAPK). Endvidere har Naalakkersuisut (Departementet for Fangst og Fiskeri) afgivet supplerende
bemærkninger.
WWF Verdensnaturfonden i Danmark
WWF Verdensnaturfonden (Danmark) vil gerne takke for muligheden for at kommentere på Europa
Kommissionens forslag til EU’s holdning til de næste tre møder i IWC.
IWC har igennem årene udviklet sig fra en hvalfangstorganisation til en international organisation, der arbejder
med alle aspekter vedrørende både beskyttelse af hvaler, forskning i hvaler og udnyttelse af hvaler. WWF finder
det positivt, at IWC i dag har dette bredere mandat.
WWF Verdensnaturfonden vil i forlængelse heraf gerne opfordre til, at de tre nationer i Rigsfællesskabet arbejder
sammen med sigte for både beskyttelse og forvaltning af hvaler. Forurening af havene, kontaminanter,
klimaforandringernes konsekvens for bestandene af hvaler og udfordringerne ved en stadig øget shipping er emner
som Rigsfællesskabet samlet bør arbejde med.
WWF Verdensnaturfonden har igennem det seneste år arbejdet med støj og hvorledes støj fra skibe påvirker
havpattedyr1. Vi har fokuseret på en række arter, der er hjemmehørende i Baffinbugten, og har fokuseret på
aktuelle planer om at sejle jernmalm fra et mineprojekt på Baffinland ned langs den grønlandske vestkyst og videre
mod markeder i Europa. Konklusionen er, at vi ved ganske lidt om hvalers hørelse og om reaktioner på og
langsigtede konsekvenser af støj fra eksempelvis skibe, der sejler igennem vigtigt habitat. Vi har identificeret en
række muligheder for at reducere konsekvenserne af stadig øget skibstrafik, herunder ændringer i konstruktion af
skrog og skrue, reduktion af fart samt tilrettelæggelse af skibsruter ud fra viden om følsomme områder og
sæsonvariation. Lukning af de mest sårbare områder lader sig umiddelbart implementere, men de øvrige indsatser
er betinget af internationalt samarbejde.
Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO)
DOSO dækker med sine medlemsforeninger omkring 130.000 medlemmer og støtte-medlemmer.
DOSO går ind for at al fangst af hvaler afvikles (undtagelse for inuitter). Indtil fangsten er afviklet, skal denne
foregå således, at dyret dør øjeblikkeligt. Dette betyder for store hvaler, at fangsten uden forsinkelse skal begrænses
til vågehval, og den skal ske under anvendelse af den varme harpun, der er udviklet til anvendelse på vågehval.
4
Under henvisning til Udenrigsministeriets mail af 29.september, skal DOSO bemærke følgende:
DOSO har sammen med en koalition af danske NGO’er i over ti år forud for IWC’s møder rettet henvendelse
til Udenrigsministeriet og opfordret til, at Danmark i IWC gjorde sig til talsmand for en række initiativer til
gavn for alle hvalbestande verden over, herunder bl.a. opretholdelse af moratoriet, oprettelse af hvalreservater, fokus
på conservation indenfor IWC samt øget transparens og mulighed for civilsamfundets deltagelse i
beslutningsprocesserne omkring IWC’s arbejde.
DOSO noterer sig, at det foreliggende forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i tilknytning
hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission, inddrager de hensyn og sætter de prioriteringer, som vi og andre
danske NGO’er har gjort os til talsmænd for.
DOSO skal derfor opfordre til, at Danmark uden forbehold støtter op om Kommissionens foreliggende forslag.
Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat – KNAPK)
Som repræsentanter for den nutidige og oprindelige fangstkultur er vi taknemmelige for støtten fra EU og IWC
til fortsat at drive bæredygtig hvalfangst som oprindelige folk.
I et område hvor landbrug ikke har samme vilkår og betydning som den europæiske, har brugen af havets ressourcer
altid været en vigtig del af opretholdelsen af livet og trivslen hos Inuit.
Det er vanskeligt at sammenligne betydningen af hvalfangsttraditionen for den grønlandske kultur med andre
kulturers traditioner som f.eks. landbrugskulturernes. Tilnærmelsesvist kan man sammenligne kulturen med
vindyrkning, som dog ikke er livsnødvendigt, men for mange er lig med den vestlige verdens kultur.
KNAPK har siden 1988 arbejdet for forbedring og effektivisering af fangstmetoder og redskaber, især indførelsen
af de forskellige typer hvalgranater til store hvaler, der monteres på harpunkanoner. KNAPK og deres fangere har
altid deltaget og bidraget til de forbedringer og informationskampagner som både Naalakkersuisut og
NAMMCO har arbejdet med. KNAPK har også deltaget i IWC's drøftelser om fangstmetoder og bidraget med
viden og erfaringer under IWC møderne. Fangerne har deltaget i indsamling af data fra hvalfagnster, så vi kan
dokumentere forbedringerne, og som er blevet rapporteret til både IWC og NAMMCO.
Nutidige krav om hurtig aflivning har betydet at en del ejere af fiskefartøjer har investeret i harpunkanoner, for
mange fartøjsejere indebærer hvalfangst med harpunkanoner dog betydelige udgifter til vedligeholdelse af udstyr,
aflønning af mandskab, brændstofforbrug og indkøb af hvalgranater, disse udgifter der skal indtjenes gennem salg
af hvalprodukter i et tyndt befolket område bliver langt fra dækket af indtægterne fra hvalfangsten, samtidigt
tilfalder kød og andre hvalprodukter de der har råd.
Aflivning af fritlevende dyr indebærer naturligvis at et vist antal dyr må leve et minut eller to længere i forhold til
hvis de var sat i en aflivningsbås.
Den gældende bekendtgørelse for hvalfangst i Grønland tillader riffelfangst af et vist antal vågehvaler primært i de
bosætninger hvor der ikke er harpunfartøjer, det er typisk bygder og udkantsområder uden større fiskeindustri eller
anden beskæftigelse, hvor fangst er den primære indtægtskilde for vore medlemmer. Riffelfangst af vågehvaler udføres
5
som regel af erfarne erhvervsfangere samtidigt er det af betydning for livskvaliteten og selvopretholdelsen i
udkantsområderne, da supplementet fra fangst af store hvaler, giver kød, spæk og mattakforsyning til vinteren.
Afslutningsvis må KNAPK understrege, at det er et nationalt anliggende hvordan, hvornår og hvem der fanger de
store hvaler. Den væsentligste er at kødforsyning foregår.
Til sidst vil vi fra KNAPK sige at vi støtter initiativer der har til hensigt at fremme inklusion af bruger viden,
sammen med videnskabelig rådgivning, i forvaltningen af levende ressourcer. Brug af traditionel viden nævnes i flere
internationale aftaler som vigtige redskaber i et Arktis som oplever store ændringer, f.eks. Kiruna deklarationen
af 2013 og Biodiversitetskonventionen (artikel 8(j)).
Naalakkersuisut (Departementet for Fangst og Fiskeri)
Departementet for Fangst og Fiskeri oplyser, at i Grønlands hvalfangst har man hvalgranater til både vågehvaler,
finhvaler, pukkelhvaler og grønlandshvaler. Ikke alle byer og bygder har fartøjer med harpunkanon eller
tilstrækkelig antal, hvorfor Naalakkersuisut anvender bekendtgørelsens hjemmel til at tildele en begrænset kvote
af vågehval til riffelfangst, hvor der er konkrete krav og betingelser for f.eks. antal joller, kaliber, udstyr m.v. før
sådan en fangst tillades.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke nogen offentlige tilkendegivelser fra nogen af de øvrige medlemsstater, men
baseret på erfaringerne fra tidligere er det formodningen, at forslaget vil blive accepteret eller
mødt positivt af de fleste medlemslande.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er bevidst om de særlige hensyn, der gør sig gældende mht. varetagelsen af
Rigsfællesskabets interesser vedr. hvaler. Regeringen deler Kommissionens synspunkt om, at
verdens hvalbestande skal sikres den bedst mulige beskyttelse mod uforsvarlig udnyttelse, idet
man dog samtidig fra dansk side støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af havets
ressourcer på det bedst mulige videnskabelige grundlag. Kommissionens forslag kan derfor vise
sig vanskeligt at forene med Rigsfællesskabets samlede interesser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Udenrigsministeriet