Henvendelse af 27/10-17 fra Danske Medier
Tilhører sager:
Aktører:
ERU - Lov om ndring af konkurrenceloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L6/bilag/4/1809319.pdf
Folketinget Att.: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg 1240 København K København, 27. oktober 2017 Behandling af lovforslag nr. L 6: Forslag til lov om ændring af konkurrencelo- ven. (Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, fusioner, egen acces, databeskyttelsesretlige regler, foreløbig ansøgning om straflem- pelse, nordisk samarbejde) Danske Medier ønsker hermed over for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget at udtrykke foreningens bekymringer vedrørende det fremsatte lovforslag om ændring af konkurrencelo- ven. Foreningen ser med stor bekymring på centrale områder af lovforslaget, der kan få væ- sentlig betydning for virksomhederne og væksten i samfundet. ”Stop the clock”-ordning – Konkurrenceloven § 12 d, stk. 9 Foreningen anerkender, at det kan være nødvendigt at indhente yderligere og supplerende oplysninger i forbindelse med at afgøre fusioners lovlighed. Den foreslåede ”Stop-the-clock”- ordning kan dog medføre betydelige negative konsekvenser for virksomhederne, og for at skabe den fornødne retssikkerhed bør der opstilles klare retningslinjer for, hvornår ordnin- gen kan tages i brug, og det bør præciseres, hvilke tilfælde der kan betragtes som ”ekstraordi- nære”. Danske Medier kan i den forbindelse tilslutte sig Danske Advokaters bemærkning, jf. høringsnotatet, om ”at fristerne kun kan afbrydes helt undtagelsesvis og forudsat, at Kon- kurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke fra starten har kunnet vurdere, at der ville blive be- hov for de relevante oplysninger”. Det nuværende forslag sætter ingen begrænsninger for, hvor ofte der kan anmodes om nye oplysninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er desuden efterladt en meget bred skøns- margin i forhold til, hvilke supplerende oplysninger styrelsen kan afkræve, og det er forenin- gens opfattelse, at den foreslåede bestemmelse skaber uklarheder for de fusionerende virk- somheder i forhold til at identificere tidshorisonten og vilkårene for afgørelsen af en given fu- sionsanmeldelse. Udfordringen med en ”stop-the-clock”-ordning aktualiseres yderligere af, at såfremt de fusio- nerende virksomheder er uenige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af behovet for de supplerende oplysninger eller vurdering af, i hvilket omfang oplysningerne er tilfreds- stillende, vil en sådan beslutning udelukkende kunne prøves ved domstolene. Brugen af en Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 6 Bilag 4 Offentligt Side 2 af 3 ”stop-the-clock”-ordning kan således have betydelige konsekvenser for virksomhederne, og det er derfor nødvendigt, at ordningen implementeres med den rette hensyntagen hertil. Det fremgår af høringsnotatets kommentar til spørgsmålet om afbrydelse af fristerne i fusi- onssager, at ”Konkurrenceankenævnet tager efter den gældende konkurrencelov stilling til afgørelser; et krav om oplysninger er ikke en afgørelse, men en procesbeslutning, der træf- fes som led i sagsoplysningen. Som efter den gældende § 17 vil det derfor være domstolene, der skal tage stilling til, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger er berettiget.” Danske Medier foreslår i den forbindelse, at konkurrenceloven tilpasses, således at en sådan procesbeslutning kan påklages ved konkurrenceankenævnet eller andet klageorgan bemyndi- get hertil. Såfremt der skal indføres en ”stop-the-clock”-ordning, er det nødvendigt, at der gi- ves en lettere og mere effektiv adgang for de fusionerende virksomheder til at få prøvet spørgsmålet om behovet for de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påkrævede supple- rende oplysninger. En sådan adgang vil skabe større sikkerhed for, at ordningen ikke misbru- ges og skaber unødige forsinkelser ved afgørelse af fusioners lovlighed. Ændring af bagatelreglerne Lovforslaget lægger op til, at bagatelgrænserne fremover udelukkende skal baseres på mar- kedsandelstærskler. Dansker Medier anerkender, at markedsandelstærskler kan give et mere retvisende billede af virksomhedernes dominans på et nærmere afgrænset marked fremfor den samlede årlige omsætning. Foreningen ser dog med bekymring på Konkurrence- og For- brugerstyrelsens nuværende afgrænsning af visse relevante markeder og frygter derfor, at ændringen kan få negative konsekvenser for virksomhederne. Det er foreningens opfattelse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undertiden foretager en meget snæver afgrænsning af de relevante markeder og undlader at inddrage markedernes hastige udvikling i deres vurdering. Dette gælder ikke mindst i forhold til digitaliseringen på markederne. Praksis viser, at der for så vidt angår mediebranchen er tale om snævert afgræn- sede markeder. Det betyder, at den digitale revolution knapt anerkendes f.eks. i forbindelse med spørgsmål om konkurrencen på annoncemarkedet. Her er der en voldsom konkurrence mellem digital og analog annoncering, som knapt bemærkes af styrelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsafgrænsninger og markedsdefinitioner stam- mer ofte helt tilbage fra afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissi- onen fra 2002 og er senere hen blevet indsnævret yderligere. En snæver markedsafgrænsning kan allerede nu medføre ødelæggende konsekvenser f.eks. for virksomheder, der ønsker at fusionere, men vil fremover også være af væsentlig betydning i forhold til vurderingen af, om deltagende virksomheder falder under bagatelgrænsen. Det er derfor nødvendigt, at mar- kedsdefinitionerne løbende tages op til revision, således at markedsafgrænsningerne afspej- ler det reelle og aktuelle marked. Og at man ikke i sine markedsdefinitioner fokuserer snæ- vert på danske aktører, når et dansk marked som f.eks. annoncemarkedet er under væsentlig påvirkning fra store, globale aktører med betydelig konkurrencekraft (Google og Facebook m.fl.) Side 3 af 3 Danske Medier er skuffet over den manglende interesse og opmærksomhed omkring digitali- seringens betydning for markedsafgrænsningerne. Foreningen opfordrer til, at der kommer øget fokus på markedsafgrænsningerne, samt at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i højere grad forholder sig til virkeligheden, dvs. den hastige udvikling på særligt de digitale marke- der. Afskaffelse af det resterende anmeldelsessystem Danske Medier konstaterer med tilfredshed, at det endelige forslag ikke lægger op til en af- skaffelse af det resterende anmeldelsessystem. Det er foreningens opfattelse, at anmeldelses- systemet er udtryk for et positivt system, der kan bidrage til at skabe klarhed og sikkerhed for virksomhederne. Anmeldelsessystemet fremstår som en betryggende løsning for de virksom- heder, der ønsker at skabe klarhed over, om konkurrencebegrænsende aftaler kan tillades samt minimere risikoen for bøder. Særligt små-, mellemstore- og start-up virksomheder kan have gavn af en sådan løsning. Foreningen håber at møde forståelse for ovennævnte synspunkter. Hvis de ønskes udviklet skriftligt, telefonisk eller ved møde, står vi naturligvis til rådighed. Kontaktpersoner er kon- sulent, cand. jur. Rasmus Klingsholm Borg, rrb@danskemedier.dk eller undertegnede, ed@danskemedier.dk. Med venlig hilsen Danske Medier Ebbe Dal Adm. direktør