Transport-, Bygnings- og Boligministerens bemærkninger til de lovtekniske bemærkninger

Tilhører sager:

Aktører:


TRM bemærkninger til Folketingets Lovsekretariats lovtekniske bemærkninger

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L25/bilag/3/1809651.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
30. oktober 2017
2017-3656
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har ved brev af 25. oktober 2017 anmo-
det Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om bemærkninger til de lovtek-
niske bemærkninger til L 25 om friplejeboliger i lejede lokaler, som Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget har modtaget fra Folketingets Lovsekretariat.
Folketingets Lovsekretariat har stillet spørgsmål om den foreslåede overgangs-
ordning, som indebærer, at partnerne, som har indgået lejekontrakter før den
1. januar 2018, kan aftale, at lov om leje af erhvervslokaler m.v. fremover skal
finde anvendelse i lejeforholdet.
Lovsekretariatet forstår bestemmelsen således, at det skal være frit for parter-
ne, ikke blot om de vil ”fravælge” lejeloven, men også, hvornår de eventuelt vil
gøre det, f.eks. med virkning fra den 1. juli 2018 eller flere år ud i fremtiden.
Lovsekretariatet har bemærket, at det ikke kan gennemskue, om en sådan fri-
villighed for timingen af en beslutning om, hvornår ”fremover” skal begynde at
løbe, kan have nogle konsekvenser, f.eks. i forhold til skatteregulering.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal i den anledning bekræfte, at
overgangsordningen må forstås sådan, at der ikke er en bestemt tidsfrist for
parternes aftale om fremover at lade erhvervslejeloven finde anvendelse på
”gamle” lejemål. Det antages, at det er noget, som partnerne vil gøre senest ved
lejeperiodens begyndelse, da det er i parternes interesse at gå over på erhvervs-
lejeloven. Det er dog parternes egen beslutning, om og i givet fald hvornår de
vil gøre det.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede frivillighed for ti-
mingen af beslutningen kan have nogle konsekvenser, f.eks. i forhold til skatte-
regulering, skal ministeriet bemærke, at udlejer beskattes af sin lejeindtægt
uanset retsgrundlaget, og friplejeboligleverandøren beskattes af sin virksomhed
uanset retsgrundlaget for hovedlejekontrakten.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 25 Bilag 3
Offentligt