SUU alm. del - svar på spm. 1185 om, hvordan det differentierede basishonorar aftalt i den seneste overenskomst mellem de praktiserende læger og regionerne vil påvirke indtjeningen for læger i såvel lægedækningstruede områder som i ikke-lægedækningstruede områder, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1185 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1185:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det differentierede basishonorar aftalt i den
seneste overenskomst mellem de praktiserende læger og regionerne vil påvirke ind-
tjeningen for læger i såvel lægedækningstruede områder som i ikke-lægedæknings-
truede områder? Herunder specifikt hvordan det differentierede basishonorar i kro-
ner og øre i hvert af årene 2018, 2019 og 2020 vil påvirke hhv. den praktiserende
læge i Danmark med den største patienttyngde i det mest lægedækningstruede om-
råde, som dermed må få den største positive økonomiske effekt af det differentie-
rede basishonorar, og den praktiserende læger i Danmark med den mindste patient-
tyngde i det mindst lægedækningstruede område, som dermed må få den største ne-
gative økonomiske effekt af det differentierede basishonorar.”
Svar:
Til min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser:
”De data, som er nødvendige for at svare præcist på spørgsmålet, foreligger endnu
ikke, så det nedenstående bygger på de data, der var tilgængelige under forhandlin-
gerne. Det er aftalt med PLO, at de endelige udbetalinger sker på basis af data, der
foreligger i maj 2018.
Udbetalingerne fra den centrale ordning på samlet 60 millioner kroner fastlægges ud
fra to uafhængige kriterier.
36 millioner kroner udbetales ud fra den enkelte kliniks patienttyngde. Den enkelte
kliniks andel heraf fastlægges første gang inden den 1. maj 2018 ud fra klinikkens pati-
entpopulation den 31. december 2017 og revideres herefter en gang årligt. Der kan
maksimalt udbetales 100.000 kroner pr. kapacitet. Baseret på de hidtidige data vil knap
400 klinikker med godt 500 tilknyttede kapaciteter få udbetalt penge fra ordningen.
De resterende 24 millioner kroner fordeles til læger i lægedækningstruede områder.
Disse skal ligeledes være udpeget inden den 1. maj 2018 og herefter er de fastlåste i
en treårig periode. Tal for 2015 viser, at der var cirka 1,6 millioner patienter i lægedæk-
ningstruede områder. Dermed vil en klinik med 1.600 patienter i et lægedækningstruet
område få omkring 24.000 kroner ekstra om året. Det er vurderet, at cirka 500 klinikker
vil modtage penge fra denne del af ordningen.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-10-2017
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 1707016
Dok. nr.: 437630
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1185
Offentligt
Side 2
En læge med 1.600 patienter som ligger i et lægedækningstruet område, og som har
den maksimale patienttyngde, vil derfor alt i alt få udbetalt omkring 124.000 kroner
ekstra årligt. På grund af datamæssige begrænsninger og opdateringer af data frem
mod 2018 kan det endnu ikke fastlægges, hvor mange læger der vil modtage penge fra
begge delordninger.
Under forhandlingerne blev det på basis af hidtidige data vurderet, at den centrale
ordning er indrettet således, at den vil bidrage til at gøre det mere attraktivt for læger
at nedsætte sig i lægedækningstruede områder, da den særligt kommer disse til gode.
Ordningen finansieres ud af de samlede midler, som er afsat i overenskomsten. Uden
ordningen ville alle læger have fået cirka 17.000 kroner ekstra i basishonorar, når ord-
ningen er fuldt indfaset.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Jakob Jans Johansen